Modernity Modernised – The Cultural Impact of Computation.

1. Modernity Modernised – The Cultural Impact of Computation. • Niels Ole Finnemann • IMV • Tanke, sprog, maskine • Medieteoretiker • Leder af CFI • At arkivere Internet

2. At analysere computeren • vi skal have et ordentligt begreb om computeren for at diskutere dens kulturelle indflydelse. • Vi kan ikke tage udgangspunkt i specifik nuværende brug, men må have et begreb der indfanger det invariante ved computeren – altså al mulig brug. Altså dens begrænsninger (constraints):

3. Det invariante ved computeren - dens begrænsninger • Any process which is to be preformed in a computer need to be represented and processed by means of a mechanically effective notation system – or what I will describe as a specific and new type of alphabet. • Any process performed needs to be governed by means of some algorithmic syntax. • Finally, any process performed is performed by means of an interface determining the semantic content of the algorithmic (or syntactical) process.

4. Altså • altid en notational repræsentation, en algoritmisk syntaks og et interface der definerer det semantiske indhold af syntaksen. • Forskel på 1 og 2 og 3 – der er kun ét alfabet, • Men ingen grænser for variationen af algoritmer der bruges til at styre processer eller for definitionen af det semantiske (interface) indhold af den syntaktiske proces. • Syntaks og semantik er åbne for variationer.

5. Syntaks • 1)      man kan bruge alle kendte algoritmer eller finde på nye så længe de kan proceseres gennem et endeligt sæt af trin (som defineret af Turing). • 2)      man kan give enhver algoritmisk proces et nyt semantisk indhold – den samme algoritme kan bruges til mange formål ved at omdefinere det semantiske indhold. (kan gøres på interface niveau). • 3)      Det samme mål kan indfries ved brug af forskellige algoritmer. • 4)      Det er muligt at modificere enhver syntaktisk struktur samt dens funktion og semantiske indhold. Altså ingen ikke valgfri syntaktisk determination af de efterfølgende skridt, man kan altid lave om.

6. Semantiske niveau • 1)      vi kan vælge mellem en mængde formelle betydninger (til beregning eller til at udføre logiske operationer) og informale semantiske regimer (som når vi skriver på skrivemaskine). • 2)      Vi kan bruge kombinationer af mere end en form for semantisk regime på samme tid som når vi simulere skrivemaskine og både bruger ikoner og almindeligt sprog.

7. Det binære alfabet • Da de semantiske og algoritmiske niveauer ikke er til at forudsige kan den fremtidige indflydelse på kulturen ikke afgøres udfra disse. Som fx med bøger og indhold • Men vi kan forudsige at Enhver nutidig og fremtidig computer- repræsentation må gives i alfabetet • Det binære notationssystem er ikke defineret som et formalt symbolsystem. I sådanne har enhederne en definition for hvad de repræsenterer som data eller regel. Hvilket ikke gælder for den binære notation.

8. Det binære alfabet • De er semantisk tomme enheder • Semantisk indhold i computeren er altid forbundet med sekvenser. • Computeren er en universalmaskine (Turing igen) den skal kunne fungere uafhængigt af enhver specifik regel eller program fordi den skal kunne udføre ethvert program eller regel. • Derfor er der brug for de semantisk tomme bogstaver, totalssystemet:

9. Det binære alfabet • De betydende er: 1, 2, 4, 8, 16 osv. ikke 1, 10, 100, 1000 osv. • Regel: start med 1, gang forrige med 2 • Fx 1011=11 • MEN der er kun to til at indgå i bitmønster der kan repræsentere og de er ikke semantisk bestemt som værdier • i computeren skal de (2) både repræsentere data (tal) og alle mulige regler og endda skal de også udføre fx plus processen mekanisk. • ALTSÅ mens en formal notationsenhed er defineret som en fysisk repræsentation af semantisk værdi - er den informationelle enhed defineret som fysiske former der er legitime, men uden egen semantisk værdi. Dog må de defineres som mekanisk operative enheder i en fysisk maskine.

