Hermeneutik

1. *R = Ricoeur P. 2002, Tekstmodellen – meningsfuld handling betragtet som tekst. In: Hermansen M. & Rendtorff J. D., red. 2002, En hermeneutisk brobygger, tekster af Paul Ricoeur, Århus: Klim, p. 49-74. = studiet af, hvad forståelse er, og hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå forståelse. (Føllesdal & Walløe & Elster 1999, 88) Hermeneutik Primær betydning: regler til tolkning af kulturens skrevne dokumenter (R* 51) Forståelse: erkendelse af et andet subjekts hensigt eller betydning ”på grundlag af alle slags tegn, som det psykiske liv udtrykker sig ved” (R 51). Udlægning/fortolkning: erkendelse af skriftlige eller på en lignende måde meningsfikserede tegn (dokumenter, monumenter). (R 51) videnskabsteori-hermeneutik

2. *Tekster og deres betydning er åbnemhp.deres fortolkning. De kan betyde forskellige ting for forskellige fortolkere. Humanioras videnskabsteoretiske problem Humanistiske videnskaber undersøger meningskonstruktioner. Mening konstrueres eller dannes subjektivt (jf. fænomenologi). Meningsdannelse omkring tekster eller handlinger er principielt flertydig*. (jf. R 69) Hvis forståelse af mening er subjektiv, så består der fare for uvidenskabelighed mhp. videnskabelighedskrav som begrebers entydighed og teoriers intersubjektive efterprøvbarhed. Hvis vi ikke har ”objektive” kriterier for meningsværdier (betydninger, ”sandhed”) og meningsbegrundelser (meningslogik) – hvordan skal vi så vide, hvad der er godt eller ”sandt” inden for det meningsfuldes univers? videnskabsteori-hermeneutik

3. forståelse • indsigt i meningen med noget. Fx: • F. af et tegns mening, f.eks. f. af meningen med et ord el. en skreven tekst (modsat den blotte sansning af en lyd el. af klatter på papir). • F. af formålet med en handling og derved meningen bag den(modsat sansningen af en blot fysisk bevægelse). • F. af meningen med en social institution (modsat den blotte iagttagelse af fysiske bygninger og mennesker i bevægelse). • Da f. er indsigt i meningen med noget, vil en teori om f. nødvendigvis være knyttet snævert sammen med en teori om mening. (jf. Lübcke 1996, 137) videnskabsteori-hermeneutik

4. forståelse forts. … forståelse … har at gøre med udtryk. En person har noget at udtrykke. Det udtrykker han/hun i en handling,f.eks. ved at sige eller skrive noget, at synge, eller at give sig til at løbe osv. Produktet, hvis der er et sådant af handlingen, f.eks. det sagte eller skrevne, er også et udtryk for det, personen ville udtrykke. Det, der således kommer til udtryk, kalder vi mening, og alt, der udtrykker mening, hvad enten det er handlinger eller produkter af handlinger, kalder vi meningsfuldt. (jf. Føllesdal & Walløe & Elster, 1999, 87) videnskabsteori-hermeneutik

5. forståelse forts.(Føllesdal, Walløe, Elster 1999, 87) • personer (og visse dyr) • handlinger (og andre mere eller mindre bevidste aktiviteter, der udføres af disse personer og dyr) • produkter af disse handlinger, som sproglige udtryk (i skrift og tale), kunstværker, videnskab, brugsting, institutioner, … At forstå en person (A) er at vide, hvad vedkommende kan bringe til udtryk, at kende hans eller hendes personlighed, meninger, holdninger, værdier og følelser. At forstå en handling (B) er at vide, hvad den udtrykker, dvs. at kende dens hensigt og de meninger, holdninger, værdier og følelser, der ligger bag den. Hvad angår handlinger, er der ikke nogen forskel mellem forståelse og forklaring videnskabsteori-hermeneutik

6. udlægning • Den proces, som vi gennemgår på vejen til forståelsen af en mening. • Resultatet af en sådan forståelsesproces. (Lübcke 1996, 438) videnskabsteori-hermeneutik

