150 likes | 273 Views
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen. Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen, Næstved Kommune. Hvorfor har vi brug for uddannelsesreformer?. Behov for at tænke nyt og anderledes
E N D
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen, Næstved Kommune
Hvorfor har vi brug for uddannelsesreformer? • Behov for at tænke nyt og anderledes • Vi skal gå nye veje? Mere af det samme er ikke nok! • Behov for en uddannelsesudvikling nedefra og indefra – hvor der samtidig sættes retning? • Vi er ikke gode nok til at inkludere • Vi har ikke været så udfordret internationalt, velfærdsmæssigt og uddannnelsesmæssigt siden 2. Verdenskrig • Hele verden bliver jeres læringsrum - og I skal være fremragende for færre ressourcer
Folkeskolereformens mål • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes - blandt andet gennem respekt
Folkeskolereformen er et paradigmeskifte • Ledelsesmæssigt • Indholdsmæssigt • Kulturmæssigt • Organisationsmæssigt • Transformationsproces vil tage år
Folkeskolereformens indhold • En længerevarende og sammenhængende skoledag • Lektiehjælp og særlig støtte • Samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv • Udskolingslinjer og -toninger • Problem: Er ambitionsniveauet i reformen højt nok i udskolingen? • Får vi en strukturreform i kommunerne – fødeskoler – overbygningsskoler ?
Skolereformens indhold II • Toninger og udskolingslinjer • Valgfag udenfor fagrækken – eks. astronomi- og teknologiværksted • Talentklasser – eks. idræt, musik • Partnerskaber • Understøttende undervisning – ungdomsskolens rolle
Behov for en udskolingsform • Skabe sammenhæng til ungdomsuddannelserne • Anvende ungdomsskolen som inspiration • Mere af det samme ikke nok • Tænke i vejledning, teori og praksis sammen – kommer der en vejledningsreform? • Skabe udskolingslinjer og -toninger – men hvordan?
Erhvervsuddannelsesreform • Adgangskrav? • Delkompetencer • Anden pædagogisk tilgang? • Klarere og tydeligere struktur og indhold • Sammenhæng til den fleksible ungdomsuddannelse • Praktikpladssituationen
Hvad har ungdomsskolen at komme med? • Fleksibilitet • Anden tilgang til teori og praksis i sammenhæng • Erhvervsklasserne • Heldagsskole for unge • Bidrage til garantiskolen • Tradition for at anvende lærere med mange forskellige uddannelser og kompetencer
Kommunale synspunkter på ungdomsskolen og reformen • Det er godt, at ungdomsskolen skal tættere ind og støtte op omkring folkeskolens mål og fag • Folkeskolen kan lære noget om inklusion af ungdomsskolen • Erfaringer med praktisk orienteret/tilrettelagt undervisning kan blive et værdifuldt bidrag fra ungdomsskolen til folkeskolen • Ungdomsskolen kan bidrage til udvikling af flere valgfag i folkeskolen og være leverandør af samme • Ungdomsskolen bør fortsat spille en rolle som et "fristed" for de skoletrætte unge • Ungdomsskolen skal fortsat bidrage med tilbud til de unge som bliver erklæret "ikke-uddannelsesparate" ved udgangen af 9. klasse • Ungdomsskolen kan med fordel indgå i samarbejde med andre aktører på overgangen til ungdomsuddannelse • Ungdomsskolen bør få mulighed for at være entreprenør/udbyder af en kommende fleksuddannelse
Fokus i kommunerne • Flere skal lære mere – fokus på 95 % - målsætningen • Strukturændringer efter reformen af folkeskolen og vejledningen? Fælles ledelse? Ungeorganisering • Flere skal lære nyt – og med andre metoder • Vi skal lære mere – og for færre ressourcer • Vi skal have større viden om effekten af det vi gør – hvilke metoder dur og hvilke gør ikke?
Fokus i kommunerne - fortsat • Stor vægt på helhed og sammenhæng i indsatsen for unge – ungdomspolitikken er kommet i fokus i en tid med mange unge arbejdsløse • Sammenhæng mellem arbejdsmarkeds-, bolig-, kultur-, social- og udannelsespolitik for de unge • Megen fokus på det almene – og specielle – hvordan når man den store gruppe af unge, som det går godt og de unge med specifikke vanskeligheder? • Hvordan målretter vi vores ressourcer på vejledningsområdet mod dem der har behov • Hvordan undgår vi at bruge alle ressourcer på de 15 %?
Udskolingen har brug for ungdomsskolen • Ungdomsskolen skal bidrage til en længerevarende og varieret skoledag • Gribe til lige dele fornyelse og historisk arv • Ungdomsskolens værdier – åbenhed, højt til loftet, solidaritet med de unge, bryde den sociale arv, tydelighed og engagement, samarbejde og respekt for de unge • Brug for struktur og tydelighed • Ledelse • Hvordan giver vi de unge livsfærdigheder?
Hvordan møder ungdomsskolen udfordringerne? • Hvordan fornyr ungdomsskolen sig yderligere, når de unge og det ordinære uddannelsessystem flytter sig? • Ungdomsskolen som platform for en ny og helhedsorienteret pædagogik • Ungdomsskolen som være– og fristed – men også et forpligtende sted – hvordan tackler I denne opgave? • Hvordan koordinerer vi indsatsen i kommunerne – og er I klar til at være i centrum i denne koordineringsopgave? • Hvordan kompetenceudvikler vi ledelse og medarbejdere til opgaven?
Spørgsmål til refleksion • Er I klar til de uddannelsesmæssige og organisatoriske ændringer i kommunerne? • Hvordan er jeres samarbejde i dag med folkeskolerne og ungdomsuddannelserne lokalt? • Hvordan byder I jer til i forhold til den understøttende undervisning i folkeskolen? Vi har brug for jer!