Vandplaner Henning Mørk Jørgensen, vandmand i DN

1. VandplanerHenning Mørk Jørgensen, vandmand i DN • En kort intro til vandplanerne • Køreplanen som den ser ud nu • Høringsvarene – hvordan griber vi dem an? Vandplaner

2. Overblik vandplaner Alle 23 vandplaner – samme opskrift: tabel 1.3.1 ”Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger”. Dernæst de 4 tabeller 1.3.2 a-d for hhv vandløb, søer, kystvand og grundvand. Vandplaner

3. Vandplaner Baseline Baseline er den forventede tilstand i 2015 når alle hidtidige vedtagne planer og indsatser er opfyldt VMP III dog kun som midtvejsevalueret i 2008. Hængepartier fra VMP III er således indeholdt i de nye mål (eksempelvis 6000 tons N og 50.000 ha randzoner) Baseline indeholder også amternes/kommunernes vedtagne indsats mod spildevand fra spredt bebyggelse, husdyrgodkendelser givet efter reglerne frem til 2015 og vedtagne projekter jvf miljø mia 1 Vandplaner

4. Vandplaner Indsatsbehov N Nationalt Via vand til hav fra DK i alt 63.700 tons N Målopfyldelse ved 32.700 tons N Samlet indsats inkl baseline 31.000 tons N 1. Planperiode 19.000 tons N Rest VMPIII (6000 tons N og randzoner) indeholdt i de 31.000 tons N Vandplaner

5. Vandplaner Indsatsbehov P Den samlede fosforudledning til vandmiljøet er ca 2000 t P årligt. Heraf ca 1000 t fra landbrug. Indsatsbehovet er sat til 210 tons P (P-ådale 30 t, randzoner langs vandløb og søer 160 t, ingen jordbearbejdning efterår 18 t) Vandplaner

6. Virkemidler i spil 1 • Landbrug: • Oplandsvist N-kvotesystem (g) • ændring af normsystemet (g) • ingen jordbearbejdning i efteråret (g) • forbud mod pløjning af fodergræsgræsmarker i visse perioder (g) • efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker (g) • Randzoner langs vandløb og søer (g) • P-ådale, vådområder • yderligere efterafgrøder • (g betyder generelt virkemiddel – modsat målrettet) Vandplaner

7. Virkemidler i spil 2 • Vandløb: • Ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse • fjernelse af spærringer • vandløbsrestaurering, genåbning af rørlagte vandløb • okker – vandstandshævning eller rensning • Søer: • biomanipulation (befiskning) • P-fældning • iltning Vandplaner

8. Virkemidler i spil 3 • Grundvand: • Flytning af kildepladser • udpumpning af grundvand til overfladevandforekomster • ophør af markvanding • Spildevand: • Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse og på renseanlæg • afskæring af spildevand til andet vandområde/andet renseanlæg • Forsinkelsesbassiner • Akvakultur: • Recirkulering • produktionsbegrænsning Vandplaner

9. Undtagelser Tidsfrister – ingen målopfyldelse i 2015 Stærkt modificerede vandområder Lavere målsætninger end god tilstand Alle undtagelser kræver rigtig god og specifik begrundelse og EU accept Vandplaner

10. Hvad er med i 1. planperiode ? Vandløb – 7500 km specifikt målsatte + rørlagte her imellem + øvrige i N2000 Søer – ca 1000 målsatte + alle over 100 m2 i N2000 Kystvande – alle – men V1 85%, V2 75%, V3 ~0% Grundvand – nogle få forekomster Vandafhængige biotoper – ingen?/N2000? ”Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer” (en vejledning til Miljøcentrene) Vandplaner

11. revideret Køreplan DN 11. marts -> ”efter sommerferie” MC opdaterer planer ””efter sommerferien” (september?) Planer i 6 mdrs høring Efterår/Vinter Høringsarbejde + nationalt DN overblik over generelle tendenser i de 23 vandplaner og 246 naturområder. Sekretariatet forbereder klager til EU, lobby af politikere (evt. med andre grønne) og støtter afdelingernes høringsarbejde. Forår 2011 Høring slutter og planer vedtages 2011 Regeringen afslører N-kvotemodel m.m. Vandplaner

12. Høringssvar – hvordan? Vandplaner mere komplekse end N2000 planer Mange kombinationsmuligheder af problemer, løsninger og lokale interesser gør en egentlig skabelon umulig. I stedet foreslår vi en systematisk besvarelse af en række centrale spørgsmål og en meningsfuld fordeling mellem afdelinger og sekretariat Vandplaner

13. Vandplaner – DNs opgave Er at ”klæde planen af” i forhold til - vandrammedirektivet - hvad regeringen siger planen omfatter Bidrage med konstruktive DN-forslag: - naturmæssigt bedste løsninger - stor synergi - klimasikrede Vandplaner

14. De centrale spørgsmål Lever vandplanen op til Vandrammedirektivet? Tager vandplanen fat i de vandområder de lover? (= det målsatte + nedstrøms rørlagte og N2000) Er indsatsen tilstrækkelig i de enkelte vandområder til at nå målene? Sigter ”fuld” indsats mod så god tilstand som muligt eller kun minimum? Begrundes undtagelser tilstrækkeligt? Når indsats udskydes pga manglende viden – sikres det så, at man i 2015 har fornøden viden så indsats da kan sættes i gang? Er der synergi i løsningerne? Vandplaner