7. Hallo, fru Hansen? Ja Hansen, hvem taler jeg med? Jensen, jeg ringer, jeg vil spørge, hvordan De har det. Jo tak, nogenlunde. Hvordan har De det? Tak, ikke dårligt. Jeg har bare lidt bøvl med vejret…. Øvelse 1: forståelse Og et signal danser. Denne funktion tænker og tænker. Den der spørger en kold læser, er en fejl. Lyde sitrer ved en analyse. Motorer taler ved siden af motivet. Metallet kalder på de dårlige motiver. Hvem pirrer de stive bølger – retningen. I dag stråler kompositionerne … (G. Stickel, Autopoem, 1969) Hans mester lune ønskede sex viede millioner med ham om forretningshuset udeblevet mandatar fru måneder nye lader lokale værtinde paragraf pengebøde liderlige genstande fortidige første borgerkvinde … videnskabsteori-hermeneutik

8. Ricoeur: tekst som model for en forklarende (humanvidenskabelig) hermeneutik Ricoeur opfatter den med den hermeneutiske tradition forbundne modsætning mellem forståelse og forklaring som en forhindring på vejen til en humanistisk videnskabsteori. Han vil udvikle hermeneutik som både forståelses- og forklaringsmetode. Han prøver at vise, at overgang fra dialogisk tale til tekst er en form for meningsobjektivering, der kan opfattes som model for genstanden af en hermeneutisk – både forstående og forklarende – meningsvidenskab. Det viser han gennem forskellen mellem tale- og skriftsprog og mellem situativ interaktion og handling som (praktisk) tekst. Skrift og handling som tekst er objektiveringer og derigennem nedfældninger eller fikseringer af mening. videnskabsteori-hermeneutik

9. diskurs’ 4 dimensioner (R 50-51) Diskurs (modsat sprog som system) = sprogbegivenhed – tale eller skrivning Tekst = skriftsproglig diskurs • Diskursdimensioner • diskursinstans: diskurs er realiseret tidsmæssigt og i nutid • subjekt: modsat sprog som system har diskurs et subjekt (taler, skribent) • verden: modsat sprog som tegnstruktur henviser diskurs til den verden • kommunikation: modsat sprog som kommunikationsforudsætning har diskurs en konkret adressat videnskabsteori-hermeneutik

10. talehandlingers niveauer og i hvilken udstrækning de kan ”objektiveres” i skrift/tekst • lokutionær*: udtale en meningsfuld sætning (handlingen at tale) – ”gider du at åbne døren?” • illokutionær**: realisere en bestemt handling (idet vi taler) – opfordring • perlokutionær***: realisere noget gennem en handling (ved at tale) –bevirke, at du åbner døren (R 52) *udvendiggøres i sætningen; sætningen bliver et udsagn (identisk sætningsindhold, kan godt udtrykkes i skrift); ** udvendiggøres vha. grammatiske udsagnsmodi (indikativ, imperativ, konjunktiv) + kropsudtryk (dvs. kan kun delvis udtrykkes i skrift); ***kan ikke udvendiggøres med grammatiske midler (dvs. kan ikke udtrykkes i skrift ) – den perlokutionære handling virker gennem direkte indflydelse på følelser og stemninger. videnskabsteori-hermeneutik

11. Forskel talesprog (dialog) – skriftsprog (tekst) • Tale: • Nutidig, flygtig diskurs  lokution (mening) + illokution (hensigt) + perlokution (virkning) • Subjektets mening  hensigt = (subjektiv) mening • Tilfældig, ostensiv reference  omverden, situation • Diskurs  synlig tilhører (du) • Skrift: • Nedfældet diskurs  udsagn/ noema: lokution  illokution  perlokution • Forfatterens mening  hensigt  tekstens (objektiv) mening • Universel reference  verden = fælles mening af forsk. omverdener • Diskurs  usynlig læser (publikum) videnskabsteori-hermeneutik

