270 likes | 381 Views
Læreridentitet og professionalisme. Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet. Politiken , d. 25. 2. 2014. Der er meget at være uenige om i uddannelsesdebatten, men én ting er snart sagt alle enige om: Det hele starter og slutter med god undervisning og dygtige lærere.
E N D
Læreridentitet og professionalisme Hafdís Ingvarsdóttir IslandsUniversitet
Politiken, d. 25. 2. 2014 Der er meget at være uenige om i uddannelsesdebatten, men én ting er snart sagt alle enige om: Det hele starter og slutter med god undervisning og dygtige lærere. Jakob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Sigrún Erla Ólafsdóttir, Fréttatíminn, d. 25.mai, 2012 (En islandsk lærer) Det er megt vigigt at vi selv er bevidste om vores vigtighed for at kunne udføre vores arbejde så godt som muligt. Vores arbejde er et af de aller vigtigste i samfundet. Det ligger i vores hænder at forme fremtiden. Vi har valgt en stilling der er idealistisk men hvor vi kan gøre forskel; et sjovt men krævende arbejde. Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Tænkeboks Hvad er vigtigst for dig i din profession som lærer? Nævntreting Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Hvadforskningen har lært os Den mest effektive skolereform kommer først og fremmest indefra, fra en profession som er sig bevidst om sin vigtige rolle, sin professionelle identitet samt elevernes og samfundets behov til enhver tid Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Lærerarbejdetsdimensioner • Læreren som menneske • Lærerens mål og hensigt • Arbejdskontekst og arbejdsvilkår • Arbejdskultur(Sikes 1992) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Professionalismens tre principper 1. Et dynamisk læringsmiljø 2. Stærkprofessionalisme 3. Lærereaf højkvalitet (Byggetpå Andy Hargreaves) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Identitet -Professionalisme • Identitet er bevidstheden om hvem man er og hvori ens professionalisme består • Lærerens professionelle identitet: hvordan læreren definerer sig selv over for sig selv og over for sine elever og samfundet • Identiteten er en meget vigtig del af hvordan læreren tænker og strukturerer sit arbejde (Bejard et al. 2000, Kelchtermans, 2007) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Begreber som er vigtigedele af identiteten Identitet Selvværd (Self-efficacy) Selvrespekt Hvordan man vurderer sig selv (Self-esteem) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Tænkeboks • Hvordan definerer du din identitet som lærer? • Hvad synes du om dig selv som lærer? Hvor god tror du er? Hvori ligger din styrke? • Hvordan ville dine kolleger beskrive dig? • Hvorfor valgte du at blive lærer, hvor engageret er du? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Hvorfor er lærerens identitet så vigtig? Lærerens fornemmelse af egen og professionens identitet har indflydelse på hvordan læreren fortolker og reagerer på mandater udefra Politiske budskaber fortolkes, tilegnes eller ignoreres alt efter lærerens identitet (Lasky, 2005) Hvis en reform ikke er i overensstemmelse med lærerens identitet og dermed praksisteori ignorerer han/hun den eller finder vej uden om reformen så vidt muligt Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Individuel kapacitet/kollektiv kapacitet • Kapacitet er en del af identiteten Hvert individ bringer individuel kapacitet med sig til skolen og klasseværelset • En del af den individuelle kapacitet henviser til lærerens engagement, lysten til at se sit arbejde som en konstant udfordring og livslang læring • Det gør hun/han bedst i samarbejde med gode kolleger Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Den kollektive kapacitet En kollektiv kapacitet udvikles hvor lærere arbejder sammen for at opnå de bedste muligheder for deres egen professionelle udvikling og for at kunne bruge deres samlede kapacitet og erfaring til at tage de “rigtige” beslutninger for deres elever Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Princip 2: Et dynamisk læringsmiljø • Lærerens identiet og praksisteori styrkes bedst i nært sambejde med kolleger. Det foregår i et skabende og lærende miljø • Skolelederens hovedopgave er at opfordre og støtte udviklingen af et sådant miljø Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Et dynamisk læringsmiljø? Et dynamisk læringsmiljø beror på de to kontroversielle begreber autonomi og samarbejde Lærernes læring er kompleks bl.a. fordi læreren er både subjektet og objektet i sin egen læring og udvikling Det mest dynamiske reformarbejde sker i en kultur der værdsætter at lærerne lærer sammen Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Modeller af samarbejdskultur Tænkeboks Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Hvad karaktiserer et dynamisk læringmiljø? • Argumenterende og udfordrende diskussioner • Lyst til at arbejde sammen for at udvikle undervisningen • Samarbejde, åbenhed og selvkritik • Samarbejde mellem diverse fag • Tillid og respekt blandt kolleger • Ros og anerkendelse er en del af kulturen og kommer fra skolelederne, kollegerne og eleverne - og forældrene Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Tænkeboks Hvordan ville du beskrive miljøet på din skole? Er det et dynamisk læringmiljø. Hvorfor/ hvorfor ikke? Kunne det forstærkes? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Pricip 3 En lærer af højkvalitet • Er i besiddele af en selvbevisthed, kender sin identitet, kender sin personlige styrke og sine begrænsinger • Har en klar målsætning som han arbejder mod sammen med sine elever • Er åben overfor kritik og udfordringer • Erkender sit ansvar og tager ansvar Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
En lærer af højkvalitetforts. • Er medvidende om sin identitet og sin praksisteori som er en katalysator for at kunne vokse i sin profession • Reflekterer over og evaluerer egen undervisning • Bruger aktionsforsking for at lære mere om sin egen praksis og for at dokumentere sit arbejde Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Lærere af højkvalitetforts. • Betragter aldrig sig selv og sin profession som umyndig eller undertrykt • Nærer anseelse og respekt for sin profession • Ser muligheder i enhver situation Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
At vokse i sin gerning • Det er altafgørende for skolernes udvikling , hvordan lærerprofessionen selv definerer sin professionalisme og sin identitet • Hvis vi har lyst til at vokse i vores gerning er der to steder vi først og fremmest skal besøge: 1.Det indre selv hvor al god undervisning stammer fra 2.Vores fælleskab af kolleger fra hvem vi kan lære mere om os selv og vores undervisning • Lærerne må selv tro på sin vigtighed og vise hvor værdifuld en god lærer er for samfundet som helhed Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Tænkeboks • Hvad har du gjort for at vise hvor værdifuld du er for din skole? • Hvad gør din skole eller skolerne i din kommune for at forældre og andre nøglepersoner blive mere bevidste om hvor godt arbejde din skole udfører? • Kunne I eventuelt gøre noget andet/mere? Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Vejen fremad • En skole har brug for stadig at udvikle sin praksis og nye færdigheder – fordi samfundet og samtidig kompetencekravene ændrer sig • Ændringer i praksis og krav på ændringer må primært komme inde fra ellers får de aldrig den nødvendige slagkraft • Derfor har vi brug for stærk professionalisme der beror på lærerens autonomi, samarbejde og selv-evaluering • For at imødekomme disse udfordringer har lærere brug for støtte og opbakning følelsesmæssigt såvel somfagligt fra skoleledere og lærerorganisationerne men ikke mindst fra samfundet Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
En professionel • er sig bevidst om sin professisonelle identitet • respekterer sit arbejde • taler om det på en professionel måde • husker at rose kollegerne - og sig selv • er stolt over at have valgt den livsopgave at være lærer Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Hvorvidt og hvor godt et reformarbejde lykkes beror på hvordan lærerne tænker og gør Så enkelt er det (Fullan, 1982) Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014
Tak for i dag Hafdís Ingvarsdóttir marts 2014