Chapter 9 - Liabilities

1. Chapter 9 - Liabilities 1. Forstå regnskabsprincipper i relation til forpligtelser, herunder a) overordnede definitioner og indregning b) eventualforpligtelser c) hensatte forpligtelser d) værdiansættelse og e) klassifikation 2. Kende eks. på kortfristet gæld 3. Forstå behandlingen af langfristet gæld, herunder a) karakteristika ved langfristet gæld b) pantebreve og c) langfristet gæld hvor der ikke eksplicit er beregnet rente d) obligationslån herunder forstå behandlingen af kurstab-/overkurs og forskel mellem nominel rentefodsmetode og effektive (interne) rentefodsmetode

2. Definition af gældspost • En gældspost er en nuværende forpligtelse for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer

3. Definition af gældspost operationaliseret En forpligtelse opfylder definition på gæld, når følgende tre krav er opfyldt: 1. Det er sandsynligt, at der i fremtiden vil være et forbrug af ressourcer 2. Der er lille eller ingen mulighed for at undgå at afvikle forpligtelsen 3. Transaktionen/hændelsen, der afstedkommer forpligtelsen, er allerede indtruffet. Et gensidigt løfte eller en kontrakt til senere opfyldelse er ikke en forpligtelse som følge af punkt tre. Eksempel: En kunde har iflølge en kontrakt forpligtet sig til at betale x kr. for nogle varer samtidig med, at en virksomhed har forpligtet sig til at levere varerne på en bestemt dato. Begge parter har således opnået nogle rettigheder/forpligtelser. Disse betragtes dog ikke som aktiver hhv. gæld.

4. Konstruktiv forpligtelse • En konstruktiv forpligtelse er en forpligtelse, der opstår: • Når virksomheden gennem sin handlemåde har givet udtryk for, at den påtager sig bestemte forpligtelser og • virksomheden herved har skabt en berettiget forventning hos tredjemand om at ville afvikle disse forpligtelser • Eks.: En Mercedes hopper ikke over elge. Da Mercedes A-klasse i testkørsler gav mystiske hop ved undvigemanøvrer ~ Mercedes forretningskutyme => forventning hos kunderne om udbedring • Eks.: Lovgivningen kræver 2 års garanti, virks. rep. Frivilligt/per konduite visse ting efter dette tidspunkt

5. Gæld Gæld • forpligtelse til at betale bestemte pengebeløb på bestemt tidspunkt/på bestemte tidspunkter eller inden for en vis frist - eller beløb på bestemte vilkår mht. forrentning. • Forpligtelse til at levere vare/ydelse for et aftalt pengebeløb inden en vis frist uden at få betaling for det ved leveringen - fordi kunden allerede har betalt (forudbetalinger fra kunder) Eksempler: Varekreditorer, kreditforeningsslån, banklån, forudbetalinger fra kunder.

6. Hensatte forpligtelser • ÅRL´s definitionsafsnit: • Hensatte forpligtelser: • Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. • Uvisheden om beløbenes størrelse må ikke blive for stor, for så kommer man i karambolage med indregningskriteriet om pålidelig opgørelse. Der skal kunne anlægges rimeligt pålidelige skøn for beløb/nutidsværdi (mens tidsskøn godt kan være mere usikre). • Der indregnes alene de forpligtelser over for andre, som består på balancedagen, men ikke forpligtelser, der vedrører fremtidige aktiviteter som f.eks. fremtidigt jubilæum. • Eks.: garantiforpligtelser, pensioner til direktører, kautions-forpligtelser, som vurderes at blive aktuel, Mercedes-eksemplet

7. Eventualforpligtelser • En eventualforpligtelse er: • et forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre et træk på virksomhedens øko-nomiske ressourcer, men hvor forpligtelsens eksistens først kan be-kræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller • en pligt, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller • en forpligtelse, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed

8. Eventualforpligtelser • Eventualforpligtelser er potentiel gæld! • Eventualforpligtelser kan udvikle sig på en anden måde end forventet, og det skal derfor løbende vurderes, om træk på virksomhedens økonomiske ressourcer er blevet sandsynligt • Bliver et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer sandsynligt, og kan beløbet opgøres pålideligt, indregnes en hensættelse i årsregnskabet i det regnskabsår, hvor ændringen i sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer indtræffer

9. Klassificering af forpligtelser ud fra graden af sikkerhed more certain less certain Not generally recognized as accounting liabilities Recognized as accounting liabilities

