Menu

1. Australien Australien er verdens sjette største land. Landet er både den største ø, og den mindste verdensdel. Australien ligger på den sydlige halv-kugle, mens vi bor på den nordlige. Derfor er årstiderne lige omvendt i Australien, de holder jul midt om sommeren. På den følgende sider kan du læser om et af verdens største og smukkeste lande, landet holder på nogle fantastiske hemmeligheder og nogle fantastiske natur oplevelser. Om Australien Menu

2. Menu Data Indeholder: Areal, indbyggertal, hovedstad, osv. Klima Indeholder: Terræntyper i Australien, osv.. Indeholder:Vildtlevende dyr, truede dyrearter, kænguruer og koala-bjørnen osv. Dyreliv Indeholder: fortælling af hvordan aboriginernes nye tilværelse er opstået og hvorfor. Aboriginernea Ayers Rock Indeholder: Artikel om Ayers rock, links til the great barriere reef. Australien Tilbage til forside bage

3. Data Areal: 7.682.300 km² Indbyggertal: 19.169.083. Hovedstad: Canberra (indbyggertal: 298.000). Andre storbyer: Sydney, Melbourne, Brisbane, Perth, Adelaide, Darwin og Hobart. Længste flod: Murray-Darling flodsystemet (3.370 km). Højeste bjerg: Mount Kosciuszko (2.229 m). Flag: Det Australske flag har blå baggrund, hvor Uk´s Union Jack er placeret øverst i venstre hjørne. Under det ses en stjerne kaldet ”Commonwealth Star”, som repræsenterer Australien. Den har syv takker, en for hver stat og en for begge territorier. Den anden halvdel af flaget viser stjernebilledet Syvkorset, der består af fire syvtakkede stjerner og en femtakket. Alle stjernerne på flaget er hvide. National melodi: ”Advance Australia Fair”. Officielt sprog: Engelsk. Valuta: Australske dollar (A$). Naturressourcer: Kul, jern, bauxit, bly, zink, olie, gas, sølv, kobber, nikkel, tin, wolfram, uran og mangan. oksekød, kul, jernmalm, bauxit, hvede, uld, maskiner og transportudstyr.Eksport: Aluminium, Religioner: Kristendom (katolikker, anglikanere, Uniting Church of Australia og andre), islam, buddhisme, jødedom, hinduisme, sikhisme, bahaì, aborigine trosretninger, troditionel kinesisk tro. Tilbage til menu

4. Klima Australien er nok mest kendt for sine solskinsdage og sine solskinstimer. I store dele af landet er kendetegnet: Tørke. Faktisk er landet næst efter Antarktisk det mast tørre land. Det er så tørt, at selve øde marken, busktæpper og tørre græssletter, fylder 2/3 dele af Australien. Nedbørsskemaet svinger dog ekstremt meget fra egn til egn. I ødemarken bor der kun omkring 100.000 mennesker og 26.000 af dem bor i Alice Springs. I Alice Springs falder der årligt mindre end 200 mm. Regn. I andre dele af landet f.eks. i det nordlige Australien hvor der er et tropisk klima, kan der komme heftige regn-skyld og vilde orkaner. Den del af Australien kalder man: ”The wild willie.” Australien er et fantastisk land. Landet rummer både tørre røde sletter, våde fugtige regnskove, store grønne marker med vandfalde og floder som snor sig rundt på de grønne marker. Selv det mest tørre land som Australien har alper. De Australske alper ligger i det sydlige hjørne af Australien og ser smukkere ud end noget andet sted i verden. ”The outback” I det sydlige og det mellemste Australien er landet og terrænet meget tørt. De indfødte og indbyggerne kalder det ”the outback” (ude bagved) nogle nøjes med at kalde det ødemarken. ”The outback” er tørt, rødt og varmt. Den nærmeste by i ødemarken hedder Alice Springs, selve byen ligger præcis i midten af Australien. Tilbage til menu ge The outback ge

5. Skemaer 2/3 dele af Australien er ødemark, det giver en følelse af hvor stor landet det er. Befolknings sammensætning er også meget forskellig. Men der er plads til alle. Menu Befolkning

6. Videre Befolkning Australiens befolkning er lige så fantastisk og forskelligt som landet. Landet har over 300 forskellige sprog og mange forskellige religioner. Den gennemsnitlige levealder i Australien er meget normal, den er næsten ligedan i Danmark Engelsk er det mest udbredte sprog, men der er også over 300 indfødte sprog som nogle af Australiens indbyggere taler. Menu

