næste gang (fra sidste gang)

1. næste gang(fra sidste gang) er nu igen blevet til DENNE (sidste) GANG så nu skal vi se på …

2. Information & Kommunikation … og det vi ikke nåede sidste gang: sprogbrug

3. Information information er et ofte brugt ord; men sjældent defineret INFORMATION kan evt defineres som: den kognitive (mentale) repræsentation af den ydre verden

4. Information men da vi kiggede på hjernen kunne vi ikke se hvordan informationen behandles dér; så hvis vi tror på definitionen her så medfører det også at vi kun kender den ydre verden ud fra den information vi har i hjernen ➔ … vi kan ikke 'se' den ydre verden direkte; trist nok

5. men … vi ved jo at vi i praksis kan leve og fungere i den ydre verden med den information vi har i hovedet; og med hjerneprocesserne kan vi skabe idéer og teorier om verden så vi kan gennemskue den og blive bedre til at fungere i den; og det uforståelige bliver lidt mindre uforståeligt

6. Information (igen) at vi selv ved at vi har information i hovedet gør at vi er (lidt) forskellige fra (andre) dyr; så hvad er et menneske? … ikke nødvendigvis et geni ➔

7. Mennesket … men hvad er det så? ja, spørger man en biolog så er vi en flok omvandrende fordøjelseskanaler der kun tænker på mad og afkom

8. … og i så fald er civilisationens højdepunkt svineslagteriet idyllisk og romantisk som her

9. … eller indenfor i virkeligheden; som jo helst skal sløres lidt for at ingen skal blive dårlige

10. for ikke at tale om … SEX nemlig at udover føde så halser mennesker rundt efter sex (mhp reproduktion) – og det fylder jo godt i det såkaldte mediebillede; i forhold til det påfaldende tabuiserede svineslagteri altsammen styret af hjernen

11. Hjernen II hjernen (husk vi talte om den tidligere) er en del af centralnervesystemet, og sådan et er karakteristisk for organismer der bevæger sig for at komme hen til føden; planter har ikke nerver

12. Mennesket & Hjernen mennesket er den organisme der har den største hjerne; men vi ved ikke hvorfor den blev udviklet til sin påfaldende størrelse – men det at vi både har store hjerner og et artikulationsapparat der fungerer så det kan lave ganske forskellige lyde er hvad der er nødvendigt for at have et sprog

13. Menneskets hjerne … er – primært gennem sine sprogfunktioner – i stand til både at håndtere vores behov for føde- og sex, og så har den fået en del overskudskapacitet som kan bruges til så meget andet; fx til at tænke over hvorfor vi har så stor en hjerne … eller tænke over verdens indretning

14. og så kan vi blive … genier ➔

15. eller noget andet der er fx en stærk tilbøjelighed til at børn i vore dage ikke længere har ambitioner om at blive noget hvor de tjener efter fortjeneste (bidrager til overlevelsen) … men mere vil "være på" (bidrage til andre menneskers oplevelser); det må være fordi ret få i dag kan lave det vi skal forbruge for at overleve; og så skal tiden jo gå…

16. …med noget andet;og så kan vi jo også … lade være med at bruge vores overdimensionerede hjerne; det siges jo at klogskaben er begrænset, det er spredningen der ændres over tid … mens dumheden tilsyneladende er ubegrænset

17. men … er mennesket så skabningens herre? ikke nødvendigvis – der er nogen der mener at det er koen (koen???) … fordi

18. Koen … har vænnet os til at drikke mælk – vi er næsten blevet afhængige af det – og vi har udryddet koens fjender og vi har lavet det hele om til græsmarker og vi passer køerne bedre end vi passer vores egne børn; kun indgår det i denne blodspagt at køerne må lade livet efter kortere eller længere tid

19. Mennesket i centrum ☉ … men vi kan jo bare lade som om det ikke passer og opretholde vores "antropocentriske" verdensopfattelse … indtil vi bliver truet af … computeren …

20. Computeren (Oh my God!!!) … om HAN havde noget at gøre med det ved vi jo ikke; men vi ved at nogen mener at man kan tjekke om en computer er "menneskelig" ved at afgøre om et menneske kan afgøre om det ikke kan afgøre om det er en computer eller ikke – hvis ikke: så er den menneskelig

21. læg mærke til at mennesket og computeren skal "converse", dvs tale sammen, dvs kommunikere sprogligt; så tilsyneladende er sprog helt afgørende for den såkaldte Turing-test

22. men … … har computeren så sprog? … og er der informationer inden i computeren? hvis vi nu kalder computeren for elektroniske systemer, eller på nudansk: "electronic systems" (ESyss)

23. så bliver det lidt lettere men altså: "electronic systems" (ESyss) af den her slags "kører" lavspændings-elektricitet via transistorer i kredsløb, så er det sådan at … alt hvad der er i et ESys er elektricitet (svagstrøm)

24. og så kan vi konstatere at det eneste der er i et ESys er lavspændings-elektricitet styret af transistorer gennem kredsløb og det kan bruges til at styre bilmotorerer eller svineslagterier (kypernetisk) eller det kan …

25. præsentere noget der ligner tekstur (form forstået som overflade) på elektroniske skærme – og måske kan det skrives ud, og … er der så information i maskinen?

