Marte Meo Middelfart 5.11.2011

1. Marte Meo Middelfart 5.11.2011 syddansk-martemeo.dk/nov 2011

2. Agenda • Udviklingssyn • Udviklingspsykologi • Tænkningen bag marte meo • Marte meo principperne • Frokost • Film • Pause • Opsamling syddansk-martemeo.dk/nov 2011

3. Præsentation • Lærerseminariet Esbjerg 1983 • Uddannet sygeplejerske fra Århus 1990 • Certificeret marte meo terapeut 2003 • Rygestopsinstruktør 2003 • Undervisning • Psykiatri voksen-børn • Almen lægerparksis • Syddansk-martemeo.dk syddansk-martemeo.dk/nov 2011

4. syddansk-martemeo.dk/nov 2011 Martemeo metodens anvendelse i almen praksis

5. ”Alt om børn” oplysningsbog for forældre1942 • I løbet af de første 12 levemåneder forvandles barnet fra et næsten ubevægeligt, døvt og delvist blindt, hjælpeløst væsen til et kravlende, pludrende, bevidst lille væsen, som er i besiddelse af hukommelse, følelse og vilje. syddansk-martemeo.dk/nov 2011

6. Se film med Tariq • Vi er da vist ikke i tvivl om den lille gut kommunikerer alt det han kan! syddansk-martemeo.dk/nov 2011

7. Udviklingssyn • Medfødt individualitet og socialitet • Kompetent samspilspartner • Interaktionistisk princip • Mennesket handler/agerer ud fra de forudsætninger, det har • Mennesket udvikles gennem relationer • Børns oplevelse af betydningsfuld voksen relationer er afgørende for deres psykologiske tilpasning • Alle initiativer er meningsfulde • Initiativer viser udviklingsniveau syddansk-martemeo.dk/nov 2011

8. Nyere udviklingspsykologi • Samspil og relationer • Tilknytning • Kontakt og samspilsrummet som fundament for barnets trivsel,udviklings- og læringsprocesser. • Mennesket er et intentionelt individ, altså initiativer er meningsfulde. syddansk-martemeo.dk/nov 2011

9. Et strejf af Sterns udviklingsteori syddansk-martemeo.dk/nov 2011

10. Selv/andre dannelsens dialektik og dynamik Vitalitet Initiativ Selvværd Socialitet syddansk-martemeo.dk/nov 2011

11. Børne og udviklingssyn syddansk-martemeo.dk/nov 2011

12. Oversigt syddansk-martemeo.dk/nov 2011

13. Oversigt fortsat syddansk-martemeo.dk/nov 2011

14. Oversigt fortsat syddansk-martemeo.dk/nov 2011

15. Hjerneforsker Susan Hart Den 3 delte hjerne Hjernen bliver resilient ved stimulering på flere områder • Reptilhjernen; sansninger • Det Limbiske system; føleler som ex. sorg/glæde • Præfrontale cortex; tænkende • Instinkt-miljø/læring-tænkning • 1. niveau • 2. Niveau • 3. Niveau syddansk-martemeo.dk/nov 2011

16. 1. niveau • Hjernestammen , de 12 hjernenerver. • OBS Vagus stress hjerte, lunge ,mave • Sympatiske system-kamp • Parasympatiske - beroliges vigtig balance regulering. • Moderkærligheden trigger de positive processer. ( hormoner Oxytocin ) • Forældrene spejler, matcher barnet. • Imitering medfødt. • Imitation påvirker ansigtsnerven og påvirker dermed musklerne. • Spejlneuroner. • Sanseintegrationsniveau syddansk-martemeo.dk/nov 2011

17. 2. niveau • Det limbiske system. Afstemning • Glædes- aktivering påvirker Dopamin systemet • Lege som; Nu kommer jeg og tar’dig. • Nervesystemet lærer/udvides til at klare hyperarausal. • Pludselig er lege for meget. Afstemning. • Amygdala ; angst/styring og Hippocampus-hukommelse avanceres • Iflg. Stern er det de første 6 mdr. nonverbale mønstre er indarbejdet. • Mary Ainsworth ganske tidlige samspil • Følelsesmæssige niveau syddansk-martemeo.dk/nov 2011

