100 likes | 428 Views
Retorik. 1: Genren, arbejds-faser, tale-arter , appel-former, talens dele, stil og stilfigurer, perspektivtekster, stilfigurer og troper 2: Lysias, Lysias’ taler I og III. Plan. Intro til retorik Obamas retorik: http :// www.youtube.com/watch?v=OFPwDe22CoY
E N D
Retorik 1: Genren, arbejds-faser, tale-arter, appel-former, talens dele, stil og stilfigurer, perspektivtekster, stilfigurer og troper 2: Lysias, Lysias’ taler I og III
Plan • Intro til retorik • Obamas retorik: http://www.youtube.com/watch?v=OFPwDe22CoY • Detektorom MetteFrederiksen: http://www.dr.dk/Gymnasium/minemedier/ • Tekstgennemgangaf Lincolns og Kings tale • Martin Luther King: http://www.youtube.com/watch?v=nFcbpGK9_aw • PPT om retorik & Optakttilprojektarbejde • Nyttigt link: http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/mundtlighed/fremlaeggelse.aspx
Genren • Retorik: talekunst eller overtalelseskunst? • Aristoteles (384-322 f.Kr.) Retorik om de mulige overbevisende momenter i ethvert givet stof • Retorikken er allestedsnærværende • Sofisten Gorgias bringer retorikken til Athen omkring 420 f.Kr. Aristoteles, marmor, romersk kopi efterbornzeoriginalafLysippos 330 f.Kr. Alabasterkappenermoderne.
Arbejds-faser • Faget retorik indlæres gennem fem arbejdsfaser • Inventio / research: Man indsamler stof til sin tale • Dispositio / disposition: Man ordner stoffet og arrangerer argumenterne • Elocutio / udsmykning: Man giver talen en sprogligt passende form • Memoria / indprentning: Man lærer talen udenad. Det er afgørende at være fri af sit manuskript • Actio / fremførelse: Man fremfører talen med effektiv stemmebehandling og kropssprog
Tale-arter • Grækerne havde tre talearter • Den juridiske tale, genus judiciale, der omhandlede en sag i fortiden. Vi kender den fra gamle rets-tvister • Den politiske (egl. “rådgivende”) tale, genus deliberativum, der sigtede mod fremtiden. Vi kender den fra demokratiet • Lejlighedstalen, genus demonstrativum, der som lovtale eller smædetale kunne fremstille personer eller forhold her og nu Den berømte taler Demosthenes (384-322 f.Kr.) fra Athen, der forgæves bekæmpede Filip 2. af Makedonien
Inventio: appel-former • Mennesket tænker både med hjernen og med hjertet. Retorik har derfor tre overbevisningsmidler eller appelformer, som findes i inventio-fasen: • Logos er en appel til forstanden • Etos er det indtryk, taleren gør på tilhøreren ud fra hans dyd eller moral (gr. arete), hans dømmekraft og hans velvilje over for tilhørerne • Patos er de lidenskaber, som taleren kan vække hos sine tilhørere
Dispositio: talens dele • Exordium/ indledning: Taleren skal vække tilhørernes opmærksomhed og opnå deres velvilje. • Narratio/ fortælling: Taleren skal berette om sagen . Hvis det gøres nærværende og konkret, overbeviser det. • Argumentatio / bevisførelsen: Taleren argumenterer for sine påstande og modbeviser modpartens. Confirmatio (underbygning af egne argumenter) & Refutatio (gendrivelse af modparts argumenter) • Peroratio / afslutningen: Taleren kommer med en stærk, affektbetonet appel til dommere og tilhørere og opridser argumenterne.
Elocutio: stil og stilfigurer • I tredje fase arbejder man med talens stil. Der er fx forskel på krikke, hest og ganger. • Den lave stil • Den mellemste stil • Den høje stil. Stilen afgøres af ordvalget. • “Det er utilbørligt at tale om utætte tagrender i den høje stil og om Roms storhed i den lave”, formaner Cicero, en berømt romersk taler. • Uanset stilen, skal sproget altid være korrekt, entydigt og tiltalende. • Tiltalende bliver sprog, når det får ”smykker på” i form af stilfigurer. Stilfigurer påvirker følelsen og kan dermed være med til at overbevise. Se sidste slide.
Perspektivtekster • Typiske perspektivtekster er moderne eller historiske taler. Det kan være taler som Martin Luther King: I have a dreameller Abraham LincolnstalevedGettysburg. Detkanogsåværedanskepolitikerestaleelleramerikanskepræsidentersindsættelsestale – mulighederne er uendelige.
Stilfigurer og troper • Allitteration: konsonant-rim ”fulde folk” • Assonans: vokal-rim ”sød tøs” • Anafor og Epifor: gentagelse af samme indlednings- eller afslutningsord. ”Har du ikke svigtet dine venner, har du ikke brudt dit løfte, har du ikke..” eller ”Lælius var en lærd mand, over for sine venner en trofast mand, i politik en kompetent mand.” • Antitese: Modsætning. Fornuft > < Vanvid. Ære > < Skændsel. ”Der er mange der har truet med at gå. Jeg har truet med at blive.” • Apori: Mangel på ord. ”Du er… ja hvad skal jeg dog kalde dig?” • Apostrofe: Direkte tiltale. ”I øgleunger, I…”, ”gik du eller gik du ikke direkte hjem fra festen?” • Gnome / maxime: Almen erfaring og livsvisdom. ”Hykleri er lastens tribut til dyden” • Hyperbel: Overdrivelse. ”hvidere end sne, klarere end lyset”. • Kiasme: Krydsning. ”Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land” • Litotes: Underdrivelse. ”Ikke sjældent.” • Opremsning: ”Nogle har mistet deres hjem, jobs er forsvundet, firmaer har smækket døren i…” • Retoriske spørgsmål. Anråber kun tilsyneladende om svar. ”Ja, hvad er livet!” • Topos. Topos betyder sted. Det er de ”steder” der har med et emne at gøre. Når man fx taler om at være en god athensk borger, er ”agtværdige forfædre” og ”tapre krigshandlinger”, steder man kan gå hen, som er alment accepterede og derfor virker overbevisende. • Besjæling og personifikation: Når ting får stemme er de besjælede, når begreber får stemme er de personificerede. • Metafor: Billedligt udtryk. ”At sidde ved statens ror”. • Metonymi: Del for helhed. ”Giv en hånd med!” • Sammenligning: ”Smuk som en rose”.