Fagets egen selvforståelse

1. Når et fag tilhører to hovedområder – at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag

2. Når et fag tilhører to hovedområder– at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag • Religion som videnskabsfag – teori og metode fra de to hovedområder – fagets to identiteter - videnskabsteoretiske overvejelser • Religion som gymnasiefag – elevernes metodebevidsthed – udvikling af elevernes kompetencer til at kunne gøre faget som både et samfundsvidenskabeligt og et humanistisk fag - fagdidaktiske overvejelser • Oplæg til diskussion

3. Fagets egen selvforståelse • At behandle religion på et religionsvidenskabeligt grundlag • Humanistisk fag – mange metoder og teorier • Samfundsvidenskabeligt fag – mange metoder og teorier • Metodepluralisme og anvendelse af mange forskellige teoretiske tilgange • Kombination af forskellige fagtraditioners genstandsfelter, teorier og metoder

4. Videnskabernes genstand- den korte version • Naturvidenskab: naturen og naturfænomener • Humanistiskvidenskab: mennesket, menneskelig adfærd/aktivitet og produkterne heraf. Undersøger noget hvori der er nedlagt mening. Hensigt. Intentionalitet. Mennesket som tænkende, handlende og villende væsen • Samfundsvidenskab: menneskelig adfærd/aktivitet og produkterne heraf. Menneskeskabte og foranderlige samfund. Menneskeskabte strukturer og processer i samfundet på individ/gruppe/samfund/globale niveau. Den samfundsmæssige udvikling og drivkræfterne bag.

5. Religionsfagets genstand • Er der afklaret hvad religionsfagets genstand er? • Hvilke konsekvenser har det for fagets genstand at tilhøre både det humanistiske og det samfundsvidenskabelige hovedområde? • Principiel diskussion omkring ’hvad er religion’ • Ikke alment anerkendt religionsdefinition • Implicit snarere end eksplicit religionsdefinition? En uudtalt konsensus? • Bud på hvad religionsfagets genstand er, når det henh. repræsenterer det humanistiske og den samfundsvidenskabelige hovedområde

6. Forhold mellem fagets genstand og valg af metode • Afhængig af hvad (hvilken del af fagets genstandsfelt) man gerne vil undersøge, så vælges den metode der bedst kan belyse netop dette genstandsfelt (den bedst egnede metode) • Hænger religionsfagets metodepluralisme med brug af mange metoder og teorier fra både den humanistiske videnskab og samfundsvidenskaben sammen med fagets diskussion af hvad religion overhovedet er? • Svaghed eller styrke?

7. Begrebsafklaring - et bud • Ofte uklar brug af begreberne metode, teori og model • Metode: måden hvorpå man indsamler empiriske data til en undersøgelse. En systematisk fremgangsmåde (der kan ligge en teori bag en metode) • Teori: måden hvorpå data behandles og tolkes. Sammenhængende system af hypoteser og antagelser om sammenhænge. Udtrykker generalisering • Begreber er teoriafhængige • Model: forenklet billede eller repræsentation af virkeligheden / beskrivelse af sammenhænge

8. Religion som humanistisk fag • Genstand når religion repræsenterer det humanistiske hovedområde: • menneskelig religiøs adfærd, handlinger og produkter, hvori der er nedlagt mening. • Menneskelige forestillinger, refleksioner, intentioner, bevidsthed • Tro, normer og værdier, ritualer, symboler, kultgenstande, arkitektur, litteratur, tekster, billeder, argumenter, kommunikation, tradition, kultur, historie, æstetik, etik, ideer

9. Humanistiske metoder • Mange metoder og teorier indenfor humaniora. • Humanioras overordnede metode: hermeneutik: læren om fortolkning. Vil forstå. Fortolker hensigter, mening, intentionalitet. Vil forstå hvorfor mennesker handler som de gør • Intentionelle forklaringer • Den hermeneutiske cirkel • Forforståelse – ny forståelse • Kritisk videnskab

10. Religion som humanistisk fag • Eksempler på humanistiske tilgange indenfor religionsfaget: • benytter teori og metode fra bl.a. religionsfænomenologi, komparativ religionsforskning, religionshistorie, historisk-kritisk metode, religionsfilosofi, religionspsykologi etc. • At ’forstå’ i religionsfaget (Rothstein): • undersøger religion historisk, socialt og kulturelt ud fra tilgængelige empiriske undersøgelser. Man kan forstå religioner uden selv at være praktiserende religiøs. Der er forskel på religion og religionsforskning. • Vanskelighed (Rothstein): • På den ene side ses religion udefra med brug af begreber uden at forpligte sig på religionens verdensforståelse. På den anden side må man tage hensyn til religionens verdensforståelse, da det er denne man gerne vil undersøge. Dette kræver indlevelse og forståelse.