10. Det binære alfabet • En anden forskel er at man altid kan tilføje en ny formel værdi, men aldrig en informationel, deres antal (to) skal ligge fast når maskinen bygges. Hardware. • Antallet af notationsenheder skal ligge fast fordi det ikke er en del af den editerbare software.

11. DEFINITION • ”Informational notation systems can be defined as notation systems consisting of a finite number of members each of which is defined by a unambiguous physical form and a lack of any semantic content of its own.” • grundet I dette forhold kan alfabetet bruges til at præsentere formelle udtryk: data, regler, alfabetet, sprog, billeder og musik. • De informationelle enheder er de fysisk operative, der udfører processerne skridt for skridt, • Derfor kan vi altid manipolere computeren på niveauet for de enkelte enheder - altså under de semantiske og under de syntaktiske regler – • Og derfor er det Niels Ole kan sige at den forrige proces ikke predeterminere en senere proces på en ikke valgbar måde.

12. Computeren er defineret ved en ny slags alfabet. • Nu kan ingen af os sikkert maskinkode, men i principielt ville vi kunne, og vi kan sige at notationssystemet (og nærværet af computeren) repræsenterer den eneste invariante constraints for enhver computerproces. • Computeren er defineret ved en ny slags alfabet. • fællestræk med det lingvistiske alfabet, men kun nogle. • Begge er dobbeltartikulatoriske – med notationssystemer der er subsemantiske altså med bogstaver under planet for de mindste semantiske enheder. Og afgrænset antal enheder. • Det lingvistiske alfabet har visse kvaliteter, det er aldrig sådan med det informationelle system  tomme uden kvaliteter og dermed rent og perfekt - alt kan præsenteres i det. • Det lingvistiske kan kun bruges til at give lingvistiske repræsentationer, mens det informationelle kan repræsentere multiple semantiske regimer. Både fonetiske, alfabetiske, piktografiske og musiske regimer – og endda samtidigt.

13. En multisemantisk maskine: •  1)      Det er muligt at bruge computeren til at håndtere symbolske udtryk der tilhøre forskellige semantiske regimer, med den ene restriktion, at de kan repræsenteres i et notationssystem med et endeligt antal udtryksenheder. • 2)      Det er også muligt at kontrollere denne maskine med forskellige semantiske regimer, men med samme restriktion. • 3)      Enhver proces der udføres vil altid indbefatte mindst to semantiske regimer, en lagt ned i systemet og en der rummes i brugen. De kan falde sammen fx ved editering af et program.

14. en forskel mere • mellem computeren og andre maskiner og mellem computeren og andre symbolske udtryk. • De andre er monosemantiske i den forstand at de har et invariant regelsæt fysisk implementeret • Computeren er multisemantisk, baseret på en informationel arkitektur der etableres af det materiale maskinen processere. • I andre maskiner er der en fast sammenhæng (kobling) mellem det semantiske regime og en given notation og syntaks. • Mens computeren er et multisemantisk symbolsk medie, der kan simulere både formelle og informelle symbolske sprog såvel som ikke symbolske processer så længe de kan simuleres gennem formale eller informale semantiske regimer. • Altså en løs kobling mellem det semantiske regime og en given notation og syntaks.

15. Altså • Endnu et kriterium til definitionen af computeren i modsætning til andre maskiner og medier fordi der ingen invariant tærskel er mellem (igen fast kobling): • Maskinen og det materiale der processeres (uden software, ville computeren bare give varme). • Programmerne og data – programmerne får samme behandling i det binære notationssystem som data. • Den information der implementeres i den funktionelle arkitektur og informationerne der processeres af denne arkitektur.

16. For første gang i historien: • Et medie til produktion, editering, processering, lagring, kopiering, distribution og genfindelse af viden. Fx produktion af viden, produktion og salg af bøger og bibliotek i ét enkelt system • Et medie til visning af lingvistisk, piktografisk og auditiv viden, altså for integration af alle stabile former for viden i det moderne samfund, i samme symbolske repræsentationssystem. • Et medium til kommunikation der integrerer brev, telegraf, radio, telefon, tv etc. Både en til en, en til mange og mange til mange, og både tæt på real-time og strakt ud i tid.