26. nej! der er kun svagstrøm og en masse ledninger og kredsløb information bliver det først når et menneske opfatter (perciperer) og fortolker (interpreterer) noget på skærmen – billede eller tekst – og behandler det i sit hoved

27. Information – "end of story" vi lever så altså ikke i et informationssamfund men i et mellemmenneskeligt informationsudvekslingssamfund lligesom vi har gjort siden mennesket blev opfundet

28. Vores hjerner … eller skal vi kalde dem hoveder, eller bevidstheder, eller måske bare mennesker udveksler information med andre mennesker

29. eller vi kan kalde det at vi kommunikerer – det gør vi selvfølgelig på flere forskellige måder fx gennem (semiotiske) tegn og signaler: adfærd, påklædning, parcelhus-model, bilmodel &&&; men den vigtigste måde er sproglig OK, måske ikke her ➔ men så …

30. her … … ja, altså ihvertfald mellem mænd – når øjenkontakten ellers ikke er hovedkanalen for udveksling af kamphaners indledende tegnafgivelse, men ellers …

31. SPROGLIG … sproglig? … OK, ikke altid … men så ihvertfald sommetider sproglig ➔

32. Kommunikation … og nu kom vi til det: vi bruger sprog til at kommunikere med og det kalder vi sprogbrug [Wikip] ➔

33. Snak … er mest udbredt – og nogen er hurtigsnakkere – men hvis andre kan genkende ord i deres snak så vil snakken påvirke den film der kører i hovedet og orientere den mod det den anden snakker om …men den anden kan også komme til at tænke på andre ting

34. SNAK er en psyko-social function; vi snakker for at bekræfte at vi selv er her og at den anden (de andre) er her og at vi har det godt og ikke er uvenner og iøvrigt godt kan lide hinanden og er glade og & og &… … men sommetider kan snak også dække over det modsatte

35. … så Snak holder samfundet sammen og regulerer vores konflikter … og er mest et emne for psykologer, men hvis det bliver alvorligt så går vi over til at tale med hinanden "tale alvorligt" som det hedder

36. men inden da … skal vi lige se på hvordan Snak og Tale og Tekst også fungerer (psykologisk), fx medfører kancellisprog(brug) at nogen kan være omfattet af tekster som de svært forstår: Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding ➔

37. eller ikke forstår "Vejledning om forholdet mellem dagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven" kancellisprog(brug) ➔

38. og … hokuspokussprog(brug) har en magisk virkning, ofte fordi der bruges ord med en tåget betydning og en suggestiv effekt fx er X Factor ➔ a special quality, especially one that is essential for success and is difficult to describe [OALD] 1. A variable in a situation that could have the most significant impact on the outcome. 2. A special talent or quality. [Dictionary.com]

39. ordet og verden synergi det at man tror på hokuspokusord (fx 'synergi' ➔ ) skyldes den – dybt menneskelige – såkaldte ontologiske fejlslutning: at bare fordi der et er ord for noget så eksisterer dette noget også

40. mens … indianersprog(brug) holder grupper sammen fordi man indenfor gruppen kan genkende hinanden og samtidig holde andre udenfor men tilbage til …

41. Tale, der er den mest formaliserede sprogbrug (brugt i retssale, i Folketinget og i akademiske diskussioner) og i stærkt formelle sammenhænge; kan være forbundet med ritualer; i rendyrket form som retorik

42. Snak om Tale uanset hvor på skalaen snak vs tale man befinder sig i en situation så udtrykker det man siger også ens tanker (hvis man har sådan nogen) og det er muligt at sige meget tankeløst

43. alvorlig Snak det kan ske for os alle at man kan komme til at sige noget sludder dvs noget der er usandt "sandhedstavle i logikken" ➔

44. alvorlig Snak og man kan komme til at sige noget vrøvl dvs noget der er ulogisk 'logiske formler' ➔

45. seriøs Snak eller man kan komme til at sige noget vås dvs noget der er meningsløst "i Have nothing to say. I say it regularly" ➔

46. slut på Snak … og det kan ske for selv den bedste ➔ ; så vi skal være overbærende

47. med … de andre idioter når vi …

48. Kommunikerer og det gør vi så ved hjælp af en masse forskellige hjælpemidler der bruger både tekst og billeder; men uanset hvordan den tekniske opsætning er og hvor mange mange tekniske apparater der skabes og uanset hvilke …

49. Kommunikations-modeller … vi kan lave – og dem er der mange af, søg på Google – så skal vi tænke på relevansen … nogle modeller er enkle ➔

50. … mens nogle er komplicerede ➔