Reklamer

1. Reklamer

2. Kommunikation • Kommunikationen er forholdet mellem én producent af et givent produkt og en større gruppe potentielle købere. • Producenten gennem sin reklamen henvender sig til sit marked i et geografisk defineret område - en by, et amt, et land osv.. Dette kan defineres som massekommunikation, idet producenten udsender sin kommunikation i aviser, blade eller TV, og der vil derfor også være andre end producentens forventede potentielle købere, der modtager hans kommunikation og derfor vil kunne reagere på den ved at købe varen, der reklameres for.

3. Et lille eksempel  Et billede på en "masse"kommunikation kunne være en mand, der står på en bakke og råber, at han savner en kone ud over de nærliggende byer. Der vil være mange, der hører budskabet, men det er ikke alle, der reagerer på det. Man kan dele det op på følgende måde - set ud fra afsenderens (manden på bakken) synsvinkel. Manden har som vigtigste mål at alle kvinder over 40 år hører hans kærlighedserklæring, de vil derfor være hans primær målgruppe. Er der en kvinde under 40 år, der skulle reagere på hans budskab, gør det heller ikke noget, disse vil være hans sekundær målgruppe. Enhver mand vil ligge udenfor målgruppen. Målgrupper vil blive behandlet mere indgående nedenfor.

4. Medievalg • Før man begynder at kommunikere til en større gruppe, er det altså vigtig, at man har gjort sig nogle tanker om, hvem man vil i kontakt med og med hvilket budskab. Det er således ikke god anvendelse af sine reklamekroner at annoncere for en Jaguar i ugebladet Familie Journalen, da den gruppe, man ønsker at komme i kontakt med, ikke hører til dette blads læsere. Al massekommunikation, der skal medføre en reaktion hos modtageren, fordrer det rigtige valg af kommunikations middel.

5. Hvilke medier egner sig til hvad • TV Madvarer, rengøringsartikler og andre daglige forbrugsvarer samt forbrugsgoder med en overkommelig pris for gennemsnitsdanskeren, ligesom biler i en rimelig prisklasse kan markedsføres i dette medie. • Aviser Korterevarende og længerevarende forbrugsgoder. Der er her forskel på varernes prisniveau afhængig af, om der skal reklameres i Det Fri Aktuelt eller i Børsen. • Ugeblade Varer, som oftest købes pr. impuls, eksempelvis cigaretter. • Månedsmagasiner Varer, der udtrykker en bestemt stil, eksempelvis møbler, tøj og parfumerivarer. • Specialmagasiner Varer, der er rettet mod en bestemt interesse. Pc’er og software i Edb-blade, bildele i bilmagasiner osv..

6. Hvilke læsere har aviserne • Information Læses af den intellektuelle socialist, kunne være gymnasielærer. • Det Fri Aktuelt Læses af socialdemokrater i meget forskellige jobs. Avisen spænder derfor emnemæssigt meget bredt. Avisen er dog stadig en "arbejderavis" for folk der udfører "håndens arbejde". • Politikken Læses af mennesker med mellemlange og lange uddannelser, som ikke hører til på venstrefløjen. Politikken er en typisk "læreravis". • Jyllandsposten Læses af den borgerlige del af Danmark, men primært i retning af erhvervslivet og er derfor ofte at se på private erhvervsvirksomheders kontorer. • Berlingske Tidende Læses af borgerlige, som mere bevidst vælger avisen ud fra dens politiske ståsted. Avisen har hørt hjemme hos Det konservative Folkeparti, hvorfor dens læsere primært skal søges der. • Børsen Læses af erhvervsledere i det private erhvervsliv. Politisk ligger avisen på højrefløjen. • Ekstra Bladet Læses af en stor del af befolkningen grundet avisens store underholdningsværdi. Avisen har som erklæret mål at bringe sensationshistorier. Hovedgruppen af læsere er dog mennesker med korte eller ingen uddannelse. • BT Læses af stort set sammen gruppe læsere som Ekstra Bladet, dog er der blandt denne avis’ læsere, personer med mellemlange eller lange uddannelser, hvis forsidehistorien er så spændende, at de må vide, hvad den handler om.

7. Målgrupper Man kan inddele en reklames målgruppe i en primær og en sekundær. Primære er den gruppe mennesker, reklamen retter sig direkte mod. Det er således denne gruppe, der er tænkt på i forbindelse med udarbejdelsen af reklamen. Der er tænkt i disses behov, økonomisk status og interesser ved markedsføringen. Ligeledes er der tænkt på hvilke symboler og virkemidler og symboler disse reagerer positivt på. Sekundære målgruppe er den gruppe, som gerne vil ligne den gruppe, reklamen direkte er rettet imod. Disses økonomiske formåen vil ofte være medtænkt, når en kampagne planlægges, således at disse også føler, at reklamen er rettet imod dem.

