FØDEVAREANPRISNINGER

1. FØDEVAREANPRISNINGER CASE: Coop Huset Markedsføring og DI, 7. december 2009 Mette Mecklenburg Coop Danmark, Kvalitet Food Kvalitetskonsulent

2. FØDEVAREANPRISNINGER

3. FØDEVAREANPRISNINGER

4. FØDEVAREANPRISNINGER

5. FØDEVAREANPRISNINGER Coops værdier .

6. FØDEVAREANPRISNINGER Coop arbejder med ansvarlighed på 4 områder:

7. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvorfor så vigtigt at Coop tager ansvar i forhold til sundhed: • Coops butikker sælger omkrig en tredjedel af alle fødevarer, der spises i Danmark. Derfor har Coop et ansvar for at arbejde med sundhed.

8. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvad kan Coop gøre for at fremme sundheden? • Coop vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge sundt, når de handler dagligvarer i Coops butikker. • Coop vil have så mange sunde varer i butikkerne som muligt, og derigennem sikre at de sunde varer er lette at finde for kunderne i butikkerne

9. FØDEVAREANPRISNINGER • Konkrete indsats område for Coop: • Fremme tilgængeligheden af produkter med Nøglehullet • Udvide salget af sunde produkter gennem produktudvikling og bedre eksponering

10. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvordan forholder Coop sig til reglerne? • Positivt med fælles EU regler • Positivt med mere eksakte regler for anprisninger – så det ikke er fortolkninger og vurderinger som afgør, om en anprisning er vildledende • Positivt for kunderne at de bedre kan sammenligne anprisninger • Bliver mere gennemskueligt og forståeligt for forbrugeren • Ikke nyt i forhold til den måde der eller arbejdes med lovgivning, mærkning og markedsføring i Coop • Coop deltager i dialog-forumer og kontakt-forumer hos FVST, samt deltager i lovgivningsdebatten via høringssvar til lovudkast

11. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvordan håndterer Coop reglerne? • Egne varemærker (EVM) • og andre varemærker (AVM) • EVM produkter og deres mærkning varetages af Coop Trading – som historisk og stadig har meget fokus på, at mærkning skal være forbruger venlig/oplysende, saglig samt lovlig. • AVM er leverandørens ansvar, men • Coop har et samarbejde med eksternt firma Lolex, som kan være leverandørerne behjælpelig med tolkning af lovgivningen • Lolex holder mini-kurser for Coops indkøbere. Kurset giver indkøberne værktøjer til at spotte de anprisninger som kan være kritiske • Kvalitetsafdelingen i Coop rådgiver markedstingsafdelingerne i anvendelse af anprisninger m.v.

12. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvordan anvender Coop anprisninger i sin markedsføring? • Nøglehullet • I uge 4 valgte Coop at lancere Nøglehullet i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli´Brugsen • i samarbejde med FDB • Hvilke virkemidler blev brugt til denne lancering ?

13. FØDEVAREANPRISNINGER Event i butik Facadebanner:

14. FØDEVAREANPRISNINGER • Event i butik • Butiksaktivitet m. butiksråd/-bestyrelse • FDB udgav sund kogebog og ”Test din viden” konkurrence

15. FØDEVAREANPRISNINGER Event i butik Instore-materiale til butikkerne

16. FØDEVAREANPRISNINGER Event i butik Skilte og foldere

17. FØDEVAREANPRISNINGER Tilbudsavis: Særlige kampagnesider i udvalgte uger Nøglehulsmærker ved varerne i tilbudsavisen hver uge

18. FØDEVAREANPRISNINGER Eksempel på hvordan en kampagne uge kan tage sig ud

19. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvordan ser det ud med målsætningen om at fremme tilgængeligheden af nøglehulsprodukter? • 2007 50 produkter med • juni 09 216 produkter med • september 09 239 produkter med • november 09 279 produkter med

20. FØDEVAREANPRISNINGER • Fuldkornslogoet: • Coop bakker op om fuldkornsmærket og støtter fuldkornspartnerskabet. • Coop har både mærkevarer og varer i egne varemærker, som bærer fuldkornslogoet. • For at bakke yderligere op om fuldkornsbudskabet og lette valget for kunderne har Coop valgt: • - at produkter fra virksomheder som ikke er med i partnerskabet mærkes med andel af fuldkorn • - at produkter som indeholder meget fuldkorn, men ikke nok til at få fuldkornsmærket, mærkes med mængde af fuldkorn

21. FØDEVAREANPRISNINGER • GDA: • Coop ønsker ikke at have GDA (i den nuværende form) på EVM og no-name, som Coop er eneforhandler af. • For AVM fravælger Coop ikke produkter med GDA, men Coop foretrækker, at GDA ikke anvendes. • Coops opfattelse: At det er nemmere at lære forbrugerne at læse en traditionel næringsdeklaration end at lære dem at anvende GDA på en fornuftig måde. • GDA har en række principielle problemstillinger, som Coop mener skal løses, inden GDA kan blive en attraktiv ernæringsmærkning: • Portionsstørrelser • Sukkerangivelse • Referenceværdier

22. FØDEVAREANPRISNINGER Coop anvender og markendsfører mange andre vigtige anprisninger end de gennemgåede: Det som er vigtigt for Coop ved anvendelse af anprisningsmærkning er bl.a., at det er anerkendte ordninger med en uvildig kontrol

23. FØDEVAREANPRISNINGER • Hvilke udfordringer har Coop stødt på undervejs • Vi kan se at nogle mindre leverandører som ikke har lovgivnings back-up, støder ind i problemer. • Her henviser Coop leverandørerne til Lolex. • Vi har set en del leverandører og agenter som importerer produkter fra ikke EU lande, som ikke kan overholde den nye anprisningslovgivning • Det er en udfordring at gøre budskaberne kommunikerbare, både når det gælder markedsføring i butik, i avis og på varerne. F.eks. har vi en udfordring med at markedsføre Nøglehullet i F&G samt i fiskeafdelingerne. • Selvom ernæringsanprisninger er blevet mere styret med den nye lovgivning, vil der stadig • kunne opstå tvivlstilfælde. Her ser Coop med spænding på den nye forhåndsgodkendelse af mærkning og markedsføring som FVST arbejder på.