Interaktive whiteboards og EFL undervisning

1. Interaktive whiteboards og EFL undervisning Eksisterende forskning Problemstillingen, -feltet og -formuleringen Metode og forskningsspørgsmål Projektets analyseresultater og konklusion Projekthjemmeside

2. Interaktive whiteboard forskning • 1991 • Reletivt begrænset akademisk forskning tilrådighed • Hovedsageligt primary school kontekst • Mindre projekter af individuelle undervisere, skoler og institutioner • Insigt fra general forskning omkring IKT og CALL • Elevperspektiv (Higgins et al 2005), lærerperspektiv (Kennewell 2004), holistisk (Levy 2002), undervisningspraksis (Goodison 2003) • Læsedygtighed, matematik, naturfag • EFL: Banks (2004), Cutrim Schmid (2009)

3. Hvad siger eksisterende forskning? • En udvidelse af klasserummet og adgang til hele verden • Webressourcer • Autentisk, opdateret materiale • Passer til nutidens børn (digital natives) • Bedre forklaringer og præsentationer • Giver nye muligheder for multi-modale tekster • Udvikling af IKT kompetencer • Materiale kan gemmes og genbruges • Tilgodeser flere læringsstile og elevbehov • En styrkelse af elevmotivation og interaktion • En styrkelse af muligheden for collaborative læring • Kræver en del forberedelse og omlægning af undervisning • Kan understøtte lærer-centreret undervisning og transmission – receptionsmodellen • Anvendes for lidt interaktivt • Design giver kun mulighed for en elev ved boardet • Forandringsmodstand • Lærernes IKT kompetencer • Mangel på software

4. Problemstilling – lærer-centrering • Cutrim Schmid (2009): ”there is the danger of reifying the electronic whiteboard, so that it is used by the teacher as an instrument of increased power and authority. There is the danger that lessons might become more teacher-centred with the use of more powerful technology.” • Davies et al (2005): “there is an inherent risk that IWBs may encourage a teacher-centred approach.” • Hall og Higgins (2005): “although the students get access to the IWBs, this access is always teacher-centred, i.e. on the basis of what the teacher wants to show the whole class, rather than independent and autonomous.” • Goodison (2003): “IWB technology was used to support a transmission model of learning.” • Davies (2003): “we live in an age that is obsessed with presentation, and young people have come to expect it, but learning a language is 90% practice following 10% presentation. Good presentation helps, but you learn a language mainly by doing it.” • Smith et al (2004): “most examples of interaction comprised mainly quick-fire question and answer work. Feedback follow up, which would encourage thinking and learning in the IRF sequence was not in evidence in the lessons investigated and the pattern of control of content was fully in the teachers’ hands.”

5. Problemstilling – elev-centrering • Beeland (2002): ”the IWB can be used to deliver instruction in a variety of ways that may be categorized based on three modalities of learning: visual, auditory and tactile. Therefore students with a range of different learning styles can benefit from it.” • Levy (2002): ”the interactive whiteboard can help them give more effective explanations since they can draw on a greater number and wider variety of learning resources, and in this way their lessons can include variety and cater to different learning styles.” • Gage (2006): ”an IWB helps teachers to use a wide variety of different teaching styles, benefiting all types of learners. Our brains access information through visual, auditory and kinesthetic sensory inputs and these are all available with an IWB.” • Brauer (2008): “med reference til Howard Gardner og hans teori om de mange intelligenser kan man sige, at den interaktive tavle stiller en række forskelligartede ressourcer til rådighed og på den måde understøtter denne teoris omsætning til praksis.” • Beeland (2002): ”when asked about what they liked most about teaching with an IWB, most teachers used terms and phrases such as ’engaged’, ’very attentive’, ’active participation’ and ’increased interest’ to describe the difference in student involvement.” • Houmann (2008): ”Når den interaktive tavle ’sender’ på flere kanaler, aktiveres forskellige kompetencer. Forskning har vist, at vi husker 20 % af det, vi læser, 30 % af det, vi hører, 40 % af det, vi ser, 50 % af det, vi siger, 60 % af det, vi gør og 90 % af det, vi læser, hører, ser, siger og gør.”

