1 / 60

SOMMERSKOLE FOR SELVSTÆNDIGE

SOMMERSKOLE FOR SELVSTÆNDIGE. FRA BIKS TIL BUSINESS - vækst på mange måder. Find det på www.mikrobusiness.dk under ”Fra biks til business”. Test din forretningside Offentlig og gratis rådgivning i Danmark Den store netværksliste Doktor Vækst Iværksætteruddannelser.

ira
Download Presentation

SOMMERSKOLE FOR SELVSTÆNDIGE

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. SOMMERSKOLE FOR SELVSTÆNDIGE FRA BIKS TIL BUSINESS - vækst på mange måder

  2. Find det på www.mikrobusiness.dk under ”Fra biks til business” • Test din forretningside • Offentlig og gratis rådgivning i Danmark • Den store netværksliste • Doktor Vækst • Iværksætteruddannelser

  3. Find det på www.lskommunikation.dk • Alle dias Find det på www.startvaekst.dk • Forretningsplan • Markedsføringsplan • Mange andre gode redskaber…

  4. PROGRAM Del 1: Hvor er jeg selv - og hvad vil jeg gøre ved det? - udveksling af udfordringer og ambitioner Del 2: Gennemgang af redskaber - udveksling af viden

  5. Indledning – tænk stort! • Iværksættere, der tænker stort fra starten, kommer længere • Dem, der tjener mest er dem, hvor avancen er størst pr. produkt (viden, innovation, IT) • - og som tænker i passiv indkomst • - og som tænker internationalt fra starten • Ikke er bange for at investere og satse • Tænker i at hive andres kompetencer ind

  6. Kan man tænke sig rig? • Man kan ikke tænke sig til større indtjening, men det betyder naturligvis noget, hvordan og hvad man tænker – især om sig selv • Manglende selvtillid er en stor barriere for selvstændige – især for kvinder.

  7. Test din forretningside • ”Kan ideen ikke blive kommerciel, er ideen ikke god nok” • ”Byg ikke virksomheden på et produkt, men på kendskab til dine kunder” • Sæt dig ind i dine markedets behov. • Ændre på produktet, så det kommer markedets behov mere i møde • Men hold fast i din passion, ellers mister du energien…

  8. Stå solidt på tre ben, når du sætter farten op – de tre M’er • 1: Hvad er din mission, passion – det du gerne vil (brændstoffet)? • 2: Hvad er dit marked, dine kunder – hvor er der et behov du kan opfylde, hvad kan du tjene penge på (din kørselsretning)? • 3: Hvad er dine egne muligheder – dine kompetencer, viden, uddannelse, erfaring, uformelle kompetencer og økonomi (karosseriet på bilen)?

  9. Udbyttesprog • Afsendersynsvinkel: Produktet i detaljer • Modtager- og afsendersynsvinkel: Produktets fordele i forhold til andre produkter på markedet • Modtagersynsvinkel: Udbyttet for kunden (konkret udbytte i form af sparet tid, sparede penge, sparede kræfter, vundet velfærd, sundhed og prestige)

  10. Undskyldninger for ikke at sælge • Jeg er ikke helt klar med mit produkt… • Jeg har ikke tid, jeg skal lige om på den anden side… • Det administrative bøvl tager min tid på kontoret… • Tilbudsgivning tager min tid… • Jeg har ikke råd til at få en til at sælge for mig… • Man skal have overskud for at sælge…

  11. Tegn på krise • budgetafvigelse (bogholderi afviger for meget fra budget) • ordrebeholdningen går ned • prisen, som kunden vil betale pr. ordre går ned • kunderne betaler ikke til tiden • likviditeten falder • NB! De fleste bukker under pga. likviditetsproblemer!

  12. Saml viden om dine kunder • Hvordan ser dine potentielle kunder ud? (offentlige, private, alder, køn, segment, by, land) • Hvor mange er der? • Er de B t C eller B t B? • Hvilke udfordringer har de? • Hvor mange penge har de? • Hvad er de villige til at betale? • Hvem er der ellers på markedet - og i hvilken retning udvikler de sig?

