Introduktion til sundhedsklyngen: Health Cluster South

1. Introduktion til sundhedsklyngen: Health Cluster South En række lokale aktører har besluttet at etablere en sundhedsklynge i det sydjyske område PAJ Systemteknik, Danfoss A/S, aCon og Health Care Innovation er initiativtagerne

2. Erfaringer med klynger • Væksten koncentreres i særlig høj grad i regionale kompetenceklynger • Kompetenceklynger er forholdsvis bedre i stand til at generere økonomisk vækst og nye arbejdspladser end lignende erhverv udenfor klyngen • Kompetenceklynger er drivkræfter for omstilling, innovation og vidensudveksling • Kompetenceklynger rummer unikke kompetencer og udviklingspotentialer, som kan differentiere regionen og give den en konkurrencefordel, konkret mekatronik • Kompetenceklynger er særligt gode til at absorbere og drage fordel af erhvervsfremmeindsatser

3. Succeskriterier • At skaffe overblik over fælles og komplementære kompetencer og skabe sammenhæng i fødekæden fra forskning til kommercielle produkter • At formalisere og sætte fokus på viden- og teknologioverførsel fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner til erhvervsliv • At skabe kritisk masse som fundament for markedsføring med henblik på at tiltrække kapital og arbejdskraft • At organisere uddannelse af kvalificeret arbejdskraft • At muliggøre spin-off og spin-out aktiviteter internt i klyngen

4. Kriterier for optagelse • Ildsjæle fra virksomheder, myndigheder, læreanstalter, social- og sundhedsvæsenet med interesse for sundhed i bredeste forstand • Kun aktive medlemmer, der ønsker at bidrage positivt • Innovative ideer og projekter samt gensidig tillid og tolerance er grundstammen i klyngens arbejde • Arbejd lokalt, men tænk globalt Kort sagt: Lad falde hvad ikke kan stå (ikke en diskussions- eller kaffeklub)

5. Tryk Enter for at fortsætteellerVælg ønsket emne nedenfor Sundhedens væsen Fra idé til produkt

6. Benchmarking Life Sciences

7. EU BioTechnology Innovation Scoreboard2003 Danmark er nr. 2!

8. Forskning og udvikling i mio kr. – nyt forlig Kilde: Videnskabsministeriet

9. Nr. 3 på BioTechnology Innovation Scoreboard Lang tradition for biotech (nr. 7 i verden, nr. 4 i Europa) 178 biotech virksomheder 5-6 bioklynger Deltager i Medicon Valley klyngen sammen med Danmark (Malmö/Lund) Göteborg & Oslo udgør en klynge på det medicinske område Sverige - profil

10. Karolinska Innovations AB Stockholm Bioscience Novum Forskningspark Uppsala Science Park Uppsala Bio Biomedley Berzelius Science Park Mjärdevi Science Park ProNova Biotechvalley.nu Kalmar BioScience Medicon Valley MedCoast Scandinavia Göteborg Chalmers Innovation Sahlgrenska Science Park IDEON Medeon Science Park Jönköping Biotech Umea Uminova Starthus Lift Sverige - aktører

11. Norge - profil • Göteborg & Oslo udgør en klynge på det medicinske område • Statslig “Innovasjon Norge” som etableret erhvervsfremme-partner • Bioteknologisk næringsklynge i Hamar-området • Skt. Olavs hospital i Trondheim ombygges for 10.5 mia NKK som model for fremtidens hospital

12. Norge - aktører • Sarsia Innovation AS • Bioparken AS • Oslo Innovation Center (Forskningsparken) • Innovasjon Norge

13. Nr. 1 i verden på samarbejdet mellem universiteter og private virksomheder Stærk på mobil og trådløs teknologi, der kan få stor betydning indenfor eHealth Fokuserer primært på drug discovery, diagnose, biomaterialer og funktionelle fødevarer Finland - profil

