Chapter 10 - liabilities (fortsat)

1. Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabs-mæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af begge typer 2. Omkring udskudt skat kunne følgende • Forstå at skat blot er en omkostning i årsregnskabet • Forstå forskellen mellem tidsmæssige afvigelser (res.opg.orienteret begreb) og midlertidige forskelle (balanceorienteret begreb) • Forstå forskellen mellem permanente afvigelser og tidsmæssige afvigelser • Forstå udtrykket ”skattepligtigt årsregnskabsresultat” og forstå forskellen til skattepligtigt resultat. • Forstå forskellen mellem skyldig skat metoden og udskudt skat metoden, herunder forstå at vi afsætter udskudt skat af de midlertidige forskelle (tidsmæssige afvigelser) • Forstå hvor skatteposterne optræder i årsregnskabet • Forstå forskellen mellem de to opgørelsesmetoder for udskudt skat: Gældsmetoden og udskydelsesmetoden • Forstå Årsregnskabslovens regler om skat i regnskabet 3. Kende til grundlæggende regnskabsmæssige forhold om derivater og hedging

2. 1. Leasing • Virksomheder kan ofte lease aktiver fremfor at købe dem • En ægte leasingkontrakt vil give leasingtageren (den som betaler for brug af aktivet) fleksibilitet • Visse leasingaftaler er så ufleksible, at de stort set minder om et køb. De kan være ikke-annullerbare, langfristede og pålægge leasingtageren samtlige omkostninger ved brug af aktivet • Privat billeasing (alm. i USA) er typisk så restriktiv, at den økonomiske realitet svarer til køb • En ægte billeasing ville mere svare til at leje en bil

3. 1. Leasing - (Fortsat) - Fin. leasing • Hvis en leasingaftale er skruet sådan sammen, at den i bund og grund svarer til et køb på afbetaling, så bør den ud fra indhold fremfor formalia også behandles som køb i regnskabet. Ellers ville der være tale om en form for off-balance sheet finansiering • Under visse betingelser kapitaliseres leasingaftaler derfor i leasingtagers regnskab (kaldet finansiel leasing) • Kapitalisering betyder at indarbejde leasingaftalen som om den var et køb, dvs. registrere såvel et aktiv som en forpligtelse • Som ved et køb afskrives aktivet, ogleasingforpligtelsen forrentes og afdrages

4. 1. Leasing (Fortsat) - operationel leasing • Hvis leasingaftalen ikke minder om et køb, behandles den som en “ægte” leasingaftale (kaldet operationel leasing) • I dette tilfælde behandles leasingbetalingerne som periode-omkostninger når de betales - naturligvis periodiserede • Der registreres ikke noget aktiv eller langfristet forpligtelse som ved finansiel leasing

5. 1. Leasing (Fortsat) -- Kriterier (USA!) • US GAAP kræver kapitalisering hvis blot et af følgende kriterier er opfyldt: 1. Overførsel af ejd.ret ved udløb af leasingperiode 2. Aftalen indeholder fordelagtig køberet 3. Leasingaftalen løber over 75% af akt. brugstid (“life”) 4. PV af leasingbetalinger udgør 90% af fair markedsværdi (handelsværdi) • Hvis ledelsen ønsker aftalen som operationel leasing laver de vilkårene så alle fire kriterier undgås • I så fald vurderes den sidste bet. (90% af fair markedsværdi) som den mest restriktive/sværeste at komme udenom

6. 1. Leasing -- Regnskabsmæs. behandling • Operationel leasing eller ægte leasing: • Hverken det leasede aktiv eller leasingforpligtelsen indarbejdes i regnskabet • Leasing omkostning registreres når leasingbetalingerne foretages (periodiseret hvis betaling ikke falder sammen med regnskabsafslutningen) • Finansiel leasing: • Både et leasingaktiv og en leasingforpligtelse indarbejdes i balancen til nutidsværdien af de aftalte leasingydelser • Når der foretages betalinger eller beløb periodiseres: • Aktivet afskrives - Gælden amortiseres

7. 2. Skyldig skat og Udskudt skat • Regnskabsvejledning 14 afs. 17: • Skat betales af virksomhedens skattepligtige indkomst, der opgøres på grundlag af reglerne i skattelovgivnin-gen. Disse regler indebærer, at virksomheden inden for visse rammer kan vælge at fremrykke eller udskyde indkomster og fradrag og dermed sine skattebetalinger

