Musikkultur

1. Hvordan konstrueres autenticitet? Musikkultur S1+LT1 24.05.13 Autenticitet

2. Moore (2002) Autenticitet: • Et spørgsmål om fortolkning, der skabes og forhandles inden for en kulturel og historisk position. • En konstruktion, der skabes, når man lytter til musik. Et spørgsmål om hvem, ikke hvad. Kommer til udtryk i diskurser om: • Stil, performance. • Sociale og økonomiske forhold. • Kunstneres intentioner. • Kunstneres integritet. Ofte opstilles dikotomien: Autenticitet >< det kommercielle.

3. Moore (2002) Førstepersonsautenticitet: Det umedierede udtryk (eks. især rock, Paul Weller, Springsteen, Neil Tennant). Forskellen mellem (mental) oprindelse/idé og (fysisk) manifestation reduceres til nul. Purity of practice (Bohlman), honesty to experience (Grossberg), authenticity of positionality (Taylor), authenticity of expression (Moore). ”[…] when an originator (composer, performer) succeeds in conveying the impressionthat his/her utterance is one of integrity, that it represnets an attempt to communicate in an unmediated form with an audience.” (s. 214) Eks. Pet Shop Boys: ”So Hard”, http://www.youtube.com/watch?v=zhHYKjFD4Ow

4. Moore (2002) Tredjepersonsautenticitet: Appropriation, tilegnelse af autenticitet (eks. Eric Clapton, tributebands) En musiker trækker på eller overtager autenticitet fra ”oprindelige” musikere (med førstepersonsautenticitet). Indskrivelse i traditioner og fællesskaber. Authenticity of emontionality (Taylor), authenticity of execution (Moore). ”[…] when a performer succeeds in conveying the impression of accuratelyrepresenting the ideas of another, embeddedwithin a tradition of performance.” (s. 218) Eks. Cream: ”Crossroads”, http://www.youtube.com/watch?v=h_aw0Mu0Wus

5. Moore (2002) Andenpersonsautenticitet: Sted, høren-til/”belonging” (eks. 80’er-rock fra den keltiske periferi, klubkultur). Distinktion fra andre slags kunst/kultur. Musikken skaber en følelse af centrerethed for lytteren. Lytteren/publikum står i centrum for autenticiteten. Authenticity of experience (Moore). […] when a performance succeeds in conveying the impression to a listenerthatthatlistener’sexperience of life is beingvalidatede, that the music is ’telling it like it is’ for them.” (s. 220) Eks. U2: ”With orWithoutYou”, http://www.youtube.com/watch?v=XmSdTa9kaiQ

6. Moore (2002) NB. Disse tre former for autenticitet overlapper. Sådan bruger du Moores begreber: Spørg ikke hvad, men hvem der tilskrives autenticitet? Er det kunstneren, en ”anden”, eller publikum? Autenticitet ligger ikke immanent i musikken, men i de værdier publikum tillægger den.

7. Rock og autenticitet, (Keightley 2001) ”Authenticitycanbethought of as the compassthat orients rock culture in its navigation of the mainstream.” (s. 131) AutentiskUautentisk Ægte følelser Uoprigtig Ukorrumperet Kommerciel Originalitet Kopi Kunst Pop/mainstream Seriøs (episk, tragisk) Useriøs (komisk, overfladisk) God=”sand” God=høje salgstal Individ/subkultur Massekultur Stærk autor Masseproduktion ”Unplugged” Afhængig af teknologi Etc. Etc.

8. Rock og autenticitet, (Keightley 2001) s. 137 Et eksempel fra 90’erne: http://www.youtube.com/watch?v=g3C7DECI0jU eller http://www.youtube.com/watch?v=gpuh1WE-RVw

9. Studenteroplæg

10. Øvelse Gå sammen to og to. På baggrund af jeres oplæg indsæt stikord i opgavens pentagon.

11. Evaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1 og midtvejsevalueringen Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

12. Musik og teknologi

13. Hvad er teknologi? Nogle definitioner: • Materielle, fysiske objekter (Cd-afspillere, forstærkere, mikrofoner etc.) • Objekter + menneskelig aktivitet (Objekterne bliver først til teknologi, når vi bruger dem. Eks. mikrofonen virker først, når du synger ind i den…) • Objekter + aktivitet + viden. (Vi kan kun bruge objekterne, fordi vi har en viden om, hvordan den skal bruges og hvorfor.)

14. Teknologideterminisme Præmisser: • Teknologi er selvstændigt fra samfundet. Teknologi ”står udenfor” samfundet. • Teknologisk udvikling skaber social forandring. Samfundet (ændres af teknologien) Teknologi (teknologier opstår af sig selv)

15. Teknologideterminisme Problemer med teknologi med teknologideterminisme. • Samfundet spiller en rolle i at udvælge, hvilke teknologier, der får succes (eks. filformater). • Den samme teknologi har forskellige ”konsekvenser” i forskellige situationer. Men det betyder ikke, at teknologi ikke betyder noget: • Teknologi kan være/bruges politisk. • Teknologi kan passe bedre ind i nogle sociale sammenhænge end andre. • Teknologi kan have langsigtet virkning, som man ikke oprindeligt havde forudset. • Teknologi påvirker økonomi, arbejdsformer og miljø. Teknologideterminisme går ofte hånd i hånd med kulturpessimisme og ideer om kunstnerisk forfald. Eks. den musikteknologiske udvikling har ført til et fald i musikalske standarder og til en forringelse udøveres musikalske færdigheder.

16. Teknosfæren ”Technosphere”, Toynbee (2000) ”[an area of] imaginarypossibilities and constraintswhichliesbetween performance on the one side and the more orlessremote reception on the other.” (s. 69) Tendenser: • Det dokumentariske. Teknologien skal bære en umedieret performance til lytteren (f.eks. gammeldags optageæstetik) • Det bugtaleragtige [ventriloquism]. Instrumentets/stemmens teknik bliver en forlængelse af kroppen, der ligger mellem krop og teknosfære (eks. scatsang, guitareffekter, DJ-scratching etc.) • Virtuelle lydmiljøer. Konstruktionen af soniske begivenheder og rum, der aldrig har eksisteret ”originalt”. (eks. moderne musikproduktion, sample- og remixkultur.)

17. Ny teknologi, nye muligheder Samplekulturen har ført til nye muligheder i studiet og givet producer/tekniker nye muligheder. Pessimisme: Tekniker/producer rationaliserer den musikalske/kreative proces Økonomisk effektivitet Teknisk kontrol Studiet skaber en musikalsk illusion Kønsproblematik: Mænd kontrollerer musikteknologien Optimisme: Nye teknologier = nye kreative muligheder Demokratisering Ny musikertype: Performer-produceren Al musik er ved hånden

18. Problemer omkring teknologi Nogle eksempler. Notation: Deskription -> præskription ”The seductivemenace of recordings” ”The disembodiedvoice”

19. Et aktuelt eksempel Modernistisk æstetik? Postmoderne ironi? Virtuelle steder, virtuelle narrativer? Restorativ nostalgi? Produceren som kunstner?

20. Obama, Beyoncé og den store playbackskandale. http://www.youtube.com/watch?v=Z-DSFrGnQrk http://www.youtube.com/watch?v=8p2MTKCLNsY Case fra første gang