18. 3. niveau • Ca 6-8 mdrs alderen. Gyruscinguli • Legeevne-dyberetilknytning-seperationsangst • Udfoldelse af evnen til skam /flovhed. • Orbito frontale cortex: • Impulshæmmende funktioner • Ex. er vores opdragelse til fyldt med ” kan du ikke forstå at….”, dur jo så ikke på tidligt skadede børn. • Mentaliserings evnen udvikles • Orbito frontale cortex kobler sig med præfrontale-dorso laterale cortex. Her kan vi rationalisere. • Nervesystemet modnes ved afstemning i den voksnes samspil • Følelsesmæssig stabilitet stor betydning for udvikling. • Sprogliggørelse, sofistikerede mentale og kognitive niveau. syddansk-martemeo.dk/nov 2011

19. Hjernekemi • Medfødte forskelligheder rent genetisk ifht. serotoninproduktion • Kærligheds hormonet oxytocin frigives, når Dopamin systemet påvirkes (mor forelsker sig i det lille barn- ex berøring øges Oxytocin) • Det neurale netværk vokser i givtigt samspil. • Et fantastisk og endnu helt nyt for videnskaben, sammenhængs-system gør at hjernen udvikler sig på baggrund af stimuli ex. har vores motorik betydning for den sproglige udvikling. • De tre hjernenerver; ansigtsnerverne: • Nr.5 trigeminus • Nr.7 Facialis • Nr. 10 nervus vagus påvirker og udvikler følelsmæssige mestringsstrategier ved aktivering. Mimik-tygge mad osv syddansk-martemeo.dk/nov 2011

20. Stress hormoner kan måles syddansk-martemeo.dk/nov 2011

21. Se film med Mikkel • Smil øger lykkestoffet Dopamin i hjernen syddansk-martemeo.dk/nov 2011

22. Tilknytningsmønstre • Mary Ainsworth taler om 4 overordnede tilknytningsmønstre. • Sikker tilknytning 65 % • Ængstelig ambivalent 15-20 % • Undgående afvisende 10-15 % • Desorganiseret 5 % • Tilknytningsmønstret er dannet ved 6-7 mdrs. alderen syddansk-martemeo.dk/nov 2011

23. Harlows aber • http://www.youtube.com/watch?v=MmbbfisRiwA&feature=autoplay&list=WL428A9CA4DCDBAB93&index=1&playnext=1 syddansk-martemeo.dk/nov 2011

24. Mentaliseringsevne • Evnen til at skelne mellem indre og ydre virkelighed, mentale og følelsesmæssige processer. Forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande hos sig selv og andre. • Peter Fonagy lærte Bowlby at kende, arbejdede med tilknytning i London. • Brobygning mellem psykoanalysen og tilknytningsteoriern. • Naturligt bundet af neurofysiologien. • Social biofeedback system • Medfødte gener - miljøet betydning for omsætningen af genotyper til fænotyper. • Affektreguleringen en forudsætning for at udvikle evnen til mentalisering. • Serotonin niveauet ser ud til at have betydning. • Ex aber med lavt serotonin niveau og omsorgssvigt bliver agressive. • Aber med allel for lavt serotoninniveau i kærlige omgivelser har normalt serotonin niveau. • Det samme gør sig gældende for mennesker • Mit håb; altså kan et godt samspil fortsat påvirke hjernen hele livet syddansk-martemeo.dk/nov 2011

25. Øjenkontaktens betydning • Hvis det lille barn ikke bliver mødt med positiv øjenkontakt opstår en grundlæggende skamfølelse…jeg er ikke god nok. • Samspillet har betydning for den neurale netværksdannelse. • OBS spejlneuroner i orbitofrontalcortex • Hjernen vokser det første år fra 300 til 900 gr. • Smil giver målbar dopaminøgning • Skæld ud målbar øgning af cortisol- stresshormon syddansk-martemeo.dk/nov 2011

