230 likes | 385 Views
Literaciteter i indskolingen. Den store udfordring er at få organi-seret sig så alle børn kan være med og har mulighed for at bidrage med deres erfaringer og ressourcer, samtidig med at man lærer børnene de ting der er vigtige at lære. Indhold.
E N D
Literaciteter i indskolingen Den store udfordring er at få organi-seret sig så alle børn kan være med og har mulighed for at bidrage med deres erfaringer og ressourcer, samtidig med at man lærer børnene de ting der er vigtige at lære
Indhold • Skriftsproglige hændelser i indskolingen: Små børns literaciteter • Skolen i samfundet • Cases: At få øje – og ord – på skriftsproglige dimensioner. At ”fange” og anerkende hverdagens magic moments • Tænke anderledes – gøre anderledes? • Anbefalinger
SKRIFTSPROG NOGET MAN KAN? DELTAGE I??
Skolen i samfundet? Kampmann, 2003; Jensen, 2005; Borstrøm & Petersen, 2000; Rhedding-Jones 2007; Rasmussen, 2007; Noddings, 2007 • Fremherskende tendenser: Pædagogisk overlegne >< forvaltningsmæssigt effektive? Blandinger!? • Accountability • Individuelt læringssyn • Elevplaner • Kundskaber og færdigheder • Konkurrence – benchmarking • Skema; fag og tidsinddelt • Fælles mål, faghæfter • Den første læseundervisning • Læsning = Afkodning x Forståelse • Knække ”koden” – og børnene glæder sig!
Skræmmekampagne (Den Sorte) Indskoling Børnehave Børn laver TV-nyheder Bordteater Fantasiskrivning, hemmelige tegn Kan du læse i din lydrette læsebog? Kan du skrive ord på de tomme pladser i din arbejdsbog? Skattekort Leg med læse- skrivematerialer Mad, menu og bordkort Leg som deltagelse i fælles fortælling Læseundervisning, dansk Læseforberedende aktiviteter
Historien om en tyv Andreas læser højt for sine klassekammerater.
Tegn på skriftsproglige dispositioner • Indikatorer • Andreas fortæller en delvist hjemmedigtet historie, læser "legelæsning" og er opmærksom på læseretningen. Historien er kendt, så i en vis udstrækning genfortæller Andreas den. Han viser interesse for bøger, er opmærksom på narrative strukturer (plot, osv.) og ”læser” billederne
Identitet Bruner, 2005; Gee, 1996, 2001; Vygotsky 1978, 1995; Razfar & Gutiérrez, 2003; Street, 1995 Påstand (FolkePædagogisk): Sprogpædagogik – herunder den tidlige skrivedidaktik – er primært et spørgsmål om at formidle og træne bestemte færdigheder og kundskaber. Betingelse: Færdigheder Ιidentitet Påstand (SocioKulturel): Hvem du (føler du) er har afgørende indflydelse på hvad du er villig, parat og i stand til. Betingelse: færditeter
Højtlæsning af påskeæslet Mia har smagt vinen i kirken – og den smager ikke af blod!
Indikatorer • udtrykker sig om meninger og oplevelser, lytter interesseret til højtlæsning, genfortæller og/eller undrer sig over en historie • Hvad kunne det næste være? Mia kunne tegne en tegning, der passer til teksten eller sammen med andre dramatisere teksten – evt. skrive et lille manuskript. Besøg til den lokale kirke.
