130 likes | 261 Views
Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006. EU’s naturdirektiver. Habitatdirektivet (1992) Formålet er at bevare naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Fuglebeskyttelsesdirektivet (1979)
E N D
Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006
EU’s naturdirektiver Habitatdirektivet (1992) Formålet er at bevare naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Fuglebeskyttelsesdirektivet (1979) Formålet er at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder i EU. Det gælder både for områder hvor fuglene yngler og områder som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre.
Naturdirektivernes 5 hovedelementer Beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearterog deres levesteder ved: • Udpegning af bevaringsområder • Beskyttelse af de udpegede områder • Udarbejdelse og gennemførelse af de nødvendige bevaringsforanstaltninger • Overvågning • Artsbeskyttelse
Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder Habitatdirektivet indeholder bestemmelser for begge typer områder
Status, Natura 2000 i tal • 254 habitatområder (Habitatdirektivet) • 113 fuglebeskyttelsesområder (Fuglebeskyttelsesdirektivet) Natura 2000 areal ialt: 16.638 km2 På land: 3.591 km2 8,3 % af det danske landareal 21,6 % af det totale DK NATURA 2000-areal (DK landareal ca. 43.000 km2) På havet: 13.047 km2 12,3 % af det danske havområde 78,4 % af det totale DK NATURA 2000-areal (DK havareal (den økonomiske zone) ca. 106.000km2) • 59 habitat naturtyper (Habitatdirektivet) • 35 dyre- og plantearter (Habitatdirektivet) • 87 fuglearter (Fuglebeskyttelsesdirektivet)
Natura 2000-planlægningen Natura 2000-planen indeholder 3 elementer: • Basis analyse • Mål for naturtilstanden i Natura 2000-området • Indsatsprogram med prioritering af tiltag
Natura 2000-planlægningen Basisanalysen skal indeholde: • Kortlægning af naturtyper og levesteder for arter som områderne er udpeget for • Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler • Ressumé på kortbilag m. angivelse af beliggenhed og tilstand
Natura 2000-planlægningen Fastsættelse af mål for naturtilstanden: • Formålet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus • Mål fastsættes på grundlag af basisanalysen • Fastsættes efter klassificering og afvejning af evt. modstridende naturinteresser -> målfastsættelsen rummer prioritering mellem dele af udpegningsgrundlaget • Forskellige mål kan fastsættes for delområder
Natura 2000-planlægningen Indsatsprogrammet: • Prioritering af den forventede forvaltningsindsats i planperioden • Udarbejdes på grundlag af basisanalysen og foreliggende overvågningsdata • Angivelse af mål og forventet effekt af de enkelte aktiviteter • Forventede metoder og forvaltningstiltag for at forbedre eller fastholde gunstig bevaringsstatus
Natura 2000-planlægningen Kommunale handleplaner: • Konkret udmøntning af indsatsprogrammet • Kan bl.a. rumme beskrivelse af hvilke ændringer af eksempelvis landbrugsdriften, der kan blive nødvendige for at realisere Natura 2000-planen
Natura 2000 planlægningen • Alle myndigheder er bundet af planerne (ej lodsejerne) • Staten skal gennemføre planerne • Planerne skal foreligge i 2009 og herefter revideres hvert 6. år. • De kommunale handleplaner skal være færdige i 2010 • Planerne søges gennemført med aftaler, men myndighederne kan træffe afgørelse, hvis der ikke kan opnås aftale • Økonomiske midler målrettes mod Natura 2000-områderne (bl.a. MVJ, naturgenopretning mv.) • Natura 2000-planerne vil danne ramme for konsekvensvurderinger