G ye Thorn Svendsen Programleder PMTO

1.  G�ye Thorn Svendsen Programleder PMTO/PALS

2. B�rn i adf�rdsproblemer

3. Og de vidste ikke, hvad de gjorde �. �I Danmark er vi tiln�rmelsesvis metode forskr�kkede. Vi skal helst opfinde det hele selv � men vi ved stort set ikke, hvad vi laver, og hvad der kommer ud af det.� B�rn og Ungechef J�rgen Kyed, Faaborg Kommune (7.12.2005) - Hvorfor�vil Servicestyrelsen�gerne udvikle og udbrede evidensbaserede indsatser? Vi har pligt til at unders�ge hvilken effekt den behandling vi laver har for b�rn, unge og deres familier. Vi ved faktisk ikke om de indsatser vi levere er skadelige for familierne p� langt sigt � med mindre vi er nysgerrige nok til at unders�ge det. Ny forskning peger p� at vi i Skandinavien kun lykkes med 10 pct. at vores d�gninstitutionsanbringelser. Nogle institutioner lykkes dog med 40 � 60 pct. af deres anbringelser og det som karakteriserer disse institutioner er at de har en beskrevet metode de arbejder efter (det er et forskningsstudie som Per Sch�ller ofte referer men jeg har ikke referencen � pr�ver at unders�ge den). - Hvorfor�vil Servicestyrelsen�gerne udvikle og udbrede evidensbaserede indsatser? Vi har pligt til at unders�ge hvilken effekt den behandling vi laver har for b�rn, unge og deres familier. Vi ved faktisk ikke om de indsatser vi levere er skadelige for familierne p� langt sigt � med mindre vi er nysgerrige nok til at unders�ge det. Ny forskning peger p� at vi i Skandinavien kun lykkes med 10 pct. at vores d�gninstitutionsanbringelser. Nogle institutioner lykkes dog med 40 � 60 pct. af deres anbringelser og det som karakteriserer disse institutioner er at de har en beskrevet metode de arbejder efter (det er et forskningsstudie som Per Sch�ller ofte referer men jeg har ikke referencen � pr�ver at unders�ge den).

4. PALS Positiv adf�rd i l�ring og samspil Form�: Forebygger udvikling af adf�rdsvanskeligheder Afhj�lper adf�rdsvanskeligheder Udviklet p� baggrund af prim�rt to andre programmer. SWPBIS (School Wide positive Behavior Intervention Support) PMT-O (Parent Management Training - Oregon)

5. Hvorfor PALS�.Hvis opgave er det at opdrage b�rn? For�ldre � altid skal v�re.. prim�r opdrager, men ikke nyt at l�rere ogs� har en opdragende funktion. Omkring 1930 stod det f�rste gang skrevet i folkeskoleloven, at l�rere har et opdragende ansvar. B�rn er i dag mange timer i institution. Dvs at l�rere og p�dagoger i de fleste b�rns liv er lige s� meget sammen med et barn som for�ldrene er. - derfor er SFO og skolen ud over for�ldrene en vigtig l�rings og udviklingsarena. Skolen en vigtigt sted at t�nke i forebyggelse af problemadf�rd� l�rere og p�dagoger m�der alle b�rn. Allerede i 5 �rs alderen kan man se et barn som har brug for st�tte. Mikkel historien Uddannelse.Undervisning p� sem. / h�ndtering og forebyggelse af problemadf�rd, hvor mange tror I r�kker h�nden op? T�t samarbejde ml. skole og hjem. Gensidig udveksling af erfaringer, hvad virker hjemme og hvad virker i skolen. St�tte hinanden For�ldre � altid skal v�re.. prim�r opdrager, men ikke nyt at l�rere ogs� har en opdragende funktion. Omkring 1930 stod det f�rste gang skrevet i folkeskoleloven, at l�rere har et opdragende ansvar. B�rn er i dag mange timer i institution. Dvs at l�rere og p�dagoger i de fleste b�rns liv er lige s� meget sammen med et barn som for�ldrene er. - derfor er SFO og skolen ud over for�ldrene en vigtig l�rings og udviklingsarena. Skolen en vigtigt sted at t�nke i forebyggelse af problemadf�rd� l�rere og p�dagoger m�der alle b�rn. Allerede i 5 �rs alderen kan man se et barn som har brug for st�tte. Mikkel historien Uddannelse.Undervisning p� sem. / h�ndtering og forebyggelse af problemadf�rd, hvor mange tror I r�kker h�nden op? T�t samarbejde ml. skole og hjem. Gensidig udveksling af erfaringer, hvad virker hjemme og hvad virker i skolen. St�tte hinanden

