Projektforløb skema

1. Projektforløb skema • undren, problemstilling, gruppedannelse, problemformulering • projektdesign • dataindhentning – finde tekst(er), litteratursøgning • analyse: databearbejdelse – litteraturlæsning, teori-, metodevalg, tekstanalyse • syntese: begrebs-, hypotese-, teoridannelse • konklusion – endelig besvarelse af problemstilling • afvejning af opnåede resultater, perspektivering • procesbeskrivelse

2. Projektarbejdsfaser: indledning, planlægning, undersøgelse • Indledningsfase: emnevalg, problemstilling • Planlægningsfase: problemformulering, projektdesign (arbejds-/tidsplan, disposition, litteraturliste, undersøgelsesjournal/portfolio) • Undersøgelsesfase: • dataindhentning (finde egnede tekster), litteratursøgning (teori-, metodevalg) • Litteraturlæsning • Dataanalyse: tekstanalyse  tekstforståelse

3. Projektarbejdsfaser: analyse • Tekstanalyse af dataenes • Karakter (tekst, interview, grafik, billedmateriale, multimedia, …) • (relevante) objekter (skriv objektliste) • Begreber: objekternes egenskaber og relationer (skriv begrebsliste) • Udsagn og øvrige sproghandlinger (udsagns/ytringsliste): hvad siges om objekterne og hvordan siges det? • Retorisk karakter (logisk, patisk, etisk), fx argumentationsstruktur: had vil afsenderen opnå og hvordan? Afsender-modtager-relation? • Stil, design – dataenes æstetiske karakter • Dataenes morale eller overordnede mening

4. Projektarbejdsfaser teori, rapportskrivning • Teorifase – tekstfortolkning (interpretativ forklaring af problemstilling): hvad kan der sluttes af analyseresultaterne? • Opstilling (liste) af påstande/hypoteser, der efter gruppens mening besvarer problemstillingen. • Begrundelse af hypoteser: hvilken evidens (fakta) har vi i dataene? Hvilke teoretiske præmisser (fra vores valgte teorigrundlag) støtter vores delkonklusioner og konklusion? Hvordan hænger vores hypoteser sammen (argumentationsarkitektur)? • Konklusion: det, der kan sluttes af undersøgelsens delkonklusioner = endelig besvarelse (forklaring/fortolkning) af problemstilling • Afslutningsfase: rapportskrivning, afvejning af resultater/perspektivering, temarammeredegørelse, procesbeskrivelse

5. Indledning Emne- forslag Emne- forslag Flowchart projekt undersøgelse Gruppedannelse Emne- forslag Problemstilling Undren Præsuppo sitioner Præsuppo sitioner Præsuppo sitioner Problemformulering Projektundersøgelse litteraturlæsning Projektskrivning: Besvarelse af Problemstilling p.g.a. objekter begreber præmisser konklusioner Projektdesign arbejds/tidsplan litteraturliste disposition dataindsamling dataanalyse

6. Fra problemstilling til projektdesign • Overgang fra problemstilling til en undersøgelsesvejledende problemformulering (se øvelse problemformulering: mindmap, provokation) • Overgang fra problemformulering til projektdesign • Arbejdsplan/tidsplan (se øvelse: flowchart) • Litteraturliste: metodelitteratur, teorilitteratur (se øvelse litteratursøgning/-brainstorming) • Disposition (se øvelse disposition)

7. Uddybning temarammeforståelse 1. Temaramme: sprog, kultur og metode – generelt: hvilke emner/problemstillinger er tænkelige mhp. temaramme? a)  Sprog-problemstillinger: ordvalg (vokabular), evtl. morfologiske særegenheder (typiske orddannelser), syntagmer (fraser): foretrækker forfatterens forfatteren bestemte fraser?, syntaks: forfatterens sætningsbygning og foretrukne sætningsformer (hvilke sproghandlinger?): simpel, indviklet, klar, direkte eller det modsatte (omsvøbende?); retorik: logisk, patisk eller etisk? Tekstform: hvad forbinder de enkelte sætninger, afsnit, kapitler (overordnet meningsstruktur); tekstens eksterne (grafiske) opbygning (formatering) – sammenhæng mellem ydre og indre (=menings) form. b) Kultur-problemstillinger: teksttype? Meningsformer: hvad udtrykker, meddeler, bevirker, forklarer bestemte tekst-/datadele eller hele teksten/datasammenhæng? Hvad er tekstens genstandsområde (dvs. hvilke ting, objekter, personer omhandler den?). Hvordan bliver de forskellige genstandstyper beskrevet/karakteriseret? Hvilke værdiopfattelser, hvilket verdenssyn kommer i de undersøgte data til udtryk?

