Velkommen til demensvejleder-uddannelsen

1. Velkommen til demensvejleder-uddannelsen Her skal du: Udvikle rollen som demensvejleder, med udgangspunkt i egen praksis, gennem bl.a.: • Kommunikations-værktøjer • Øvelser i samarbejdes-situationer • Refleksioner • Øve konflikthåndtering • Diskussioner om moral og etik • Projektarbejde – plan for din rolle som vejleder/nye funktion

2. . Måder vi arbejder på • . • Oplæg • Dialog • Individuel og fælles refleksion • Øvelser • Gruppearbejde • Situationsspil i grupper

3. Demensvejleder - skydeskive Er på bar bund Er usikker Er på vej Rimelig sikker Sikker Kan Inspirere/oplære andre Kan oplære andre Kan oplære andre

4. Gruppeinddeling • Fortæl om jeres medbragte cases i gruppen • Visualisér jeres cases på en planche

5. Faglig skrivning - refleksionsbog • At skrive, reflektere over daglige arbejdsopgaver, oplevelser • Tegne, skrive, fotos • I kan arbejde med tre lag i skrivningen: • Iagttagelse og beskrivelse af iagttagelsen. • Omtanke – hvad sker der egentlig? Hvorfor sker det? • Eftertanke – kunne det være grebet an på en anden og bedre måde? Hvad skal jeg huske på? Hvad skal jeg lære for at kunne gøre det her bedre?

6. Refleksionsbogsspørgsmål • Hvad er de vigtigste 3 pointer fra i dag? • Og HVORFOR? (hvorfor er de vigtige i forhold til din hverdag på arbejdet) • Og HVORDAN vil du bruge dem i din rolle som demensvejleder?

7. SOPU København Refleksionsbogs-øvelse • Hvorfor vil du gerne være demensvejleder? • Hvilken opgave glæder du dig mest til at lave? • Hvordan vil jeg helt konkret nå mit mål?

8. Mindmap – rollen som demensvejleder

9. Mindmap Metode til at overskue/ strukturere emner/arbejdsopgaver • Kan bruges til: • Brain storm • Planlægning • Tage notater • Overskue problemstilling • Møde referat mm.

10. Øvelse: Lav et mindmap over rollen som demensvejleder

11. Funktionen som demensvejleder (SUF) • Opsøge demensproblematikker i egen gruppe • Drøfte problematikker omkring demensramte borgere i eget team • Oprette og evaluere socialpædagogiske handleplaner • Danne netværk og formidle fra netværket • Understøtter arbejdet med sundhedsfaglig dokumentation • Kender og anvender regler omkring magtanvendelse

12. Begrebsafklaring • Instruering • Rådgivning • Sparring • Vejledning • Coaching ---------------------- • Terapeutisk tilgang

13. Øvelse:Begrebs-afklaring, 30 min Hvad forstår du ved begreberne: • Rådgivning? • Vejledning? Brug hinanden, nettet, biblioteket etc. til at lave en begrebsafklaring på de to begreber vejledning og rådgivning. • Skriv begrebsafklaringen ned, gerne i stikord

14. Rådgivning • At give et konkret svar/råd og formidle viden i svaret • Forudsætter mer-viden

15. Vejledning • At afdække hvad personen ved • At stille spørgsmål, så den der vejledes, selv kan finde vejen • At opfordre personen til selv at søge viden

16. Erhvervsfaglig vejledning: I forbindelse med udøvelse af et erhverv Handler om forholdet mellem teori og praksis. Er situeret. Målet er at give kollegaen viden, indsigt og forståelse, samt at styrke faglig og personlig identitet Skal opleves relevant og meningsfuldt Vejledningsteori

17. Rådgive Oplære Undervise Bearbejde det lærte Være rollemodel Støtte Vejlede Andet?????? Vejlederens funktioner

18. Hvem samarbejder du med? • Kolleger • Vidensperson • Nærmeste leder • Demensvejleder • Kontaktperson • Borgere • Pårørende

19. Hvor? • Frokoststue • Kontor • Møderum • Borgerens hjem • Udendørs i området • Telefonisk/sms/mail

20. Hvornår? • Dagligt • Spontant • Efter aftale • Faste møder • akut

21. Hvordan? • Videndeling • Fælles perspektivering/sparring • Vejledning: stil de gode spørgsmål til situationen/kollega finder løsning • Planlæg sammen/kollega udfører/evaluering sammen • ”bed side”: se hvordan kollega gør • Mesterlære: vis kollega hvordan du gør • Instruktion • Visuelt/kreativt

22. Øvelse • Cases med kolleger der har brug for hjælp. • Hvad gør du? Vejledning eller rådgivning?

23. Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse med en vejledning? Skal du forberede noget? Andet? Overvejelser ifm vejledningen

24. Feedback

25. Feedback Vær konkret og beskrivende; du sagde at…. du gjorde sådan med din krop.. Vær anerkendende; Husk at lægge mærke til det der gik godt og lykkedes Giv få konkrete kritikpunkter – som forslag/ideer; Hvis du holder mere øjenkontakt… En idé kunne være at spørge mere ind til…

26. Feedback på forskellige niveauer • Iagtagelse – jeg lagde mærke til at du... • Følelse/reaktion – det gjorde mig nervøs/glad/overrasket • Tolkning – jeg opfattede det som om du ikke rigtig hørte/respekterede borgers ønske/var usikker på plejen/ havde rigtig godt overblik • Forslag/ønske - jeg vil foreslå vi arbejder mere med../ jeg vil gerne hjælpe med..

27. 3 måder at modtage feedback Forsvare Forklare Fordybe • .

28. 3 måder at modtage feedback • Forsvare: det passer altså ikke – i øvrigt gør du selv..... • Forklare: det var fordi bussen var forsinket og så troede jeg, og da der så skete...bla.bla.bla... • Fordybe: Det tænker jeg lige over.... Gad vide hvorfor jeg får denne feedback – har jeg hørt det før? Hvad kan jeg bruge feedbacken til?

29. Konstruktiv feedback • Skal bruges med omtanke til udvikling • Gives gerne for modtagerens skyld • ”Joharis vindue”: stedet for feedback er ”den blinde plet” vi har på os selv, men som er kendt af andre • Gå efter bolden – aldrig manden/kvinden • Læring kræver tryghed • Feedback modtages bedst hvis man føler sig anerkendt og accepteret

30. Joharis Vindue

31. Konstruktiv feed back -summe grupper • ”Hvornår har I oplevet, at feedback fungerede rigtig godt?” • ”Hvad var det helt konkret, der virkede rigtig godt?” • ”Hvad skal der til, for at feedback bliver god?”

32. Øvelse Tag casen frem: • Forbered en vejledning for en kollega • Spil situationen. En vejleder, en kollega og en observatør • Giv feedback (observatør)

33. Dag 2 Centrale kommunikationsprincipper • Der er kommunikation i alt - Du kan ikke ikke-kommunikere • Jeg siger det, du hører • Det vi giver liv vokser • (Mangeltænkning og ressourcetænkning) • Hvad fokuserer vi på?

34. Der er kommunikation i alt - Du kan ikke ikke-kommunikere • Det du siger • Ord – skrift og tale • Kropssprog - attitude • Tonefald • Påklædning • Det du gør • De rammer du sætter • De relationer du vælger • Osv. osv. osv • Det du ikke siger • Det du ikke gør

35. Der er kommunikation i alt - Du kan ikke ikke-kommunikere • Find eksempler på kommunikation på arbejdspladsen som ikke er verbal (det du siger). • Drøft hvad den non-verbale kommunikation betyder til fx en samtale om en borgers morgenpleje… Sum med din sidemand

36. Jeg siger det du hører Du ved ikke ”hvad du har sagt” før du har fundet ud af ”hvad modtageren har hørt”

37. Det vi giver liv vokser! .

38. Fire måder at kommunikere på Udforskning Anerkendende udforskning Traditionel problemløsning Mangel tænkning Engageret lærings kultur Ros Kritik Konstatering/Vurdering

39. Motivation og mål-Edwin Locke og Gary P. Latham Der ligger en vigtig motivation i at arbejde hen imod et bestemt mål Målet er konkret, målbart og inden for rækkevidde (læringsmål som demensvejleder) At du ved hvad målet er, og hvilke handlinger der skal føre til målet

40. Min egen motivation:Øvelse – alene 5 min. • Hvad fremmer min motivation for at lære nyt eller gå i gang med nye arbejdsopgaver? • Hvad hæmmer min motivation for at lære nyt eller gå i gang med nye arbejdsopgaver? • Hvad kan jeg selv gøre for at styrke min motivation?

41. Hvad er motivation ? • Motivation er den drivkraft som får os til at handle. Uden motivation sker der intet. • Motivation er en indre proces – en stræben efter noget. • Motivationen kan være kortsigtet eller langsigtet (eller begge dele). • Motivationen kan være bevidst eller ubevidst. • Motivationen kan være en ”væk fra” eller en ”hen imod” motivation.