14. BioTurku (varetager hele fødekæden, dvs. uddannelse, forskning, produktudvikling, produktion, kommercialisering) Oulu identifikation af biomolekyler, bioprocesser, agro-bioteknologi and plante-bioteknologi Oulu Wellness, fokus på kommunikation & IT indenfor sundhed Finland - aktører

15. Storbritannien - profil • National organisation (UKBI) for udviklingsparker • Ca. 270 kuvøser indenfor bredt felt, mange nystartede • Megen udvikling i Life Sciences udenfor London

16. Storbritannien - aktører • MerseyBIO • Babraham Bioscience Technologies • BioAdventures • BioCity Nottingham • Bio-incubator York Ltd (BYL) • Life Bioscience Centre • London Bioscience Innovation Centre • Merlin Ventures • Norwich Bio-Incubator • Pentlands Science Park • Progeny bioVentures, (part of ANGLE Technology)

17. Tyskland - profil • Ca. 540 bio-virksomheder, heraf ca 480 SMV • Førende indenfor bioteknologi, men i tilbagegang (- 2.000 ansatte fra 2002-2004) • Bio-Klynger i Berlin, Mecklenburg-Vorpommern, SydSchleswig m.fl.

18. Tyskland - aktører • BioCon Valley – Mecklenburg–Vorpommern • BioTOP Berlin-Brandenburg • Biosaxony • Bio MittelDeutschland Saxony-Anhalt • Life Science Nord–Biotechnology in Schleswig-Holstein • BioRegion Hamburg: TUTech Innovation GmbH • Norgenta North German Life Science Agency–bio And Medical • Technology In Hamburg And Schleswig-holstein • BIONord: Biotechnology in BREMErhaven / Bremen • BioRegioN–Life Science Network Lower Saxony • BioRegio Thuringia • BioTech Region East Westphalia Lippe • Bioanalytik Münster • Life Technologies Ruhr • Bioregion Cologne/Düsseldorf BioRiver • BioRegion Meuse Rhine Triangle • Life Science Agency North Rhine-Westphalia • Biotechnology Initiative Marburg • BioRegion Frankfurt: Bio Tech Alliance • BioRegion Hesse • NanoBioNet Saarland Rhineland Palatinate • BioMedTec Franken e.V. • Biopark Regensburg gmbh • Biotech Region munich • Network Life Science Bavaria • Bioregion Rhine Neckar Triangle • bioregio stern • BioRegionUlm • BioRegio Freiburg Bio-valley • BIOLAGO CONSTANCE • BIOPRO Baden-Württemberg

19. Syd-Schleswig- ca. 95 biovirksomheder K.E.R.N = Kiel, Eckernförde, Rendsburg und Neumünster

20. Norgenta, Life Science klynge fra 2004 samarbejder med BioCon Valley Bio Forum Oulu BioMoBiL (Polen) BioTeam South BioTurku Kalmar BioScience MedCoast Scandinavia Medicon Valley Academy Sunrise Valley   BiomedicoForum Estonian Biotechnology Association KITZ (1996) Kieler Innovations- und Technologie Zentrum, ca. 70 virksomheder WTSH (2004) Wirtschaftsförderung und Technologietransfer Schleswig-Holstein GmbH Fachhochschule Flensburg Satser på eHealth fra 2007 AGMT (1989) Interesseorganisation indenfor medicinteknik Flere mulige samarbejdspartnere syd for grænsen

21. Kompetencenetværk Medicinteknik Fokus på eHealth & Tissue Engineering Wellness & Turisme, herunder “Natürlich Erleben” Innovativ medicin Medicinsk rehabilitering Sundhedskort (svarer til det nedlagte borgerkort i DK) Patientbro Norge (hospitalssamarbejde) Internetportal Sundhed Wellness & Sundhedsmesse årligt Igangværende projekter syd for grænsen Bemærk: Stor overensstemmelse med Udviklingsråd Sønderjyllands og Vækstforums planlagte handlinger, herunder ”Det sunde Liv”. Etableret samarbejde mellem K.E.R.N og Fyn, men ikke Sønderjylland! Dansk-tysk sundhedsudvalg nedlægges udgang 2006