  13. Mersalg – hvordan behandler du kunderne? 80 % af salget går til 20 % af kunderne! BIND KUNDERNE TIL DIG • vis interesse og følg op • byg netværk og relationer (loyalitet) • giv fordele ved køb i større mængder, fx klippekort, abonnement, belønningssystemer

  14. Mersalg – giv ikke det hele væk i første hug • giv kunden det, hun vil have - gerne lidt bedre og lidt lækrere og lidt mere professionelt – men giv ikke mere • væk interesse og skab appetit på mere: giv smagsprøver på andre produkter (fx flyers) • skab relationer • vær professionel

  15. Redskaber til markedsanalyse • Tal direkte med kunderne - spørg direkte om de vil hjælpe med at produktudvikle • Lav produktudvikling i samarbejde med udvalgte kunder • Find data via hjemmesider • Brug biblioteket til at trække data ud • Tjek konkurrenternes salgsmateriale • Læs aviser

  16. INNOVATION & PRODUKTUDVIKLING • Fokusgruppe • Advisory board • Særligt udvalgte kunder • FIND EN KRITISK, KOMPETENT GRUPPE AT SPARRE MED • AFPRØV DINE IDEER, FORMULER DEM, TEST DEM!

  17. Innovation lykkes når… • der er en god dialog med kunder / markedet (du inddrager brugere, leverandører) • der er faste arbejdsprocesser for innovationsarbejdet (løbende) • virksomheden har strukturen i orden (ledelse, strategi, samarbejde, arbejdsfordeling) • du opsætter mål og tager dem alvorligt (følger dem op)

  18. Markedsføringsaktiviteter

  19. Markedsføring: Hvilke penge er givet bedst ud?

  20. Markedsføringsudgifter Markedsføringsudgifter til fx annoncer skal bruges • på en meget veldefineret målgruppe • med et meget veldefineret formål (ellers er de spildt) Eksempler på målrettet annoncering: Ting til hunde - et hundeblad Undervisningsmateriale - fagbladet Folkeskolen

  21. Synlighed på en professionel måde 9 ud af 10 erhvervsdrivende bruger nettet, når de skal finde en leverandør - synlighed og søgbarhed på nettet er derfor afgørende: • Professionel grafisk fremtoning • Faktablade og indlægssedler • Nyhedsbreve og blogs Brug redaktionel omtale - find nichemedierne, se www.danskespecialmedier.dk • Kommuniker den personlige historie (ikke den private)

  22. Øvelse: Fortæl om din røde tråd • Et eksempel på noget du giver kunden, som du er rigtigt god til – hvordan er du blevet det? • Hvad er det kunden får i udbytte? Hvilken værdi tilfører produktet kunden? • Hvad ville mangle uden dit firma – hvad er det dit firma gør anderledes? • Hvad vil du blive endnu bedre til i det nye år? • Er der et billede eller symbol, der kendetegner det du står for? (farver, former, dyr, ting)

  23. NETVÆRK mere målrettet • Hvilke netværk bruger du? • Hvad bruger du dem til? • Hvilke af dine netværk giver kontakt til topledere? • Hvilke rummer nogen, der er dygtigere end dig på dit felt? • I hvilke netværk er der lige de kompetencer, du mangler i dit firma?

  24. Skaf hjælp • Forretningsfører / Doktor Vækst: optimerer produktion, salg, lagerstyring, likviditet, økonomistyring • Revisor + bogholder • Administrator (bogholderi, betalinger, udsendelse af fakturaer, opfølgning, post, ekspedition, arkivering) • Omstilling/ telefoner • Salg, opsøgende salg, mødebooking • Markedsføring, PR, presse

  25. Mere hjælp… • Advisory board: kan give konstruktiv feedback på forretningside, udvikling, mål, planer… • Erhvervsservicecenteret kan hjælpe dig med SKAT og MOMS • Revisor kan hjælpe dig med selskabsform • Væksthuset kan hjælpe dig med finansiering, eksport/import (globalisering), outsourcing, innovation, ledelse og strategi

  26. Hvem gør hvad hos dig? • Bogføring af bilag, momsafregning, aftaler med SKAT… • Udsende fakturaer, opfølgning på ubetalte regninger… • Udbetaling af løn (selskab) • Betale regninger (telefon, internet, husleje, kontormateriale) • Budgetopfølgning (pipeline) • Telefonpasning

