Kan danske p dagoger l re af p dagoger i andre lande

1. Kan danske p�dagoger l�re af p�dagoger i andre lande? En verden af viden P�dagogisk tr�f 2007 Fredericia Hallerne den 18. april Stig Brostr�m Danmarks P�dagogiske Universitet www.dpu.dk/om/stbr

2. Disposition Traditionen (Fr�bel og kulturradikal p�dagogik) 1970�erne og 1980�erne (DDR og Italien) M�lrettet sm�b�rnsp�dagogik, USA (David Veikart) Didaktik, Norge (S�bstad & Lillemyr); Tyskland (Klafki; Elsenbrosch) F�nomenografisk udviklingsp�dagogik, Sverige (Pramling Samuelsson) F�nomenologisk vuggestuep�dagogik, Norge Postmoderne b�rnehavep�dagogik, Sverige, UK, USA (Dahlberg, Pence, Moss) Leg som l�reproces, USA (Holzman; Christie); Holland (Oers); Norge (Hagtvet); Sverige (Lindstr�m) Dokumentation og evaluering, Norge (Birkeland) og NZ (Carr)

3. Traditionen

4. Traditionen, Fr�bel B�DE �VOM KINDE AUS� OG ET P�DAGOGISKE INDHOLD Pestalozzi: livskredse, temaarbejde Fr�bel: Leg og legegaver: bolden, terningen og prismen Male, tegne, forme, sy og flette Musik, bev�gelse, rim og remser Historiefort�lling Praktisk arbejde L�rerige dialoger Fr�belske billeder

5. Den kulturradikale indflydelse REFORMP�DAGOGIKKENS videreudvikling fra 1940�erne Anti-autorit�r Selvvirksomhed OG indhold Jazzinspireret sang, musik og bev�gelse, - rytmik Astrid G�ssel, Grethe Agatz, Bernhard Christensen Male og tegne, Cobra-bev�gelsen (1948), Tivoli-huset; Tora Raknes; Lowenfeld & Brittain, (1947) Begrebet skabende virksomhed og �det kreative�, Jens Sigsgaard

6. Et mellemspil i 1970�erne og 1980�erne

7. DDR-Italien Indflydelsen i 1970�erne og 80�erne DDR�s b�rnehavep�dagogik Buldungs- und Erziehungsplan (1985) Italien: Kritisk erfaringsp�dagogik, Mario Lodi (1975; 1977) Indflydelsen siden 1980�erne Reggio Emilia

9. High-Scopesm�b�rnsp�dagogikDavid VeikartAmerikansk inspiration fra slutningen af 1970�erne og til i dag

10. High-Scope principper Aktiv l�ring Daglig rutine L�ringsmilj�et Barn-voksen interaktion Assessment, vurdering af b�rns l�ring og udvikling High-Scope Preschool Key Experiences - kreativ repr�sentation, symboldannelse - sprog og literacy (vedr. l�sning) - initiativ og sociale relationer - bev�gelse og kropslighed - musik - klassificering - arbejde med m�nstre - arbejde med tal - arbejde med rum - arbejde med tid

11. DidaktikkenNorsk og tysk inspiration1980�erneog 1990�erne

12. Norsk didaktik Gunnestad, 1983 Udvidet f�rskoledidaktisk model, Trondheimmodellen, Lillemyr & S�bstad, 1985 Hammarmodellen, Berg & Engen, 1987 Rockstr�mmodellen, 1985 Seks�rsfors�get, 1990 Rammeplan for barnehagen, 1996 og 2005

15. Forholdet barn-p�dagog DET P�DAGOGISKE FORHOLD En balance mellem p�dagogisk styring og selvbestemmelse (Theodor Litt) Balance mellem en k�rlighed til barnet i dets virkelighed og en k�rlighed til dannelsesidealet (Herman Nohl) Et subjekt-subjekt forhold (Paulo Friere) Et jeg-du forhold (Martin Buber) Et symmetrisk forhold (Hans Skjervheim) Et anerkendende forhold (Berit Bae, 1980�erne-1990�erne) P�dagogisk takt � et omsorgsfuldt og empatisk forhold OG udfordre med et indhold hen imod dannelsesidealet (van Manen, 1993)

