AT GIVE STEMMERNE MENING Professor Marius Romme Dr Sandra Escher Dr Dirk Corstens

1. AT GIVE STEMMERNE MENINGProfessor Marius RommeDr Sandra EscherDr Dirk Corstens

2. At høre stemmer –en fælles indsats.

3. At høre stemmer-en fælles indsats. Stemmehørere: Tommy Hovmand og Lene Brynning.

4. At høre stemmer-en fælles indsats. Stemmehørere: Tommy Hovmand og Lene Brynning. Psykiatriske sygeplejersker i Bostøtten: Inger Skovhøj og Jette Petersen

5. Program for i dag. Stemmehørernetværket i Odense. Film og opsamling. Hvordan det hele begyndte. Pause. En stemmehører fortæller. Interviewet. At leve med stemmer. Stemmehørergrupper. Spørgsmål.

6. Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne

7. Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy

8. Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy * Behov for ny tilgang

9. Hvordan det hele begyndte! * Maastricht midt i 80’erne * Marius og Patsy * Behov for ny tilgang * At bryde isolation

10. Den første undersøgelse • Forskning – 15000 i en lokal befolkning

11. Den første undersøgelse • Forskning – 15000 i en lokal befolkning • 2%-4% hørte stemmer (senere 4%-6%)

12. Den første undersøgelse • Forskning – 15000 i en lokal befolkning • 2%-4% hørte stemmer (senere 4%-6%) • 2/3 af denne gruppe havde ikke søgt hjælp

13. Kernekoncepter • At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer

14. Kernekoncepter • At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer • At høre stemmer forekommer hos raske mennesker

15. Kernekoncepter • At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer • At høre stemmer forekommer hos raske mennesker • At blive patient skyldes manglende evne til at mestrer stemmerne og de bagvedliggende problemer

16. Kernekoncepter • At høre stemmer er ikke i sig selv tegn på psykiatrisk sygdom – men et tegn på problemer • At høre stemmer forekommer hos raske mennesker • At blive patient skyldes manglende evne til at mestrer stemmerne og de bagvedliggende problemer • Stemmer er budbringere der ofte kommer med modbydelige meddelelser

17. Raske Patienter

18. Raske Patienter

19. Raske Patienter

20. Raske Patienter

21. Raske Patienter

22. Raske Patienter

23. Raske Patienter

24. At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: • Stemmernes identitet

25. At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: • Stemmernes identitet • Stemmernes karakteristika • Måden de taler på • Stemmernes alder • Hvad de snakker om

26. At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: • Stemmernes identitet • Stemmernes karakteristika • Måden de taler på • Stemmernes alder • Hvad de snakker om • Stemmernes begyndelse

27. At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: • Stemmernes identitet • Stemmernes karakteristika • Måden de taler på • Stemmernes alder • Hvad de snakker om • Stemmernes begyndelse • Udløsende faktorer

28. At arbejde sammen – en fælles indsats Vigtige fokus områder: • Stemmernes identitet • Stemmernes karakteristika • Måden de taler på • Stemmernes alder • Hvad de snakker om • Stemmernes begyndelse • Udløsende faktorer • Kendetegn for opvæksten

29. Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: • Uudholdelig livssituation

30. Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: • Uudholdelig livssituation • Tidlige traumer

31. Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: • Uudholdelig livssituation • Tidlige traumer • Sene traumer

32. Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: • Uudholdelig livssituation • Tidlige traumer • Sene traumer • Identitets konflikter

33. Relationen mellem stemmerne og livshistorien Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes opstart: • Uudholdelig livssituation • Tidlige traumer • Sene traumer • Identitets konflikter • Emotionel udvikling

34. Fra offer til sejrherre ”Ved at få ejerskab af oplevelsen og etablere en relation i stedet for at afvise stemmerne, er det muligt at blive sejrherre i stedet for offer og aktivt skabe sit eget liv igen” (Ron Coleman)

35. Vigtige punkter til recovery: • At møde et menneske, der interesserer sig for stemmehøreren som person. • At give håb, at vise en udvej og normalisere oplevelsen. • At møde mennesker, der accepterer stemmerne som virkelige, og selv at acceptere sine stemmer. • At blive aktivt interesseret i stemmehøreroplevelsen.

36. At anerkende stemmerne som personlige og tage ejerskab over sine egne stemmer. • At ændre magtstrukturen mellem sig selv og stemmerne. • At træffe valg. • At ændre relationen til stemmerne. • At genkende og acceptere egne følelser.

37. Så er der tid til spørgsmål.

38. Stemmehøring som forsvarsmekanisme Som beskyttelse imod: • Overvældende følelser • Uacceptable følelser • Defensive følelser

39. Forskelle mellem oplevelser og klinisk psykiatri • De undersøgte: • Problemer fremfor Sygdom • Oplevelsen fremfor Fortolkning • Patienter såvel som Ikke patienter • Samme oplevelser indenfor forskellige sygdomme • Livshistorie i forhold til forskellige sygdomme

40. Stemmernes metaforiske forbindelse Forbindelsen mellem stemmehøreren og stemmerne kan være en metafor for hvordan personen forholder sig til omgivelserne.

41. Personens holdning til stemmerne og måden han reagerer på, kan være den samme, som måden han forholder sig til sine problemer og relationer på.