Sociologi og Samfundsvidenskab 2013

1. Sociologi og Samfundsvidenskab 2013 Anders Petersen apt@socsci.aau.dk Lektor i Sociologi, Aalborg Universitet

2. Dagsorden for oplægget • Kriterier for udvalget • Arbejdsliv og Identitet • Debat og Kritik • Samfund og Sammenhængskraft • Ny faggrundbog • Oversættelser • Sociologi Classic

3. Kriterier for udvalget • En udfordrende og vanskelig opgave! • Kvalitet og tilgængelighed • Holdt mig til bøger på dansk – enkelte oversættelser • Fravalgt bøger om metode og videnskabsteori • Hovedsageligt monografier – men dog enkelte antologier • Tro mod mit perspektiv på sociologien, og samtidigt orientere mig i samfundsvidenskaben generelt

4. Arbejdsliv og Identitet • Arbejdslivets Skyggesider: Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.): Forlaget Klim • Arbejdslivet som centralt i danskernes liv: Identitet, indhold, status, mad på bordet, følelse af sammenhold. • Hvad med arbejdslivets skyggesider (lidelse, mobning, eksklusion, svigt osv.) og de potentialer for kreativitet, indsigt og fornyelse, som knytter sig hertil? • Hvordan kan arbejdslivets skyggesider forstås og begrebsliggøres som et socialt og organiseret fænomen? • Bogen henvender sig primært til ledere (offentlige såvel som private), men er også interessant for alle med interesse for konsekvenser af samtidens arbejde • Bogen inddelt i tre dele: • Forførende diskurser: Når idealer møder virkeligheden opstår der… • Upåagtede virkninger af ledelse og reformer: Utilsigtede konsekvenser… • Eksklusion og følelser: Når lidelse organiseres… • Hvilke muligheder bringer det frem at se nærmere på skyggesiderne?

5. Arbejdsliv og Identitet • Hvordan ser forholdet ud mellem familie og arbejdsliv i forskellige velfærdspolitiske regimer i Europa? • Bogen tilbyder en komparativ analyse af situationen i forskellige europæiske lande. • Hvilke bredere samfundsmæssige problemer opstår, som følge af en manglende sammenhæng mellem familie og arbejdsliv – og hvilke politikformer gavner en positiv relation? • Hvilke typer af uligevægt skabes – bogen behandler fem: • Kønsfordelingen mellem det lønnede arbejde og omsorgsarbejdet i hjemmet – skævt, men hvordan skabes lighed? • Anerkendelse af omsorgsarbejde og ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet – orlovsordninger skaber uligevægt, men hvordan kan det undgås? • Social tryghed og nye risici på arbejdsmarkedet – utrygheden vinder frem, men hvordan skabes sikkerhed og bedre balance mellem underbeskæftige og overbeskæftigede familier? • Arbejdstiden – forventning om mere arbejde fra politisk hold – fleksibel tilpasning af arbejdstiden og virksomhedernes behov. Hvordan skabes bedre tilpasning mellem arbejdsmarkedets krav og familielivets krav? • Få børn og gøre karriere – hvordan realisere sig på arbejdsmarkedet og få børn. Hvordan skabes de bedste rammer?

6. Debat og Kritik • I økonomiens tidsalder og midt i finanskrisen, er sociologiske og filosofiske betragtninger over tre grundlæggende spørgsmål centralt: • Hvor kommer penge fra? • Hvem laver dem? • Hvem burde lave dem? • Svar på de to første spørgsmål: Penge ikke længere bundet til nogen fast værdi (ex guld). Bankerne og de finansielle markeder skaber/laver penge via gæld og finansielle transaktioner og kreditter. • Elektroniske penge hersker: 809 mia. mod 54 mia. i sedler og mønter. • Staten ikke længere i kontrol! • Finansialisering af samfundslivet, der også slår igennem i politikken: Lefler for finansmarkederne • Sidste spørgsmål (normativ kritk): Banksystem med fuld reserve (nationalbanken som styrende organ) – et økonomisk og demokratisk projekt!

7. Debat og Kritik En kompromisløs analyse af og opsang imod samtidens herskende økonomiske/politiske doktrin: Neoliberalismen • Udgangspunkt: Den økonomiske krise er dyb – og verdens arbejdere betaler prisen! • Krisen er blevet brugt som undskyldning for at fjerne politiske og sociale rettigheder: Kapitalen har skruet op for klassekampen! • Neoliberalismen – med dens særlige fokus på markedets logik – har overtaget! • MEN: Bogen revitaliserer en marxistisk klasseanalyse – undertrykkelse, fornedring og udbytning af arbejderklassen! • Fokus: Verdens sociale revolter – et tegn på opstand og protest imod det neoliberale verdensbillede • Modsætningsforholdet mellem arbejdere og kapitalister må genoprettes: Dynamik! • Er sammenbruddet under vejs, og hvordan omstyrte et undertrykkende system – er brugen af vold en legitim mulighed?

8. Debat og Kritik En krasbørstig analyse/diagnose af samtiden! • Sætter fokus på vrangsiden af vor tids individualistiske kultur, og hvad det betyder for forståelsen af kritik • Hovedtese: Vi er gået fra samfundskritik til selvkritik • Økonomisk liberalisme har besejret den politiske liberalisme – eller de er blevet ens! • Poletisk (normativ) kritik mod tre tidstypiske fænomener – individualisering fører selvkritik med sig: • Coaching – hvad kan du selv gøre? • MUS – anerkendende ledelse, omstillingsparathed og positivitetsfacisme • Fitness – hvilket selv skal trænes? • Demokratisk problem, når samfundskritik taber terræn og selvkritik vinder frem

9. Debat og Kritik Hvorfor trækker den økonomiske krise så meget længere ud i DK end i de lande, vi normalt sammenligner os med? • Bogens hovedhypotese: Regeringen behandler den forkerte økonomiske krise, og den behandling man har valgt gør patienten mere syg! • Regeringen behandler konkurrenceevnekrisen mere end finans- og konsolideringskrisen – og den sidste krise er den centrale! • Nulvækst i DK kan derfor risikere at trække ud! • Bogen ikke bundet til nogen specifik løsningsstrategi (analytisk kritik) eller økonomisk skole • Et eksemplarisk eksempel på politologisk analyse • MEN: Hvad der mangler i DK er tryghed (om arbejde, investeringer osv.) og det modsatte er sket: Understøttet konsolideringstrangen = holder privatforbruget i en skrustik. • Det er kerneproblemet – og det risikerer at blive en nedadgående spiral!

10. Samfund og Sammenhængskraft Liberale politiske og økonomiske ideer/ideologi står utvivlsomt centralt i den vestlige verden, herunder i DK. • Tematiserer den helt centrale forskel mellem politisk liberalisme (retsstaten, individualisme, menneskerettigheder i demokratiets begrænsning) og den økonomiske liberalisme (markedet skaber velstand og velfærd) • Tematiserer politiske, økonomiske, retslige og filosofiske spørgsmål om den liberale ideologis implikationer og anvendelighed • Intet overordnet partsindlæg – forskelligartede analyser, der har deres perspektiver • Fire overskrifter: Hvad er liberalisme, Liberalismens gennembrud, Liberalismens kriser og genkomster, Liberalismen erfaret og forsvaret • Bogen belyser DK liberalisme og socialliberalisme – fundament for velfærdsstaten – i et Europæisk/internationalt perspektiv (sjældent set) • Tematiserer hvilken slags liberalisme (krydsning?) vi har i DK pt.