10. Værdiansættelse • Som hovedregel optages gæld og hensættelser til nutidsværdien af de fremtidige betalinger, der skal erlægges for at opfylde en given for-pligtelse • Nutidsværdien beregnes som de fremtidige nominelle betalinger tilbagediskonteret med en intern rentefod fastsat ud fra den enkelte virksomheds forhold. Fx: skal en virksomhed betale 100 kr. om et år, da vil den beløbsmæssige forpligtelse være mindre i dag alt efter, hvilken rentefod der anvendes • Kortfristede forpligtelser tilbagediskonteres som oftest ikke, da den beløbsmæssige forskel som følge af den korte tidsperiode typisk vil være ganske uvæsentlig

11. Værdiansættelse • Driftsbestemt gæld/forpligtelser opgøres til amortiseret kostpris, dvs. nutidsværdien opgøres ud ud fra den rentefod, som konstateredes, dengang gælden opstod. Kortfristet gæld uden nominel rentefod tilbagediskonteres normalt ikke pga. uvæsentlighed. • Handelsbeholdnings-gæld/forpligtelser opgøres til markedspris, evt. beregnet markedspris, dvs. nutidsværdi beregnet ud fra aktuel rentefod for den pågældende forpligtelse

12. Klassifikation • Forpligtelser grupperes under kortfristede og langfristede for-pligtelser • Kortfristet: Forpligtelser der forfalder inden for et år • Langfristet: Forpligtelser der forfalder efter et år eller mere • Forpligtelser der løbende afdrages på (fx pantebreve/ realkreditlån) opdeles i en kortfristet henholdsvis langfristet del, dvs. den del der forfalder til betaling indenfor det næste år betragtes som kortfristet gæld, mens resten opføres som langfristet gæld • I Danmark er der pligt til at specificere gæld, som forfalder efter 5 år (gøres i noterne).

13. Kortfristet gæld Eksempler på kortfristet gæld: 1. Forudbetaling fra kunder (fx abonnementer/ entreprisekontrakter, såfremt betalingen vedrører endnu ikke udført arbejde. Ellers foretages der modreg- ning i aktivposten “Igangværende arbejder”  undtagelse fra hovedreglen i ÅRL om ikke at modregne, dog skal det ske åbent/synligt) 2. Varekreditorer 3. Selskabsskat 4. Anden gæld (fx skyldige renter, løn, feriepenge, ATP, A-skat, moms, vand, varme, el, produktgarantier forudsat garantiperioden udløber inden for et år mm.) 5. Periodeafgrænsningsposter (fx lejer der har forudbetalt husleje, dvs. indgåede indtægter som vedrører det efterfølgende år) 6. Udbytte 7. Kreditinstitutter (bankgæld, realkreditlån og øvrig langfristet gæld, der forfalder inden for et år) 8. En kassekredit placeres oftes under kortfristet gæld, da banken normalt vil kunne opsige en sådan kredit med kort varsel

14. Langfristet gæld • Eksempler på langfristet gæld • Obligationslån • Konvertible gældsbreve (gæld der senere kan konverteres til selskabskapital) • Udbyttegivende gældsbreve (gæld hvor renten er overskudsafhængig) • Kreditinstitutter (prioritetsgæld/bankgæld mm.)

15. Karakteristika ved langfristet gæld • Kortfristet gæld tilbagebetales typisk ad én omgang, i mod-sætning til langfristet gæld der typisk tilbagebetales via en række afdrag • Endvidere er langfristet gæld som hovedregel opført til nutidsværdien af de fremtidige tilbagebetalinger • Der skelnes mellem afdrag og rente, der tilsammen udgør en ydelse • Oftest er de fremtidige afdrag og rente anført i lånekontrakten. Hvis ikke vil rentebeløbet kunne beregnes via den interne rentefods metode

16. Pantebreve • Pantebreve følger regnskabsprincipperne for langfristede gældsforpligtelser • Ved optagelse af lånet debiteres likvider, og den langfristede gæld krediteres. Gælden optages til nutidsværdien af de fremtidige betalinger • Efterhånden som der betales af på pantebrevet, krediteres likvider, og den langfristede gæld (afdragsdelen) samt renteudgifter (rentedelen) debiteres

17. Langfristet gæld, ingen eksplicit rente • Nogle kontrakter angiver ikke renter eksplicit, i stedet er renten inkluderet i købsprisen • US GAAP (og snart DK GAAP) kræver, at langfristet gæld optages til nutidsværdi, og at tilbagebetalingerne opdeles i afdrag og rente • Er renten ikke opgivet, beregnes den ud fra nutidsværdimetoden, herunder de kendte tilbagebetalinger samt • et estimat på markedsværdien (= nutidsværdien) eller • et estimat på rentesatsen for lignende gældsposter