8. Et eksempel…… Det er tydeligt, at kvinden, der ligger og nyder tilværelsen på kanten af poolen, både har tid og råd til at tilbringe dagen i solen. Poolen er naturligvis hendes egen, og hånden, der kom-mer ind i billedet fra højre, tilhører enten hen-des tjeners eller hendes netop hjemvendte ægtemand. Der er altså tale om en velhaven-de dame, hvilket også afspejles af tingene på bakken ved siden af hende: En lille skål druer, en Schweppes soda, ikke bare en tilfældig so-davand. Reklamen har ikke et tydeligt sigte med hensyn til modtagergruppens alder, dog er kvinden ikke over 40 år Den primære mål-gruppe for denne reklame er derfor de velha-vende, som af og til trænger til en lille aperitif. Udover de velhavende vil reklamen også henvende sig til mennesker, der gerne ville ha-ve råd til at leve det liv (for eksempel privat an-satte funktionærer), reklamen udtrykker, denne gruppe vil derfor være den sekundære mål-gruppe. Den hårdtarbejdende fabriksarbejder vil opleve reklamen som noget overklassepjat og vil derfor reagere negativt på reklamen.

9. Et eksempel mere….. Reklamen til højre herfor har en lidt anden målgruppe end ovennævnte. Her er det "de unge, de smukke, de rige", som er den primære målgruppe. Dette kommer blandt andet til udtryk i kvindens påklædning - dyr minkpels, hullede cowboybukser, samt dyre sko. Manden er i skjorte og cardigan. Med denne påklædning kommunikerer reklamen at køberne af produktet, er de, der ved, at de har mange penge og vil vise det, men samtidig også har selvtillid til at klæde sig en smule sjusket. Som i den anden Martinireklame er den sekundære målgruppe de mennesker, som gerne vil have råd til at leve på den måde, så de i fantasien har en fornemmelse af, personerne i reklamen lever på. Da det som nævnt er et lidt yngre publikum, denne reklamen henvender sig til, vil den gruppe, der ligger uden for målgrupperne være for eksempel yngre håndværkere, som vil mene at

10. Reklamens opbygning Reklamen til højre herfor, som senere vil blive behandlet med hensyn til symbolik, består af to billeder og tre udsagn. Ser man først på billederne, er første billede flertydigt, man kan ikke udfra dette billede alene se, at det er en reklame for tyggegummi. Dette billede har som formål at skabe stemning hos beskueren, samt vække appetitten for at læse videre. Andet billede, som er det man kalder et "packshot", viser hvorledes produktet ser ud, så køberen ved, hvilken pakke han/hun skal tage, når vedkommende skal købe tyggegummi næste gang. Dette billede er entydigt, da det kun refererer til produktet, og intet andet. Ser man på

11. Komposition • Der anvendes gamle principper som det gyldne snit. • Reklamer læses som tekst, fra øverste venstre hjørne til nederste højre (skrå linje) • Væsentlige elementer bør ligge på denne diagonal.

12. Et eksempel (komposition) Læg mærke til: • Væsentlige sammenfald mellem linjer og væsentlige ting i billedet. • Øverste linje gennem begge hænder • Skrå linje gennem bryst og skød til packshot. • Vertikale linjer følger skulderstropper og går gennem bryster. • Den højre vertikale gennem bryst, skød og ned gennem M. • Bryster og skød er placeret der hvor linjer krydser hinanden = steder der vil få stor opmærksomhed.

13. Behov eller livsstil Abraham Maslow udarbejdede i sidste århundrede en behovspyramide, som skulle illustrere det hierarki, hvorefter et hvert menneske søger at få dækket sine behov. Nederste lag fysiske behov 4 øverste lag psykiske behov. Denne pyramide ligger til grund for mange reklamer, da det er af stor væsentlighed at vide, hvilke behov kunden har, når man forsøger at komme i kontakt med denne. I det danske samfund er de fysiske behov for de fleste borgere dækker til fulde, i hvert fald når man kigger på den gruppe, der er således økonomisk stillet, at de vil være til at ramme med markedsføring. Det vil derfor oftest være de psykologiske behov, som man arbejder med, når der udarbejdes reklamer.

14. Symboler

15. Farver - Symbolik Grøn Håb, liv, vækst, virksomhed, genskabelse, genfødelse, fornyelse. Blå Tro, glæde, sandhed, indsigt, visdom, himlen, Jomfru Marias farve (Himmeldronningen), troskab (forglemmigej), ærlighed, uskyld, troskyldighed, havet, fjernhed, længsel, melankoli, vemod (the blues). Violet Anger, bod, faste, bedring. Rød Ild, blod, kærlighed, Helligånd, pinse, liv, lidenskab, varme, stærke følelser, hensynsløst mod, opofrelse, fare, kamp, krig. Orange Glæde, opløftelse, lyst sind. Gul Jordens farve, visnende løv, forræderi, skinsyge, jalousi, misundelse, falskhed, Judas farve, jødedommens farve, fejhed.Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, glæde, modent korn. Sort Intethed, sorg, nat, skræk, ulykke, tilintetgørelse, død, alvor, mismod, tungsind, andagt, syndsbevidsthed, anger, bod, forsagelse. Hvid Hellighed, Kristi farve, renhed, uskyld, lys, sejr, jomfruelighed, ærlighed, troskab, visdom, velsignelse, glæde, godhed, ære, venskab, fred, overgivelse (hvidt flag). Guld Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, kongelighed, gavmildhed, storsindethed, ædelmodighed, visdom, modent korn. Sølv Helgener, Jomfru Maria, veltalenhed, renhed.

16. Sex – et salgsargument