8. 2. Skyldig skat og Udskudt skat • § 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat. • I årsregnskabet opgøres det regnskabsmæssige resultat før skat på grundlag af den af virksomheden valgte regnskabspraksis => Ofte forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier/resultat

9. 2. Skyldig skat og Udskudt skat • Årsager til forskellen: • Permanente afvigelser • Tidsmæssige afvigelser

10. 2. Skyldig skat og Udskudt skat • Permanente afvigelser: • En forskel mellem årsregnskabets resultat og skatteregnskabets resultat, som skyldes at visse indtægter/omkostninger kun indgår i et af regnskaberne • De vil altså aldrig indgå i det andet regnskab • Hvis der ikke fandtes permanente afvigelser, ville summen af skattepligtig indkomst være lig summen af årsregnskabets resultater før skat.

11. 2. Skyldig skat og Udskudt skat • Tidsmæssige afvigelser: • Afvigelser mellem årsregnskabets resultat og skatteregnskabets resultat, som skyldes at visse ind-tægter/omkostninger, der samlet medtages i begge regnskaber med lige store beløb, indregnes på forskellige tidspunkter i de to regnskaber • Tidsmæssige forskelle vil over virksomhedens levetid være lig 0.

12. 2. Skyldig skat og Udskudt skat Skat i årsregnskabet Matching af skatteomkostning med tilhørerende indtægt Skat som en periodeomkostning (skyldig skat)

13. 2. Skat som en periodeomkostning(skyldig skat metoden) • Skat i resultatopgørelsen udgør de skattebetalinger, • der skal foretages som følge af periodens • skattepligtige indkomst • Skyldig skat (det beløb, der skal betales til • skattevæsnet som følge af periodens skattepligtige • indkomst) afsættes under forpligtelser indtil • betalingen foretages • Udskudt skat oplyses i en note • METODEN IKKE LÆNGERE TILLADT.

14. 2. Periodisering af skat (udskudt skat metoden) • Regnskabsvejledning 14 afs. 20: • Det er i overensstemmelse med de grundlæggende • regnskabsprincipper at foretage en periodisering • af virksomhedens skatteudgifter og -indtægter, • således at en transaktion eller begivenhed • og den heraf afledte skatteeffekt påvirker årets • resultat og egenkapitalen i samme år • Dvs. har man i et år store driftsøkonomiske indtægter, bør den tilhørende (store) skat være med som en omkostning

15. 2. Udskudt skat metoden Beregnet skat (af regnskabsresultatet): Årsregnskabets overskud før skat - Indtægter i årsregnskabet, som aldrig skal indgå i skatteregnskabet (ikke skattepligtige indtægter) + Omkostninger i årsregnskabet, som aldrig skal indgå i skatteregnskabet (ikke fradragsberettigede omkostninger) - Fradrag i årets skattepligtige indkomst, som aldrig skal indgå i årsregnskabet (skattemæssige reguleringsfradrag) ”Skattepligtigt årsregnskabsresultat” = Den del af årsregnskabets resultat der på et eller andet tidspunkt skal betales skat af

16. 2. Udskudt skat metoden ”Skattepligtigt årsregnskabsresultat” * Skattesats = Beregnet skat Ændring i udskudt skat Skyldig skat Forskellen mellem skat for perioden beregnet efter den skatte- pligtige indkomst og beregnet skat Den del af den beregnede skat, der svarer til den skat der skal betales på baggrund af periodens skattepligtige indkomst

17. 2. Udskudt skat metoden • Sammenhængen mellem ”skattepligtigt årsregnskabsresultat” og skattepligtig indkomst: Skattepligtigt årsregnskabsresultat” +/- Tidsmæssige afvigelser = Skattepligtig indkomst

18. 2. Udskudte skatteaktiver • RV 14 afsnit 53: • Udskudte skatteaktiver skal indregnes med den værdi, de forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller ved udligning i skat af fremtidig indtjening

19. 2. Balanceorienteret tilgang til udskudt skat • Ved balanceorienteret tilgang fokuseres på værdierne i balancen i årsregnskabet og i skatteregnskabet • De midlertidige forskelle opgøres • Midlertidig forskel er forskellen mellem den regnskabs-mæssige værdi og den skattemæssige værdi • Skattesats x midlertidige forskelle giver saldoen på udskudt skat • Kan både være udskudt skatteforpligtelse, hvilket er typisk og udskudt skatteaktiv

