Styring med mening? Oplæg v. Henrik Hjortdal Oktober 2007

1. Styring med mening?Oplæg v. Henrik HjortdalOktober 2007

2. Ny styring - ny mening • Politisk behovManglende indfrielse af centrale politiske løfter ift. vælgernee, oplevelse af magtesløshed ift. offentlig sektor, især stat/kommune • Driftsmæssige hensyn Institutioner i krydspres, psykisk arbejdsmiljø, kompetence til at håndtere brugerne professionelt

3. 25 års decentralisering - og øget regulering Pres oppefra - styring og dokumentation Institutionen Pres indad - selvregulering Pres nedefra - marked og brugerne

4. Styring og dokumentation Procesregulering Interne kontrakter Virksomhedsplaner Målinger af aktivitet, output, resultat, effekt Evalueringer af projekter og/eller drift Tilsyn/inspektioner Dokumentationskrav Adhoc-krav i enkeltsager

5. Marked og brugere Valgfrihed og konkurrence Brugerrettigheder Gennemsigtighed/manglende gennemsigtighed Brugernes uddannelsesniveau Brugernes ændrede tillid og dalende autoritetstro Politiske og medieskabte forventninger Brugerunderøgelser Taxametersystemer

6. Selv-regulering Faglige standarder, metoder, etik Personlig ambition og arbejdsglæde Personlige relationer til brugere Kollegiale hensyn Incitamenter Formelle interne regler Uformelle interne regler Reaktion på ledelse og/eller manglende ledelse

7. Behov for nyt lederskab og medarbejderskab - og styring der giver rum herfor • LederskabBalancering af modsat rettede krav og håndtering af selvregulering og arbejdsmiljø • Medarbejderskab Mening med, mulighed for og kompetence til at håndtere brugerne professionelt • Bedre styring Rum til at lede og honorere politikernes, brugernes og medarbejdernes behov

8. Særligt om kontraktstyring • Oprindelig ide: Nye skræddersyede frihedsgrader og bedre afstemning af forventninger via dialog fører til bedre ledelse og ressourceanvendelse • Risici: Mange ”bundlinjer” i DOS, politisk-symbolske mål, manglende operationelle mål, manglende enighed om metode • Fordele: Ved klare og entydige mål, forventningsafstemning, reduktion af efterrationalisering • Udviklingen fra 1992: Fra fristyrelse til resultatkontrakter. Fra ”a handful of meaningful indicators” til det modsatte ? Fra udvikling til drift. Fra realitet til symbolik ? Fra tillid til kontrol ? Ud i kommunerne. Nyttige, ligegyldige og skadelige kontrakter

9. Ledelsesstrategier ift. den tredobbelte regulering • Skabe mening og motivation gennem indsats for at skabe historien om sammenhæng mellem styringskrav og faglighed • Risiko: Troværdighedstab ved kunstig harmoni, belastende selvregulering • -Afskærme medarbejderne via tilpasning eller udelukkelse af styringskrav mhp. faglighed og brugerfokus • Risiko: Forringet relation til de styrende og/eller double standards/bureaukrati • - Kompetence- og organisationsudvikling • Risiko: Midlertidig servicereduktion, pres på psykisk arbejdsmiljø, udgifter • - Dialog med de styrende om bedre styring • Risiko: Nederlag og mistet intern autoritet og/eller oplevelse af illoyalitet opadtil

10. Kvalitetsreformen • LedelsesreformRet til lederuddannelse, nye fleksible lederuddannelser, dialogforum – ledelsesvilkår og styring udestår • Attraktive arbejdspladser Bedre ledelse, efter- og videreuddannelse, nye bygninger, bedre arbejdsmiljø, medindflydelse – løn og afbureaukratisering udestår • Bedre styring? Øget kontraktstyring, flere målinger, flere fælles standarder og metoder, men også ønske om rum til at lede, forenkling og afbureaukratisering – helhedsperspektiv på ledelsesvilkår og styring udestår

11. Styringsreform bør på dagsordenen Hvorfor en styringsreform? Bedre balance mellem ”feasibility” og ”accountability” – skabe rum for ledelse – styrke medarbejdernes mening, medvirken og medansvar Hvilke principper? 1. Forskydning fra klassisk topdown-tænkning til dialog2. Forskydning fra kontrol til selvevaluering (fx SCKKs KVIK-model)3. Udluge knopskydning og respektløs adfærd ift. fagprofessionelle Mulig metode: Uafhængig kommission? Eksperimentarium? Mens vi venter: KVIK? Kodeks for de som styrer de offentlige institutioner?

