1 / 38

Bevægeapparatet

Bevægeapparatet. 26. November 2013. Hvad består det af?. Muskler, knogler og led sørger for at vi har et samlet bevægeapparat, som tillader fleksibilitet i vores bevægelser. De bærende dele: 200 knogler 600 muskler Input fra det sensoriske nervesystem Output via det motoriske system.

curt
Download Presentation

Bevægeapparatet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Bevægeapparatet 26. November 2013

  2. Hvad består det af? Muskler, knogler og led sørger for at vi har et samlet bevægeapparat, som tillader fleksibilitet i vores bevægelser. De bærende dele: 200 knogler 600 muskler Input fra det sensoriske nervesystem Output via det motoriske system

  3. Hvad er funktionen? Afstivning af kroppen Vedhæftning af muskler Beskyttelse Lager af kalk Knoglemarv

  4. De forskellige knogler Rørknogler - Især arme og ben samt hænder og fødder. Flade knogler • Danner vægge i skelettets hulrum. Uregelmæssige knogler - Resten. Primært rygsøjlen, men også små knogler fx i håndroden og fodroden.

  5. Er knoglerne logisk fordelt? Rørknogler: lemmer Flade knogler: beskytter Uregelmæssige: ”funktionelle bindeled”

  6. Kombinations af knogler

  7. Knoglens vækst Eksempel: rørknoglen • Bruskceller forstørres og dør. Rummet de har skabt forkalkes. • Dannelse af osteoblaster udenpå brusken. • Blodkar er nu gennemtrængt helt ind i brusken og der dannes osteoblaster ind i knoglen. • Blodkar gennemtrænger epifysen, hvorefter osteoblaster danner sekundære centre af forkalkning.

  8. Benhinden (Periost) Omgiver ALLE knogler - dog ikke i selve leddet.

  9. Benhindens funktion Indeholder blodkar samt nervebaner. Giver næring til knoglen. Indeholder knoglens nerveforsyning. Smerte i benet er påvirkning af benhinden. Danner forbindelse mellem knoglevæv og musklernes sener. Er ansvarlig for tykkelsen af knoglen. Dannelse af ny knoglesubstans: endost (marvhulen)

  10. Benhinden og marvhulen

  11. To slags knoglemarv Rød: bloddannende, stamceller (Ca. 1500g) Gul: inaktiv (Ca. 1000g) Barnet har rød knoglemarv i alle knogler, mens den voksne kun har det i de knogler der kan dækkes af en gammeldags badedragt med svømmehætte.

  12. To slags led Et led defineres som forbindelsen mellem to eller flere knogler. Ægte led: medledhule, ledkapsel, ledvæske Uægte led: udenledhule, ledkapsel, ledvæske - Holdes sammen af fibrøst bindevæv (stive) og brusk (fleksible)

  13. Uægte led Enkel forbindelse holdt sammen af ligamenter. Fleksibelt uægte led Fastlåst uægte led

  14. Uægte led Bindes sammen af bindevæv eller fibrøs brusk. Bindevævet kan være i bundter (fleksible ledbånd) eller som tynde tråde, der er korte og spændte. Fibrøs brusk: bundter af kollagen. Sej konsistens.

  15. Ægte led Ledhule Ledkapsel Ledvæske Ledflader beklædt med hyalin brusk Hyalin brusk: Glasagtig, gennemsigtigt

  16. Fordele ved hyalin brusk Nedsætter slitage på knoglevævet Nedsætter friktionen mellem knogleenderne Optager tryk og virker som stødpude mellem knogleenderne.

  17. Ledkapslen Omslagsfold Opbygget af fast bindevæv. Inderste lag er tyndt og indeholder få collagene tråde. Har trævler, der danner ledvæske. Ledvæsken ernærer ledbrusken og smører leddet. Ledkapsel Ledvæske (Ledhule) Ledbrusk Ledbånd Benhinde

  18. De ægte led Flere frihedsgrader Én frihedsgrad Drejeled - fx underarmsknoglerne Hængselled - fingerled, albueled Kugleled (3 plan) - hofte, skulder. Ægled (2 plan) - håndled Saddelled (2 plan) - tommelfingeren Glideled (3 plan) - håndrods- og fodrodsknoglerne

  19. 6 forskellige ægte led Glideled Saddelled Hængsel Dreje-/tapled Kugleled Ægled

  20. Glideled Begrænset bevægelighed, da stabiliteten er dårlig. Ryghvirvler, hånd- og fodrodsknogler.

  21. Saddelled Tommelfingerens rodled

  22. Hængselled Stærke ledbånd. Albueled, yderste fingerled og knæled.

  23. Drejeled Underarmsknoglen op mod albuen, de to øverste nakkehvirvler.

  24. Kugleled Meget bevægeligt. Hofte- og skulderled.

  25. Ægled Rotation på flere planer. Håndled og nakkehvirvel og nakkeben.

  26. Bevægelser af led Fleksion – bøjning Ekstension - strækning

  27. Flex – ext af et firben

  28. Adduktion vs. abduktion Abduktion: væk fra kroppen Adduktion: ind mod kroppen

  29. Supination og pronation Fladt på ryggen Fladt på maven

  30. MuskellæreHandler kun om tværstribet muskulatur, som styres af det somatiske nervesystem. Statisk arbejde Dynamisk arbejde Musklerne skiftevis spændes op og slappes af igen. Musklerne pumper blodet. Masser af ilt. Musklerne spændes op omkring noget, hvor der ikke umiddelbart gives slip igen. Blodkar afklemmes. Anaerobt arbejde. Mælkesyre.

  31. Muskelarbejde Aktivitet kan udvikle musklerne, hvilket skaber hypertrofi (større muskler) Inaktivitet får musklerne til at svinder ind, hvilket kaldes atrofi.

  32. Muskeltonus Er afhængig af antallet af aktiverede motoriske enheder. Stor aktivering: hyperton (spændt) muskel. Lav ativering: hypoton (underspændt) muskel.

  33. Tværstribet muskelfunktion Pumpe blod og lymfe rundt i kroppen. Åndedræt Kropssprog Åbne/lukke vores kropsåbninger Beskytte følsomme områder af kroppen Tømning af blære/endetarm + opkast Fremstille varme

  34. Musklens opbygning Udspring Muskelbug Hæfte

  35. Seneskeder Slimsække, der nedsætter gnidningsmodstanden

More Related