6. S� hvad ved vi virker�.?Hvad fremmer en positiv udvikling hos b�rn� Tydelige, samstemte og realistiske forventninger til b�rns adf�rd Konsistent h�ndh�velse af regler Gode relationer mellem b�rn og voksne Rig mulighed for succes � oplevelse af at mestre Opdragelse finder sted i fredstid ikke krigstid Gode og effektive beskeder fremmer samarbejde Voksne er gode rollemodeller Fokus p� hvad der virker, frem for hvad der ikke virker Fokus p� ros opmuntring og bel�nning Ignorering af �mindre� u�nsket adf�rd Gr�nses�tning og milde og konsekvenser Kollektiv mestring Eksempler fra hvilke forskningsbaserede tiltag som PALS baserer sig p�: (Mange af tingene er nok ikke nyt eller overraskende for os, men denne viden g�r at vi er forpligtiget p� at overveje, hvordan vi kan oms�tte denne viden i sit m�de med b�rnene) ..Lettere for barnet at vide hvad som forventes og leve op til forventninger. .Brugsen� Kun have regler vil og kan h�ndh�ve. . Blomsterb�rn, interessant det vi kan l�re af dem er, hvad g�r at de klarer sig trods alle odds. Kendskab fra os selv, kritik kan man kun tage imod hvis der er plus p� kontoen. Positiv involvering. .B�rn har brug for succes for at udvikle et positivt selvbillede. 70 % at tiden skal et barn kunne lykkes. .Opdragelse og konfliktl�sning finder ikke sted i krigstid. Forsvar og vrede. S� konflikth�ndtering betyder nogle gange nedtoning, gliden af for senere at tale om konfliktl�sningen / fredstid. .Eksempel. ..Se billede n�ste side. Tale for sig selv. B�rn kommer hjem eller siger ting i skolen, hvor man kan h�re en voksen er blevet kopieret. . I lufthavnen s� jeg for�ldre med et lille barn, undskylde dem lidt tr�tte� barnet tager nogle brochure l�ber, gentager sig, barnet for opm�rksomhed, negativ stemning, .Opm�rksomhedsprincippet. .Ignorere barnet i Brugsen Ikke alt problemadf�rd kan afl�res / oml�res ved at ignorere eller have fokus p� det positive, men kr�ver konsekvenser. Sl� ikke ignoreres. Konsekvenser skal v�re kendt p� forh�nd. Ofte have en advarsel� fremme barnets lyst til at samarbejde. Hvis det kommer bag p� barnet bliver det oplevet som en straf, hvilket ikke fremmer en positiv adf�rd. Tilbage til det sp�rgsm�l jeg stillede mig selv tidligere, hvordan kan jeg korrigere et barns opf�rsel uden at have et negativt fokus? En gruppe elever sidder i en klasse. L�reren beder eleverne tager matematikbogen op. Mange adlyder, enkelt f�lger ikke beskeden. Typisk reaktion,�. Hvorfor har du ikke taget bogen op, det er altid dig vi venter p�. Fokusskifte og korrektion kan i stedet g�res ved at jeg retter min opm�rksomhed mod de b�rn, der faktisk har fulgt min besked. Fleste b�rn adlyder. Forbliver ulydig. Gentager min besked. Hver s�d at tage din matematikbog frem nu. (God besked, gives enkeltvis, rolig stemme, kort besked og derefter s� g�r jeg) Bliver jeg kan eleven opfatte mig som en �udfordring� eller begynde at diskutere. Igen vende tilbage til eleven, som har fulgt beskeden. Start altid med