12. Skriftlig diskurs mangler talens para-lingvistiske og ikke-sproglige udtryksmidler Ricoeur undersøger, hvordan og i hvilken udstrækning mening kan objektiveres*. Han vil opnå en objektiv begrundet humanistisk videnskabsteori (= hermeneutik). Interpersonel kommunikationsteori undersøger, hvordan (objektiverbar) mening subjektivt kan realiseres (= fænomenologi + hermeneutik?). *I forbindelse med objektiveret (skriftligt nedfældet) mening skal fortolkningen (dvs. læseren) yde hele meningsarbejdet. (jf. R 53) videnskabsteori-hermeneutik

13. Talemening, tekstmening, sprogmening Talemening = sprogmening (semantik) + handlingsmening (pragmatik) Tekstmening = sprogmening (syntaks, tekstgrammatik, leksikon) Sprogmening = nedfældet, ”størknet”, standardiseret, systematiseret handlingsmening (jf. Wittgenstein) videnskabsteori-hermeneutik

14. Handlingers ”nedskrivning”,handlingsspor ”En handling afsætter ’spor’, den sætter sit ’mærke’, når den bidrager til fremkomsten af sådanne konfigurationer, som bliver dokumenter for den menneskelige handling.” (153) Historie som journal over menneskenes handlinger. (154) ”Takket være denne aflejring i social tid bliver de menneskelige handlinger ’institutioner’ i den betydning, at deres meninger ikke længere falder sammen med deres agenters hensigter.” (l.c.) Institution (stat, familie, undervisning, religion, m.fl.) = menneskelige handlinger, der er blevet til en varig indretning (handlingsramme) med en varig social betydning. Dokumenter = genstandsliggjorte handlingsspor (artefakta: værktøj, køretøj, påklædning, kunstværker, bøger m.fl.) videnskabsteori-hermeneutik

15. Forståelse og forklaring Forståelse opfattedes inden for hermeneutik (fx Dilthey) som elementær menneskelig evne, der ikke kan reduceres til (føres tilbage til) noget andet (156). Forståelse beror på, at man ikke kan tage fejl i det, man er bevidst om. Vi har direkte tilgang til det, der foregår i vores egen bevidsthed. Opdager vi på grund af bestemte tegn, at en anden også har bevidsthed, så kan vi prøve at sætte os i den andens sted og på den måde (per analogi: indføling, indlevelse) gætte, hvad der foregår i ham/hende. Forståelse er en subjektiv erkendelsesmetode, fordi den prøver at leve eller føle sig ind i andre subjekters bevidsthed. Den undersøger ikke objekter, men hvordan bestemte subjekter oplever bestemte objekter. Forståelse er ikke en begrundelsesmetode. Begrundelse er indirekte: man prøver at erkende/forstå noget på grund af noget andet. En sådan indirekte erkendelsesmetode kalder man forklaring. videnskabsteori-hermeneutik

16. Forklaring, forståelse Skel indført af Dilthey. If. Dilthey benytter naturvidenskaberne sig af forklaringer, idet de på baggrund af en række spredte iagttagelser konstruerer en teori om en altomfattende, årsagsbestemt natursammenhæng. Humanvidenskaberne behøver ikke gå denne omvej, men har i kraft af, at vi forstår vort eget bevidsthedsliv og vore egne kulturfrembringelser ’indefra’, en direkte tilgang til bevidsthedslivets og kulturens sammenhænge.(Lübcke 1996, 132-133) videnskabsteori-hermeneutik

17. Humanvidenskabernes metodologiske paradoks Paradokset hænger sammen med Diltheys påstand, at humanvidenskaber prøver at forstå tegn og udtryk på menneskelig bevidsthed, mens naturvidenskaber prøver at forklare empirisk observerbare objekter og hændelser. Forklaring beror på, at man gennem gentagne iagttagelser finder regelmæssige eller lovmæssige sammenhænge mellem forskellige typer af fænomener. Man inducerer (slutter) fra disse gentagne iagttagelser af sammenhængen til en generel sammenhæng eller naturlov. En sådan lov giver os mulighed at forudsige, at der under lignende omstændigheder vil ske lignende virkninger. Problemet med forståelse som videnskabelig metode er, at forståelse – forstået som ubegrundet indlevelse eller indsigt i et andet subjekts oplevelser – ikke har kriterier for at kunne skelne mellem forståelse og misforståelse. Videnskab forbindes dog netop med, at man ikke bare mener noget, men også har en grund for at mene det (kan begrunde det eller vise at det er sandt). videnskabsteori-hermeneutik

