Inflation Grundmodel Kjeld Tyllesen PEØ, CBS

1. Erhvervsøkonomi / ManagerialEconomics Inflation Grundmodel Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

2. Det er formålet med denne gennemgang at - Redegøre for og nærmere fastlægge indhold og betydning af begrebet ”Inflation” - Diskutere ”Faste” og ”Løbende” priser - Vise og eksemplificere inflationens betydning for de beløb, der indgår i kalkuler med tiden som variabel Mens - At vise og eksemplificere, hvordan Inflation påvirker den kalkulationsrente og den metode, der anvendes i beregninger af Kapitalværdi Behandles i en separat film, ”Inflation – Beregning af Kapitalværdi” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

3. Når vi ser os omkring, ser vi bl.a. følgende definitioner af ”Inflation” ”stigning i pris- og lønniveauet med bl.a. et fald i pengenes købekraft til følge” (Den danske ordbog) ”inflation, inden for økonomi en proces, der er karakteriseret ved vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende real købekraft af et givent nominelt pengebeløb” Som oftest benyttes betegnelsen ”inflation” om ”stigninger i det generelle prisniveau målt ved et indeks for fx forbrugerpriser” (Gyldendals store danske ordbog) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

4. Begge definitioner forbinder ”Inflation” med ændringer i pengenes købekraft Der er altså tale om, at der ved inflation finder en generel stigning sted i samfundets prisniveau, hvorved der over tid kan købes færre varer for det samme nominelle pengebeløb Der er tale om, at det er stigningen i det generelle prisniveau - altså priserne på dagligdags forbrugsvarer - som fastlægger inflationens udvikling og størrelse Til at udregne inflationen fastlægges der derfor typisk en ”kurv af dagligdags forbrugsvarer”, altså mad, tøj, IT, ferier, husleje, serviceydelser etc. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

5. De enkelte poster er udvalgt og indgår med relative vægte, der afspejler befolkningens ”almindelige” og ”gennemsnitlige” forbrug. Dette er fundet ved diverse undersøgelser af forbrugsmønstret for et bredt udsnit af forbrugere Prisstigninger på specielle varer – råstoffer, korn, elektronik, IT etc. etc. – indgår altså kun i beregning af inflationen i det omfang, at de udgør en del af den ovenfor nævnte ”kurv af dagligdags forbrugsvarer” Det skal for en god ordens skyld anføres, at det generelle prisniveau selvfølgelig også kan falde – og så kaldes det Deflation Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

6. Inflationen har i de seneste år udviklet sig således: % År Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

7. I de gennemførte kalkuler og beregninger i andre film har vi – uden at være særlig præcise om det – anvendt ”faste priser” ”Faste Priser” betyder, at vi ikke tager prisudviklingen over tid i betragtning og altså ikke ind i beregningerne af vores tal Så dermed bliver priserne ”faste”, og regnet i faste priser bliver den anførte udvikling i beløb altså reelt til et mængdeindeks, idet de enkelte beløb typisk kan udregnes som ”Q * P”, hvor P så altså er uændret Som det ses, bliver ”Beløb” ovenfor altså reelt et mængdeindeks Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

8. Hvis det nu i stedet forudsættes, at - udviklingen i P ovenfor vil følge den generelle inflationsrate i alle perioder, - den generelle inflationsrate vil være konstant i alle perioder, får man nu i Hvor Pår 1 = 515 = 500 (= Pår 0) * (1 + 0,03) Hvor Pår 2 = 530,45 = 515 (= Pår 1) * (1 + 0,03) Hvor Pår 32 = 546,36 = 530,45 (= Pår 2) * (1 + 0,03) Etc. Løbende priser, konstant inflation Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

9. Men som oftest vil alle salgs- og kostpriser jo IKKE vil følge den samme gennemsnitlige og konstante generelle udvikling i prisniveauet Der vil derimod i virkeligheden som oftest være forskel på den fremtidige prisudvikling i salgspriser for egne produkter/ydelser og så prisudviklingen for omkostninger så som husleje, lønninger, råstoffer, serviceydelser, renter etc. • Så for at gøre det mere virkelighedsnært må man derfor i sine kalkuler i stedet anvende ”Løbende priser”, hvor der i hver periode anvendes netop de salgs- og kostpriser, som man forventer vil gælde • i den pågældende periode • for den pågældende indtægts-/omkostningsart Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

10. Det vil altså betyde, at ved denne variant af ”Løbende priser” skal - hver indtægts- og omkostningselement - vurderes individuelt - med henblik på at fastlægge udviklingen i P og omkostninger - for hver periode Så i omregningen fra Løbende til Faste priser bliver der således 2 dimensioner; art og tid (periode) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

11. Periode 0 1 2 3 4 Periode Omsætning, produkt A Omsætning, produkt B Vareforbrug Lønninger Husleje Skattemæssige afskrivninger A r t Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

12. Denne individuelle inflationsregulering er her gjort for ét enkelt element i den totale kalkule, der her ud over altså også vil indeholde andre indtægtsposter og diverse omkostningsposter så som materialer, lønninger, husleje, afskrivninger, renter, skat m.m. * (1 + 0,02) * (1 - 0,01) * (1 + 0,0) Etc. * (1 + 0,025) Bemærk, at der her er forudsat såvel inflation (år 1 og 2), konstante priser (år 4) og deflation (år 3 og 5) Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

13. For perspektivets skyld sammenligner vi udviklingen i P og i Omsætning under de forskellige forudsætninger Ved Faste priser er der altså et konstant beløb i alle perioder, ved Konstant inflation bliver der tale om en eksponentiel udvikling i beløb, mens ”Variabel inflation” er mere virkelighedsnær – men selvfølgelig ikke bedre end realismen af egne forudsætninger! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

14. Og når vi ser på udviklingen i Beløb, som her udgør Omsætningen, påvirkes denne også af udviklingen i Q Ved Faste priser bliver Beløb reelt et mængdeindeks, ved Konstant inflation indekseres mængden reelt med en konstant inflations%, og der bliver tale om en eksponentiel udvikling, mens ”Variabel inflation” er mere virkelighedsnær – men også her selvfølgelig ikke bedre end realismen af egne forudsætninger! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

15. Det gælder altså, at ved den sidste – og mest virkelighedsnære - variant af ”Løbende priser” skal hver indtægts- og omkostningselement vurderes individuelt med henblik på at fastlægge udviklingen i P og Q for hver periode Men ikke alle elementer i en investerings- eller finansieringsanalyse er påvirket af inflation Det gælder f.eks. renter, afdrag og dermed ydelser på lån. Disse vil i et tidsmæssigt perspektiv være påvirket af renteniveau og model for tilbagebetaling (”afdragsmodel”), men IKKE af generelle prisstigninger, altså inflationen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

16. Afskrivninger er påvirket af den prismæssige udvikling i anskaffelses- og salgspriser og kan dermed således ad denne vej være underlagt den almindelige inflationære udvikling – men de enkelte omkostningsførte afskrivningsbeløb må IKKE inflationsreguleres ”af sig selv” ”Skat” er et resultat af indtægter, omkostninger, renter, afskrivninger m.m. og skal IKKE reguleres med inflationen, men beregnes på basis af de enkelte elementer i selvangivelsen Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

17. Så nu er der kun tilbage at sige ”tak for nu.” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS