1 / 25

Introforløb i grammatik

Modul 4: Helsætningsanalyse ved Elisabeth Nedergaard. Introforløb i grammatik . Dagens program. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? Repetition af sætningsleddene (køreplan) Hvad er en periode? Hvad er en helsætning? Hvad er en hovedsætning? Hvad er en ledsætning?

charleigh
Download Presentation

Introforløb i grammatik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Modul 4: Helsætningsanalyse ved Elisabeth Nedergaard Introforløb i grammatik

  2. Dagens program • Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Repetition af sætningsleddene (køreplan) • Hvad er en periode? • Hvad er en helsætning? • Hvad er en hovedsætning? • Hvad er en ledsætning? • De tre arter af ledsætninger • Øvelsessætningerne s. 42 (bestemmelse) • Øvelser i klassen

  3. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Sproget er jeres åndelige spejl • Sproget giver jeres følelser og tanker form • Sproget sætter jer i stand til at kommunikere jeres følelser og tanker ud til andre • Sproget er jeres vigtigste erkenderedskab

  4. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Sproget består af ord • Ordene giver først mening, når de er ordnet i et bestemt grammatisk mønster (kaldet SÆTNINGER) • Jo bedre I behersker grammatikken og sætningsdannelsen, desto mere præcist kan I udtrykke det, I ønsker at sige

  5. Hvorfor lære om sætninger og sætningsled? • Sproget er både et redskab for jeres personlige erkendelse • og et redskab for jeres samspil med omverdenen • Sproget er jeres vigtigste samtaleredskab • Sproget er jeres vigtigste studieredskab • I kan ikke lære fremmede sprog, hvis I ikke behersker jeres eget

  6. Beherskelse af grammatikken giver: • Præcision i udtryksmåde (både mundtligt og skriftligt) • Forståelse (egen og andres) • Bedre muligheder (studiemæssigt, jobmæssigt, personligt) 

  7. Hvad er en periode? • En periode er en sætningssekvens, der går fra punktum til punktum • En periode kan bestå af en eller flere HELSÆTNINGER

  8. Hvad er en helsætning? • En helsætning udtrykker en afrundet mening En helsætning giver derfor mening i sig selv • En helsætning kan bestå af en hovedsætning: ”Eleverne er glade.”

  9. Hvad er en helsætning? • En helsætning kan også bestå af en hovedsætning med dertil hørende ledsætninger: ”Læreren påstår, at eleverne er glade.” ”Eleverne er glade, fordi de lærer grammatik.”

  10. Hvad er en helsætning? • En helsætning kan IKKE bestå af en ledsætning alene: ”...at eleverne er glade...”(der mangler noget, ikke?!) ”...fordi de lærer grammatik...”(der mangler også noget, som ”fordi de lærer grammatik” kan definere)

  11. Hvad er en hovedsætning? • Hovedsætninger er sætninger, der ikke er underlagt andre sætninger, men som til gengæld kan have andre sætninger som underled.

  12. Hvad er en hovedsætning? • En hovedsætning er det, der er tilbage i en helsætning, når ledsætningerne er ”siet fra”. Læreren påstår, at eleverne var glade. Eleverne er glade, fordi de lærer grammatik. • Hovedsætningen i en helsætning kan også kaldes HELSÆTNINGSSTAMMEN

  13. Hvad er en hovedsætning? • Hvis der ingen ledsætninger er i en helsætning, er der sammenfald mellem hovedsætning og helsætning. Eleverne faldt i søvn.

  14. Hvad er en ledsætning? • En ledsætning er det samme som en ”bisætning” • En ledsætning kaldes en ”ledsætning”, fordi den indgår som led i en anden sætning: Peter sagde, at han elskede grammatik.  At han elskede grammatik, var ikke løgn

  15. Hvad er en ledsætning? • En ledsætning er som regel indledt med en markør i form af en hypotaktisk konjunktion (= en ledsætningsindleder): at, mens, fordi, hvis, da, når (og mange andre) <OBS!: og, men og eller danner IKKE ledsætninger!!!>

  16. Hvad er en ledsætning? • Ledsætningsindlederen kan også være et henførende eller spørgende stedord eller biord: som/der, hvilken, hvem, hvorfor, hvordan, hvorfra, hvorhen (osv.) (Eksempler på forskellige typer ledsætningsindledere findes i skemaet over ledsætningstyper på s. 44 i ”Fra ord til sætning”.)

  17. Opsamling • En PERIODE er en sætningssekvens, der går fra punktum til punktum. • En periode kan bestå af en eller flere HELSÆTNINGER. • En helsætning SKAL mindst indeholde en HOVEDSÆTNING/HELSÆTNINGSSTAMME og kan derudover indeholde en eller flere LEDSÆTNINGER. • Ledsætninger har en LEDFUNKTION i helsætningen.

  18. De tre arter af ledsætninger • Ledsætninger, der står som subjekt (x) eller akkusativobjekt (), kaldes SUBSTANTIVISKE. • De er ofte indledt med ordet ”at”: Han sagde, at det var sandt.

  19. De tre arter af ledsætninger • Ledsætninger, der lægger sig til et substantiv (navneord) og fortæller nærmere om det, kaldes ADJEKTIVISKE. • De plejer at være indledt med et relativt pronomen eller adverbium (et henførende stedord eller et henførende biord). Manden, som sad på bænken, var faldet i søvn.

  20. De tre arter af ledsætninger • Hovedparten af alle ledsætninger er ADVERBIELLE og fortæller om de nærmere omstændigheder ved en handling (hvor, hvornår, hvorfor, hvordan osv.). Manden faldt i søvn, mens han sad på bænken. Manden faldt i søvn, fordi han var træt.

  21. Øvelsessætningerne s. 42 • Da regnen kom (LS, adverbiel om tid), sad manden og børnene atter i bilen (HS). • De skyndte sig hjem og pakkede madkurven ud på gulvet i mandens stue (HS).

  22. Øvelsessætningerne s. 42 • Det var den hyggeligste skovtur(HS), som de nogensinde havde været på(LS, står adjektivisk til ”den hyggeligste skovtur”). • Mens det regnede og lynede udenfor (LS, adverbiel om tid), sad de trygt og godt inden døre (HS). • De spurgte (HS), hvorfor de ikke gjorde det oftere (LS, står substantivisk og fungerer som akkusativobjekt () for verbet ”spurgte”).

  23. Øvelsessætningerne s. 42 • Manden svarede (HS), at de var velkomne(LS, står substantivisk og fungerer som akkusativobjekt () for verbet ”svarede”), når som helst de måtte ønske det(LS, adverbiel om tid; fortæller, hvornår de var velkomne). • Da de var gået(LS, adverbiel om tid), var manden atter alene(HS).

  24. Så skulle I være klar til at gå ud at lave øvelser: • 1a da (EN for DJ) A10, • 1b da (MA) A11 • 1e da (SJ) B3 • 1f da (GC) B4 • 1t da (BA) B6 • 1x da (KH) B10 • 1y da (LO) B11 • 1z da (IH) B13

More Related