18. Det afgørende spørgsmål:forståelsens grundlag På hvilket grundlag forstår vi en meningstilkendegivelse eller et meningsudtryk og kan afgøre om vi forstår dem rigtigt eller misforstår dem? • Humanvidenskabernes metodologiske paradoks består altså i: • hvis vi vil begrunde/forklare vores forståelse, så har vi brug for et objektivt grundlag • hvis vi kun observerer bevidsthedens objektive tegn, så kan vi i bedste fald forklare regelmæssige sammenhænge mellem bestemte tegn og bestemte bevidsthedsfænomener, men ikke forstå disse. videnskabsteori-hermeneutik

19. Ricoeurs løsningsforslagfor det metodiske paradoks ”Min hypotese er den, at den slags objektivering, der rummes i diskursens status som tekst, giver et bedre svar på det problem, Dilthey har fremlagt.” (156) ”Dette svar hviler på den dialektiske karakter af forholdet mellem det at forklare og det at forstå, sådan som den virkeliggøres i læsning.” (l.c.) Dialektisk er et forhold mellem to ting, der på den ene side er forskellige, men på den anden sider hænger – på en eller anden måde – sammen eller er dele af en højere enhed. Ricoeur påstår altså, at læsning af tekster som objektiverede bevidsthedsytringer forener eller ophæver forståelse og forklaring i en højere enhed. videnskabsteori-hermeneutik

20. Tekstens objektivitet oghumanvidenskabelig forklaring Fra tekstens objektivitet ”stammer mulighed for at forklare, som på ingen måde kommer fra et andet felt, men slægter den tekstmæssige objektivitet på” (157). • Tekstens objektivitet består i • nedskrivning af meningen • meningens adskillelse fra forfatterens hensigt • udfoldelse af ikke-ostensive referencer • dens adressaters universelle spredning. (l.c.) Objektiveringsprocessen finder sted i tegnenes sfære”og medfører forklaringsprocedurer” (l.c.). videnskabsteori-hermeneutik

21. Fra forståelse til forklaring ”Adskillelsen af mening og hensigt* skaber en fuldstændig original situation, som avler forklaringens og forståelsens dialektik.” (157) *Forskel mellem leksikalsk/objektiv mening og situativ/subjektiv interpretation (R’s ’hensigt’). ’Objektiv’ er meninger – forståelse af tegn –, der ikke bare gælder for mig, men for alle brugere af et tegnsystem. Hvert sprog, der bruges af et fællesskab af sprogbrugere, råder over et objektivt forståelsesgrundlag i form af mere eller mindre fastlagte betydninger af sprogets ord – fx i form af et leksikon. Dertil kommer mere eller mindre fastlagte regler for, hvordan vi meningsfuldt kan forbinde ord i sammensatte udtryk og sætninger – fx i form af en grammatik. videnskabsteori-hermeneutik

22. Objektiv forklaringsgrundlag forsubjektiv fortolkning Et sprogs objektive meningsgrundlag (leksikon + syntaks) skal man lære gennem socialiseringen i et sprogfællesskab. Har man lært det, så kan man tage udgangspunkt i forståelsen af et ords eller udtryks leksikalske mening for at interpretere (gætte) den mhp. den helt specifikke (dialogiske eller tekstuelle) anvendelsessammenhæng. En bestemt dialog eller tekst anvender et sprogs objektive forståelsesgrundlag i forbindelse med en bestemt aktuel kontekst (dialogsituation) eller i forbindelse med bestemte tekstgenrer (rapport, fortælling, afhandling) og forfatterhensigter. Tekstlæsning eller interpretation af bevidsthedstegn i det hele taget er gætteri af tekstens eller tegnets specifikke mening på grundlag af ordenes eller tegnenes objektive (leksikalske, konventionelle) mening. Man kan altså forklare interpretationen på grundlag af denne objektive mening. videnskabsteori-hermeneutik