22. Danmark og Region Syd

23. Danmark • Stærk på biomedicin (Sjælland/Skåne) & innovation (primært Århus) • Århus har 30% af sundhedsforskning • Århus Universitet får 5 ud af 8 nye grundforskningscentre • Både Ålborg og Århus satser hårdt på ingeniøruddannelser • Ålborg: Institut for Sundhedsteknologi • SDU har ingen sundhedskompetencer udenfor Esbjerg/Odense • Sønderjylland satser på mekatronik med MCI som kompetencefyrtårn

24. Klynger i Region Syddanmark

25. Medicon Valley • Spiren lagt i Carlsbergs laboratorier i 1880’erne, efterfulgt af pionerarbejde med insulin m.v. • Befolkning i området: 3 mio. • 26 hospitaler i området, heraf 11 tilknyttet universiteter • 41.000 ansatte indenfor life sciences • 5.000 forskere indenfor life sciences • Nr. 3 i Europa indenfor forskning i biomedicin • 60% af Skandinaviens output indenfor life sciences

27. Bio-klynger i Nord-Europa ScanBalt        MedCoast        

28. Sundhedens Væsen Tryk Enter for at fortsætte eller Vælg emne nedenfor Omverden Fra idé til produkt

29. Sundhedsaktører i Sydjylland (ca. 8000)

30. Tendenser i (europæisk) sygehusvæsen • Større specialisering & enheder • Øget pres på ressourcer, primært læger og sygeplejersker • Pres på indlæggelsestid = økonomi • Mere krævende patienter • Flere behandlingstilbud til patienter • Hårdere prioritering samtidig med øget krav om kvalitet

31. Tendenser i primærsektoren • Opbygning af sundhedscentre giver kommunalt medansvar • Øget fokus på forebyggelse & sundhedsfremme • Større belastning på plejehjem & hjemmepleje • Færre personaleressourcer & flere patienter

32. Tendenser praktiserende læger • Fokus på kronisk syge, livsstil & forebyggelse • Rationalisering gennem IT (eHealth) • Klogere patienter stiller højere krav • Færre læger om budet

33. Henvisning Visitation Modtagelse Vurdering og planlægning Koordinering Overdragelse Diagnosticering Observation Patientinddragelse Patientinformation og kommunikation Intensiv behandling Invasiv behandling Rehabilitering Medicinering Forebyggelse og sundhedsfremme Ernæring Arbejdsfunktioner på et sygehus

34. Omstrukturering af sygehusvæsenet gennem LEAN/brugerdrevet innovation • Standardisering • Rationalisering • Specialisering • Automatisering • Teknologisk hjælp til diagnosticering og logistik

35. Eksempler på konkrete problemer • 13% af patienter må genindlægges • Kun halvdelen har en kontaktperson som påkrævet • Mange fejl, primært medicinering • Stigning i patientklager • EPJ sinker læger og sygeplejersker i stedet for at hjælpe • Stor forskel i behandlingsresultater mellem sygehuse • Mange aflysninger eller ændringer

36. Kort sigt – muligheder i sygehusvæsenet • Fælles EPJ indføres som fundament • Behov for standardisering af procedurer • Automatisering af processer • Fjern overflødigt fedt og gamle vaner • Kortere gennemløbstider gennem bl.a. hurtigere og bedre diagnoser • Udnyt organisatorisk og fagligt opbrud

37. Fra idé til produkt Tryk Enter for at fortsætte eller Vælg emne nedenfor Sundhedens væsen Omverden

38. Styrker Nærhed til Nord-Tyskland Flersproget arbejdsstyrke Lave omkostninger relativt til øvrige DK Lave leveomkostninger Svagheder Lavt uddannelsesniveau Mangel på koordinering og samarbejde Dårlig match mellem kapital og FoU Mangel på lokale leverandører & kunder Opfattes som udkantsområde Monitor Group* sagde… * Monitor Group gennemførte en analyse af udviklingsmuligheder i Sønderjylland, finansieret af Bitten og Mads Clausen fonden