7. Dyreliv Truede dyr. Den Australske verdensdel har været uden forbindelse med andre dele af verden i 50 mill. år Derfor er dyrelivet noget for sig. Bortset fra i syd- Amerika findes der kun pung-dyr i Australien. De er pattedyr, men de bærer deres unger i en pung på maven. Det gælder f.eks. Kænguruen. Forskellen på kænguruens og koalaens pung er at koalaens vender nedad. For 200 år siden bragte de europæiske nybyggere nye dyr til Australien. Det var kvæg, får, kaniner, ræve, hunde, rotter og katte, De nye dyr rystede naturens balance. Men kaninerne fandt gode vilkår i det nye land. Efter nogle få år var der hundrede mill. af dem. De mange kaniner åd så meget, at de blev en trussel mod fåre-avlen. I 1950érne blev kaninerne ramt af en sygdom, og mange døde af den. Problemet er derfor blevet mindre. Mange af de oprindelige dyr blev dræbt, da man begyndte at dyrke jorden. Man skød millioner af kænguruer for at bruge skindet, og for at få mad til f.eks. Hunde, katte og andre kæledyr. Det er nu forbudt at eksportere kød fra kænguruer i det nordlige og det indre Australien. Pungdyr Koala-bjørnen Kænguruen Mere om dyreliv Menu

8. Australiens dyreliv er som skrevet noget helt for sig selv. Der lever mange slags dyr, som ikke findes andre steder, og til gengæld mangler andre dyr, som er almindelige i andre lande. Hvordan kan det nu have gået til? For mange, mange millioner år siden var Australien en af et kæmpe fastland på den sydlige halvkugle. Det hang sammen med Asien, Sydafrika, Antarktis og Sydamerika. På den tid var livet på jorden udviklet så meget, at det ikke mere var kæmpeøgler og krybdyr, der var de herskende væsener, men derimod de første fugle og primitive pattedyrformer, f.eks. kloakdyr og pungdyr. Det var urolige tider på jorden. Store landområder forsvandt under havet, og andre gled langsomt fra hinanden. Og det samme skete med det fastland syd for Ækvator. En lille del af det – det, der senere fik navnet Australien – endte langt mod syd og havde kun mindre øer som de nærmeste naboer. Mens mange nye arter pattedyr udviklede sig i den øvrige verden og efterhånden udryddede de primitive kloakdyr og pungdyr, fik lov til i over 150 millioner år at leve og udvikle sig i fred og ro på den fjerne ø. Så da de første europæere for kun få hundrede år siden opdagede Australien og dets underlige dyreverden, ville de knap nok tro deres egne øjne. Tilbage Menu

9. Pungdyr ”Pungdyr, - det er kænguruer”, hører man tit. Men at der både findes pungbjørne, pungulve, pungmåre, pungaber, pungrotter, pungmuldvarper og mange andre slags pungdyr, var ikke alle og slet ikke mig klar over. I alt findes der cirka 230 forskellige pungdyr. Selvom de er så vidt forskellige i udseendet, størrelse og levevis, så har de forskellige pungdyrarter alligevel mange fælles træk. Det vigtigste ved et pungdyr er selvfølgelig pungen på maven hvori ungen udvikles. F.eks. er en pungrotte altså i familie med en pungaber, men ikke med en almindelig rotte. Ligesom kloakdyrene hører også pungdyrene også hjemme i Australien og på de nærmeste øer, men mærkeligt er det, at en pungdyrfamilie, nemlig pungrotterne, også er i Nordamerika og Sydamerika. Hvorfor findes der ingen forklaring på endnu. Tilbage til dyreliv Menu

10. Koala-bjørnen Koala- bjørnen er som mange andre dyr i Australien et pungdyr. Den tilbringer for det meste sin dag med at sove og spise. Hvis man så den ude i virkeligheden ville man nok tænke på hvorfor det ikke var den man kaldte Australiens dovendyr. Den sover mellem 18 og 20 timer om dagen. Når den så endelig rør på sig er det meget langsomt og forsigtigt for at få sig noget at spise. En koala-bjørn får kun en unge hvert andet år. I vinter halv-året fødes der én unge af gangen. Den er kun et par cm lang og klynger sig ligesom kænguruen til moderens dievorte i pungen. Her bliver den i 6 måneder, og så kommer den ud i verden iført pels. Langt væk vover ungen sig dog ikke. Nårmoderen sidder stille, holder hun beskyttende sine arme rundt om den eller har den på skødet. Som en rigtig kærlig mor kan hun klappe den og pylre om den. Men når moderen bevæger sig af sted, klamrer ungen sig fast til moderens ryg og lader sig roligt føre fra det ene fredelige medsted til det andet. Det bliver den så ved med til den er 1 år gammelt, så må den klare sig selv. Først når ungen er 4 år, er den helt fuldvoksen og måske høre den til de mange koala-bjørne der bliver 15 år gamle eller mere. Når koala bjørnen er fuldvoksen er den ca. 60 cm høj. Dyreliv Lige til at knuse, ikk´? Menu