11. Religion som samfundsvidenskabeligt fag • Genstand når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde: • Strukturer og processer på individ/gruppe/samfund og globale niveau – i forhold til religioner, religiøs praksis, adfærd og organisering • Sociale relationer, magtforhold • De samfundsmæssige aspekter af religionerne er i fokus. Religion ses som samfundsfænomen

12. Samfundsvidenskabelige metoder • Vil forstå og forklare. Låner fra både humanistisk og naturvidenskabelig metode • Vil forstå: fortolkning af menneskets handlinger som tillægges mening. Intentionelle forklaringer • Det individuelle, særskilte • Vil forklare: kausalforklaringer, funktionelle forklaringer. • Det almene, generelle • Dette afspejles i de samfundsvidenskabelige metoder til dataindsamling

13. Samfundsvidenskabelige metoder • Kvantitativ metode • Systematisk indsamling af oplysninger via spørgeskemaer, kodes med tal, analysere mønstre i data via statistik, tabeller, udregninger. • Mange enheder, få variable, undersøgelse i bredden • Inspireret af naturvidenskabelige metode, forsøger at forklare sammenhænge, årsagssammenhænge • Kvalitativ metode • Indsamling af data via interview, deltagerobservation, feltarbejde. Data er tekst og citater • Få enheder, mange variable, undersøgelse i dybden • Inspireret at den hermeneutiske metode, forsøger at forstå menneskets handlinger. Fortolkning. Forsøger at tage højde for undersøgerens forforståelse og interviewer-effekt. • Komparativ metode • Diskursanalyse

14. Eks. positioner indenfor samfundsvidenskab • Positivisme – hermeneutik • Materialisme – idealisme • Individualisme – kollektivisme • Individ – samfund • Struktur – aktør • Det individuelle/særskilte – det generelle

15. Krav til samfundsvidenskaben • Begrundet valg af metode – fordele og ulemper • Inddrager både teori og empiri • Arbejder problemorienteret • Aktualitetskrav • Brug af taksonomi • Gælder disse krav også for religion, når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde?

16. Religion som samfundsvidenskabeligt fag • Eksempler på samfundsvidenskabelige tilgange indenfor religionsfaget: • Benytter teori og metode fra f.eks. religionssociologi, antropologi, etnografi, demografi, religionspsykologi, socialpsykologi, (politologi, økonomi) • Eksempler på brug af religionssociologi • Brug af sociologisk teori (f.eks. Weber, Durkheim, Simmel, Parsons, Luhmann, Mead, Berger, Giddens, Bourdieu, Baumann) til at analysere religiøs praksis, sociale relationer, religiøse identiteter, magtforhold, organisationsopbygning, gruppetilhørsforhold, roller, socialisation etc. • Anvendelse af sociologisk teori om religiøse bevægelser, religiøse minoriteter/majoriteter, konvertering etc.

17. Religion som samfundsvidenskabeligt fag • Oplagt at bruge religionssociologien når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde og anvender samfundsvidenskabelig metode • Samfundsvidenskabelig religionssociologi (Warburg) • Arbejder med nutidige fænomener • arbejder i høj grad tematisk: f.eks. religiøst lederskab, religiøs organisation, religiøs identitet, social stratifikation, religionens integrative funktion i samfundet, sekularisering, religiøs omvendelse, civil religion, nye religiøse bevægelser, religiøse minoriteter, kulturmøde • En humanistisk inspireret religionssociologi? (Warburg) • ser på både nutidige og historiske samfund. • Forening af den historiske og sociologiske tilgang til empirien • Stor vægt på historiske og kulturelle aspekter af religionerne og deres samspil med samfundet • Inddragelse af religiøse tekster, ritualbeskrivelse og kultgenstande

18. Forskelle og ligheder mellem de to hovedområder • Forskellig genstand og metoder • Men når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde, anvendes så typisk den humanistisk inspirerede del af samfundsvidenskaben? • Det kan være problematisk at skille de to hovedområders genstand fra hinanden • De to hovedområder låner fra hinanden mht. metoder og teorier • De to hovedområder benytter i stor udstrækning den samme taksonomi (Bloom)

