150 likes | 269 Views
Activity Based Costing. Operationel ABM – doing things right. litteratur. Kaplan og Cooper kap 8. Placering i sammenhæng. Samarbejder med Strategisk ABM – doing the right thing Baseres på ABC omkostningsopsamling
E N D
Activity Based Costing Operationel ABM – doing things right
litteratur • Kaplan og Cooper kap 8
Placering i sammenhæng • Samarbejder med Strategisk ABM – doing the right thing • Baseres på ABC omkostningsopsamling • Men ABM kræver viden om afsætningsmuligheder til komplementering af omkostnings viden fra ABC • Giver inspiration til ledelsesbeslutning • Opfølgning klares i f.eks. TQM system
Arbejdsområder • Continuous improvement og discontinuous improvement understøttes ved • Fremfinding af forbedringsområder • Prioritering • Skaffe omkostnings berettigelse • Spore nytte • Måle præstation ved vedvarende forbedring
Fremfinding af forbedringsområder 1 • Effektivisering af støttefunktioner er stort set urørt • Fejlrettelse kan måske afløses af fejlundgåelse ved brug af PAF (preventing, appraisal, Failure – intern eller ekstern) • Effektivisering af tværorganisatoriske opgaver er ligeledes stort set urørt • Fig 8.1 illustrerer, at kunde service bruger penge på besvarelse af kundeforespørgsler, men der bruges flere penge i de øvrige afdelinger til sammen
Fremfinding af forbedringsområder 2 • Koncentration om steder med størst succesmulighed • aktiviteter opdelt på flere afdelinger • aktiviteter der aldrig har været effektiviseret • Brug af attributfelter • Sandsynlighed for forbedring, jfr side 142 • Afdelingstilhør • Nytte for kunde • PAF kode evt 4 delt • Mulighed for Bench marking • Fremstilling af aktivitetsliste giver første indikation • Men husk der må påregnes op til 150 aktiviteter til analyser på operationel ABM (indledningsvist) mod typisk 30 ved strategisk ABM
Prioritering • ABC/ABM kan bibringe forståelse for (motivation) betydning af fx TQM • Og sætte værdi på potentielt payoff • Ledelseskraft er altid begrænset, så det er afgørende, at den sættes ind, hvor der er betydelige resultatmuligheder • Løbende opfølgning klares bedre i Kaizenmodeller er pseduprofitcenter modeller, jfr kapitel 5 (ej pensum, men anbefalet læsning)
Omkostningsberettigelse 1 • Kvalitetsforbedring er ’gratis’ var TQMs mantra • Formentlig fra starten men ikke længere • Målet er sat op. Fra stabil til op til forventning • Der er behov for investeringer, og retfærdiggørelse af disse
Omkostningsberettigelse 2 • Eksempel stream international • Fig 8.2 problemkatalog og mulige løsninger • Fig 8.2 fortsat dokumentation af omkostninger ved problem • Investering på 600.000 afkaster 800.000 pr år (senere forhøjet til 1.200.000) • Lære • Aktivitetsanalysen alene afslører mange inefektive processer • Med besparelsespotentiale klarlagt kan der sættes prioriteter op • Hurtig tilbagebetaling gør det nemt at få investering
Omkostningsberettigelse 3 • Allerede de første 3 trin (der ikke er så omkostningstunge) kan give noget at gå i gang med • Kan betale for analysen allerede ved de første besparelser • Vigtigt med hurtige resultater for motivationen • Aktiviteter kan siden aggregeres • Samme cost driver • Begrænsning til 95% af omkostninger • Kan bringe antal aktiviteter ned på ca 30?
Nytte sporing • Ved forbedring af effektivitet i processer skabes i første omgang ledig kapacitet • Egentlig nytte kommer først når • Kapacitet finder anden anvendelse eller • Spares væk ved ledelsesbeslutning • Efter ændringer kan de være behov for revidering af aktivitetslisten • Nye aktiviteter • Udgåede aktiviteter
Måling af præstation ved vedvarende forbedring 1 • Systemet er egentlig ikke tunet til dette • Indførelse af tværgående struktur: process driver, process, præstation giver sammenhængen • Flere process drivere pr process, fx • Kvalitet af materiale • Uddannelse af arbejdskraft
Måling af præstation ved vedvarende forbedring 2 • Ideen er, at der ved fokus skabes træning på indsats • Forbedring skabes ikke ved at se på resultat • Men ved at se på indsats • Smager lidt af bedre viden/ scientific management • Forbedring skaber fortsat muligvis kun ledig kapacitet • BSC er bedre til at knytte forbindelse til nytte (strategisk tilknytning)
Value added/ non value added Vanskeligheder • Der er ikke en klar skelnen • Det kan være demotiverende at arbejde med non value added • Evt bedret gennem opdeling • Aktivitet direkte knyttet til produktnytte uden åbenbart forbedrings potentiale • Aktivitet direkte knyttet til produktnytte med åbenbart forbedrings potentiale • Aktivitet uden direkte tilknytning til produktnytte uden mulighed for hurtig eliminering • Aktivitet uden direkte tilknytning til produktnytte med mulighed for hurtig eliminering • Men tankemæssigt er det en god skelnen