Velkommen

1. Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen. v. Lene Nielsen og Karen-Asta Bo

2. Uanset metode er der forhold, der altid skal medtænkes i samtaler med børn • Indsigt og fortrolighed med det særegne, der er ved børns oplevelser og måder at udtrykke sig på. • Barnets særlige afhængighed af andre mennesker. • Vi kan kun forstå barnet i en social sammenhæng. • Barnets forståelse og svar er stærkt kontekstuelt bestemt.

3. At skelne mellem børneperspektiv og barnets perspektiv • Børneperspektiv er en voksenkonstruktion, hvor egne kulturelle, personlige, faglige og teoretiske forudsætninger er udslagsgivende for, hvilket perspektiv den professionelle vælger. • Barnets perspektiv. Barnet vil altid reagere ud fra sit perspektiv, sine behov, forventninger, sin opfattelse af situationen og af personer, som har betydning for det.

4. Eksempler på teorier, der indgår i vor forståelse af barnet • Resiliens • Børns kognitive udvikling Samspillet mellem teoretiske tilgange og det at lytte nøje til, hvad barnet fortæller, er væsentlige forudsætninger for, at den professionelle kan få indsigt i barnets perspektiv.

5. Resiliens • Gennem dialogen kan den professionelle såvel som barnet få et indtryk af, på hvilken måde barnet er belastet af de forhold, det lever under, og hvorledes det handler og reagerer i forhold hertil, - og • hvad der virker beskyttende for barnet ? • hvad der er med til at forværre eller vedligeholde negative effekter at leve med belastninger? • hvilke kompetencer barnet udviklet, der har god overlevelsesværdi for det?

6. Børns kognitive udvikling • Barnets alder, modenhed og sproglige kompetence må tages i betragtning både ved forberedelse af samtalen, valg af metode, i selve samtalen og i vor forståelse af samtalens indhold. • Barnets alder, sproglige kompetence og modenhed må vi imidlertid altid forstå i en kontekstuel sammenhæng

7. De små børn • En samtale med det helt lille barn som led i undersøgelsen af, hvorledes barnet er belastet af sin situation, giver ikke mening. • Men man kan få et øjebliks billede af barnet under de omstændigheder mødet med barnet finder sted. • Barnets situation må beskrives af de personer, der er tæt på barnet, evt. ledsages af en børnepsykologisk vurdering.

8. De lidt større børn, før skolealder. • Barnets tænkning er konkret. Det udtrykker sig konkret og opfatter det, den professionelle siger konkret. • Et barn i den alder ( velvidende, at der er stor forskel på at være 4 eller 6 år)kan ikke tilkendegive en overordnet holdning, men fortælle om begivenheder,der har følelsesmæssig betydning for det. • Barnet skal have god tid i samtalen. • Metoder, fx tegning med fokus på de personer, og hændelser,der betyder noget for barnet, de tre huse mv. • ICS ??

9. De større børn • Barnet bliver bedre til at anlægge andres synsvinkel. Det bliver i stand til at foretage abstraktioner og drage sammenligning mellem sig selv og andre og kan indplacere sig selv i tid. • Samtalen med barnet kan give et bedre indblik i barnets opfattelse af det liv, det lever. • Metoder flere forskellige, og ICS.

10. De unge • Den unge begynder at have begreber udviklet svarende til den professionelles. • Planer og forestillinger bearbejdes intellektuelt. Opstiller hypoteser og afprøver dem. • Den unge kan planlægge og styre, hvilke emner, det vil tage ind, hvilke personer det vil tale med etc. Har måske ringe tillid til voksne. • Metode: flere forskellige og ICS.

11. Kontekst for samtalen • Når vi vurderer samtalens indhold, må vi altid forstå barnets fortælling i sammenhæng med: • Omstændigheder ved samtalen. • Hvad bringer barnet med sig? • Barnets alder, modenhed, sproglig kompetence. • Særlige forhold ved barnet, fx handicap • Hvad bringer den professionelle med sig?

12. Tak for i dag