6. Problemformulering: Med udgangspunkt i EmbassyCES, hvilken betydning har IWB anvendelse for læringsrummet i forhold til lærer- og elev-centrering i undervisningen i engelsk som fremmedsprog? Elev-centrering Lærer-centrering Fokus på læreren, dennes aktivitet og stoffet Lav elev-aktivitet Eleven som lyttende/modtagende Læreren som den styrende ekspert Transmission og reception af viden Centralisering Høj frekvens af TTT og IRF En god time er målt på en god præsentation Eleverne som en gennemsnitlig kategori Elever kan undervises på samme måde Lav vægtning af det emotionelle • Fokus på eleverne/eleven og deres aktivitet • Høj elev-aktivitet • Elev som aktiv deltager • Læreren som den støttende facilitator og rådgivende vejleder • Skabelse af forhold hvorunder eleven kan lære • De-centralisering • Høj frekvens af STT og elev-elev interaktion • En god time er målt på elev-aktivitet • Eleven som individuel lærende • Elever lærer forskelligt • Høj vægtning af det emotionelle

7. Metode • Teknologi hverken deterministisk eller instrumentel (Feenberg 1999)- design og anvendelse er begge vigtige • Kvalitativ og induktiv metode • Metodetriangulering: observationer og interviews af lærere samt den akademiske ledelse, EmbassyCES’ egen spørgeskemaundersøgelse • Svagheder ved udelukkende interviews og eleverne som kilde

8. Forskningsspørgsmål • Hvordan bliver IWBs anvendt? • I hvilkestadierafundervisningbliver de brugtog I hvilkebliver de ikkebrugt? • Hvaderforholdetmellemelev- oglæreraktivitet? • Hvad er lærerens og elevernes roller i brugen af IWBs? • Hvordan foregår interaktionen? • Hvilke intelligenser imødekommes?

9. Analyseresultater • IWBs bliver hovedsageligt brugt under lærer-styret aktivitet. • Flere stadier kan blive udført i plenum med IWB som fokus, hvorved elev-centrerede stadier reduceres og elev-aktivitet hos flere elever samtidigt begrænses. • Plenumformen - minus: har oftest læreren som den styrende, høj grad af IRF og TTT, domineres typisk af de fagligt stærke, begrænser overordnet elev-aktivitet. • Plenumformen – plus: øget fokus på klassen, styrket socialt læringsfællesskab, øget mulighed for collaborative læring og fælles oplevelser. • Plenumformen kan potentielt blive mere fokuseret via dens evne til at fokusere eleverne bedre, mere effektiv via muligheden for at forberede materiale, samt mere engagerende og spiselig for eleverne via inddragelsen af særligt den visuelle intelligens. • Det styrkede fokus på tavlen kan også være distraherende for eleverne og deres arbejde, og fjerne fokus fra læringsprocessen og dens middel og mål. • Der er begrænsninger i forhold til kinæstetiske lærende, idet tavlens teknologiske design sætter begræsninger for aktivitet, og fordi dens tilstedeværelse muligvis får lærere til at træffe andre didaktiske valg mod at udføre mere i plenum og bruge mindre kinæstetisk materiale. • Elev-centreret potentiale i forbindelse med elev-præsentationer og benyttelse af software og online resourcer, der kan fungere som læringsfacilitator. • Betydning er afhængig af klassestørrelse, elever og læreren.

10. Konklusioner • Det er ikke muligt at konkludere entydigt i forhold til IWBs betydning i relation til lærer- og elev-centrering. Men IWBs betydning er netop kompleks, og projektets resultater bidrager til en mere kritisk diskuterende, kompleksitetsafdækkende og flersidig overordnet rammeforståelse af IWBs, særligt med henblik på anvendelse inden fremmedsprogsundervisning. Her er dets ikke-entydige konklusion et udtryk for en tilstræbelse af at forstå og fastholde kompleksiteten i det undersøgte fænomen. • En udvikling af best practice indebærer derfor ikke blot træning i mulighederne med IWBs, men også kritisk fagdidaktisk refleksion over hvilke potentialer, begrænsninger samt praktiske implikationer, der ligger i IWB-anvendelse, således at overblikket ikke mistes i alle de nye muligheder. • Det er vigtigt at det fastholdes, at en IWB er et middel, der skal inddrages på en meningsfuld måde gennem en gennemtænkt didaktisering på linje med alle andre læringsredskaber. Det må med andre ord ikke få en mere central placering end dets læringsmæssige udbytte berettiger. • Der er behov for, at være kritisk i forhold til hvilken betydning IWBs har for læring, og derfor behov for undersøgelser, der har en kritisk og nuanceret tilgang. • Det er vigtigt, at yderligere forskning forholder sig til både potentialer og begrænsninger for at bidrage til en øget kritisk forståelse.

11. Websitehttp://intactwhitboard.wordpress.com/