Læseforståelse

1. Læseforståelse En kompleks opgave for dansklæreren

2. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 Et par definitioner: ”Læseforståelse er at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skrevet tekst” (Bråten). • Derved bliver det at kunne læse og forstå en kompleks proces • Man skal både kunne frembringe den mening, teksten umiddelbart formidler (den tekstnære læsning) og samtidig kunne forbinde tekstens indhold med den øvrige verden (tekstens kontekst) – dette indebefatter at drage egne konklusioner, vurderinger og analyser

3. ”Læsefærdighed er evnen til at forstå, bruge og reflektere over skrevne tekster for at opnå sine mål, at udvikle sin viden og sit potentiale og deltage i samfundet” (OECD 1999, her efter Mågerø og Tønnesen 2006)

4. ”…læsning er en kompetence, som indebærer at føle sig hjemme i en skriftkultur, kende et bredt spekter af genrer og forskellige kommunikationssituationer og kunne tage skriften i brug til egne formål og i samspil med andre tegnsystemer” (Mågerø og Tønnesen 2006)

5. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Komponenter der indgår i processen: • Ordafkodning • Sprogforståelse – herunder det mundtlige sprog • Kognitive evner • Forkundskaber • Viden om skriftsprog • Forståelsesstrategier • Læsemotivation

6. Læsefærdigheder efter Carsten Elbro Læsefærdighed bygger på 1. afkodning og 2. sprogforståelse • Afkodning fører til identifikation af de skrevne ord – man genkender ordene • Sprogforståelsen bidrager med kendskab til ordenes betydning i tekstsammenhængen og til den del af verden, teksten handler om (Elbro 2008) L = A x S = Hvis en af dem er nul, er hele produktet (læsefærdigheden) nul

8. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Ordafkodning • ”at kunne identificere en rækkefølge af skrifttegn som et ord og hente ordets lyd og mening frem fra hukommelsen” • Afkodningen kræver som det første grafem-fonem bevidsthed – at man ved, at skriften repræsenterer ord fra den mundtlige tale • En sikker afkodning er et væsentligt fundament for læseforståelsen • En usikker afkodning hæmmer forståelsen, da det bliver sværere at huske teksten, drage konklusioner og frembringe mening, når energien bruges på afkodning

9. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Afkodningen består af: • Fonologisk bevidsthed • Ortografisk bevidsthed • Ordforråd • Kognitive evner som fonologisk hukommelse og evnen til at knytte forbindelse mellem visuel og verbal information

10. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Fonologisk bevidsthed handler om barnets forståelse af det talte sprogs egenskaber, herunder: • Talte ord kan inddeles i en rækkefølge af mindre lydenheder – enkeltlyde (fonemer) og stavelser

11. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Den ortografiske bevidsthed har med stavemåden at gøre: • At kunne genkende morfemer som rod, præfikser og suffikser • Ordforråd er en væsentlig faktor: • Det er lettere at afkode ord man kender betydningen af fra talesproget • Generelle kognitive evner spiller også en rolle: • visulle informationer skal kunne overføres (hurtigt) til noget verbalt (noget man kender og kan se for sig) • Man skal kunne huske det læste

12. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 Case: I er lærer i 5.klasse. Læseprøven stritter i mange retninger. Der er dog for mange elever, der ikke har en alderssvarende læseforståelse. Hvad gør I? • Hvordan finder I ud af, hvem der har svært ved afkodningen endnu? • Hvordan finder I ud af, hvad der ligger bag de andres vanskelligheder? • Hvilke tiltag sætter I i gang i forhold til dem med afkodningsvanskelligheder?

13. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 De andre komponenter: • Sprogforståelse, herunder: • Ordforråd – tal om ordene med børnene! • Grammatisk bevidsthed • Syntaktisk bevidsthed • Verbal hukommelse: korttidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse • Mundtlige sprogkompetencer

14. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Kognitive evner: • Opmærksomhed • Visuel forestillingsevne • Generel intelligens

15. Komponenter, vanskeligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Forkundskaber • Børn kan have en bred viden eller/ og en dybdegående viden i forhold til forskellige emner • Deres forkundskaber har en indflydelse på deres forståelse af de tekster der læses i skolen • Teskter med mange ukendte begreber er svære at forstå (klart nok) • Obs. Afsnittene omkring aktivering af forkundskaber og aktivering af relevante forkundskaber

16. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Viden om skriftsproget • Skriftens særlige egenskaber som noget der bliver stående, kan vendes tilbage til og forstås på mange måder (tolkes) • Skriftsproglige tekster er forskellige, og de forskellige genrer og genrerskemaer skal læres for at man kan forstå teksterne (obs. Genrepædagogikken)

17. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Læseforståelsesstrategier: ”… er mentale aktiviteter, læseren vælger at benytte for at tilegne sig, organisere eller uddybe information fra en tekst og for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse.” (Bråten s. 69) Obs. Læsning er grundlæggende en meningssøgende aktivitet – den gode læser er aktiv i processen og benytter sig af en eller flere læseforståelsesstrategier:

18. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Hukommelsesstrategier • Organiseringsstrategier • Elaboreringsstrategier • Overvågningsstrategier 2 og 2: Definér de forskellige strategier for hinanden Hvilke strategier benytter I jer selv af? Hvornår? Hvordan vil i undervise jeres elever i læseforståelsesstrategier?

19. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 • Læsemotivation • Forventning om mestring; positiv respons, succesoplevelser med læsning, de andre som motiverende eksempler • Indre motivation; at læse af indre årsager – fordi det er spændende, fordi man vil vide noget, opleve m.m. • Kræver en vis grad af frivillighed i det pædagogiske arbejde • Egenudvikling og kompetencesøgning som mål; egne ambitioner Den gode læser er motiveret på alle tre områder

20. Komponenter, vanskelligheder og tiltag efter Bråten kap. 3 Case 2: I jeres 5.klasse er der alt for mange elever, hvor læsemotivationen generelt aftager. De vælger andre aktiviteter som spil og fjernsyn. Hvad kan årsagen være for den manglende motivation, og hvad kan I gøre for at fremme motivationen igen?

21. Opgave omkring ”Malles ark” • I gruppen skal i læse teksten – hvor læsning er en grundlæggende meningssøgende aktivitet, og hvor I læser teksten både på, mellem og bagved linjerne. Diskutér meningen i ”Malles ark” • Teksten skal analyseres i forhold til de komponenter og vanskelligheder, der beskrives i kap. 3 i Bråten • Brainstorm over ideer til undervisningen med ”Malles ark”. • Start med individuelt at skrive så mange ideer som muligt på gule seddler • Tag bordet rundt, hvor i deler ideerne med de andre • Saml ideerne til et idékatalog