Boligkontoret Danmark

1. Boligkontoret Danmark Brug af naboskabet – Hvordan gør vi og hvad fører det til? Udviklingsafdelingen – november 2008 Katja Adelhøj Lindblad - KLI@bdk.dk

2. Tilgang til naboskabet • Beboerdemokratens vinkel • Administrationens vinkel

3. Den beboerdemokratiske vinkel • Vallensbæk Boligselskab har i to ud af tre afdelinger gennemført naboskabet. Det har ført til: • Bedre belysning omkring skure og containergård • Forskønnelse af afdelingerne • Udvidelse af altaner • Tilgængelighed • Årlig beboerfest • Liste af ideer så bestyrelsen ikke skal gætte hvad beboerne oplever der er behov for. • Dørtelefoner, belysningsplan (er) • Mere information til beboerne • Sager tages op med teknisk forvaltning om hastighed på veje, parkering, stier, nabogrunde mv. • Udendørs spisepladser • Tryghedsteam

4. Naboskabet som strategisk redskab – administrationens vinkel • Strategi- og udviklingsplan - en plan for hvordan en afdeling/område fremtidssikres. • Målet med Strategi- og udviklingsplanen er, at gøre det konkret, hvordan en afdeling kan forbedres, hvilke potentialer og ressourcer afdelingen har. • Målet er at skabe beslutningsgrundlag for beboerdemokrater – så de kan træffe velkvalificerede beslutninger om afdelingens fremtid. • Målet er at skabe dokumentation for, hvordan afdelingen kan moderniseres og fremtidssikres. • Hvordan afdelingen kan indgå i netværksdemokratiet og forholde sig til forhold udenfor afdelingen.

5. En samlet plan for en afdeling/område eller et selskab. Fysisk screening (inde og ude) Forslag til fysiske forbedringer/moderniseringer Analyse af det sociale liv (naboskabet) Analyse og vurdering af beboerdemokratiet Økonomisk analyse af afdeling og selskab Boligafdelingens netværk og forhold til kommunen Rating Vision for afdelingen Konkrete anbefalinger Strategi og handlingsplan – hvordan fremtidssikres afdelingen Forslag til videre proces Politisk behandling af sagen og prioritering Fra i dag til 2025 Hvad er en strategi- og udviklingsplan?

6. Naboskabets rolle i SUP • Naboskabet gennemføres blandt alle beboere tidligt i fasen • Samarbejde mellem bestyrelsen, ejendomsfunktionær og administration. • Resultatet bruges på to måder • 1. drøftes med beboerne • 2. bruges som analyse af administrationen • Begge vinkler giver ideer til at forbedre afdelingen socialt. • Alle ideer medtages i strategi- og udviklingsplanen. • Naboskabet overrasker beboerne. • Danner grundlag for mere fri debat om afdelingen. • Sætter fokus på oplevet virkelighed. • Giver mulighed for at spørge ind til hvorfor tryghedssøjlen bliver gul og rød.

8. Hvilke anbefalinger er der kommet ud af det? • Generelt mere fokus på det sociale miljø. • Imagekampagner. • Hyggeøer og pænere beplantning. • Belysningsplaner. • ”Hej”- kampagner. • God almen boligledelse bl.a. i fælleshuse. • Mere kommunikation via nyhedsbreve og hjemmesider. • Mere fokus på at løbe samme vej.

9. Anbefalinger og tiltag • Kortlægger beboernes netværk • At tage vare på de der har mindre ressourcer (besøgsven) • Tryghedsteam • Sundhedsfremmende tiltag • Samarbejde med nye aktører (ældrecenter, ungdomsskolen, ældresagen, dagcentre og distriktspsykiatrien) • Samarbejde med kommunen • Sociale arrangementer • Tilgængelighed (elevatortårne) • Haver og altaner

10. Til slut.. • Vigtigst af alt er dog, at både afdelingen og selskabet nu har en plan for, hvordan afdelingen kan fremtidssikres på både kort og lang sigt. • Der er nu ingen undskyldning for at lade det sociale liv ligge og kun fokusere på bygninger. • Naboskabet bidrager til at åbne samtalen om hvordan vi får ’den gode boligafdeling’ • Naboskabet bruges til at sætte mål for den boligsociale indsats i helhedsplaner.