11. Samfund og Sammenhængskraft • På hvilken måde er de skandinaviske velfærdssamfund andre europæiske samfund overlegent? • Bogen dykker ned i den verserende debat om sammenhængskraft – hvad gør samfund stærke • Bogen er skrevet i et tilgængeligt sprog, og henvender sig både til indviede og en bredere offentlighed • Bogen har fokus på social kapital og social tillid for at forklare det overordnede spørgsmål • Bogen er inddelt i fire dele • Tillid, gensidighedsnormer og netværk som social kapital: Hvad er social kapital? • Den social kapital er vokset i Skandinavien: Social tillid, institutionstillid og foreningsnetværk som udslagsgivende faktorer • Social kapital gør en forskel: Demokratiet bedres og velstanden øges? • Potentialer og barrierer for dannelse af social tillid: Frivillig organisering, etnisk diversitet og årsager til variationer i tillid • Historiske og kontemporære analyser, der understøtter argumentationen • Hvilke udfordringer og problemer for social kapital? • Hvilke risici er forbundet med afviklingen af mulighedsbetingelserne for social kapital og social tillid? • Ikke fokus på krisens optik – vi har ikke råd til at finansiere vores velfærd: Vi har ikke råd til at lade være!

12. Samfund og Sammenhængskraft • Verden efter 1989 er forvirrende, global, forbundet og kompliceret: Finanskrise, ingen øst-vest blok, Kina økonomisk stormagt, klimakatastrofer osv. • På trods heraf hyldes åbenhed som idé – som et uundgåeligt livsvilkår! • MEN: Efter 89 har forhåbningerne om fredlig sameksistens (åbenhed) lidt alvorlige knæk: Øget sårbarhed på dagsordenen! • Bogen behandler tre emner med særlige blikke: • Globalisering: diskussionen af de vestlige staters rekonstruktion og opkomsten af en bekymringskultur i 1990’erne • Militarisering: fokus på det amerikanske militærs samtidsforståelse og fremtidsplanlægning – usikkerhed, tvetydighed og overraskelse • Terrorisering: konsekvenserne af terrorismen og antiterrorismen på debatten om, hvilket samfund vi vil være: Terrorisering som udtryk for den frygt, terrorisme skaber i samfundet! • ´Den akademiske dyd om neutralitet anstrenges i bogen til bristepunktet – ikke ukritisk ift. vesten men forholder sig analytisk: ikke normativ. • Bogen er vedkommende for alle – let at læse, og kapitlerne kan læses hver for sig.

13. Samfund og Sammenhængskraft Cecilie Eriksen (red.): Ulydighed og etisk dynamik. Forlaget Klim. • Ulydighed forbindes ofte med noget negativt – af autoriteter, arbejdsgivere, forældre osv. • MEN hvad når autoriteter osv. ikke udfylder deres rolle – motiveres vi så ikke til at ændre reglerne? • Ulydighed som etisk dynamik – muligheden for nytænkning - til diskussion • Hvad går forud, når vi forkaster det, vi hidtil har kaldt retfærdigt, for at være tro mod retfærdigheden? • Hvilke erfaringer, forestillinger, idealer eller problemer får os til at kritisere moralen og driver os til at forsøge at handle etisk forsvarligt, men måske både oprørsk og ulovligt? • Er det altid rimeligt at gøre oprør, når vi oplever uretfærdighed? • Dét er nogle af de spørgsmål, bogen belyser gennem interview, debat og filosofisk orienterede artikler ,l

14. Ny Faggrundbog Hvad er socialpsykologi – en ”kamp” om perspektiver? • En sociologisk vinkel • En psykologisk vinkel • En socialpsykologisk vinkel • Bogen er ikke et partsindlæg i denne kamp! • Bogen indfører læseren i (del 1) socialpsykologiske hovedtraditioner, retninger, paradigmer og personer og i (del 2) konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater præsenteres. • Personlighed • Identitet • Grupper • Lykke • Sociale patologier • Køn • Anerkendelse • Følelser