16. Et dannende indhold- kategorial dannelse Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed �kategorialt� har �bnet sig for et menneske og dette menneske netop hermed selv er blevet �bnet for denne virkelighed � takket v�ret indsigt, erfaringer, oplevelser af �kategorial� art, som dette menneske selv har fuldbyrdet Wolfgang Klafki, 1983, s. 62; Klafki, 2001

17. Et dannende indhold Have tilgivet en voksen for en uretf�rdig straf Have overnattet hos en anden familie, v�ret i ber�ring med andre familiekulturer. Kende en skik, der kun g�lder i dets egen familie Kunne give � i tiggerens hat, en indsamlingsb�sse Have gjort den erfaring, at dets eget forslag til forbedring er blevet omsat til virkelighed. En erindring: mig som forbedrede verdenen Have erindring af et l�fte, som blev holdt Donata Elschenbroich, 2003. Kanon for syv�rige, s. 26-30

18. Indhold � i det moderne samfund EPOKETYPISKE PROBLEMSTILLINGER: Sp�rgsm�let om krig og fred Problemet om nationalisme Det �kologiske problem Den samfundsm�ssigt producerede ulighed Nord-syd konflikten Verdens sultproblemer Nationalisme, fremmedhad Kr�nkelse af menneskerettigheder Wolfgang Klafki, 2001

19. F�nomenologisk p�dagogik

20. F�nomenologi F�nomenologi er en teori om f�nomenerne Hvordan de tr�der frem for os En l�re om hvordan virkeligheden fremtr�der og subjektivt opleves, for den menneskelige bevidsthed F�nomenologi er en s�rlig m�de at begribe verdenen p�, man g�r til sagerne selv, og finder essensen Det g�lder om at begribe livsverdenen F�nomenografi vil ikke blot beskrive hvordan virkeligheden fremtr�der, men hvordan nogle mennesker opfatter og t�nker om denne virkelighed Metodiske karakteristika: Parentesreglen (parentes om egen forst�else) Beskriv, forklar ikke At indsamle data om livsverdenen er en kreativ proces Lighed. Ingen data er vigtigere end anden.

21. F�nomenografisk udviklingsp�dagogik Ikke rigtigt eller forkert, men sp�rgsm�l om hvordan subjektet oplever f�nomenet Afd�kke b�rnenes subjektive verden (relationen mellem det objektive f�nomen og deltagernes opfattelse), obs, interviews, videoptagelser Det g�lder om at forst� hvordan b�rn skaber mening og forst�else af f�nomen (l�ring) Og p� dette grundlag skabe en praksis med b�rn der bidrager til en mangfoldig m�de at l�re og t�nke p� Tre p�dagogiske principper At skabe og fange situationer som kan give grundlag for b�rns t�nkning At f� b�rn til at tale, t�nke og udtrykke sig At im�dekomme mangfoldigheden af b�rns ideer Samuelsson Pramling og Carlsson, 2003 (dansk 2006) Samuelsson Pramling og M�rdsj�, 1997

22. Toddlerkroppens f�nomenologi Kropssubjektet er den aktive handlende menneskekrop, den levede krop Kroppen er en helhed af tanker, f�lelser, sanser, motorik og fysiologi og er naturligt integreret med og i verden (v�ren-i-verden) Merleau-Ponty perceptionens f�nomenologi: med kroppen er vi opm�rksomme p� vor tilstedev�relse i verden � p� det vi g�r og der sker med os, mens det sker Den opm�rksomme krop b�de udforer og opfatter bev�gelsen Kropssubjektet installerer sig, bebor eller hjems�ger verden Kroppen er vore intentioners synlige form � og barnet kommunikerer meningsfuldt med kroppen Toddlerne er sm� kropssubjekter som med f�lles opm�rksomhed om f�lles intentioner og mening s�ger at opn� f�lles handling (b�rn er f�dt sociale) Mennesket er i verden og er derfor d�mt til mening, at fortolke verdenen Gunvor L�kken (Maurice Merleau-Ponty)