12. Særligt om KVIK Hvad er KVIK? Selvevaluering som giver faktabaseret grundlag for dialog og kvalitetsudvikling af institutionen Hvilke principper? Sammenhængen mellem indsats og resultater Fælles opfattelse af kvalitet i hele organisationen Målinger med mening - forudsætter meningsfuld dialog mellem faglige, politiske og økonomiske aktører Hvem bruger KVIK? Bl.a. Høje Tåstrup og Roskilde kommuner. Forsvaret. Uddannelsesinstitutioner. SCKK.

13. ”Kodeks for god institutionsstyring” Forslag til temaer i et kodeks som de styrende skal følge – og ansvaret kan placeres hos institutionen: Ligeværdig dialogVæsentlighedDynamikOverkommelighedNye mulighederÅbenhedMening med målingerLoyalitet Begræns adhoc-indgreb

14. Ligeværdig dialog Den styrende skal sikre ligeværdig dialog af høj kvalitet mellem opdragsgiver og institutionsledelse – dvs. den styrende skal have respekt for at værdiskabelsen sker på institutionsniveauet.

15. Væsentlighed Den styrende skal koncentrere sig om de vigtigste forventninger – ikke illudere totalt overblik, ikke detaljeret, lave ritualer, symbolik og alibier - ingen overvægt på det der tilfældigvis er let at måle.

16. Dynamik Styringsdokumenter må ikke være rigide og hindre udvikling - men skal have spilleregler, så krav eller forventninger ændres, når der er nye forudsætninger tilstede,

17. Overkommelighed Omfanget af planlægning, opfølgning og dokumentation skal opleves meningsfuldt og udbytterigt af begge parter og ikke tage unødige ressourcer eller opmærksomhed fra kerneopgaven

18. Nye muligheder Den styrende har ansvar for bestandigt at søge at skaffe institutionen relevante nye muligheder, lettelser eller frihedsgrader, som bidrager til at øge kvalitet og/eller produktivitet.

19. Mening med målinger Målinger skal have et passende omfang, være meningsfyldte for begge parter og skal typisk være indikatorer, som indgår i dialog, resultatvurdering og selvevaluering – måleresultater skal ikke opfattes som sandheder eller pr. automatik føre til belønning eller sanktion.

20. Åbenhed Gensidig tillid mellem kontraktparterne styrkes via maksimal åbenhed og ærlighed om alle fejl og forhold på begge sider, der har betydning for kontraktens indgåelse eller opfyldelse – og den styrende skal sikre(s) incitamenter hertil.

21. Loyalitet Kontrakter o.lign skal skabe en fælles og meningsfyldt konklusion - og billedet skal løbende kommunikeres og fastholdes ift. til egne medarbejdere og omgivelser for at sikre professionalisme, afstemte forventninger og loyalitet

22. Begrund, kompenser og begræns adhoc-indgreb Institutionens mulighed for at levere varen forudsætter, at den styrende ophører med symbolske ad hoc indgreb og begrunder og kompenserer for de uundgåelige.

23. Kodeks = Nye spilleregler for de styrende • Erkendelse af institutionen som kernen i velfærdsstaten • Erkendelse af moderne ledelsesvilkår og fagligt ansvar • Erkendelse af de styrendes rolle som støtte for kerneforretningen • Adfærd og ansvar i overensstemmelse hermed • Vil de fagprofessionelle medvirke? • Vil de styrende medvirke ? • Vil vælgere og medier medvirke ?