PKP MUSIK & KULTUR 28.2.12

1. PKP MUSIK & KULTUR 28.2.12 ‘KLASSISK’ ‘RYTMISK’ 1,0 mia det rytmiske miljø POPULÆRMUSIK <- RYTMISK [?] • 1,8 mia • det klassiske miljø KUNSTMUSIK [URYTMISK, IKKE RYTMISK] KLASSISK ->

3. This is classical music, Is'nt it?YouTube-klippetfra o. 1:08 Lad osdansetilrytmiskmusikYouTube-klippet Fra o. 1:01

4. FOLKEMUSIK POPULÆRMUSIK pop/rock og tradisjons- og improvisationsmusik” jazz, pop/rock, viser, norsk tradisjonsmusikk og verdensmusikk” KUNSTMUSIK Stortingsmeldingenomkulturpolitikkenfram mot 2014 (2003): “klassiskmusikkvs “klassiskmusikk/samtidsmusikkvs

5. ”al musik med rytmegruppe” (Finn Gravesen , 2011, s. 40) Groovebaseret musik Betegnelsenrytmiskmusikkhar … blitvanligsom en fellesbetegnelsepå de populærmusikalskestilarterneogsjangrene der groove ervæsentlig, ogsom med et annetudtrykkaldes groove-basertmusikk. Rytmiskmusikkomfatteritråd med dette alt fra jazz til rock, country og blues til pop, soul, funk, latinamerikanskdansemusikktilnyestilartersom hip hop ogteknoiallehybriderogvarianter (Anne Danielsen, 2002, s. 131)

6. Rytmisk musik ’Rytmisk musik’ er en specifik dansk begrebskonstruktion, som snarere refererer til et sæt af æstetiske og ideologiske forestillinger end til en bestemt genre. Begrebet var mest udbredt i 70ernes og 80ernes musikpolitiske debat, men har rødder tilbage i 30ernes kulturradikalisme og reform- og frigørelsespædagogik. Det har haft en eksplicit funktion som den ene del af dikotomien ’rytmisk-klassisk’, og en implicit følge, idet det udgrænsede pop og underholdningsmusik fra de mere ’seriøse’ populærmusikgenrer. (Morten Michelsen 2001, s. 61)

7. Carl Nielsen Jeg har i og for sig ikke noget imod f. Eks. Jazzmusik, naar den bare kommer paa rette Sted og i det rette Øjeblik. En anden Ting er, at jeg tror, Jazzmusiken vil dø hen af sig selv. Den har jo nemlig intet Indhold, og den har ingen Rødder i vor Kultur. - Farlig er den, naar den breder sig og faar Magt, saa Folk ikke gider høre andet. [...] Men man maa betragte Jazzmusiken som en lille Del [af den moderne Musik], der skal blive paa sin Plads! Den er ved at brede sig og sætte Forraadnelsesbakterier i den højere Musik. Mod denne Proces reagerer alle Musikere, baade de konservative og de mest moderne. (Carl Nielsen (1925))

8. Mogens Wöldike [D]en nyere, saa sørgeligt populære Revymusik […] er ikke noget selvstændigt Led af nogen Stil – den er et Slags Musikaffald, der laaner enkelte elementære Vendinger fra den gode Musik, sætter disse Vendinger i Højsædet uden Sans for deres indre Sammenhæng og – hvad værre er – forsimpler dem. / Den Musiks eneste Forsøg paa noget selvstændigt er en til Tider meget spidsfindig Rytmik, der naturligvis virker hidsende; i øvrigt lever disse Melodier blot højt paa, at selv den mest umusikalske kan ”kapere” Refrænet – en ”Stump” Musik med en vrøvlet, undertiden slagfærdig Tekst. (Mogens Wöldike (1925))