opm�rksomheden, inden beskeden bliver givet, sikre alts� at flest lykkes. God relation mellem mig og eleverne, hvis jeg skal starte med at sk�lde ud for at f� ro. Eleverne m� l�re, hvad jeg forventer fx et tegn mindre sandsynligt, at jeg f�r ro uden at der kommer irritation i min stemme.Eksempler fra hvilke forskningsbaserede tiltag som PALS baserer sig p�: (Mange af tingene er nok ikke nyt eller overraskende for os, men denne viden g�r at vi er forpligtiget p� at overveje, hvordan vi kan oms�tte denne viden i sit m�de med b�rnene) ..Lettere for barnet at vide hvad som forventes og leve op til forventninger. .Brugsen� Kun have regler vil og kan h�ndh�ve. . Blomsterb�rn, interessant det vi kan l�re af dem er, hvad g�r at de klarer sig trods alle odds. Kendskab fra os selv, kritik kan man kun tage imod hvis der er plus p� kontoen. Positiv involvering. .B�rn har brug for succes for at udvikle et positivt selvbillede. 70 % at tiden skal et barn kunne lykkes. .Opdragelse og konfliktl�sning finder ikke sted i krigstid. Forsvar og vrede. S� konflikth�ndtering betyder nogle gange nedtoning, gliden af for senere at tale om konfliktl�sningen / fredstid. .Eksempel. ..Se billede n�ste side. Tale for sig selv. B�rn kommer hjem eller siger ting i skolen, hvor man kan h�re en voksen er blevet kopieret. . I lufthavnen s� jeg for�ldre med et lille barn, undskylde dem lidt tr�tte� barnet tager nogle brochure l�ber, gentager sig, barnet for opm�rksomhed, negativ stemning, .Opm�rksomhedsprincippet. .Ignorere barnet i Brugsen Ikke alt problemadf�rd kan afl�res / oml�res ved at ignorere eller have fokus p� det positive, men kr�ver konsekvenser. Sl� ikke ignoreres. Konsekvenser skal v�re kendt p� forh�nd. Ofte have en advarsel� fremme barnets lyst til at samarbejde. Hvis det kommer bag p� barnet bliver det oplevet som en straf, hvilket ikke fremmer en positiv adf�rd. Tilbage til det sp�rgsm�l jeg stillede mig selv tidligere, hvordan kan jeg korrigere et barns opf�rsel uden at have et negativt fokus? En gruppe elever sidder i en klasse. L�reren beder eleverne tager matematikbogen op. Mange adlyder, enkelt f�lger ikke beskeden. Typisk reaktion,�. Hvorfor har du ikke taget bogen op, det er altid dig vi venter p�. Fokusskifte og korrektion kan i stedet g�res ved at jeg retter min opm�rksomhed mod de b�rn, der faktisk har fulgt min besked. Fleste b�rn adlyder. Forbliver ulydig. Gentager min besked. Hver s�d at tage din matematikbog frem nu. (God besked, gives enkeltvis, rolig stemme, kort besked og derefter s� g�r jeg) Bliver jeg kan eleven opfatte mig som en �udfordring� eller begynde at diskutere. Igen vende tilbage til eleven, som har fulgt beskeden. Start altid med opm�rksomheden, inden beskeden bliver givet, sikre alts� at flest lykkes. God relation mellem mig og eleverne, hvis jeg skal starte med at sk�lde ud for at f� ro. Eleverne m� l�re, hvad jeg forventer fx et tegn mindre sandsynligt, at jeg f�r ro uden at der kommer irritation i min stemme.

7. Paradigme skift ���

8. Paradigme skift�

9. HELHEDSORIENTERET FOREBYGGELSE AF ADF�RDSVANSKELIGHEDER

10. Multi-komponent model �indsats p� flere omr�der Mestrings- og kompetanceorienteret Team-baseret model med mindst 3 �rs varighed Proaktive og probleml�sende fremgangsm�der Skoleomfattende kortl�gning og identificering til vurdering og beslutning af st�ttetiltag Hvad � Hvem � Hvor - Hvorn�r L�bende evaluering - Kortl�gningsv�rkt�j Programmets brug, fremdrift integritet og opretholdelse �ndringer p� elev- og skoleniveau Sammenh�ng med international forskning bl.a. PBIS (Positive Behavior Intervention and Support � University of Oregon)

11. MULTI-TEORETISK MODEL

12. Struktur for implementeringen af PALS

13. Joyce & Showers, 2002

15. Helhedsorienteret p� baggrund af viden.

17. Bliver trykkede eller resistente for sk�ld ud. Bliver trykkede eller resistente for sk�ld ud.

20. Ros og opmuntring

23. FORANDRINGSMEKANISMER

24. PALS-teamets rolle og opgaver

25. PALS lovende resultater Nedgang i problemadf�rd i alle PALS-skolerne over tid, men reduktionen var st�rst i de skoler som havde mest problemadf�rd ved opstart Reduktion af l�rerobserveret problemadf�rd i hele skolemilj�et og i klasserum Bem�rkelsesv�rdig stor forskel ifh. til kontrolskoler i antal s�rligt adf�rdsvanskelige elever i klassen Fremmedsprogselever havde et overraskende stort udbytte S�rlig udbytte p� det sociale kompetanceomr�de Bedre skolefaglige f�rdigheder over tid ifh. til fremmedsprogseleverne ved kontrolskoler V�sentlig h�jere kollektiv mestringskompetance blandt l�rerne p� PALS-skolerne

26. EVIDENSbaseret praksis � � er en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, n�r der tr�ffes beslutninger om praksis � Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? Her er der flere perspektiver � 1. Hvad har vi danske erfaringer � alts� vores programmer: vi har jo vores oversigt over veldokumenterede for�ldreprogrammer (men det er jo ikke kun evidensbaserede indsatser). 2. Hvad siger terapeuterne � ved ikke om der findes nogen tilfredshedsstudier i PMT 3. Hvad siger familierne � Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? Her er der flere perspektiver � 1. Hvad har vi danske erfaringer � alts� vores programmer: vi har jo vores oversigt over veldokumenterede for�ldreprogrammer (men det er jo ikke kun evidensbaserede indsatser). 2. Hvad siger terapeuterne � ved ikke om der findes nogen tilfredshedsstudier i PMT 3. Hvad siger familierne �

27. Krav til evidensbaserede metoder  Empirisk definerede kriterier for indtag Struktureret intervention Foruddefinerede kernekomponenter beskrevet i en manual Systematisk og tilstr�kkelig opl�ring af praktikerne. Behandlingsintegritet (Re-certificering) Fortl�bende evaluering / forskning Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? et k�mpefelt, men hvis jeg t�nker p� MST, som nok er en af de strammeste metoder vi har, t�nker jeg p� den "tvangsjakkefrygt", som mange praktiker m�ske kan f� (apropos metodefrihed l�ngere ned) - men ganske modsat oplever praktikerne at f� en stor tydelighed omkring deres opgaver og arbejde (fordi de ogs� kender gr�nserne) og dermed en anderledes - m�ske tryg - frihed inden for disse rammer. Desuden opleves den t�tte konsultation vi har - ogs� et karakteristikum ved de evidensbaserede indsatser t�nker jeg - som et k�mpepotentiale til at udvikle sig hele tiden. Det ville v�re vigtigt for mig at f� fremh�vet. At evidens giver potentiale til vedvarende udvikling med hold i fakta. Hvad er erfaringerne med evidensbaserede indsatser? et k�mpefelt, men hvis jeg t�nker p� MST, som nok er en af de strammeste metoder vi har, t�nker jeg p� den "tvangsjakkefrygt", som mange praktiker m�ske kan f� (apropos metodefrihed l�ngere ned) - men ganske modsat oplever praktikerne at f� en stor tydelighed omkring deres opgaver og arbejde (fordi de ogs� kender gr�nserne) og dermed en anderledes - m�ske tryg - frihed inden for disse rammer. Desuden opleves den t�tte konsultation vi har - ogs� et karakteristikum ved de evidensbaserede indsatser t�nker jeg - som et k�mpepotentiale til at udvikle sig hele tiden. Det ville v�re vigtigt for mig at f� fremh�vet. At evidens giver potentiale til vedvarende udvikling med hold i fakta.

28. EVIDENS OG PRAKSIS Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialp�dagogiske dagtilbud mm)? set ud fra bruger-, praktiker- eller forvaltningsvinklen? Jeg ville nok pr�ve at skelne mellem forskellige perspektiver her. Ud fra min vinkel - den mere organisatorisk-administrative - er det den meget stor tydelighed om, hvad der forventes, hvem der er m�lgruppe, hvad man skal t�nke p� i det hele taget, n�r man behandler / implementerer / udvikler - den tydelighed g�r, at man med st�rre sikkerhed, hvad man g�r / ikke g�r, hvad det f�rer med sig, og det igen indeholder ppotentiale til hele tiden at svinge sig op i et metaperspektiv og unders�ge egen praksis. Egentlig igen det, jeg har n�vnt f�r: Ogs� p� mit niveau handler det om vedvarende at udvikle sig inden for tydelige rammer. Hvad er ulemperne ved evidensbaserede indsatser? Selvom jeg egentlig oplever det som en ulempe, er det et faktum i arbejdet med MST, at vi ikke bare kan g�re, som vi har lyst til - vi har bundet os til en ramme, der ikke er ubev�gelige, men vi skal argumentere kraftigt, hvis vi vil bev�ge os udenfor - selvom det bare skal ske med lillet�en. Nogle gange er det ikke sjovt, n�r man har belsuttet sig for at bev�ge sig i en bestemt retning, der�s� er�nogen, der siger, "jamen, hvordan h�nger det sammen med det og det princip?", og man sluk�ret m� erkende, "fuck, det er jo egentlig ikke s�dan vi arbejder". Men som sagt: Det er for mig et moderat problem. Hvis du vil have eksempler, ring - vi har lige gennemg�et s�dan en proces. Hvordan er forholdet mellem�evidensbaserede indsatser og metodefrihed? Jeg tror, vi kan tale om frihed inden for rammer - vores terapeuter har meget spillerum til at tilrettel�gge indsatser, der tilpasses individuelt til den respektive situation i familien. Og som sagt: Heri - oplaver jeg - ligger der en stor befrielse for mange praktikere. I MST kommer hertil, at alle har nogen, der kigger dem overskulderen hele tiden - det betyder ogs� at man slet ikke st�r alene med ansvaret for ens sag, men har altid en kollega, vejleder eller konsulent, der bringer en p� sporet igen, selv n�r det hele virker h�bl�st. -�Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialp�dagogiske dagtilbud mm)? At vi bekymrer os om at unders�ge hvilken effekt metoden har. Det giver sig udslag i, at der findes en r�kke kernekomponenter i metoderne, som definerer metoderne og den behandling metoden st�r for. Men det er vigtigt i den sammenh�ng at understrege, at Servicestyrelsen ikke argumenterer for en bestemt faglig metode f.eks. milj�terapi over PMT � vore pointe er blot, at vi forholder os til resultatet af behandlingen og vi som konsekvens heraf er n�dt til at beskrive behandlingen og forholde os til om terapeuterne rent faktisk ogs� laver MTFC, PMT osv. (adherence). Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialp�dagogiske dagtilbud mm)? set ud fra bruger-, praktiker- eller forvaltningsvinklen? Jeg ville nok pr�ve at skelne mellem forskellige perspektiver her. Ud fra min vinkel - den mere organisatorisk-administrative - er det den meget stor tydelighed om, hvad der forventes, hvem der er m�lgruppe, hvad man skal t�nke p� i det hele taget, n�r man behandler / implementerer / udvikler - den tydelighed g�r, at man med st�rre sikkerhed, hvad man g�r / ikke g�r, hvad det f�rer med sig, og det igen indeholder ppotentiale til hele tiden at svinge sig op i et metaperspektiv og unders�ge egen praksis. Egentlig igen det, jeg har n�vnt f�r: Ogs� p� mit niveau handler det om vedvarende at udvikle sig inden for tydelige rammer. Hvad er ulemperne ved evidensbaserede indsatser? Selvom jeg egentlig oplever det som en ulempe, er det et faktum i arbejdet med MST, at vi ikke bare kan g�re, som vi har lyst til - vi har bundet os til en ramme, der ikke er ubev�gelige, men vi skal argumentere kraftigt, hvis vi vil bev�ge os udenfor - selvom det bare skal ske med lillet�en. Nogle gange er det ikke sjovt, n�r man har belsuttet sig for at bev�ge sig i en bestemt retning, der�s� er�nogen, der siger, "jamen, hvordan h�nger det sammen med det og det princip?", og man sluk�ret m� erkende, "fuck, det er jo egentlig ikke s�dan vi arbejder". Men som sagt: Det er for mig et moderat problem. Hvis du vil have eksempler, ring - vi har lige gennemg�et s�dan en proces. Hvordan er forholdet mellem�evidensbaserede indsatser og metodefrihed? Jeg tror, vi kan tale om frihed inden for rammer - vores terapeuter har meget spillerum til at tilrettel�gge indsatser, der tilpasses individuelt til den respektive situation i familien. Og som sagt: Heri - oplaver jeg - ligger der en stor befrielse for mange praktikere. I MST kommer hertil, at alle har nogen, der kigger dem overskulderen hele tiden - det betyder ogs� at man slet ikke st�r alene med ansvaret for ens sag, men har altid en kollega, vejleder eller konsulent, der bringer en p� sporet igen, selv n�r det hele virker h�bl�st. -�Hvad er fordelene med evidensbaserede indsatser frem for 'traditionelle behandlingsmetoder' (hjemmehossere, anbringelser, socialp�dagogiske dagtilbud mm)? At vi bekymrer os om at unders�ge hvilken effekt metoden har. Det giver sig udslag i, at der findes en r�kke kernekomponenter i metoderne, som definerer metoderne og den behandling metoden st�r for. Men det er vigtigt i den sammenh�ng at understrege, at Servicestyrelsen ikke argumenterer for en bestemt faglig metode f.eks. milj�terapi over PMT � vore pointe er blot, at vi forholder os til resultatet af behandlingen og vi som konsekvens heraf er n�dt til at beskrive behandlingen og forholde os til om terapeuterne rent faktisk ogs� laver MTFC, PMT osv. (adherence).

