Håbets folk

1. Håbets folk

2. Møde Jesus igen for første gang

3. Er vi tro mod dét, han var tro imod? Prædiker vi det evangelium, han prædikede? Lever vi evangeliet, som han levede det? Er vi villige til at betale den pris for evangeliet, som han gjorde?

4. Jesus plantede ingen menigheder og formede ingen kirkesamfund. Han samlede nogle mænd omkring sig, som han delte de gode nyheder om Guds riges frembrud med og som han udrustede til at fortsætte med at forkynde de gode nyheder i ord og gerning.

5. WWJD What Would Jesus Do? Charles Sheldon, 1896 In His Steps. What Would Jesus Deconstruct? Jack Caputo, 2007. BakerAcademics, Michigan.

6. Jesus lovede ikke noget, som han ikke selv satte sit liv ind på at virkeliggøre.

7. Prædiker vi om Guds åbne arme, men lægger vores egne over kors? Prædiker vi om Guds rigdom, men holder vores for os selv? Prædiker vi om Guds tilgivelse, men er selv hårde og nøjeregnende? Prædiker vi om Guds store kærlighed, men har lukket vores eget hjerte for vores næste?

8. Oktober 1529, Marburg i Tyskland - Ulrich Zwingli og Martin Luther diskuterer nadverens betydning

9. Nadver... Hvis vi fejrer nadver, men vi ikke giver de sultne brød, er vi ikke troværdige. Jesus er verdens håb, fordi han levede i pagt med Guds rige som skulle komme i sin fylde. Det er også kun på den måde, hans kirke kan være håbets tegn i verden. Vi er kaldet til at være dét nu, som verden en gang skal blive.

10. Dåb... “Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus…” (Gal 3:27-28)

11. En kirke, der døber - sakramentalt eller symbolsk - men ikke lever som det forsonede folk, som dåben viser, man hører til, kan ikke være håbets tegn i verden. Men en kirke, der lever et forsonet liv og viser, hvordan gamle fjender kan leve sammen, fordi de er forenet af en større virkelighed end den, som denne verden dikterer, kan!

12. Helligåndens fylde... “Modtag Helligånden. Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter i at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.” Joh 20:23

13. Hvis vi alene samles i vores kirker for at glæde os over tungetale og profetisk tale, eller over, hvor dejligt det er at tilbede Gud, men ikke bruger den myndighed og den sendelse som Jesus gav os Åndens kraft til udføre – at bringe forsoning - kan kirken ikke være håbets tegn i verden.

14. Konklusion... - Når vi taler om menighed og håb, må vi passe på, at vores fokus ikke bliver vore egne lokale menigheders / vore kirkesamfunds overlevelse i den skikkelse, de nu engang har. • Skal vi kunne være håbets folk, som Jesus har kaldet os til at være, må vi være det på den måde, han var det på, dvs ved at leve de Gudsriges-praktikker, som han selv levede!

15. Jesus lovede ikke noget i fremtiden, som han ikke satte sit liv ind på at virkeliggøre her og nu ...det bør vi heller ikke. - Der er hos Jesus og de første kristne nogle klare praktikker, bud og eksempler, som vi må leve praktisk, ikke blot udføre rituelt.

16. - Vi kan kun være håbets folk, så længe vi er trofaste overfor Jesu ord og Jesu eksempel

17. Spørgsmål til samtale Tal om, hvor I som lokale menigheder søger/ kan søge at leve dåbens, nadverens og forsoningens praksis ud. Er der andre bud og tydelige eksempler fra Jesus, som vi mangler at leve ud, og som vil bringe håb til mennesker?

18. Hvis du vil læse mere... Den tilgang jeg har valgt er inspireret af John Howard Yoders Kirke med Krop. Kirken som håbets tegn i en splittet verden. Udgivet i samarbejde mellem Unitas forlag og Baptistkirken i Danmark, 2004.