Deltagelse Bruner, 2005; Gee, 1996, 2001; Vygotsky 1978; Razfar & Gutiérrez, 2003; Street, 1995; Morrow & Gambrell, 2006 Påstand (FolkePædagogisk):Skriftsprog er – hvis man zoomer tilstrækkeligt langt ind – et spørgsmål om individuelt forbrug og produktion af symboler og tegn. Dette bør pædagogikken afspejle Betingelse: Individ ΙKultur Påstand (Sociokulturel):Ikke spørgsmål om zoom, men om perspektiv:Tale- og skriftsprog er forankret i deltagelse og meningssøgende udveksling. Dette bør pædagogikken afspejle. Betingelse: kultivid
Det store røveri i Balskøbing Et fælles univers i fantasi, pap og bogstaver
Indikatorer • udtrykker sig om f.eks. meninger, oplevelser, billeder eller tekst, fortæller egne historier, formulerer spørgsmål og argumenter, refererer til forhold i omgivelserne, er opmærksom på/opslugt af højtlæsning, og egen rolle heri
Tale og skrift Besnier, 1988; Kjertmann, 2004; Gee, 1996, 2001; Street, 1995; Vejleskov 2004; Falkenberg, 2000; Hagtvet, 2004 Påstand: Tale er mere spontant, interaktivt og mindre komplekst end skrift. Tale kommer ”af sig selv”, men skriftsprogstilegnelse kræver en særlig pædagogisk systematik. Præmis: Tale ΙSkrift Påstand (SocioKulturel): Spontanitet, interaktivitet og kompleksitet er kvaliteter ved de genrer / den kontekst der kommunikeres i. Præmis: Trift
Sammenfatning Dahlberg, Pence & Moss2007; Gee 1995, Street, 1995; Braaten 2002 • Skriftsprog i indskolingen er at knække koder i læse- og arbejdsbøger – og meget mere! • Skriftsprog uden kontekst? Skakbræt uden de hvide tern? • Færditeter, kultividog trift– sociokulturelle udfordringer til læse- og skriveaktiviteter i overgangspædagogik • Rekonceptualisering: • Læringsudbytte (hvad har du lært i dag?) fælles, meningsfuld oplevelse • Læse- og skriveaktiviteter: Mere end individuel tilegnelse af kundskaber og færdigheder literaciteter
Små børns literaciteter Street, 1995; UNESCO, 2004 • Literaciteter: Sociale, skriftsproglige hændelser • noget man skaber sammen, deltager i, går ind- og ud af… • IKKE noget man har, kan få, tilegne sig eller mangle! • ikke det eneste perspektiv – men et meningsfuldt, inkluderende perspektiv!
Ideal Indskoling Børnehave Børn laver TV-nyheder Højtlæsning, dialogisk Bordteater Bruge multimedier Skabe fælles historier til web, det lokale bibliotek, m.m Mad, menu og bordkort Skattekort Fantasiskrivning, hemmelige tegn Leg med læse- skrivematerialer Bruge skolematerialer, læse- og arbejdsbøger Værksteder Leg som deltagelse i fælles fortælling Literacitetsskabende aktiviteter Læseundervisning, dansk Læseforberedende aktiviteter
Realiteter Dahlberg, Moss & Pence, 2007; Amrein & Berliner, 2003; Carr, 2005 • Hvad er godt? – Hvad kan måles? • Pædagogisk/didaktisk ramme – evaluering • Multiple choicetestingleadsto multiple choiceteaching • Læs-og-forstå evaluering fører til læs-og-forstå undervisning? • IL Basis, nonsensord?! • Offensivt, konstruktivt bud: EASE: Læringshistorier – tilpasset skriftsprog, dokumenterer literaciteter i overgangen fra dagtilbud til skole. • Brodere på alternativer – i modvind • Flere parallelle perspektiver sameksisterer!
Literacitetsfremmende aktiviteter Broström, Holm & Schytte, 2006; Falkenberg, 2000; Morrow & Gambrell, 2001; NAEYC, 1998 • skab sprækker • Historieroulette (hilsen fra fortælleterningerne) • Oplæsning (genre), illustrere, dramatisere, skrive, udgive(!?) • Storyline (hilsen fra rammelegen) • emne/tema, skabe univers gennem drama, materielt design, skrift, etc • Dialogisk, interaktiv oplæsning • etc...
Brobygningsnetværk Broström, 2001; Broström & Schytte, 2004 • Det tværprofessionelle samarbejde • Afdramatisering • Faglig sparring / inspiration • Personfaktoren • Form og indhold • Brobygningskanon? • Rød tråd i aktiviteter/mål? • Arrangementer, før og efter overgangen. • Kontinuitet i pædagogikken!
Bred praksis – bred evaluering • Gør-det-selv: Dokumentation i et overgangsperspektiv! • Læringshistorier, port folio, kasser, etc… • At være bevidst om sin pædagogiske dagsorden – og bruge nogle briller der kan se spor af denne dagsorden i praksis.
Vil du vide mere? Husk at skrive dig på mail-listen inden du går!