20. 2. Balanceorienteret tilgang til udskudt skat • Skattepligtige midlertidige forskelle medfører udskudt skatteforpligtelse og opstår: • Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er højere end den skattemæssige værdi • Eks. Hvis en maskine blev realiseret til bogført værdi ville det udløse skat, hvis bogført værdi > skattemæssig værdi - der ville være en skattepligtig fortjeneste • Når den skattemæssige værdi af en forpligtelse er højere end den regnskabsmæssige værdi

21. 2. Balanceorienteret tilgang til udskudt skat • Eks. På skattepligtige midlertidige forskelle: • Anlægsaktiver afskrives langsommere regnskabsmæssigt end skattemæssigt • Der foretages skattemæssig nedskrivning på eller fradrag af regnskabsmæssigt aktiverede udgifter • En indtægt føres i resultatopgørelsen, før den indgår i den skattepligtige indkomst • Et aktiv opskrives regnskabsmæssigt, uden at den skattemæssige værdi ændres tilsvarende

22. 2. Balanceorienteret tilgang til udskudt skat • Fradragsberettigede midlertidige forskelle medfører udskudt skatteaktiv og opstår: • Når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er lavere end den skattemæssige værdi • Når den skattemæssige værdi af en forpligtelse er lavere end den regnskabsmæssige

23. 2. Balanceorienteret tilgang til udskudt skat • Antag at der netto er skattepligtige midlertidige forskelle ~ udskudt forpligtelse under hensættelser • Midlertidige forskelle x skattesats giver saldoen på hensættelse til udskudt skat • Årets beregnede skat i resultatopgørelsen = skyldig skat + stigning i udskudt skat fra primo til ultimo • I langt de fleste tilfælde vil balanceorienteret metode give samme udskudte skat som den resultatopgørelse orienterede

24. 2. Opgørelse af udskudt skat • Ved opgørelse af udskudt skat anvendes den skatteprocent, som forventes at være gældende for de midlertidige forskelle i de regnskabsår, hvori de forventes udlignet, baseret på de skatteregler og de skatteprocenter, der er vedtaget eller i realiteten vedtaget inden regnskabsårets udløb

25. 3. Derivater (afledte fin. instrumenter) • Virksomhederne møder mange risici når de driver forretning: 1. Riskoen for at kunder stopper med at købe virksomhedens produkter og tjenesteydelser 2. Risikoen for at råmaterialer som bruges i produktionen stiger i pris efter at virksomheden bindende har forpligtet sig til at sælge til en fast pris 3. Risikoen for at valutakurser ændrer sig efter at virksomheden har indgået aftaler for faste beløb i udenlandsk valuta 4. Risikoen for at rentesatser vil ændre sig 5. Risikoen for at ansatte siger op eller pensioneres

26. 3. Derivater (forts.) • Virksomheden kan anskaffe derivater, som kan bruges til spekulation og sikring (hedging) • Der skelnes mellem sikring af en post, som er udsat for en risiko for ændringer i markeds værdi (“fair-value-hedge) og sikring af en post som er udsat for risiko for at penge-strømmene vil ændre sig (“cash-flow-hedge”) • Eks. Fair-value hedge: sikring af et tilgodehavende i DEM der skal betales om 3 mdr. f.eks. ved at sælge beløbet via en terminskontrakt • Eks. Cash-flow-hedge: sikring af et variabelt forrentet lån f.eks. ved en renteswap. Da lånet er variabelt, vil kurs-værdien altid = kurs 100, dvs. ingen markedskurs risiko

27. 3. Derivater (forts.) • Den regnskabsmæssige behandling er internationalt på vej mod (ultrakort): • Derivater værdiansættes til markedspris • Ved spekulation føres værdiændring i resultatopgørelsen • Ved fair-value hedging føres værdiændring på såvel det sikrede som derivatet i resultatopgørelsen => matching og evt. ineffektivitet i sikringen vil straks vise sig • Ved cash-flow hedging føres værdiændringen på derivatet på egenkapitalen indtil den sikrede post realiseres. På dette tidspunkt føres værdiændringen på derivatet også i resultatopgørelsen => matching