12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

1. Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007Niels Kr. Rasmussen

2. Afrapportering • Kommuneresultater: • Spørgeskema med svarfordelinger • Standardtabeller for et antal indikatorer • Pjecer • Regionsrapport i 8 kapitler + sammenfatning • Præsentation her: • Livskvalitet og personlig velbefindende • Sygelighed og konsekvenser af sygdom • Social kapital • Sundhedsvaner og livsstil • Ændringsparathed • Risikofaktorer i miljøet • Sundhedsprofil for unge

3. Andel med virkelig godt eller godt helbred

4. Forskelle mellem kommuner mht. selvvurderet helbred

5. Ofte stresset i dagligdagen

6. Andel der har følt sig nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig – meget eller en hel del af tiden sidste 7 dage

7. Andel nedtrykte m.m. i forhold til uddannelse

8. Andel med langvarig sygdom

9. Sammenhængen mellem subjektivt helbred og langvarig sygdom

10. Forskelle i lægekontakt

11. Man kan stole på andre mennesker

12. Andel der føler sig stærkt knyttet til lokalområdet

13. Mangler fritidsmuligheder/faciliteter i lokalområdet

14. Regner helt sikkert med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom

15. Uønsket alene, psykisk funktion og helbred

16. Andel dagligrygere

17. Dagligrygning

18. Andel der har drukket mindst 5 genstande mindst en gang inden for den seneste måned

19. Fysisk aktivitet i fritiden

20. Andel svært overvægtige

21. Andel svært overvægtige

22. Ændringsparathed, rygning

23. Ændringsparathed, alkoholbrug

24. Andele med lidt indflydelse på arbejdet

25. Udsættelse for vold og hærværk

26. Bekymringer

27. Veloplagt

28. Sundhedsvaner hos unge

29. Sociale relationer og sundhedsvaner, 16-24 årige

30. Oplevelse af bekymringer og sundhedsvaner, 16-24 årige

31. Hovedtendenser

32. Helbred og sygdom • Mange har en sygdom, også blandt unge • Sygdommene er socialt skævt fordelt • Kontakten til sundhedsvæsenet er også ulige fordelt – de syge også er dem, der går til læge eller til sygehus • Mange syge synes trods alt de har et godt helbred

33. Trivsel og social kapital • Relativt små grupper meget stressede og med psykisk mistrivsel • Social kapital: mange har hyppig kontakt med venner og familie • Store grupper har stor tillid til andre mennesker • Mange er aktive i foreningsliv og fritidslivet

34. Livsstil og sundhedsvaner • Rygning for nedadgående • Mange er fysisk aktive, især blandt de unge – aftager kraftigt med alderen • Generelt et højt alkoholforbrug, især blandt unge og til en vis grad blandt midaldrende • Mange svært overvægtige

35. Parathed til at ændre sundhedsvaner • Nogenlunde motivation blandt dagligrygerne • Det er dem, der i forvejen er stærkt fysisk aktive, der er motiverede • Meget få er motiveret for at ændre alkoholvaner, selv ikke blandt dem der er storforbrugere • De overvægtige er klart motiverede for at ændre vægt • Ressourcer og barrierer for ændring: mistrivsel er ikke en barriere for ændring af usunde vaner

36. Unge • Relativt mange unge er meget fysisk aktive, men der er også mange fysisk inaktive unge mænd • De unge eksperimenterer med alkohol og rygning – en svag tendens til at det aftager med alderen – dog også fysisk aktivitet • Trivselsproblemer hos de unge kvinder • Der er uhensigtsmæssige sundhedsvaner hos dem, der er bekymrede.