15. Oversættelser Robert Whitaker: Den psykiatriske epidemi – Illusionen om mirakelpillen. Forlaget PsykoVision. • Bogens primære spørgsmål: Hvorfor er antallet af psykisk syge eksploderet i samme periode, som de nyere psykofarmaka (lykkepiller) er kommet på markedet? • Hvad hvis der ikke findes videnskabeligt bevis for, at depression, bipolar lidelse og skizofreni er hjernesygdomme? • Hvad hvis psykofarmaka ikke alene gør brugerne afhængige men også forværrer deres lidelse? • Hvad hvis den psykofarmakologiske revolution er baseret på et falsk grundlag? • Hvad hvis den psykiatriske epidemi forstærkes af de midler, der er konstrueret for at bekæmpe den? • Hvad hvis skal gentænke hvad psykiatri, psykiske lidelser og behandling?

16. Oversættelser • En moppedreng – en klassiker, der går på tværs af fagdiscipliner. • Alexis de Tocqueville (1805-59) skrev bogen i 1831-32 - udsendt af den franske regering for at undersøge det amerikanske fængselsvæsen • I stedet for undersøgte han det amerikanske samfund per se - ikke mindst det spirende amerikanske demokrati: Hvad havde det gamle aristokratiske Europa i vente? • Hvordan har ligheden indvirkning på demokratiets udformning • Politiske frihedsrettigheder over alt andet - frygtede, at borgere i alt for lighedsorienterede samfund kom til at sætte økonomisk og konkret lighed over den politiske frihed med ligegyldighed og passivitet til følge • Han afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme • Central indsigt: Demokrati skal ikke kun studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. • Det er den demokratiske livsform, som både interesserer, fascinerer og anfægter Tocqueville • Aktuel ift. diskussioner af, hvor vores demokrati skal/bør bevæge sig hen: Konflikter, klima, indvandring osv.

17. Sociologi Classic • Hans Henrik Bruun: Max Weber. DJØF’s Forlag. • Weber – en af sociologiens fire fædre: Marx, Durkheim og Simmel • Weber spændte – naturligvis – bredt i sin tænkning: • Hvad er sociologi – systematisk forståelse af sociale fænomener! • Hvad er idealtyper? • Hvilke typer af rationalitet findes? • Hvad er bureaukrati? • Hvordan forankrede kapitalismen sig? • Bruuns bog har (ganske eksemplarisk) fokus på Webers politiske sociologi og indlæg i den politiske debat (var selv politiker): • Hvad er politik og hvad er staten og hvordan undersøges det – værdifrihed? • Hvad er herredømme, stat, legitimitet, bureaukrati? • Den protestantiske etik og kapitalismens ånd • Hvad er Webers indflydelse i dag – hans aktualitet? • Slutter af med uddrag fra nogle af Webers nøgletekster.

18. Nye Tendenser Er klasse ikke yt – eller er det på vej ind igen? • Er overbevist om det sidste! • I vestlige samfund – herunder det danske – skabes større og større skel mellem rig og fattig: Klassebegrebet reaktualiseres! • Bogen introducerer væsentlige sociologiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på klasse, som kan benyttes som udgangspunkt for bredere offentlig diskussion og som indgang til (empiriske) analyser.

19. Nye tendenser • Gennemslagskraftig samtidsdiagnose! • Bogens intention er at udfolde en kritisk teori om social acceleration som fremmedgørende i det senmoderne samfund. • Acceleration (fart) som modernitetsfænomen – tegn på fremskridt og rationalitet: Tre former observeres: • Teknologisk: Transport, kommunikation, produktion • Sociale forandringer: Forøge antal muligheder og oplevelser – vores normer og værdier om eks. Arbejde og familie har ændret sig radikalt • Livets hastighed: Tiden central – vi jagter tid og er tidshungrende! • Nytperspektivpåfremmedgørelse • Fremmedgjortefra ting – forbrugssamfundet • Fremmedgjortfravoreshandlinger – vi erhjemløse i voreshandlinger • Fremmedgjortfratiden – vi kontrollererikketiden • Fremmedgjortfraosselvogandre • Vi behøver en nyteori om detgode liv!