26. Baby ansigt forsøgstill face experiment • http://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0 syddansk-martemeo.dk/nov 2011

27. Med i bagagen * • Medfødt temperement; EAS ( Tomkinson/Nathanson) • E emotioner vi udtrykker vores følelser forskelligt, nogle gør det tydeligt andre afdæmpede. • A aktivitets niveau, nogle meget aktive og vågne andre passive og stille. Nogle rytmiske nogle arytmiske for hvem der går længere tid før der er fundet en døgnrytme. • S socialitet udadrettethed og optagethed af verden. • Fra starten udstyret med Kategorialfølelser. • Velbehag/ekstase ( glæde), interesse/iver ( positive affekter ) • Forbavselse/forundring ( neutrale affekter) • Vrede/raseri,frygt/rædsel(angst ), bedrøvelse/fortvivelse (sorg), afsmag/afsky, skam/ydmygelse ( negative affekter). • Alle oplevelser aktivere følelser mennesket er altid følende Vitalitetsfølelser syddansk-martemeo.dk/nov 2011

28. pause syddansk-martemeo.dk/nov 2011

29. Maria Aarts syddansk-martemeo.dk/nov 2011

30. Maria Arts • Er den hollandske pædagog som tilbage i 1970’erne udviklede marte meo metoden. • En videobaseret analyse metode til afdækning af et givent samspils kvalitet og udviklingspotentialer. • metoden er funderet på den nyere udviklingspsykologis teorier – Det nye Spædbarnsparadigme. • Maria Aarts motto ”keep it simpel” • Nye teorier undrestreger metodens anvendelse syddansk-martemeo.dk/nov 2011

31. Marte Meo • Latin: mars martis ” ved egen kraft” • Alle mennesker har potentialer til at indgå i samspil med andre. • Alle har flere ressourcer end de er bevidste om syddansk-martemeo.dk/nov 2011

32. Barnet er født kommunikerende syddansk-martemeo.dk/nov 2011

33. syddansk-martemeo.dk/nov 2011

34. Se klip med mor og baby Kristian • Se han lærer noget om sig selv og sin tilstand syddansk-martemeo.dk/nov 2011

35. Marte meo metodens principper • At følge barnets initiativ • At være positiv bekræftende • At sætte ord og struktur på initiativerne • Turtagning • Positiv ledelse syddansk-martemeo.dk/nov 2011

36. At følge initiativ • Inddeles i 3 initiativer handle • føle • verbal • Ved at vente • Ved at se • Ved at imitere • Ved at benævne obs vær konstaterende syddansk-martemeo.dk/nov 2011

37. At være positiv bekræftende • Ved at dele fysisk og psykisk nærhed • Rose • Smile • Mimik og kropssprog • Øjenkontakt • Forstørre initiativerne syddansk-martemeo.dk/nov 2011

38. At sætte ord og struktur på initiativerne • Sætte ord på egne initiativer • Sætte ord på barnets initiativer • Gentage • Spørge ind til initiativet/uddybe • Skabe følelsesmæssig positiv atmosfære syddansk-martemeo.dk/nov 2011

39. Turtagning • Have øjenkontakt • Bruge navn • Understøtte/binde sammen • Fordele opmærksomhed i gruppen • Skærpe den enkeltes opmærksomhed på sig selv og andre syddansk-martemeo.dk/nov 2011

40. Positiv ledelse • Tilgodese såvel opgave som kontakt • Anerkendende nik og smil • Udøve klar start og slut • Skabe stemning • Sige hvad opgaven går ud på/vil have • Trinvis guiding • Verbalisere i forhold til udviklingstrin • Indeholder alle de øvrige principper syddansk-martemeo.dk/nov 2011