8. en større el. mindre helhed af sammenhængende rækker af ord, fx den skrevne del af en bog i modsætning til illustrationer og noter Diskurs Sprog, kultur, metode Tekst: latin textus 'vævning, sammenføjning (fx af ord)’, afl. af texere 'væve' Handlingsnormer, målsætninger, etik Meningskriterier, æstetik, Metode: erkendelsesvej, planmæssig fremgangsmåde til opnåelse el. begrundelse af viden menneskers udtryk af mening, oplevelses- og handlingsværdier Tænkning: begrebsdannelse, definition; slutning: Deduktion, induktion, abduktion; argumentations-/retorisk analyse Mening: grammatisk analyse, tekst/ diskursanalyse, handlingsanalyse Erfaring: observation, interview, spørgeskema

9. Mindmap • Et mindmap eller ‘edderkop diagram’ repræsenterer ideer, kommentarer, information, etc. i form af træ-diagrammer. Resultat er et ”landkort” over et emnes grundlæggende begreber, deres indhold (”stof”), indre sammenhæng og ydre forbindelser med andre begreber • Hvordan man tegner et mindmap: • Brug et stort stykke papir som grundlag for dit begrebs-træ eller begrebs-landskab og skriv en klar overskrift for det overordnede emne/tema i midten af papiret. Hovedtemaet fungerer som udgangspunkt for dit begrebs-landskab eller roden for dit begrebs-træ. • For hvert større undertema eller samling af bemærkninger, tegn med udgangspunkt I det centrale tema en ny hovedgren og marker den med en overskrift. • Hvert under-under-tema udgør en underordnet gren med udgangspunkt I en tilsvarende over-gren • Fortsat på den måde med tiltagende findere forgreninger. • Det kan vise sig som en god ide at placere et begreb flere steder, linke det sammen med forskellige andre begreber eller forbinde dem med begreber på andre grene. Det kan tydeliggøres vha. farve, skriftens formatering o. lign. I stedet af sprog kan billedtegn, symboler m.fl. gøre dit begrebs-landskab mere “levende”

10. Øvelse: problemformulering Med udgangspunkt i din gruppes problemstilling tegn et mindmap, dvs. et netværk eller en relationsstruktur mellem alle de begreber, der falder dig ind i forbindelse med problemstillingen. Formålet med øvelsen er at finde frem til alle de begreber, der på en eller anden måde hænger sammen med problemstillingen. Resultatet skulle gerne være en så nuanceret problemformulering, at den tjener som vejviser gennem undersøgelsesforløbet (jf. efterfølgende slide). Brug din fantasi: forestil dig fx, at du dykker ned underproblemstillingens overflade og udforsker det begrebshav, som problemstillingen flyder oven på; eller forestil dig, at du er kartograf og skal tegne et kort over et bestemt landskab. Hvad er landskabets mest karakteristiske fænomener: højder, dale, fladland, vandløb, søer, hav, bosteder, landsbyer, byer, veje, trafik-, kommunikationsforbindelser, …, flora, fauna, … Husk: Miss Marple opklarer de af Agatha Christie opfundne mordmysterier vha. fantasifulde sammenligninger = analogislutninger!

11. Vejvisende problemformulering • Formuleringen skal oplyse om: • Hvad (hvilket materiale, hvilke data, tekster) der skal undersøges og mhp • Hvilket hovedspørgsmål og hvilke underspørgsmål og med • Hvilke(n) metode(r) og med støtte til • Hvilke teorier

12. Fx hvilke data, metoder, støtteteorier, der skal anvendes i undersøgelsen; hvordan problemstillingen skal formuleres (ny drejning, vinkel), … Provokation • ’Provokation’ betyder oprindeligt ’fremkaldelse’. Provokationsøvelsen går ud på at fremkalde nye opfattelser (kreativ tænkning) omkring problemstillingen vha. fremsættelse af provokative påstande. Provokative påstande er enten falske eller logisk, moralsk, politisk, sagligt ukorrekte eller i et andet henseende ”vovede” udsagn om emnet. • Find et gruppemedlem, der gider at fungere som provokatør; provokatøren fremsætter (og skriver op) 5 provokerende påstande om undersøgelsestekstens/-teksternes indhold og/eller form. • de andre gruppemedlemmer skal derefter overveje og sige • hvilke konsekvenser provokatørens påstande ville have – dvs. finde ud af, hvad det ville betyde, hvis hans/hendes påstande om emnet var sande. • hvad fordelene/gevinsten ville være, hvis påstandene var sande • hvilke særlige omstændigheder ville gøre påstandene meningsfulde/brugbare • hvilke principper der skulle være opfyldte for at kunne realisere påstandene