  27. Hvem gør hvad…? • IT-problemer • Hjemmeside-opdatering, nyhedsbreve… • Flyers, tryksager, visitkort… andet? • Udvikling af nye koncepter og produkter • Salg • Opfølgende salg • Rengøring • Transport, logistik, pakkeri (hvis detail)

  28. Netværk – nogle grundregler • Vær ærlig omkring hvad du vil (vil du hjælpe, vil du have sparring eller skabe synlighed) • Krediter og sig tak • Giv noget, du ikke får igen (den store ”karmalov”) • Giv det du kan give – og tag det, du kan bruge • Netværk med nogen, der kan noget andet end dig – gerne med dem, som er dygtigere og tjener flere penge • Dine kunder afspejler dit netværk

  29. Brug netværk mere målrettet til at opnå det du vil! • Netværk med dem, der har penge, kontakter og viden – ikke kun med dem, du kan hjælpe • Søg netværk, hvor flertallet kan noget andet og mere end dig – og tjener flere penge! • Sæt mål for hvad du vil opnå af viden, vækst og synlighed • Sæt navn på dem i dine netværk, der kan hjælpe dig ved at sætte dig i forbindelse med…

  30. OPGAVE – Netværk mere målrettet Lav en liste over dine mål for det næste år: • Hvilke kunder vil du have (evt. med navne)? • Hvilke typer opgaver? • Hvor vil du være mere synlig (navn på medier)? • Hvilken slags hjælp, aflastning eller partnerskab vil du have? • Hvem vil du gerne samarbejde med?

  31. OPGAVE – Netværk mere målrettet • Kig på dine netværk (+ nuværende og tidligere kolleger, venner, studie- og, skolekammerater, barndomsvenner, børns venner, sport…) • Hvilke personer har netværk, der kan hjælpe dig med et af de mål, du har ridset op? • Hvilket mål er vigtigst? • Hvem vil du kontakte? • Hvornår? Hvordan?

  32. SØRG FOR AT HAVE AFTALER • Tilbud og kontrakter • Forsikring mod uheld • Aftaler om betingelser i forbindelse med aflysninger • Aftaler for faste eller længerevarende samarbejdsrelationer

  33. PRISSÆTNING • Hvad skal prisen dække? • Hvad er din prispolitik?

  34. Pas på Guldgåsen – vedligehold din produktionsevne Balance mellem produktion (guldæggene) og produktionsevnen (guldgåsen) er vigtig Pas på din produktionsevne: • Undgå det, der dræner dig for energi (opgaver og kunder) • Tag din pris, så du undgår at sidde fast i trædemøllen, hvor du langsomt bliver mindre værd • Hold fri - lad dig inspirere og lad op

  35. OPGAVE – Pas på din produktionsevne • Hvilke opgaver giver dig allermest energi? • Hvilke opgaver bremser dit flow og dræner dig for energi på en arbejdsdag? (Tænk i konkrete situationer, hvor du skal maile, telefonere, pakke, poste eller…?) • Hvordan kan du skaffe dig hjælp til netop diss? • Hvilken type kunder har du især dårlig erfaring med (bøvlede, betaler ikke, gir for få penge)? • Hvad skal der til for at du siger nej til disse?

  36. OVERVEJ Hvordan vil du….? • undgå mere af det, der dræner dig for energi? • gøre mere af det, der giver dig energi? • tage vare på din krop - mere motion og søvn? • holde flere pauser og mere fri? • uddelegere mere af det, du ikke har lyst til? • gøre mere af det, du har mest lyst til? • sætte prisen på dit arbejde så højt, at du har mulighed for at holde mere fri?

  37. Sikkerhed • Har du sikret dig mod aflysninger • Har du sikret dig mod egen sygdom • Har du sikret dig mod ulykker • Erhvervsforsikring? • Har du sikret dig mod dårlige betalere? • Har du sikret dig mod likviditetsproblemer?

  38. LIKVIDITET Undgå betalingsproblemer: • Kunderne skal betale til tiden (følg op) • Angiv betalingsbetingelser • Hav erhvervskredit i banken Lav et likviditetsbudget!

