1 / 59

Det frivillige Danmark

Det frivillige Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet. Folkeoplysning i krise. Et begreb som kun få i dag kan forklare Politisk har effektivitet, formelle kompetencer, prøver samt nytte-tænkning sat folkeoplysningen under pres

mandy
Download Presentation

Det frivillige Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Det frivillige Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

  2. Folkeoplysning i krise • Et begreb som kun få i dag kan forklare • Politisk har effektivitet, formelle kompetencer, prøver samt nytte-tænkning sat folkeoplysningen under pres • Regeringen har over en bred kam forringet vilkårene for folkeoplysningen eller vist lille interesse derfor • Større deltagerbetaling i voksenundervisningen • Afskaffelse af det lovbestemte krav om et folkeoplysningsudvalg • Større krav med og kontrol af de frie skoler • Kritisk blik på efterskolerne (især 10. klasse) • Lille interesse for folkehøjskoler • Fratagelse af statstilskud til forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med folkeoplysning • Forbindes i dag med bestemte offentligt støttede frivillige institutioner og foreninger (dvs. defineret ved en bestemt organisationsform eller en bestemt lovgivning) • Den frivillige organisering sættes også under pres

  3. Folkeoplysning = foreningsliv ?? • Den kommunale folkeoplysning (i lovens forstand) er afskaffet: • Aftenskolerne: Den første aftenskolelov fra 1930 gav støtte til både kommunale og private aftenskoler. • Kommunale ”institutioner” med næsten tilsvarende formål er ikke en del af loven: • De sociale ungdomsklubber • Ungdomsskolen • Musikskolen • De mindre formelle organisationsformer kan ikke mere få støtte: • Interessegrupper (formelt afskaffet med Folkeoplysningsloven) • Kredsbegrebet (afskaffet ved seneste større lovrevision) • Folkeoplysningsloven er blevet en lov for foreningsorganiseret fritids- og kulturaktivitet

  4. Hvad er en ’frivillig organisation’?

  5. Definition af frivillige, non-profit organisationer • Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering • Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. • Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. • Privat / ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. • Frivillig, dvs. at medlemskab / deltagelse og en del af arbejdet er frivilligt .

  6. Tre organisationsformer • Foreninger + landsorganisationer • Selvejende institutioner • Almennyttige fonde

  7. Organisationstyper i den ”grå zone” • Friskoler og private grundskoler • De frie kostskoler • Almene boligorganisationer • Folkekirken • Kooperativer • Andelsboligforeninger • A-kasser • Hjemmeværnet • Offentlige fonde og selvejende institutioner • Selvhjælpsgrupper

  8. Hjemmeværnet • Almene boligorganisationer • Frie kostskoler • Selvhjælpsgrupper • Foreninger • Frivillige organisationer • Selvejende institutioner • (med driftsaftale med • offentlige) • Almennyttige • fonde • A-kasserne • Frie og private grundskoler • Folkekirken • Kooperativerne

  9. Den frivillige sektors størrelse og vækst

  10. Større eller mindre foreningsliv? • Fortsat vækst i antallet af foreninger • Voksende andel er medlem af en forening, men primært blandt de ældre og (måske) tilbagegang hos de unge • De voksne bruger mere tid på foreninger og frivilligt arbejde • Voksende andel af befolkningen udfører frivilligt arbejde

  11. Foreningernes fordeling på alder - N = 1586

  12. Mangfoldighed

  13. Organisationsområder • Kultur, idræt og fritid • Uddannelse og forskning • Sundhed • Social service • Miljø og natur • Bolig og lokalsamfund • Politik, rådgivning og juridisk bistand • Filantropi • Internationale aktiviteter • Fagforeninger, erhvervs- og brancheforeninger og faglige foreninger • Religion • Andre

  14. Kultur, idræt, fritid og undervisning • Lokalhistoriske foreninger • Sangkor og musikforeninger • Amatørteater • Etniske kulturforeninger • Idræts- og motionsforeninger • Folkedans og anden dans • Børne- og ungdomskorps • Hobbyforeninger • Jagtforeninger • Kolonihaveforeninger • Rotary, Lions Club ol. • Aftenskoler / oplysningsforbund • Husflidsforeninger • Husholdningsforeninger • Foredragsforeninger mv. • Skoleforeninger (støtteforening • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Museer, historiske samlinger • Idrætshaller og – faciliteter • Fritidsklubber og -institutioner

