De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig –

De vejledningstrængende- Når målgruppen gemmer sig – v. Kari Kvottrup og Pernille Plannthin

De vejledningstrængende • Når målgruppen gemmer sig – Hvem er vi? Pernille: Vejledningsfaglig konsulent, studievalgs-vejleder på Vestegnen og paragrafnørd. Skummel fortid på CBS. Kari: Ansvarlig for udvidede behovsgruppen og studievalgsvejleder i Nordsjælland og på Vestegnen. Tidligere underviser i folkeskolen og på sygeplejerske-uddannelsen.

De vejledningstrængende- Når målgruppen gemmer sig – Studievalg København: • 20 studievalgsvejledere, 2 studenter og en centersekretær • 80 studieforberedende skoler, 35.000 elever + EUD. • Åbent vejledningscenter i København. 18.000 henvendelser årligt • Øge overgang, mindske frafald og studieskift, særligt fokus på unge og voksne med udvidede behov • Administration af SVU på Sjælland. Små 4.000 ansøgninger årligt. • Videnscenter

De vejledningstrængende- Når målgruppen gemmer sig – Systemisk/konstruktivistisk udgangspunkt: • Helhed og sammenhæng • Cirkularitet • Relationer • Spejling Suppleret med narrativitet, dynamisk vejledning efter målgruppens behov

De vejledningstrængende- Når målgruppen gemmer sig – • Hvem? • Definition og barrieretyper • Hvordan finder vi dem?

Barrieretyper 1. Uddannelsesfremmed baggrund og sociale forhold 2. Utilstrækkelige studiemæssige forudsætninger, herunder studieskiftere 3. Urealistiske forventninger 4. Handlingslammende tvivl og sene startere 5. Funktionsnedsættelse 6. Udlændinge og danskere med udenlandsk uddannelsesbaggrund

Uddannelsesfremmed baggrundog sociale forhold Unge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse og erhverv på grund af socialt og kulturelt bundne problemstillinger i bredeste forstand. En central faktor er en generel manglende forståelse for uddannelsessystemet, der ofte er påvirket af familieforhold og traditioner.

Utilstrækkelige studiemæssige forudsætninger Unge og voksne, som hæmmes i deres valg og gennemførelse af videregående uddannelse pga. utilstrækkelighed i forhold til de konkrete krav og normer på uddannelsesstedet. Gruppen har ofte visse fællestræk med den forrige barrieretype ”Uddannelsesfremmed baggrund og sociale forhold, ” idet der ofte her også er tale om elever, der grundet deres kulturelle og sociale baggrund har et ringe kendskab til uddannelsessystemet.

Urealistiske forventninger Unge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse, fordi de har urealistiske forventninger til forholdet mellem deres formåen og deres uddannelsesmæssige muligheder. Gruppen er opdelt i to underkategorier: • unge og voksne med lave og ringe forventninger til egen formåen og muligheder i forhold til videregående uddannelse • selvovervurderende unge og voksne med urealistisk høje forventninger

De selvundervurderende unge og voksne • har lav forventning til egne muligheder fx i forhold til egne evner og gennemsnit fra gymnasiet. • opsøger kun i begrænset omfang vejledning på egen hånd.

De selvovervurderende unge og voksne • har urealistisk høje forventninger til egne evner kompetencer. • opsøger generelt selv vejledning for at finde genveje til drømmestudiet.

Handlingslammende tvivl og sene startere Unge og voksne, som hæmmes i deres valg af videregående uddannelse, fordi de mangler grundlæggende færdigheder i og kompetencer til at vælge til og fra, til at indkredse og beslutte hvilken uddannelse de ønsker at tage, og/eller hvilket erhverv de har som mål. Herunder hører også visse frafaldne og frafaldstruede på de videregående uddannelser.

Gruppen kan opdeles i tre kategorier • Unge og voksne med højt selvværd, men med ringe beslutningskompetence og angst for det definitive valg • Unge og voksne med lavt selvværd og med ringe beslutningskompetence og angst for det definitive valg • Unge og voksne erhvervsaktive med gymnasial eksamen, som udskyder videregående uddannelse pga. god løn mm. Sene startere defineres som studenter med en mere end to år gammel gymnasial eksamen.

Funktionsnedsættelse Unge og voksne, som hæmmes i deres valg og gennemførelse af videregående uddannelse pga. en nedsat funktionsevne, der er mere eller mindre skjult. Der kan f.eks. være tale om blindhed, manglende førlighed, kørestolsbrugere eller ordblindhed, men også psykiske lidelser kan udgøre en barriere.

Udlændinge og danskere med udenlandsk uddannelsesbaggrund Unge og voksne udlændinge og danskere, som hæmmes i deres valg af videregående eller supplerende uddannelse og erhverv pga. udenlandsk uddannelse på gymnasialt eller videregående niveau.

Identifikation af elever med udvidede behov for vejledning • Elektroniske spørgeskemaer (e-surveys) • Studievalgsvejlederen identificerer elever med udvidede behov i vejledningssituationen • Gennemførelsesvejledere identificerer eleverne i deres vejledning og i den øvrige undervisning • Faglæreren identificerer dem i deres undervisning • Eleven henvender sig med et udvidet behov for vejledning

Gruppevejledning Individuel vejledning E-surveysen metode til at målrette vejledningen til elever med udvidede behov E-surveys 1. g 3. g 2. g Kollektive arrangementer

Et er at søge – et andet at finde- eller hvad gør vi med dem, når vi har fundet dem?

Gruppevejledning - et eksempel: Titel: ”Har du en plan?” • Målgruppe: Handlingslammende tvivl og sene startere. Unge i 3.G med ringe beslutningskompetence og angst for det definitive valg • Formål: Give eleverne struktur i deres tanker ogro til valgprocessen. Løfte deltagernes grad af empowerment, så de bliver i stand til at træffe valg og afmystificere konsekvenserne af studievalget • Redskaber: Post-it øvelse om valgparametre, fremtidsscenarier, handlingsplan

Mere inspiration • Harck, T (2004): Gruppevejledning i et systemisk perspektiv, Vejle kommune • Amundson, N. E. (2001). Dynamisk vejledning. Forlaget Studie og Erhverv a.s. • Peavy R.V. (2005): At skabe mening - Den sociodynamiske samtale, Forlaget Studie og Erhverv a.s. • Peavy R.V. (2006): Konstruktivistisk vejledning : Teori og metode, Forlaget Studie og Erhverv • Loehr-Petersen, J. og Madsen, J.G. (2005). Introduktion til Manturanas begrebsverden. KBH: MacMann Berg. • Jakobsen, K. og Straarup Søndergaard, P. (2004). Fortællingen i vejledningen – Narrativ vejledning. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 17-2004. Undervisningsministeriet.

Elektronisk spørgeskema til 3.g og 2.hf Se mere på www.studievalg.dk/kbh (kig under ”Om Studievalg Kbh”).

De vejledningstrængende - Når målgruppen gemmer sig –