11. Kænguruen Når man siger Australien er det svært at lade være med at tænke på kænguruer. Kænguruerne er stort set blevet et af Australiens kendetegn. Det er nok fordi at Australien er det eneste land hvor kænguruen lever i. Der er ikke mindre end 90 forskellige arter af kænguruer. Der er både røde og grå kænguruer, små og store. En af de små slags bliver kaldt wallabyer. Den mindste af kænguru arten bliver kaldt rotte kænguruen. Den bliver kun 15 cm høj, til gengæld bliver den største kænguru så ca. 2 meter høj, og veje ca. 90 kg. Når det skal gå stærkt, kan den røde kænguru hoppe med og op til 65 km i timen. Ved fødslen måler en unge kun 2cm. Det er klart at sådan et lille væsen ikke kan finde vej i moderens pung. Hun lægger sig derfor ned på ryggen, når ungen skal fødes, og slikker med tungen en fugtig sti fra fødselsåbningen langs bugen til pungen. Ad den sti kan ungen selv bevæge sig ned i pungen og hen til en af dievorterne. Men ungen er og lidt for lille og for uudviklet til selv at die, derfor sker der noget mærkeligt. Ungen, suger sin cirkel runde mund fast til dievorten. Mælken pumpes så langsomt ind i ungens mave ved hjælp af muskel-bevægelser i moderens dievorte, og lige meget hvor meget moderen hopper er der ingen fare får at ungen falder ud. Tilbage til dyreliv Menu

12. Aboriginerne Aboriginerne er det ord, englænderne brugte om Australiens urbefolkning, da de først ankom til Australien. Ordet bruges stadig om aboriginerne som helhed, selvom de forskellige grupper i dag foretrækker deres egne navne som: koories i Sydøstaustralien, murries i det sydlige Queensland og nyoongahs i western Australia. Det, som europæerne så som et spredt nomade folk, var i virkeligheden vidt forskellige befolknings grupper, der talte omkring 250 forskellige sprog. En anden ting, som englænderne ikke opdagede, var, at selvom mange aboriginere grupper ikke boede permanent i huse, så havde de alligevel en tilknytning til deres eget område. Når englænderne jagede dem, de troede var nomader væk så blev aboriginerne faktisk trængt ind på andre gruppers territorier, og det var der bestemte kontante straffe for. Da de første englændere ankom i 1788, blev de modtaget venligt af de lokale aboriginere, men der opstod hurtigt konflikter om fiskeri ved Sydney. Ifølge aboriginerlov fangede man kun til sit eget behov, så der var nok til den næste fisker. Englænderne fangede fisk og solgte dem. De to befolkning grupper udviklede aldrig noget godt forhold til hinanden, og historien om hvide overgreb mod aboriginerne er et af de sorteste kapitler i Australiens historie. Man regner med at der var omkring 1 million aboriginere, da englænderne ko. Menu Mere

13. Lidt over 100 år senere, havde sygdom, forstrækning fra egne territorier og krig mod europæerne reduceret antallet af aboriginere til 60.000. Helt frem til 1930érne regnedes aboriginerne for et døende folk. Men nogle af de indfødte folk overlevede og begyndte i 1950érne kampen for en bedre tilværelse – støttet af nogle hvide grupper. I dag regner over 300.000 sig selv for aboriginere. I 1967 blev de anerkendt som borgere i deres eget land. I 1976 blev det besluttet at give store landområder tilbage til aboriginerne. Alene i nord territoriet tilhører mere end 1/3 del af jorden urbefolkningen, og denne udvikling fortsætter. I 1992 fik en indfødt fra en af de små øer i Torres-strædet nord for Queensland Højesterets ord for, at den oprindelige befolkning er den retmæssige ejer af området. I 1993 vedtog Australiens parlament den såkaldte Mabo-lov, opkaldt efter den stædige øbo. Den åbner mulighed for, at aboriginerne kan få gammelt stammeland tilbage, hvis de kan bevise, at stammen har haft uafbrudt tilhørsforhold til området i de godt 200 år, der er gået, siden de hvide kom til Australien. Tilbage Menu