18. Obligationslån er pantebrevsgæld • I DK er de to mest anvendte hovedtyper af obligationslån: • 1. Lån med fast nominel rente (med højere effektiv rente) • 2. Lån med variabel rente (med løbende, oftest årlig, regulering) • Der betales løbende en påtrykt rente på et obligationslån. Rentesatsen fastsættes ved obligationens udstedelse og benævnes pålydende rente eller nominel rente, men på lån med fast rente er den reelle rente oftest højere, fordi låneprovenuet er lavere end den nominelle gæld (“hovedstolen”) • Både ydelse og afdrag kan have meget forskellig tidsprofil afhængigt af lånetype (annuitetslån, serielån osv.). • På låneoptagelsestidspunktet bestemmes den effektive rente som den interne rente, der giver lighed mellem udbetalt låneprovenu og den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige betalinger/ydelser= nominelle betalinger af rente , afdrag og administrationsbidrag

19. Obligationslån - under- eller overkurs • Kursen på en obligation bestemmes af obligationens pålydende rente i forhold til markedsrenten. Det er derfor almindeligt, at en obliga-tion handles til en kurs forskellig fra kurs 100, selv kort tid efter den er udstedt • Er obligationens pålydende rente større end markedsrenten, vil kursen på udstedelsestidspunktet overstige 100, dvs. obligationen er handlet til overkurs (investor er tilfreds med et afkast, der er lavere end den pålydende rente) • Er den pålydende rente derimod mindre end markedsrenten, er kursen på udstedelsestidspunktet under 100, dvs. obligationen er handlet til underkurs • Obligationsudsteder vil således oftest modtage et beløb, der er større eller mindre end den pålydende værdi • Den effektive rente vil derfor være forskellig fra den pålydende, når kursen afviger fra pari

20. Obligationslån - behandling af under- eller overkurs To måder at behandle kurstab/overkurs: 1. Nominelle metode 2. Amortiseret kostpris Ad 1: Nominelle metode: kurstabet/overkursen behandles separat. Nominel rente anvendes på nominel gæld (metoden ikke længere tilladt i Danmark) Ad 2: Amortiseret kostpris: kurstabet/overkursen amortiseres over gældens løbetid sammen med renten ved at anvende effektiv rente på beregnet restgæld (nutidsværdi af resterende betalinger ved brug af den effektive/interne rentesats)

21. Obligationslån - Lovkrav ÅRL §37 Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris: ..3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. 1. (gæld der er ”handelsbeholdning”)

22. Obligationslån – amortiseret kostpris To måder at beregne amortiseret kostpris på: • Effektiv rentefods metode • Afskrivning af under/overkurs Ad 1)Effektive rentefods metode: kurstabs-beløbet ( tabet i forhold til kurs 100) amortiseres over gældens løbetid via en beregning af effektive renteomkostninger: Effektiv rentefod gange beregnet (”effektiv”) restgæld ved terminens begyndelse (= nutidsværdi af resterende betalinger ved brug af den effektive/interne rentesats) Ad 2) Kurstabet opfattes som et ”selvstændigt” fradrag til gælden, der afskrives løbende (dvs. systematisk reduceres) over lånets løbetid (approksimation af eff. rentefods metode)

23. Obligationslån – amortiseret kostpris Årsregnskabsloven definitionsafsnit: • Amortiseret kostpris: • Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag, 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger LOVEN TAGER IKKE STILLING TIL BEREGNINGSMETODE – EFF. RENTEFODS METODE BLIVER NOK MEST UDBREDT.

24. Obligationslån -- behandling af under- eller overkurs ved eff.rentefodsmetode • Renteomkostningen i resultatopgørelsen vil svare til den effektive rente på tidspunktet for obligationens udstedelse gange obligationsrestgælden primo renteperioden. • Obligationslånet opføres i balancen til nutidsværdien af de fremtidige betalinger beregnet ud fra den effektive rentesats/rentefod, der blev beregnet på tidspunktet for obligationens udstedelse. • Den ”effektive” restgæld, der vises i balancen, vil over tiden nærme sig den nominelle gæld, når man nærmer sig udløbstidspunktet. Hen mod udløbstidspunktet er nominel og effektiv restgæld næsten lige store.