200 likes | 394 Views
Middelfart Kommune. Synsvinkler i forhold til den sociale udligning. Middelfart Kommune. 37.661 indbyggere pr. 1. januar 2010 Bloktilskudsnøgle: 0,68% (dut). Vores indgangsvinkel. Svendborgs analyse på baggrund af KREVIS opgørelse af økonomiske grundvilkår.
E N D
Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning
Middelfart Kommune • 37.661 indbyggere pr. 1. januar 2010 • Bloktilskudsnøgle: 0,68% (dut)
Vores indgangsvinkel • Svendborgs analyse på baggrund af KREVIS opgørelse af økonomiske grundvilkår. • Middelfart Kommune har et tab i tilskud på godt 100 mio. kr. • Vurdering af effekter og konsekvenser • Betyder det noget i virkeligheden? • Er der mønstre fra udligning og videre til generel kommunal økonomi?
Udgangspunktet for vores analyser • Sommeren 2009 – to kommunegrupper melder sig på banen: Gladsaxe og Svendborg initiativerne (oversigt ligger på bordene) • Sommeren 2009: Indenrigsministeriet definerer målepunkter i forhold til ’Økonomisk trængte kommuner’ • Sommeren 2009/efterår 2009: KL intensiverer sit nøgletalsarbejde i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning
Indenrigsministeriet • Økonomisk trængte kommuner måles på: • Driftsmæssig ubalance • Udgiftspres fra demografiske forskydninger • Udgiftspres fra overførsels området • Finansiel sårbarhed og likviditet • Lavt investeringsniveau over flere år
Sammenstilling af ISM og KREVI • Kommuner der er har svagere økonomiske grundvilkår hos KREVI scorer også højt på ISM’s kriterier • Knap halvdelen rykker sig mindre end 10 pladser i en rangordning • Korrelationsanalyse viser en klar sammenhæng mellem de to opgørelser
Konklusion på sammenstilling • De økonomisk mest pressede kommuner, er de kommuner, som er underkompenseret på den sociale udligning i forhold til de faktiske sociale udgifter • Årsagen til at kommuner er mere trængte er udligning – og her den socioøkonomisk udligning! • …. Og hvilke konsekvenser har det så i praksis?
Konsekvenser i fht. skat • Skatteprocenten i ’Gladsaxe kommunerne’ er 24,7% og i ’Svendborg kommunerne’ er den 25,5% • Kommunerne søger således at kompensere for udligning via skatteudskrivning
Konsekvenser: Serviceniveau på normalområdet • KL har lavet nøgletal der beskriver serviceniveauet på normalområderne i forhold til den demografiske struktur • Kommunerne i Svendborg initiativet har indeks 93,6. • Kommunerne i Gladsaxe initiativet 109,1
Konsekvenser: Serviceniveau på normalområdet • KL har lavet nøgletal der beskriver serviceniveauet på normalområderne i forhold til den demografiske struktur • Skal virke som inspiration til den faseopdelte budgetlægning • Kommunerne i Svendborg initiativet har indeks 93,6. • Kommunerne i Gladsaxe initiativet 109,1
Serviceniveau - 2 • En gennemsnitskommune i Svendborginititativet skulle øge sine driftsudgifter på normalområdet med 110 mio. kr. årligt for at blive landsgennemsnitlig • Middelfart Kommune skulle hæve sine driftsudgifter med 193 mio. kr. på normalområdet • Det svarer til en skattestigning på 4,15%
Strukturel balance • Resultat af ordinær drift er • 1.752 kr. pr indbygger i GI • 1.171 kr. pr. indbygger i SI • En landsgennemsnitlig balance blandt kommunerne i SI kræver en skattestigning på 0,3%
Likviditet • Gennemsnitlig likviditet ultimo 08: • Gladsaxe initiativet: 8.600 kr. pr. indbygger • Svendborg initiativet: 3.344 kr. pr. indbygger • Kommuner i Svendborg initiativet skal øge deres likviditet med 108 mio. kr. i gns. for at nå landsgennemsnittet • Svarer til en skattestigning på 1,8% i gns.
Likviditetsudviklingen siden kommunalreformen • Der er statistik signifikant forskel på i likviditetsudviklingen i gruppen af ”39 kommuner” og ”de øvrige kommuner”, som ikke skyldes tilfældig variation. • Likviditetskløften mellem kommunerne er vokset siden kommunalreformen. • 28% af ”de 39” har en kritisk lav likviditet under 1.000 kr. indbygger, mens dette kun er tilfældet for 10% af de øvrige kommuner. • En likviditet på 1.000 kr. pr indbygger er ifølge KL ”mindste niveauet” for hvad der skal til at sikre en stabil drift.
Samlet konklusion • Dokumenteret skævhed i udligningssystemet omkring den socioøkonomiske udligning betyder at en række kommuner: • Har et markant lavere serviceniveau på normalområdet • Har en højere beskatning • Har et lavere anlægsniveau • Har en dårligere strukturel balance • Har en markant ringere likviditet – både niveau og udvikling • Derfor tillader vi os, at tale om systemfejl i den socioøkonomiske udligning