23. Toddlerkroppens f�nomenologi P�dagogikken P�dagogikken pr�get af uforudsigelighed Plads til kropslighed Toddleren udtrykker og fortolker mening via krop Kroppen er legens vigtigste ingrediens P�dagogen er opm�rksomt til stede p� sidelinien og fortolker b�rns kropslighed og udtryk, fx -bygger med kasser, hopper ned, og en pige siger �artig� og g�r ned - hilser med kroppen, laver �propel� - udtrykker gruppegl�de med hyl til frokost Hvad slags p�dagogik? Det selvskabende barn Det deltagende barn Dannelse Demokrati Gunvor L�kken

25. Postmoderne b�rnehavep�dagogik Nye kvalitetskriterier V�gt p� kontekst, kompleksitet, pluralisme Subjektivitet, v�rdiorienteret, relativt og dynamisk Variation og mangfoldige perspektiver P�dagogikken Institutionen som en m�deplads B�rnene konstruerer verden og deres viden B�rn arbejder tematisk Bruge nye begreber om p�dagogikken Arbejde med p�dagogisk dokumentation Betone organisationen og netv�rket Gunilla Dahlberg, Peter Moss og Alan Pence, 2003

27. Leg som l�reprocesSvensk, norsk, amerikansk og hollandskinspiration

28. �Fri� leg er ikke altid udviklende LEGEMILJ�ET SKAL INDEHOLDE Interaktioner af h�j kvalitet Interaktion af kreative imitationer og fuldf�relsen - Kreative imitation: N�r et mindre udviklet barn g�r noget unikt pga. information fra en mere udviklet person - Fuldf�relse er den mere udviklede persons handlinger, der svarer p� den tidligere kreative imitation P�dagogen m� overveje sin rolle ? Wood & Attifeld, 1996; Newman & Holzman, 1993

29. P�dagogens rolle i leg Skaffe n�ring til legen; oplevelser skaber indhold (herigennem har p�dagoger indflydelse p� legen) Fokus p� de mellemmenneskelige relationer Launer, 1968 Indtage en iagttagende og empatisk holdning Blive inviteret ind i b�rns lege Invitere b�rn ind i leg Iv�rks�tte leg sammen med b�rnene, fx rammeleg (Brostr�m) og �stetisk leg (Gunilla Lindqvist) Bringe et indhold, et �l�restof�, ind i b�rnenes lege (et tema eller fx skriftsprog)

30. L�RING AF SKRIFTSPROG VIA LEG Fri leg med funktionelle skrive- og l�sematerialer (receptblokke, togbiletter, b�der osv) James Christie, Arizona University

32. Dokumentation og evaluering Evaluering af egen p�dagogik Evaluering af b�rnenes udbytte N�dvendigt med mange former for data Observation, videooptagelser, logbog, interviews, Data skal ordnes, analyseres og bruges til evaluering Udarbejdelse af praksisfort�llinger og l�ringshistorier Margret Carr (2005) L�ringshistorier (learningstories, 2001) Louise Birkeland (1998) P�dagogiske erobringer (praksisfort�llinger)

33. Praksisfort�lling,l�rehistorie Observation, analyse, konklusion omformes til en praksisfort�lling Observationen fx 2-4 tekstsider brydes op og med st�tte i analysen konstrueres en praksisfort�lling eller l�rehistorie