31. PALS VEJLEDER UDDANNELSEN

32. PALS vejleder kandidatprofil

33. RESSOURCER VED DELTAGELSE I PALS PALS vejleder opl�ring ca. kr. 20.000. Efterf�lgende re-certificering, vejledning og netv�rk (�rlig afgift) Skoledeltagelse ca. kr. 12.000 pr. �r Materialer (h�ndb�ger) Opl�ring (familier�dgiver, SNAP mv.) Netv�rk (tovholder, ledelse) Konference Database Kvalitetssikring

34. �vrige ressourcer Tid til tovholder Tid til team Tid til personale Tid til samarbejde Tid og Mulighed for tv�rsektorielt samarbejde Politisk og administrativ opbakning For�ldreengagement LYST TIL FORANDRING

35. Hvordan kommer vi i gang ? Kontakt Servicestyrelsens gruppe for evidensbaserede familieindsatser www.servicestyrelsen.dk/pals under b�rn og unge Implementeringsst�tte St�tte til uddannelse EFTERUDDANNELSE NETV�RK Netv�rk og recertificeringsproces - Hvordan implementeres indsatserne og metoderne i det daglige arbejde? Her kan det ogs� deles op i den store organisatoriske fort�lling og den individuelle fort�lling p� terapeutniveau. Den organisatoriske fort�lling fra Servicestyrelsens synspunkt: Vi har som oftest et opstartsprojekt hvor vi involvere en r�kke konkrete kommuner som f�r uddannet praktikere og hvor vi yder implementeringsbistand. Det er som oftest gratis i deltage som pionerkommune i vores projekter. Herefter fors�ger vi at f� programmerne over i en driftesfase � som f.eks. PMT og MST, hvor kommunerne betaler for at f� udannet terapeuter og vi kan vel sige at vi fortsat udvikler p� denne del af implementeringen. Den individuelle fort�lling: Her kan du nok meget bedre give terapeutperspektivet fra din egen erfaring som deltager i vores projekter. F.eks. er der er klart gennemg�ende tr�k som supervision vha. video mv. - Hvordan implementeres indsatserne og metoderne i det daglige arbejde? Her kan det ogs� deles op i den store organisatoriske fort�lling og den individuelle fort�lling p� terapeutniveau. Den organisatoriske fort�lling fra Servicestyrelsens synspunkt: Vi har som oftest et opstartsprojekt hvor vi involvere en r�kke konkrete kommuner som f�r uddannet praktikere og hvor vi yder implementeringsbistand. Det er som oftest gratis i deltage som pionerkommune i vores projekter. Herefter fors�ger vi at f� programmerne over i en driftesfase � som f.eks. PMT og MST, hvor kommunerne betaler for at f� udannet terapeuter og vi kan vel sige at vi fortsat udvikler p� denne del af implementeringen. Den individuelle fort�lling: Her kan du nok meget bedre give terapeutperspektivet fra din egen erfaring som deltager i vores projekter. F.eks. er der er klart gennemg�ende tr�k som supervision vha. video mv.