13. Øvelse: provokation Gennemfør i gruppe en provokationsøvelse omkring jeres problemstilling. Formålet er, at I vha. af øvelsen kikker med nye briller og fra nye synsvinkler på jeres problemstilling samt med at provokationen måske løsner op for jeres forforståelse og fordomme omkring jeres emne og data/tekster. Resultatet må gerne være, at I finder frem til 3 i forhold til jeres oprindelige problemformulering alternative problemformuleringer.

14. Arbejds- og tidsplan, -skitse

15. Øvelse: arbejds-/tidsplan Design (i gruppe) et skema til en arbejds- og tidsplan over projektforløbet. Planen skal gerne være så detaljeret og præcis som på nuværende tidspunkt muligt. Formål: planen skal være et redskab gennem hele undersøgelsesforløbet og skal naturligvis undervejs opdateres mhp. ændringer. Planen skal være tilgængelig for alle gruppemedlemmer (fx i jeres QP-projektrum) og naturligvis skal det være den samme plan for alle medlemmer. Dvs. ændringer skal foretages i fællesskab.

16. Øvelse projektdesignaktivitets flowchart RÆKKEFØLGE AF HÆNDELSER Med udgangspunkt i jeres arbejds-/tidsplan lav et flowchart over det forventede projektforløb. Brug symboler som vist på denne slide eller find selv på nogle, der passer til opgaven. Aktiviteter og deres varighed dataindsamling 1 uge Input skal være komplet for processen kan fortsættes Permanente eller tidsbestemte aktiviteter START Valgsituationer – ja/nej GRUPPEDISKUSSION Grammatisk eller argument. analyse N SLUT J

17. Flowchart projektundersøgelse generel TEMARAMMEFORSTÅELSE brainstorming 1/2 time STORGRUPPEDISKUSSION UNDREN provokation 1/2 time PROJEKTEMNE GRUPPEDISKUSSION spørgelogik 1 gruppemøde Forl. PROBLEMFORMULERING VEJLEDERMØDE arbejdsplan 1 gruppemøde DATASØGNING ANALYSE SYNTESE

18. Ved ’disposition’ forstås her den ”saglige kerne” i (den forventede) projektrapports struktur (indholdsfortegnelse). Disposition-skematisk • Indledning: begrundelse af emnevalg, problemstilling (hvilke spørgsmål, der skal undersøges), problemformulering. • Videnskabsteori: begrundelse af metodevalg og (støtte)teorier. • Data: beskrivelse af datamaterialet og evtl. anvendte metoder til indsamling • Analyse af data: hvilke metoder anvendt til undersøgelse af hvilke spørgsmål i problemstillingen gav hvilke resultater. • Teori: besvarelse af problemstilling med udgangspunkt i hvilke fakta (singulære udsagn om de undersøgte objekter), begreber, generelle udsagn (egen induktion eller overtaget af andre teorier), delkonklusioner, konklusion med udgangspunkt i (hvilke?) præmisser. • Konklusion: problemstillingens samlede besvarelse (pga. hvilken evidens, hvilke præmisser). • Afvejning/perspektivering af undersøgelsesresultat. • Temarammeredegørelse (relatering af projektet til temarammen og semesterets kursustilbud). • Procesbeskrivelse (gerne et sammendrag af gruppemedlemmernes portfolioer), refleksion over projektforløbet, læringsresultat.

19. Øvelse: disposition Med udgangspunkt i jeres problemformulering diskuter i gruppe (forskellige varianter af) en fornuftig struktur for jeres sandsynlige projektrapport. Formål: selvom I p.t. ikke kan vide, hvordan projektrapportens struktur vil komme til at se ud, er det en god idé at reflektere allerede nu over, hvordan en besvarelse af jeres problemstilling principielt skulle se ud. Skemaet på foregående slide er kun et skema og ikke en forskrift. I skal altså ikke bare kopiere det, men for alvor tage udgangspunkt i jeres problemstilling og reflektere jer frem til, hvordan en meningsfuld besvarelse af denne specifikke problemstilling kunne/skulle se ud.