34. Fort�llingen: Du driller INDLEDNING: Emil kom stortudende ind p� stuen. NINA tog ham op p� sk�det og tr�stede ham. Emil sagde: �Andreas har sparket mig�. LOTTE gik ud p� gangen og fandt Andreas, der stod med korslagte arme og s� ned i gulvet. Lotte lagde armene om ham. De stod lidt s�dan. Andreas sukkede dybt, og LOTTE sagde: �Emil siger at du sparkede, fort�l mig hvad der skete�. �Emil drillede og spyttede, - og s� blev jeg tosset.. Og s� sparkede jeg� og jeg har ikke f�et min nattes�vn selv om jeg koncentrerede og koncentrerede og koncentrerede, og min mor var morgensur og sagde jeg var lille�. LOTTE sagde: �Det lyder som en rigtig d�rlig start p� dagen. Kom lad os g� ind og snakke med Emil om det�. De gik sammen ind p� stuen, hvor Emil stadig sad hos NINA. MIDTE Emil indledte samtalen henvendt til Andreas: �Du sparkede mig� Andreas: �Ja men du spyttede� Emil: �Du drillede mig� Andreas: �Neej du drillede mig! Du ville hele tiden tage de sorte riddere, og dem styrede jeg�. Emil: �Jeg ville alts� ikke tage dem. Jeg ville bare have dem med over til borgen s� de kunne v�re med til at forsvare�� Andreas: �NN���..� LOTTE: �Det er ikke rart at lege sammen, n�r man spytter eller sparker � det er meget bedre, n�r man husker at snakke sammen mens man leger. Det glemte I vist lige f�r�. SLUTNING Andreas og Emil s� p� hinanden og nikkede. Andreas: �Okaaaay, skal vi s� sige, at vi skiftes til at styre ridderne, s� kan de alle sammen forsvare borgen?� Emil: �God id�. De to drenge forlod stuen og gik ud for at lege videre.

35. Karakteristika ved en fort�lling Der er et overordnet m�nster der k�der h�ndelser og handlinger sammen; med andre ord en intrige eller et plot Begyndelse � midte - slutning Der opst�r (ofte) noget nyt

36. L�rings- og praksisfort�lling Den er ikke neutral Den skal v�re fortalt overbevisende Fortalt i dagligdagssprog Den eksisterer i en social kontekst Men den har et budskab der r�kker ud over situationen og dermed skabes refleksion

37. L�rehistorie - Niels Indledning Mads, S�ren og en tredje dreng, alle p� fem �r, legede j�gere i junglen. Drengene l� p� lur for at skyde l�ver og andre farlige dyr. De plaffede l�s og havde det sjovt. Niels kiggede p� og ville gerne v�re med. Midte S� fik Niels en id�. Han sagde: �Hvad nu, hvis jeg var l�ve?� Drengene kommenterede ikke hans sp�rgsm�l, men Niels fortolkede deres kropssprog som en accept, hvorefter han tr�dte ind i legelandskabet. Han lagde sig p� alle fire og kravlede snigende rundt bag nogle puder og madrasser. Mads r�bte: �Se en l�ve�, hvilket f�rte til, at de alle sk�d efter Niels. Mads r�bte: �Jeg ramte dig�, hvortil Niels svarede: �Ja, men jeg er kun s�ret�. Slutning Legen fortsatte. Niels slikkede sine s�r og br�lede h�jt, hvilket f�rte til nye episoder i legen.

38. L�rings- og praksisfort�lling Ekko i tunnelBEGYNDELSEJeg er p� tur med Max, Emil og Jonas og vi er p� vej til stationen for at se p� togene og trafikken. P� vejen g�r vi under en tunnel. B�rnene plejer at r�be under tunnelen � det giver nemlig genlyd og h�j klang. MIDTEOgs� i dag begynder drengene at r�be s� snart de er under tunnelen. Max r�ber f�rst. Vi lytter til ekkoet, r�ber, lytter, r�ber osv. For at komme over til stationen skal vi igennem en anden tunnel. Max begynder at r�be, s� snart vi n�r til tunnelen, men akustikken er helt anderledes i denne tunnel, da den er isoleret, s� der kommer ikke noget ekko tilbage.SLUTNINGMax r�ber igen, ser forundret ud, kigger p� den voksne og siger: �I stykker�. 

40. Hvad kan en fort�lling Give et signalement af p�dagogikken og dermed dokumentere den p�dagogiske praksis Fremh�ve b�rns l�ring og udvikling Bruges som afs�t til p�dagogisk forandring

41. Dokumentation og evaluering