15. Høringssvar VANDPLAN: nummer og navn (eks. 1.4 Nissum Fjord) Vandområde: navn på vandløb, sø, grundvand, kyst, vådområde (eks. Storåen opstrøms Holstebro) Kommentarer: gennemgang vha spørgsmål 1-7 Vægt på gode navngivne eksempler Vandplaner

16. Høringssvar • Undtagelser: • vandområde-navn/-nummer (eks. Tange Sø) • Undtagelsestype : • Tidsfrist ( Efter 2015) • stærkt modificeret vandområde (vandløb > sø) • lavere målsætning • Begrundet (med hvad) / ubegrundet • Berettiget/uberettiget • Vidensbehov præciseret og program foreslået Vandplaner

17. Høringssvar 8. Er der Konstruktive DN-forslag KONCEPTET er altså at Afdelingerne for hvert opland/delopland/vandområde udfylder et Høringss-arkved at gennemløbe de relevante af de 8 punkter - Sekretariat leverer overordnede svar + en opdatering af ”Tommelfingerregler”(bud på forskellige faglige problemstillinger ) - DNs ekspertpanel - Sekretariat og studenter Vandplaner

18. Fokus for afdelingerne? Alt der kræver lokalkendskab! Sikre konkret lokal sammenhæng mellem mål og virkemidler Sikre sammenhæng mellem vandplan og N2000 plan – og restaureringsprojekter, naturgenopretninger, lokale ”Fremtidens natur”-planer, kommunale udbygningsplaner Konkrete navngivne gode og dårlige eksempler Ikke så meget tal, men naturnyttige sammenhænge Vandplaner

19. Vandplaner Vandplaner

20. Vandplaner Vandplaner

21. Vandplaner SLUT Vandplaner

22. SR Roskildes spørgsmål: • DN forløb • Central klage – og om hvad? • Hvor dybt skal afdelingerne ind i planerne? • Fokus for afdelingerne? • Koordinering af høringssvar fra afdelingerne? • Samlet høringssvar/vandoplandsvis/afdelingsvis? • Gode eksempler og Klageformuleringer? • Samarbejde med kommunerne – om hvad? .      Vandplaner

23. Hvad mener DN? 1 Grøn vækst begrænser vandplanerne: -> mange undtagelsesbestemmelser -> ringe brug af effektive lavbundsjorde -> ringe målopfyldelse 2015 Dosering af virkemidler matcher ikke indsatsbehov: -> underimplementering 1. planperiode -> N-indsatsen er kvoter og frivillighed -> P-indsatsen ringe og utroværdig Vi ved nok til at handle Undtagelser skal begrundes specifikt Fuld inddragelse af lavbundsjordene Vandplaner

24. Hvad mener DN? 2 • Våde enge og ådalsprojekter: • DN vil have plan B når frivillighed kikser • DN vil med i styre og følgegrupper – også en national • Varige løsninger • Alternativ til N- kvoter • Troværdig fosforindsats • 150.000 ha lavbundsjord inddrages • Utvetydige vandløbsindsatser benyttes i alle vandløb • Usikkerhed på effekter skal ikke hindre indsats (forsigtighedsprincip) Vandplaner

25. Samarbejde med kommunerne – om hvad? • - klimasikre løsninger – nedsivning af overfladevand (betalingslovens §2 står i vejen) • - nedsivning på højbundsjorde – ikke i ådale • - max inddragelse af lavbundsjorde – fri ådale • - vandløbsindsatser - overalt hvor randzoner f.eks • - kendskab til foreslåede ådalsprojekter og våde enge • - Vandplaner

26. Koordinering af høringssvar fra afdelingerne?Samlet høringssvar/vandoplandsvis/afdelingsvis? Masterskema for Natur og for Vand er udsendt Hvor koordinering mangler kan vi sætte studenter ind (dog ikke lykkelig løsning hvis alene) Samlet høringssvar pr vandopland mest hensigtsmæssigt – hvor afdeling dækker flere vandoplande må afd.svar evt. indgå i flere oplandssvar ………………………….. Vandplaner

27. Vandplaner officiel Køreplan Juni 2010 6 mdr offentlig høring Primo 2011 vandplaner vedtages Medio 2011 kommunale handleplaner i høring Primo 2012 kommunale handleplaner vedtages Ultimo 2012 indsatser iværksat (EU fokus!) Ultimo 2015 målopfyldelsejvf godkendte planer Vandplaner

28. Hvor skal vi bedst gøre brug af studenterne? • - ekstralæsere på planer? • - udtrække særlige problemområder , f.eks. manglende begrundelser for undtagelser, ”hjørnesparks-problemer”, manglende sammenhæng mellem vandplanvirkemidler og N2000, lavere målsætninger, • - koordination? • - Vandplaner

29. Vandplaner Vandplaner

30. Vandplaner Vandplaner