14. Australien Australien er et fantastisk land. Det indeholder mange slags klimaer, mange slags dyr, mange slags mennesker og mange forskellige kulturer og religioner. På grund af Australien store areal er der store variationer i klimaet. Australien indeholder både et tropisk klima hvor regnskoven ligger, et varmt sommer klima, et tørt og varmt klima og et meget mildt klima. Sydney ligger i det sommer tempereret klima. Darwin ligger i det tropiske hede klima. Perth ligger i det meget milde klima. Og Oodnadatta ligger i det tørre og varme klima. Australien har også mange storbyer såsom Sydney som de fleste husker som OL byen med opera-huset som kendetegn. I Sydney ligger der højhuse så store bjerge og er derfor en meget almindelig moderne storby, men resten af Australien i ”The Outback” er for det meste øde, fladt og meget stille. Dog er der en lille by ude i ”The outback” kaldt Alice Springs, men alligevel den største og den eneste i ødemarken. Menu Forside

15. Alice Springs Alice Springs er en lilleby der ligger ude i ødemarken som nogle kalder ”The outback”, dog indeholder den kun lidt mere 26000 faste indbyggere, men i Australiens ødemark er det en storby da der udenfor Alice Springs og i resten af ødemarken´s småbyer ofte kun ligger mellem fem og otte huse. I vinter halvåret bliver indbyggertallet i Alice Spring næsten fordoblet pga. byen er en stor turist attraktion for turister der vil se den lille australske by og menneskene der bor deri. Alice Springs ligger i det tropiske hede klima. På en normal sommerdag ville temperaturerne ligge omkring de 38 grader eller mere. Nedbørsskemaet derimod, svinger utrolig meget, og der falder sjældent mere end 200 mm. årligt i Alice Springs og rundt omkring i ødemarken. Men når der så falder regn fordamper der meget af den igen på grund af den tørre varme i området. Alice Springs er så i stedet for regn det mest udsatte område for støvstorme. Der kan årligt komme omkring 11 kraftige støvstorme, nogle af dem kan være så kraftige at sigtbarheden er kan falde til under 100 meter. Mere om Alice Springs. Menu

16. Alice Springs ligger cirka 450 kilometer vær fra Ayers Rock. Området mellem og udenfor Ayers Rock og Alice Springs, er SÅ tørt at landmændene flere gange har modtaget nødhjælp fra regeringen for at afhjælpe tørkeperioder. Alligevel bor der 26000 beboer og turisterne strømmer til. Alice Springs er nu meget overfyldt med hoteller hvor der sælges kunsthåndværker. Da der i ødemarkens byer, tit kun er 5-8 huse er Alice Springs er storby, og det er den eneste egentlige by i ”det røde område.” Tilbage Menu

17. ”The outback” I det sydlige og det mellemste Australien er landet og terrænet meget tørt. De indfødte og indbyggerne kalder det ”the outback” (ude bagved) nogle nøjes med at kalde det ødemarken. ”The outback” er tørt, rødt og varmt. Den nærmeste by i ødemarken hedder Alice Springs, selve byen ligger præcis i midten af Australien. På de meget tørre sletter inde i Australien regner det ikke særlig tit, nærmest sjældent, men når det så regner så bliver der automatisk grønt næsten over det hele af planter, og straks efter et regnskyl kommer der masser af kænguru flokke vrimlende for at æde det friske græs. Ude lands kysterne hvor det regner meget mere end i ødemarken er der grønt året rundt, så der kan man også godt finde en masse kænguruer, men de fleste færdes i ødemarken. Menu