39. + HCS skal kunne arbejde med hele produktudviklingsforløbet gennem sekretariatet eller partnere Der skal etableres partnerskab på områder, hvor den nødvendige kompetence ikke findes lokalt Interessenterne i sundhedsklyngen skal have mulighed for at byde ind på projekter Ideer skal så vidt muligt beskyttes gennem patent eller brugs/-designbeskyttelse - HCS skal ikke være en kopi af for eksempel Medicon Valley, men primært basere sit arbejde på styrkeområdet mekatronik og IT Der skal arbejdes med innovation* som udgangspunkt, ikke arbejdes med projektideer, der allerede findes Innovation kan også være et andet design af fx hjælpemidler Afgrænsning af klyngen

40. Interesse-områder Sundheds-klynge

41. 1. trin: Kortlægning • Interessenter • Kompetencer og teknologier • Idé-generering • Projekter • MatchMaking • Videndeling (TechTrans) • Samarbejdspartnere

42. HCS Pipeline Bruger Sparring Markeds- analyse IPR Idé Produkt? Forretningsplan Seed kapital Proof of Concept Venture kapital Udviklingsforløbet baseres på Åben Innovation, dvs. deltagelse fra flere juridiske personer i fællesskab frem for indenfor én organisation

43. Produktionsmodel for kommercialisering Non-antibiotics & biofilm Medical devices eHealth Første sortering: Nyhedsværdi & Proof of concept Baseret på brugerdreven innovation opsamles og bearbejdes produkt- og serviceidéer Funktionalitet & design IPR-beskyttelse Anmeldelse af patent/brugsbeskyttelse er nødvendig for at opnå venture-kapital til produktudvikling/-modning Markedsanalyse Produktions- metoder Nyhedsværdi & PoC kræver seed-kapital. Størrelsen afhænger af konkret projekt Licens- aftale Distribution kun via OEM-aftaler da egen distribution vil være dyr og tidskrævende Afsætning via OEM-kanal

44. Innovationsforløb & aktører Gruppe • Brugere •  Markedsanalytiker •  Patent (nyhed) •  Seed kapital Idé og 1. screening

45. Innovationsforløb & aktører Idé og 1. screening Modning og Proof of Concept (IPR) Gruppe  Bruger  Virksomhed  Patent (regist.)

46. Innovationsforløb & aktører Idé og 1. screening Seed & Venture Finansiering Modning og Proof of Concept (IPR) Gruppe Venture  Virksomhed

47. Innovationsforløb & aktører Gruppe • Markedsanalytiker • Virksomhed/ • OEM Markeds- Analyse & 2. screening Idé og 1. screening Seed & Venture Finansiering Modning og Proof of Concept (IPR)

48. Forventede indsatsområder Health Cluster South Sensorer & Mikrobiologi & Intelligente Sundheds-IT* Nano - Robot hjælpemidler - teknologi teknologi Simulering Hjælp til Biofilm Disease handicappede Management Vask og hygiejne Mobilitet Hospital Information Hurtig Systems Diagnosticering Telemedicinske Dvs. løsninger Monitorering Booking, patientforløb etc. * eHealth = Sundheds-IT, europæisk marked på ca. 75 Mia DKK

49. Finansierings-muligheder • Udviklingspulje (Georg Gearløs-fond), baseret på virksomheder & myndigheder • Venture-kapital • Business angels • Fonde • EU-midler (FP7) • Drift af sekretariat foreløbig indtil 15.9.2007

50. Finansieringsmuligheder Strategiske partnere? Projektidéer Katrinebjerg / Alexandra Sygehuse Plejehjem Netværk MedCoast/Scanbalt KomIAlt SundhedsIT KITZ IPR HCS IP Knowledge Network Budde Ostenfeld SDU Kontrakt Danfoss Patent Finansiering PERA/ EU FP7 Synergus Syd. Innovation / Venture Invest in DK / Connect DK