17. Det er epokegørende med integrationen • Og hertil kommer at computerens egenskaber ændre konditionerne og mulighederne indenfor de enkelte områder. • Dette kan ikke beskrives under ét, men ændringerne har alle deres udspring i computerens egenskaber: • En stor del af restriktionerne der før var forbundet med den fysisk bundne arkitektur i de symbolske medier er transformeret til fakultative (som ikke nødvendigvis skal anvendes, men som er til stede) symbolske restrektioner der er implementeret i en fysisk variable (energi-baseret) og seriel tekstuel form.

18. Vi har: • -  et nyt alfabet der kan repræsentere viden i alle historisk kendte former. • -  nu en tekstur –seriel-repræsentation af billeder. • -  nu et globalt distribueret videns arkiv. •  Konklusion: Den multisemantiske maskine repræsenterer en revolution i vidensteknologi og videns repræsentation. – baseret på et nyt alfabet, et nyt format af skreven tekst, tekstualiseret-sekventielt manifesteret og processeret- repræsentation.

19. Da computeren giver nye måder at producere, bringe og organisere viden generelt, samt nye former for kommunikation, giver den også ændringer i den sociale infrastruktur i fald samfundet defineres udfra sine metoder at repræsentere viden på og kommunikere på.

20. Alligevel to begrænsninger: • 1)      Repræsenterer via en serie af sekventielt processerede notationer. • -         det nye alfabet implicerer at indholdet manifesteres i en usynlig tekstuel form der kan editeres på dette alfabets niveau. • 2)      den globale rækkevidde er begrænset af faktisk adgang til maskineriet.

21. Tilsammen: • è   en udvidelse af social og kulturel tekstuel repræsentation • è   en ny tekstuel infrastruktur for den sociale organisation af viden • è   består i relationen mellem den usynlige tekst og den synlige repræsentation • è   hele ’teksturen’ er synkront manifesteret og alt kan hentes frem uafhængigt af forrige sekvenser • è   dette er ikke et skift fra linearitet til nonlinearitet, men et skift til at alle sekventielle constraints kan overkommes vha andre sekvenser. • è   Sekvenser defineret af en afsender kan opbrydes med sekvenser fra modtageren der kan ses som en form for medforfatter . • è   Interaktivitet er således en egenskab i den sekventielle struktur og en mulighed for den der kan finde ud af det. • è   alt er sekventielt også nonserielle repræsentationer fx billeder.

22. Det at vise billeder med tekst er nok det bedste eksempel på den nye tekstuelle rækkevidde • fra synkron til seriel • det serielle er ikke bare en usynlig baggrundsbetingelse, men nu kan billeder editeres • de er altid vist i tid, spillet, også når de ikke laves om •  prisen er at originalen så at sige mangler, digital repræsentation virker udfra prædefinerede rammer fx forskelle på farver. Da man ikke kan gå tilbage til originalen kan man sige at kodningen er irreversibel. • Fremtidige programmeringer vil altid være begrænsede af den primære kodning, der definerer en grænse mellem information og støj.

23. To implikationer: • 1) Der vil altid mangle nogle af de substantielle kvaliteter fordi det digitale medie giver en anden udtrykssubstans • - Tvivl om validiteten i forhold til originalen • - problem fx i kunststudier hvor objektet er computermedieret • 2) Det er et problem med definitionen af fysiske forskelle på tidspunktet for den primære kodning fordi de kan vise sig at være misledende fordi de fysiske forskelle der ikke er taget i betragtning kan vise sig at være af betydning

24. At indplacere computeren i en historisk medietænkning • Tre epoker der relateres til generelle konceptioner der former historien og også den moderne tænkning • Udfra følgende optikker: •  -        Begrebet om selvet • -         relationen mellem observatør og observeret • -         begrebet om perspektiv • -         begrebet om regler og love