18. Ayers Rock Den berømte klippe/sten Ayers Rock, ligger ude i ødemarken, det som de indfødte og lokale kalder ”the outback”, (ude bagved). Klippen er over 6 millioner år gammel, er 863 meter høj, 3 kilometer lang, og 9 kilometer i omkreds. Den rejser sig brat op i det røde ellers flade ørkenlandskab. Den røde farve kan man se så langt øjet rækker både klippen og resten af landskabet er rødt på grund af at jorden indeholder for meget jern-oxid. Klippen tiltrækker ligesom ”The great barriere reef” mange turister. Folk der har været ved Ayers Rock har forsøgt at beskrive klippen men forgæves de vil fortsat kalde følelsen af at stå nedenfor Ayers Rock ubeskrivelig. Man kan godt bestige Ayers Rock men de lokale myndigheder fraråder det stærkt, og med god grund. Faren er for at falde ned er for risikabel, mere end 20 mennesker har mistet livet under den stejle klatretur. Også de indfødte ser helst at turister bliver på den røde flade jord. Da klippen er meget hellig for de indfødte, ser de helst ikke at nogen går på deres kirke, hvad ville du sige til at nogen gik på din. Fortsæt

19. Ayers Rock Avers Rock er også verdens største monolit, det vil sige at den består af en stor sten! Den består af sandsten som er blevet slebet glat af vind og vejr, og kun 1/3 ligger og jordens overflade. Klippen strækker sig mindst et par tusind meter ned under jorden. Den har en hel jævn overflade, som om den var støbt. Faktisk skulle klippen stå på højkant men den har engang tippet over på siden. Navnet Ayers Rock kommer fra en premiereminister fra syd Australien, som hed Henry Ayers. De indfødte har altid kaldt den Uluru. Ikke langt fra Ayers Rock/Uluru, ligger den næsten ligeså berømte klippe”The Olgas.” Tilbage til menu Tilbage

20. The great barrier reef The great barriere reef, er Australiens mest besøgte turist attraktion og huser 10000 forskelligedyr, det er et 2500 kilometer stort rev. Det er bygget op af at koraler. Det det mest varieret øko-system men også en meget vigtig økonomisk brik for Australien, da det er en stor turist attraktion og fiskeindustri. Det er korallerne der har bygget revet så Barriere reef er verdens største dyre skabte bygningsværk. Koraller er koloni dyr, hvert stykke koral er opbygget af hundredvis af små polypdyr deres struktur er lidt ligesom vandmandens. Koralrevet er kæmpestort men kun det øverste af korallerne er levende resten er kun koralskelleter og skeletterne er flere tusind år gamle. I det senere år har der været problemer i revet. Korallerne blegner. Der har siden 1979 været perioder med blegning men i 1998 var der en meget kraftig periode. Menu Mere

21. I det senere år har der Blegning af korallerne skyldes at havvandet er varmere end normalt. Faktisk en lille forskel på 2° er nok til at korallerne blegner mere end normalt. 2° er ikke meget men korallerne er meget temperaturfølsomme. Grunden til temperaturstigningen er der mange delte meninger om. En af grundene kan være på grund af drivhus-effekten. Siden 1979 og op til i dag har der været kortere tid mellem blegningsperioden og hvis det fortsætter betyder det at hvis revet bliver for ødelagt vil det ikke have tid til at gendanne sig selv, og der vil så blive færre og færre kolonier. Revet er ikke ved at dø men hvis drivhus-effekten fortsætter stiger og temperaturen gør det samme. Så vil blegningens perioder komme med større hyppighed. Og en fremtidig konsekvens vil så være, at alle verdens koralrev hurtigere vil gå til. Men de mange koraler, der stadig er levende, er en drømmeverden af enestående skønhed med 350 forskellige koraler i mange farver, med søanemoner, søpindsvin, søstjerner, svampe, snegle og ikke mindst fisk. Der er over 1500 forskellige fiskearter i alle regnbuens farver. Og oven vande er koral-kolonierne hjemsted for nogle af verdens største og flotteste fugle kolonier. Tilbage til menu Tilbage Tilbage til Ayers Rock.

22. ”The Olgas” Mange finder ”The Olgas” mere spændene end Ayers Rock, da der er 36 runde små bjerge med meget dybe kløfter imellem som tiltrækker mange eventyrlystende folk. De største bjerge rager cirka 546 meter i vejret, og hele området er 22 kilometer i omkreds som jo så er meget større end Ayers Rock. I modsætning til Ayers Rock kan Olgas ikke bestiges men der er vandre ture rundt om samtlige af de 36 runde hoveder. Ligesom i Ayers Rock er der huler som de indfødte har lavet for at fortælle om deres liv. Nogle forskere har tydet de forskellige historier på væggene og efter de indfødtes gamle legender på væggene, skulle der i en af de dybeste huler bo en kæmpeslange med drabelige hugtænder, så tag jer i agt! Menu