41. Positiv ledelse en udfordring syddansk-martemeo.dk/nov 2011

42. Når vi følger initiativ styrkes følgende kompetancer: • Individualitet og den enkeltes egne udviklingsprocesser • Selvværd ( væren); oplevelsen af, at have værdi både for sig selv og andre • Selvtillid (gøren); oplevelsen af, at man dur til noget, ved at få muligheder for at afprøve selv. • Selvstændighed; oplevelsen af accept og anerkendelse af min væren og gøren medfører troen på: jeg kan! • Socialitet; oplevelsen af at blive taget alvorligt og inddraget i det sociale fællesskab, der internaliseres som en måde mennesker er sammen på. • Vitalitet og lyst til udfordringer (til at tage flere initiativer) • Styrker individets nærmeste udviklingszone ( undgår under-overstimulering) • Styrker opmærksomheds og koncentrationsevnen • Styrker empatiudvikling; oplevelsen af at andre forstår og anerkender mine følelser; udvikler min evne til at forstå og anerkende såvel egne som andres følelser • Styrker evnen til at være opmærksom ,accepterende og lyttende i forhold til andre • Styrker oplevelsen af at være betydningsfuld og have indflydelse på egen livssituation • Styrker og uddyber kendskabet til hinanden. syddansk-martemeo.dk/nov 2011

43. Omsorgspraksishvilke marte meo principper skal kunne observeres • Kærlige varme følelsesmæssige toner, berøring og holdning • Vitalitet og glæde ved samvær • Empatisk identifikation ved at følge initiativ • Positiv bekræfte • Benævne egne, omverdens og barnets initiativer. syddansk-martemeo.dk/nov 2011

44. Respekt for og anerkendelse af individualitet • Følge barnets initiativ • Positiv bekræfte initiativerne syddansk-martemeo.dk/nov 2011

45. Barnets initiativer opfattes som intentionelle og meningsfulde • Turtagning • Forstørre mestring og det der lykkes • Følge og benævne initiativer • Positiv bekræfte initiativer syddansk-martemeo.dk/nov 2011

46. Empati og indlevende i barnets udviklingsbestræbelser • Følge initiativ • Positiv bekræfte • Empatisk identifikation med barnets følelser gennem spejling og benævnelse af hans/hendes følelser • Forstørre mestring • Være en tydelig rollemodel i ord, handlinger (og følelser) syddansk-martemeo.dk/nov 2011

47. Realistisk i forhold til krav og inddragelse • Klar start og slut.. • Fordeling mellem kontakt og opgaven • Afstemt og konteksttualiseret inddragelse i kravsituationer ( vente, give tid, benævne egne, omverden og barnets/patientens initiativer ) syddansk-martemeo.dk/nov 2011

48. Frokost • http://www.youtube.com/watch?v=G7LN96jEXHc&feature=related • http://www.youtube.com/watch?v=6EjJsPylEOY • Marshmellow test syddansk-martemeo.dk/nov 2011

49. Børn med særlige behov • Registrer ikke egne initiativer i tilstrækkeligt omfang. • Ude af stand til at udvælge egne initiativer hensigtsmæssigt, svært for dem at vide hvad er passende adfærd. • Svært ved at sætte grænser for egne initiativer. Det ligesom ”sker” bare • Svært ved at stoppe egne initiativer, så det ender med god afslutning. Mange løse ender. Bruger ikke energien positivt. • Svært ved at registrere egne følelser i tide. Mangler passende modeller for mestring af egne følelser. • Svært ved at se andre menneskers initiativer. • ”fylder” meget i samvær med andre ved at være aktive og omkringfarende. • Ikke tilstrækkelige sociale adfærdsmodeller, ved ikke altid hvad der forventes af dem. • Over eller under- vurdere egne evner • Kan have svært ved at samarbejde • Problemer med koncentration eller rigiditet syddansk-martemeo.dk/nov 2011

50. Hvad har de brug for? • Grundlæggende en fornuftig struktur og god atmosfære. • Konverserende stemmeføring ikke altid korrigerende • Udvælg og bekræft barnets bedste følelser • Et godt ansigt • Imitation. syddansk-martemeo.dk/nov 2011