  39. BETALINGSBETINGELSER Hav en betalingspolitik ved større ordrer, fx: • Betal halvdelen ved aftalens indgåelse • Betal løbende omkostninger hver måned • Betal ved opnåelse af aftalens milepæle • Frister står angivet på faktura

  40. SALG Salg er at være ægte interesseret i kunden og kundens behov - derfor skal du lytte mere end tale • Salg er samtidig at være oprigtigt begejstret for den forskel, dit produkt kan gøre for kunden • Du skaber en værdi for kunden – og samtidig for dig selv (du skaber win-win)

  41. Prissætning • Kunderne værdsætter dig ikke mere, fordi du er billig – tværtimod! • Sæt ikke prisen ned for en ydelse under en forhandling – barber i stedet tilbuddet ned til et niveau, som kunden vil betale for. • Gør det tydeligt hvad kunden får (og ikke får) – tag alle poster med • Hvis du estimerer tidsforbrug forkert, ryger din timepris

  42. Den rigtige prissætning • HVAD SKAL DU TJENE PR. MÅNED? Omsætning skal dække faste + variable omkostninger + din løn, pension, feriepenge. • HVOR MANGE TIMER KAN DU FAKTURERE PR. DAG? Der er ca. 20 arbejdsdage på en måned. Hvad skal din timepris så være? • Hvad er din nedre TIMEPRIS-SMERTEGRÆNSE? • Hvad skal din AVANCE være pr. produkt? (produktionsomkostninger + dækningsbidrag + avance = salgspris)

  43. Kvinders timepris er lavere end mænds • Kvinder tager i snit 75 % af det, mænd tager for samme arbejde (gælder både på arbejdsmarkedet og for iværksættere) • Kvinder over 45 år tager kun 72 % af det, mænd tager • Kvinder skal som hovedregel lægge 33 % oveni deres pris (25 kr. oveni en pris på 75 kr. er 33 %) for at komme på niveau med mændene.

  44. Den gode cirkel: Tjen mere og bliv bedre (mere værd) • Når du tjener for lidt, slider du for hårdt og bliver over tid dårligere til dit arbejde • Tag ikke ansvar, hvis det er kundens ansvar • Giv ikke kunden mere end han betaler for • Estimer rigtigt (husk som hovedregel at lægge oveni dit tidsbudget, hvis du er tidsoptimist) • Find ud af hvad der skal til for at kunden vil betale mere • Sæt prisen op, hvis du slider for meget

  45. Kend din pris – og bliv mere værd • 40 % af din arbejdstid er uproduktiv, viser undersøgelser • Mindst 30 % af din tid går med administration, korrespondance, produktudvikling, netværk, tilbud, salg og forberedelse af salg • Hvad skal du tjene i timen, hvis du i snit kan fakturere 2 timer pr. dag? (Der er ca. 20 arbejdsdage på en måned)

  46. Start med at sikre avancen • Det rigtige prispunkt er den højest mulige pris, hvor kunden stadig oplever at få kvalitet til prisen • Lav en undersøgelse af hvad markedet vil betale (markedsprisen) • Udregn hvilken avance du skal have pr. vare/ydelse, for at kunne betale dine omkostninger (dækningsbidraget) • Nu ved du hvor meget hvert produkt må koste i variable omkostninger pr. produkt

  47. Hvad kan du tjene? • Hvad kan du tage (salgspris)? • Hvad har det kostet dig at fremstille (kostpris)? • Hvad kan du tjene (dækningsbidrag)? Salgspris – kostpris = dækningsbidraget Dækningsbidraget skal dække løn, pension + faste omkostninger (lokale, el, netforbindelser)

  48. Find det rigtige prispunkt • Den rigtige pris er markedsprisen (eller lidt over) • Find det rigtige prispunkt først (det folk vil betale) • Regn dit dækningbidrag ud (den avance, du skal have, for at virksomheden tjener nok) • Regn herefter ud, hvor meget varen må koste at producere

  49. Flere budgetter • Dit privatbudget • Firmaets driftsbudget • Evt. etableringsbudget • Likviditetsbudget

  50. En pipeline - en del af et budget • Liste over kunder, du har haft kontakt med • Angiv i procent, hvor stor sandsynligheden er for at ordren går hjem • Angiv den sandsynlige ordre i kr. • Angiv et tidspunkt for ordrens gennemførelse Eksempel: Novozymes 10 % - 100.000 kr. = 10.000 kr. (februar)

More Related