23. Ricoeur forbinder gætteri med begrebet forståelse og validering med begrebet forklaring (jf. R 68) Gætteri, valideringog cirkularitet Tekstlæsning eller kulturforståelse drejer sig ikke om forfatterens eller aktørens mening under skrivningsprocessen eller handlingen, men om tekstens eller handlingens mening på grundlag af et sprog-, samfunds- og kulturfællesskabs (sprog)konventioner, normer og vaner. Der findes ikke regler for rigtig gætteri, men regler for validering af gætterier.* En grundlæggende regel er, at helhed og del må hænge sammen i en interpretation. Man kan kalde det en teksts (og interpretations) indre logik. Denne er grundlag for forståelsens cirkularitet: delene må give mening for helheden og helheden for delene. En meningshelhed er mere end kun summen af delenes meninger. videnskabsteori-hermeneutik

24. *Kants ”Kritik der Urteilskraft” lægger fundamentet for en holistisk valideringslogik(R 64) humanistisk validerings logik Ifølge Ricoeur er tekst-fortolkningslogikken en holistisk,kvalitativ sandsynlighedslogik* hhv. valideringslogik (R 66). Fortolkning er valideret gætteri. Den begrundes i en samling indicier(jf. R 66) og kan ”sammenlignes med lovfortolkningens juridiske procedurer” (R 65). Grund for denne særegne logik er tekstens (og andre meningsbæreres) holistiskekarakter (jf. slide 22). ”Gætteri og validering står i cirkelforbindelse med hinanden.” (R 66). Valideringslogikkens (fortolkningslogikkens) falsifikationskriterium: en god fortolkning må være mere sandsynlig end rivaliserende fortolkninger. videnskabsteori-hermeneutik

25. Tekst som begrænset felt afmeningskonstruktioner ”Konkluderende kan man sige, at selv om det er sandt, at der altid findes mere end en enkelt måde at konstruere en tekst på, så er det ikke sandt, at alle tolkninger er ligeværdige og hænger sammen med en slags tommelfingerregel. Teksten er et begrænset felt af mulige konstruktioner.” (160) videnskabsteori-hermeneutik

26. Fra forklaring til forståelse Med udgangspunkt i semiologien (almen tegnlære) ”bliver det muligt at behandle tekster i overensstemmelse med de elementære regler, som lingvistikken med held har anvendt på de elementære tegnsystemer, der danner grundlag for sprogets anvendelse” (163). Der findes altså et generelt forklaringsgrundlag for tegnbrug – Ricoeur henviser her til strukturalismen –, der danner en abstrakt forståelsesbasis (dybdesemantik). At forstå en tekst er at interpretere dens dybdebetydning mhp. en mulig verden. Det er en bevægelse fra mening – realiseret i tekstens struktursammenhæng – til reference (jf. 165). videnskabsteori-hermeneutik

27. Øvelse: forståelse-fortolkning I gruppe: undersøg efterfølgende øvelsestekst mhp. tekstforståelsen (leksikalsk, syntaktisk, tekstuel) og prøv at fortolke tekstens mening. videnskabsteori-hermeneutik

28. Øvelsestekst(Jorge Luis Borges) Elvira de Alvear Alting havde hun, og langsomt blev hun forladt af alting. Vi har set hende væbnet med skønhed. Morgenen og den hede middag viste dem, fra deres højdepunkt, de smukke riger på jorden. Aftenen udviskede dem. Stjernernes gunst (det uendelige og allestedsnærværende net af årsager) gav hende den lykke at ophæve afstande som med arabernes magiske tæppe og at forene begær og besiddelse; og digtets gave, som forvandler virkelige smerter til en musik, til en lyd, til et symbol, og en lidenskab, og i blodet havde hun slaget ved Ituzaingó, og vægten af laurbær og nydelsen ved at fortabe sig i tidens urolige strøm (dens flod og labyrint) og aftenens langsomme farver . Alle disse ting forlod hende, bortset fra en. Hendes generøse venlighed fulgte hende til rejsens ende, længere end galskaben og formørkelsen, nærmest som en engel. Det første, jeg for mange år siden så hos Elvira, var smilet, og det var også det sidste. videnskabsteori-hermeneutik