DIO 2012 Gældskrisen

1. DIO 2012Gældskrisen

2. Hvad er gældskrisen? • En aktuel krise, hvor en række lande – især de sydeuropæiske – kæmper med en alt for stor statsgæld og med de problemer, der følger med • Gældskrisen startede i Grækenland, hvor underskuddet på statsbudgettet længe har været for stort • I 2009 beskrev daværende premierminister George Papandreou landets økonomi som værende i en ”krisetilstand” • I 2010 beder Grækenland EU og IMF om krisehjælp. Grækenland modtager hjælp – men betingelsen er skrappe reformer og offentlige besparelser • Gælden er ikke kun et problem i Grækenland – lande som Italien, Spanien, Portugal og Irland kæmper også med store budgetunderskud og stor gæld • Det er frygt for statsbankerot i ét eller flere af disse lande, som vil true hele eurosamarbejdet • 2010 og 2011 præges af hjælpepakker til flere af de gældsplagede lande og af offentlige spareplaner, som medfører omfattende protester blandt landenes befolkninger (se billedet fra Athen) • I oktober 2011 bliver eurolandene – med Tyskland og Frankrig i spidsen - enige om en omfattende redningspakke, hvor Grækenland bla. får eftergivet halvdelen af gælden • I december 2011 enes de 17 eurolande om grundlaget for en aftale, der skal styrke budgetdisciplinen i eurozonen fremover. Aftalen omtales som ”finanspagten” http://jyskebank.tv/013252401881226/rskavalkade-et-tilbageblik-p-finansret-2011

3. Hvad er på spil? • Risiko for statsbankerot i flere (Syd)-europæiske lande. I værste fald kan euroen bryde sammen (uddybes på næste slide) • Mistillid til landes økonomiske politik og betalingsevne betyder højere renter, hvilket forværrer landenes gælds- og finansieringsproblemer og samtidig sænker væksten • Problemerne i Sydeuropa betyder at værdien af disse landes statsobligationer falder. Da mange europæiske banker har placeret store pengebeløb i disse obligationer vil de få et tab. I værste fald kan flere banker krakke, og vi kan opleve en fastfrysning af kapitalmarkederne, som vi så under finanskrisen. • Uroen smitter af på aktiemarkedet, hvor der er kursfald. Dette betyder faldende afkast og formue for investorerne. • Økonomiske sparepakker/-genopretningspakker kan sænke væksten og koste arbejdspladser. Lavere vækst kan gøre det endnu sværere at afdrage på gælden. • Økonomisk usikkerhed sænker forbrug og investeringer

5. Gældskrisens årsager • Økonomisk uansvarlighed – overforbrug i Grækenland • Finanskrisen (2007-2010) – stigende arbejdsløshed, dyre bank- og vækstpakker • Strukturelle problemer (især) i Sydeuropa – problemer med konkurrenceevne, ældrebyrde, stift arbejdsmarked og omstilling til globalisering. Væksten stagneret. • Sanktioner overfor eurolande, der overskrider konvergenskravene ikke skrappe nok (budgetunderskud må max udgøre 3% af BNP, gælden må max udgøre 60 % af BNP) • Uro på de finansielle markeder – stigende renter, faldende aktiekurser og værdifald på statsobligationer forværrer problemerne • Europas spindelvæv af gæld – kan trække hinanden med ned (jf. næste slide)

6. Europas spindelvæv af gæld

7. Finanspagten: Eu’s bud på en langsigtet løsning • Finanspagten • Grundlaget forhandlet på plads 9. december 2011. Pagten skal være klar til underskift i løbet af foråret 2012. • Finanspolitisk aftale om strammere økonomistyring i eurolandene for at genoprette markedets tillid og for at sikre en mere stabil økonomisk udvikling i Europa • Nye krav til deltagende lande: • Statens budgetunderskud må max være på 0,5 % af BNP • Bliver underskuddet større skal landet sende en plan til EU om hvordan underskuddet nedbringes • Hvis underskuddet bliver større end 3 % af BNP vil der automatisk træde sanktioner i kraft, som skal nedbringe underskuddet • Der skal være mere kontrol med landenes udstedelse af statsobligationer (gældsskabelse) • Lande der ikke er med i euroen (herunder Danmark) har mulighed for at tilslutte sig pagten • Kun lande, som har tilsluttet sig finanspagten, kan forvente at modtage hjælpepakker fra EU i tilfælde af gældsproblemer • Danmark afventer den endelige udformning af pagten før der tages stilling til dansk deltagelse. Umiddelbart er der dog flertal for deltagelse. http://www.youtube.com/watch?v=sxuvJj93moQ&feature=BFa&list=PL969C618BB6687ECD&lf=results_video

8. Gældskrisen – forskellige perspektiver og problemstillinger • Vidner gældskrisen om en kulturel og økonomisk kløft mellem EU-landene i Nord og i Syd? • Skal Tyskland betale for Sydeuropas overforbrug? • Storbritannien og EU – hvorfor afviser briterne finanspagten? • Hvordan kan EU-landene få gang i væksten igen – både på kort sigt og på langt sigt? • Bør Danmark tilslutte sig finanspagten – hvilke fordele og ulemper er der? • Er finanspagten den bedste løsning på krisen?