42. Flowteorien (flydezonen) ”Flydezonen ligger i den hårfine zone mellem kedsomhed og ængstelse. Bliver udfordringen for stor, bliver ængstelsen så stor, at den dræner al energi. Bliver udfordringen for lille, vil man kede sig og ikke opleve rigtig fremdrift”

43. Flow teorienÆngstelseFlydezone/FlowKedsomhed • Opgavekompleksitet Udøvers færdigheder

44. At komme i flow…. • Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv – under ansvar for omgivelserne • Konkrete, energigivende mål • Håndterbare, ubureaukratiske regler • Fleksible muligheder for at tilpasse udfordringerne til kompetencerne • Umiddelbar og tydelig, ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig • At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig • (Knoop, 2002 efter Csikszentmihalyi, 1991)

45. Gruppe drøftelse om motivation • Med udgangspunkt i jeres case skal I iværksætte et tiltag, hvor I konkret beskriver hvordan I vil sikre motivation og flow for jeres kolleger. I kan undervejs: • Drøft hvordan I som vejledere kan kende kollegers motivation og styrke den • Find eksempler på: • Kortsigtet og langsigtet motivation • ”Væk fra” og ”hen imod” motivation

46. Refleksions cirklen I en travl hverdag handler du ofte hurtigt -, fordi det er nødvendigt. Men du har behov for tid til refleksion og fordybelse. Formålet med refleksion er bl.a.: At lære sig selv og sine reaktioner bedre at kende At lære af egne og andres erfaringer med henblik på at føle sig bedre rustet i fremtidige situationer At flyve i helikopteren i stedet for at stå på jorden Social- og Sundhedsskolen København. Underviser: Anna Fasting, 2011

47. Case Når følelserne løber af med én Pia har været sosu-assistent i 15 år og synes selv, at hun er en ansvarlig og pligtopfyldende kollega. I frokostpausen kommer en kollega hen til Pia og beklager sig over, at Pia ikke har dokumenteret ordentligt hos fru Petersen. Kollegaen er irriteret, fordi hun har måttet forsvare sig overfor datteren, som var utilfreds over det, hun kaldte ’sjusk’. Pia bliver forskrækket over kollegaens reaktion og svarer: ”Slap lige lidt af. Plejer jeg måske ikke at gøre mit arbejde godt?” Kollegaen bliver endnu mere sur, og Pia føler sig overfuset og ked af det.

48. Refleksion • Pia gennemtænker sine reaktioner på hændelsen og stiller sig selv reflekterende spørgsmål: • Hvad skete der i situationen? • Hvorfor blev jeg vred og ked af det? • Sker det altid? • Er det kun overfor denne kollega? • I hvilke situationer sker det ikke? • Hvad var det, kollegaen gjorde, som bragte mig ud af fatning? Refleksionscirkel Erfaring Pia fik kritik af en kollega. Hun blev ked af det og forsvarede sig. Hun frygter næste møde med kollegaen Handling Pia føler sig styrket til at handle mere professionelt næste gang, en lignende situation opstår. • Beslutning • Pia beslutter at ændre sit reaktionsmønster: • Jeg vil forsøge at lade være med at blive ked af det når jeg kritiseres • Jeg vil lytte mere uden at gå i forsvarsposition. • Jeg vil prøve at indrømme når jeg har taget fejl. • Jeg vil dog også tale med min kollega om at sige ting på en god • måde • Analyse • Pia analyserer refleksionerne: • Hvilke af refleksionerne giver særlig mening? • Hvad kan jeg lære af situationen eller mit reaktionsmønster? • Hvordan kommer jeg videre?

49. Refleksion • At gennemtænke sine reaktioner på hændelsen og stille sig selv reflekterende spørgsmål: • Hvorfor blev jeg vred og ked af det? • Sker det altid? • Er det kun i særlige situationer/med særlige mennesker? • I hvilke situationer sker det ikke? Refleksionscirkel Erfaring Hvad oplevede jeg, der gjorde mig såret/vred? Handling At opleve at man kan handle på sin beslutning At kunne gå fra ny handling til ny erfaring… • Beslutning • At finde ud af, hvad man selv kan handle på • At beslutte sig for noget, der er fremadrettet og konstruktivt • At være så konkret og realistisk som muligt • Analyse • At analysere sine refleksioner: • Hvilke af refleksionerne giver særlig mening? • Hvad kan jeg lære af situationen eller mit reaktionsmønster? • Hvordan kommer jeg videre?

50. Reflektér med din hjælp fra din gå-makker… • Find et eksempel på en gang, hvor du reagerede med at blive vred eller såret, eller måske reagerede på en måde, som du ikke havde lyst til. • Brug refleksionscirklen til at prøve at blive klogere på din egen reaktion. • Din gå-makker hjælper dig ved at stille åbne spørgsmål til hvert sted i cirklen, hvis du sidder fast • Dette redskab kan du også bruge med dine kollegaer, hvis du/I oplever udfordringer i rollen som demensvejleder