19. Religion som gymnasiefag • Vanskelige grænsedragninger mellem de to hovedområder • Må være bevidste om hvad man gør hvornår og hvorfor – derfor kan metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser være nyttige • Brug af mange forskellige metoder øger metodebevidsthed • Vi må som undervisere være reflekterede omkring dette, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at øge elevernes metodebevidsthed – dvs. opøve elevernes kompetencer til at gøre faget som henh. et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag. Vi skal tydeliggøre overfor eleverne, hvordan vi arbejder i faget. Ikke tavs viden. Skal ekspliciteres. • Hvordan gøres dette? Hvordan kommer vi fra videnskabsfaget religion til gymnasiefaget religion? Fagdidaktiske overvejelser

20. Man lærer ved at gøre • Elevernes metodebevidsthed kan øges gennem praksis - netop ved at gøre faget og anvende metoderne • Fokus på de samfundsvidenskabelige metoder • Eleverne kan foretage metodiske overvejelser i forbindelse med selv at udføre undersøgelser og indsamle empiri • Eleverne kan foretage metodiske overvejelser i forbindelse med at læse og behandle andres undersøgelser • Kan i begge tilfælde dreje sig om både kvantitative og kvalitative metoder

21. Elevernes eget arbejde med metode – indsamling af empiri • Elever kan selv arbejde med indsamling af empiri gennem • Kvantitative undersøgelser: spørgeskemaundersøgelser i f.eks. forskellige religiøse grupper, skoler, organisationer, folk på gaden etc. • kvalitative undersøgelser: interview, deltagerobservation, feltarbejde f.eks. ved besøg i lokale religiøse fællesskaber, kirker, moskeer, interview af familiemedlemmer, kammerater, deltagerobservation under religiøse ceremonier etc.

22. Elevernes eget arbejde med metode- at arbejde videnskabeligt og problemorienteret • Elever vælger emne / genstandfelt – problemstilling • Kortlægning af forforståelse: hvad ved vi nu? Hvad vil vi gerne vide? Hvordan kan religionsfaget bruges til at opnå denne viden? At se faget som redskabskasse • Begrunde valg af metode – forskellige metoders fordele og ulemper og begrunde hvorfor den valgte metode er hensigtsmæssig (elever kan evt. i grupper arbejde med forskellige metoder fra både hum. og samf. – arbejdet kan efterfølgende sammenlignes – demonstration af at metoder kan noget forskelligt, muligheder og begrænsninger) • Undersøgelsesdesign: opstille hypotese – operationalisering af hypotesen – definitionsmæssig validitet – udformning af spørgeskema/interviewspørgsmål/plan for feltarbejde – udvælgelse af informanter – overvejelser omkring repræsentativitet • Udførelse af undersøgelse/indsamling af data – analyse af data – konklusion – forslag til videre undersøgelse • Hvordan er undersøgelsen forløbet? Mulige metodiske problemer? Mulige fejlkilder? • Hvad har vi gjort og hvad har vi lært? (logbog) – refleksioner omkring metodeanvendelse

23. Evt. skabelon for skriftlig aflevering eller mundtlig fremlæggelse- at arbejde videnskabeligt og problemorienteret • Præsentation af undersøgelsen: genstand, brug og valg af metode og teori • Præsentation af undersøgelsens resultater • Metodiske problemer? • Hvordan kan man foretage videre undersøgelser? • Hvad har vi lært?

24. Oplæg til diskussion • Diskussion – videnskabsteoretiske overvejelser: • Giver det mening at religion skal repræsentere to hovedområder? • Hvornår er det samfundsvidenskabeligt ’nok’ til at man kan sige at religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde? • Principiel diskussion om forholdet mellem genstand og metode • Humanistisk videnskabsteori – uklar teori og metodeanvendelse? • Er det oftest de hermeneutisk inspirerede metoder fra samfundsvidenskaben der anvendes i religionsvidenskaben? • Hvilke metoder konstituerer faget som henh. humanistisk og som samfundsvidenskabeligt fag? • Diskussion – fagdidaktiske overvejelser: • Hvilke problemer står vi med i den daglige undervisning, når vi skal imødekomme krav om elevernes øgede metodebevidsthed? • Hvad vil det sige at eleverne kan faget på et tilfredsstillende gymnasiefagligt niveau? Hvilke kompetencer skal eleverne tilegne sig? • Skal øgede krav til metodebevidsthed og viden om anvendelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder skrives ind i læreplanen? • Forholdet mellem genstand og metode – fra elevernes synsvinkel