Birgit Jensen og Lars Bødker, DJF Flakkebjerg Bjarne Jørnsgård, KVL

1. Sædskiftesygdomme i ært, hestebønne og lupin Kan vi undgå sygdomsproblemeri bælgplanterige sædskifter? Birgit Jensen og Lars Bødker, DJF Flakkebjerg Bjarne Jørnsgård, KVL Jens Chr. Knudsen, Toft Planteforædling FØJO II projektet GRAINLEG 2002-2005: Bælgsæd i økologisk dyrkning - forbedring af sygdomsresistens

2. Hvorfor er flere bælgplanter i sædskifter ønskelig? • Krav om 100% økologisk fodring • Eu ønsker generelt mindre import af sojaprotein • Flere frøbbælgplanter som ært, lupin og hestebønne i sædskiftet kan bidrage til at sikre selvforsyning med • foderproteiner • kvælstof

3. Jordbårne patogener er en hindring for at øge andelen af bælgplanter • Jordbårne patogener kan overleve flere vækst-sæsoner i jorden • Risikoen for sædskiftesygdomme mindskes med flere dyrkningsfrie år mellem samme art og mellem forskellige arter • Risokoen for sædskiftesygdomme mindskes hvis resistente sorter kan benyttes

4. Sædskiftesygdommei bælgplanter

5. Sædskiftesygdomme i bælgplanter

6. Vigtige jordbårne patogener i frøbælgplanter • Aphanomyces euteiches – rodråd • ært, • Fusarium spp. – rodbrand, rodråd, visnesyge • ært, hestebønne, lupin • Rhizoctonia solani – rodbrand, rodråd • ært, hestebønne, lupin • Thielaviopsis basicola - sortråd • ært • Pythium spp. - rodbrand • ært, hestebønne, lupin

7. - Formål - • At undersøge om arter af frøbælgplante har fælles sædskiftesygdomme • Karakterisere specificiteten af naturligt forekommende jordbårne patogener på ært, hestebønne og lupin • Undersøge om andre bælgplanter, der indgår i sædskifter som grøngødning, grovfoder, fang/efterafgrøderangribes af og/eller opformerer ærterodråd patogener som f.eks Apahanomyces

8. Specificitet af jordbårne patogener på ært,hestebønne og lupin • Fem sorter af hver af de tre arter udsåes på lokaliteter med • høj naturlig forekomst af jordbårne patogener • Smittetrykket opbygget ved hyppig dyrkning af henholdsvis • ært, lupin og hestebønne • ærtetræt areal ved Durup (Aphanomyces, Fusarium spp) • lupintræt areal ved Egøje (Fusarium spp.) • areal med hestebønnepatogener under opbygning

9. Undersøgelse af planter fra marken

10. Sygdomsindeks på ært fra henholdsvis et lupintræt og et ærtetræt areal 1) 0 = sunde rødder, 100 = totalt misfarvede rødder

11. Sygdomsindeks på hestebønnerhenholdsvis fra et lupintræt og et ærtetræt areal

12. Sygdomsindeks på lupinhenholdsvisfra et lupintræt og et ærtetræt areal 1) 0 = sunde rødder, 100 = totalt misfarvede rødder

13. Lupinsorters resistens overfor Fusarium spp. i lupintræt jord 1) 1 = normalt udseende planter; 9 = total nedvisning, ingen frøsætning

14. Forskel i lupinsortersFusarium resistens

15. Svampe isoleret fra frøbælgplantermed rodsymptomer

16. Sygdomsindeks på andre bælgplanter fra henholdsvis et lupintræt og et ærtetræt areal Fusarium spp. isoleret fra alle arter på nær kællingetand

17. Kan andre bælgplanter end ært angribes eller opformere Aphanomyces? • Ærterødderne havde typiske rodråd symptomer • Oosporer Aphanomyces lignende, men patogenet er ikke isoleret fra rødder

18. Sygdomsindeks på bælgplanter samdyrketmed hvede på areal med Aphanomyces smitte

19. Værtsplanteregister for Aphanomyces euteiches • = Aphanomyces rodråd konstateret under markforhold = Detektion af Aphanomyces lignende oosporer i rødder framarken

20. Foreløbige konklusioner forspecificitet af bælgplantepatogener • Jordbårne ærtepatogener angriber tilsyneladende ikke lupiner • Jordbårne lupinpatogener angriber tilsyneladende ikke ært • Hestebønne på såvel ærtetræt som lupintræt jord får svage til middel rodsymptomer uden synlig påvirkning af topvæksten • Store forskelle i lupinsorters Fusarium resistens • Lupin og hestebønne opformerer formodentlig ikke Aphanomyces • Vikke og linse er formodentlig værtplanter for Aphanomyces • Samdyrkning af ært og hvede hindre ikke Aphanomyces angreb