  15. Social og sundhed • Afholdsforeninger • Patientforeninger og sygdoms- • bekæmpende foreninger • Foreninger for handicappede • Misbrugsforeninger • Bloddonorer • Pensionistforeninger og ældre- • organisationer • Foreninger for udsatte grupper • Besøgstjeneste • Selvhjælpsforeninger • Foreninger til støtte for social • institutioner • Foreninger for hjemløse • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Børnehaver • Plejehjem • Sociale institutioner

  16. ’Budskaber’ • Lokale vælgerforeninger • Øvrige politiske foreninger • religiøse foreninger • Foreninger for civile rettigheder, • menneskerettigheder mv. • Foreninger for forebyggelse af • kriminalitet • Juridisk rådgiverforening • Miljøforeninger • Naturforeninger • Naturfredningsforeninger • Dyreværnsforeninger • Dyrebeskyttelse

  17. Lokalsamfund • Boligforeninger • Grundejerforeninger • Sogneforeninger • Lejerforeninger • Ejerlejlighedsforeninger • Antenneforeninger • Vindmølleforeninger • Genbrugsforeninger • SELVEJENDE INSTITUTIONER • Forsamlingshuse • Vindmøllelaug • Andre ’selvejende’ lokale • institutioner

  18. Arbejde • Håndværkerforeninger • Handelsstandsforeninger • Landboforeninger • Turistforeninger • Brancheforeninger • Professionsforeninger • Fagforeninger • Arbejdsgiverforeninger

  19. Nonprofit, frivillige organisationer i Danmark (pct.) Ialt 101.274

  20. Nonprofit, frivillige organisationer. Fordelt på fem samfundsområder Kultur og fritid / folkeoplysning VELFÆRD BUDSKABER LOKALSAMFUNDET ARBEJDET FILANTROPI Ialt 101.274 Pct.

  21. Foreningerne i Fyns Amt Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Kampen for og om værdierne N = 5765 Lokalsamfund Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

  22. Foreningerne i Fyns Amt Fordelt på fem samfundsområder KULTUR OG FRITID VELFÆRD ’BUDSKABER’ LOKALSAMFUND ARBEJDE Pct.

  23. SELVEJENDE INSTITUTIONERI Fyns Amt N = 600 Pct.

  24. Kilde: Thøgersen 2006

  25. Frivilligheden

  26. Det frivillige arbejdes (særlige) værdier • Vigtig ressource • Organisatoriske fordele • Bygger på en personlig og moralsk forpligtelse” fremfor en ”retsbestemt eller kontraktbestemt forpligtelse” • Særlig betydning for såvel ”modtager” som ”giver” • Kan skabe sociale netværk som integrerer individet i samfundet

  27. Det frivillige arbejdes (særlige) værdier • Betydningen for dannelsen af ”afhængig-hedens og den sociale forpligtelses moral” • Demokratisk værdi • demokratisk skoling • mellemled mellem individ og beslutningstager • generaliseret gensidighed

  28. Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år N = 3134 Pct.

  29. Frivillige opdelt på alder Pct. Koch-Nielsen m.fl. 2005: side30

  30. Andel af foreningerne, der har lønnede medarbejdere (pct.) N = 1800

  31. Hvor vanskeligt er det for foreningerne at få frivillige til bestyrelsen? N = 1715

  32. Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet N = 1660 P < .001

  33. Fire former for engagement

  34. Forskellige former for engagement

  35. Forskellige former for engagement

  36. Har foreningen / organisationen engageret sig i offentlige og politiske spørgsmål? (pct.)

  37. Forskellige former for engagement

  38. Har foreningen / organisationen tilknytning til og/eller bygger arbejdet på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? N = 1530 Pct.

  39. FOLKELIG OPLYSNING. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på ’Folkelig oplysning’ N = 1530 Pct.

  40. KRISTNE VÆRDIER. Andel af foreningerne der svarer, at deres aktiviteter bygger på ’kristne værdier’ N = 1530 Pct.

  41. Forskellige former for engagement

  42. Det geografiske område for foreningens virksomhed N = 1761 P < .001 Lokalt = Landsby, boligkvarter eller skoledistrikt

  43. Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Foreninger på Fyn N = 1609 P < .001

  44. ”Social indsats 1)” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? • 1) • Social støtte og omsorg • Velgørenhed / forsorg • Udsatte grupper • Selvhjælp • Besøgstjeneste • Støtte til sociale institutioner N = 1877 P < .001

  45. ”Sundhed og sygdom 1)” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? • 1) • Handicap • Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse • Misbrug af forskellig slags N = 1877 P < .001

  46. Forskellige former for engagement

  47. ”Kultur og fritidsaktivitet” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? N = 1877 P < .001

More Related