25. Første epoke af modernitetens mediehistorie • Fra renæssancen til oplysningstiden (1500-1800) (tale+skrift+trykke) • Perspektivet var at iagttagelser var ideelle, man så verden som var man udenfor den. • Lovende er universelle og uafhængige af subjekter og giver objektiv viden som formidles i trykte bøger. • iagttageren er iagttager af naturlovene der styre verden der ses som en reversibel mekanisk maskine • Det lineære perspektiv kom med trykken

26. Anden epoke • Fra 1843 til sent i det tyvende århundrede? (tale+skrift+trykke-analoge elektroniske medier) • Elektroniske medier mest til kommunikation, bøger stadig til lagring og derfor er trykken stadig regnet som det sande – dog giver de nye medier en vældig dynamik • Nye videnskabelige, filosofiske og kulturelle ideer vokser frem sammen med de nye medier. • Ser ikke verden som en newtonsk reversible maskine, men som dynamisk, som et system som også inkluderer iagttageren. (fx kvantemekanik) • man tror dog stadig at man kan beskrive natur og samfund udfra et sæt af universelle love og regler • Selve reglerne ændres der dog gradvist på, fx Kant der mere ser reglerne som regler for den menneskelige erkendelse end for det styrende i naturen. • Sandhed defineres altså stadig som universelle love (der kan noteres), mens iagttageren og det menneskelige selv ses som i verden som ligeså dynamiske som den

27. 3. epoke • fra 1936 (tale+skrift+trykke-analoge elektroniske medier og digitale medier) • Reglerne må nok ses som del af systemet, del af strukturen som de selv regulere. • Gennem systemernes processer kan reglerne laves om eller begynde at regulere nye funktioner eller helt suspenderes. Forårsaget af andre processer i eller udenfor systemet intenderet eller ej. • S=f(S,O) • Disse regler kan ikke give systemerne stabilitet, men hvor kommer den så fra?

28. Ikke bare computeren, men også naturligt sprog, næsten alle menneskelige kulturelle fænomener samt endda biologiske fænomener passer ikke til ideen om de regelstyrede systemer. • Derfor: det regel genererende system.

29. Det regel genererende system. • det regelbaserede system styres af prædefinerede regler givet udenfor systemet, hvilke ikke kan ændres indenfor systemet. Reglerne giver systemerne stabilitet. • I det regel genererende system er regler resultatet af processer i systemet, der er åbent for indflydelse fra andre processer i systemet samt fra den ydre verden • Sådanne systemer er ikke helt styret af disse regler fordi de enkelte regler er åbne for ændringer samt for suspension.

30. Det regel genererende system • Stabiliteten får de via redundans • Her behøver viden altså ikke være universel • Sandhed skal ikke gå op i en eller anden universel regel • Fra et perspektiv med universel repræsentation til et fragmenteret, der kan kaldes et scanner perspektiv da det som ved scanning ikke giver en komplet repræsentation, men kun et billede af nogle udvalgte indikatorer. • Som ved Luhmann flyttes aksiomerne fra aksiomernes verden til analysefeltet, fra invarians til varians • Først blev reglerne flyttet ind i systemet, så set som processer i systemet, så som resultatet af effekter af andre processer – altså fra det homogene regelstyrede system til det heterogene reciprokke interfererende system som Niels Ole kalder for det regel genererende system.

31. Modernity Modernised • Det samme med iagttageren, først udenfor systemet, så inde i det og så set som en interaktiv komponent. • Vi er nok stadig i moderniteten, men som i en proces hvor vi modernisere moderniteten, • I en proces hvor tidligere aksiomer sættes på dagsordnen og bliver til objekter for analyse og beskrivelse. • Mht. det menneskelige sind, fornuften, viden, symbolsk repræsentation, sprog og tekst som medie for sandhed – så er sekulariseringen nået dertil hvor processen inkludere disse begreber som variable i samme proces.