240 likes | 368 Views
DISPOSITIONEN. 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE. Signaler om Mønsterbrudsprocesser I et dynamiske perspektiv a. Ændringernes retning fører til en klar forbedring af tilværelsen/ levekårene
E N D
DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE
Signaler om Mønsterbrudsprocesser • I et dynamiske perspektiv • a. Ændringernes retning fører til en klar • forbedring af tilværelsen/ levekårene • b. Resultaterne afspejler sig gennem ændrede • handlinger og holdninger • c. Giver konsekvenser for hverdagslivet her og nu. • d. Subjektiveringsgraden stiger – tagen ejerskab. • e. Permanens –kontinuitet på ændringerne
2. I det ”personlige” perspektiv: • Holdninger/ værdier....syn på • a,. sig selv, • b. andre, • c. på fænomener • d. samfundsforhold • handlinger/ initiativer.. • -tager vare på sig selv • -udseende/ • -konsekvenser
3. I det nære sociale perspektiv • Tilstand og adfærdsformer • a. i parforhold • b. i familie • c. venner/ • d. netværk/omgangskreds • e. i fritids- og kulturliv • f. i privatssfæren iøvrigt
4. I et socio-økonomisk perspektiv • a. i relation til arbejde, • b. bosted, • c. uddannelse, • d. myndigheder • e. øko. og planlægning • f. strategier for utopier • 5.Meget andet kunne udvælges • til opmærksomhedsfeltet. • (jvnfr hverdagslivsforsknings- • problematik)
4 dimensioner • i mønsterbrydningsprocesserne • 1. Tidsperspektivet – • Hvornår ”sker det” i forløbet • Varigheden – går det hurtigt- langsomt • tidsbestemt forløb • 2. Udviklingens retning og bane • kontinuerlig eller diskontinuerlig • stop eller ”tilbagefald”, • relateret til institutionen eller • privatlivet udenfor/efter
Hvilke områder af relevans der er tale om. • F.eks • -Normative-etiske ændringer • -det socialt nære ? til udd.? Til arbejde ?… • -Begrundelser og argumenter • -tilskyndelser for deltagelsen • -osv • Vekselvirkningsrelationerne – om • -Hvad der ”smitter” på hvad • -Gives højest prioritet, • -Omgivelsernes reaktioner. • -Dominoeffekter…. • -Andre kombinationsfaktorer
Afkodning af MULIGHEDSRUMMET der fremmer succesfulde mønsterbrydningsprocesser. peger i retning af følgende:
Synergieffekt udvikles via struktureret • udvikling af vekselvirkningmellem: • -Udfordringer, undren, ”psykiske” ubalancer • -Refleksion over dette mm… – • -Projektioner ind på exi mønstre… • -Stigende bevidsthed om ubalancer • -Opløsning af barrierer og modstand mod • refleksion • -Stillingtagen og distancering • -”Ny-orientering” mod… • -Afprøvning af … • -Refleksion over… • -Osv osv
2Indsatserne understøtter f.eks.: Selv-opfattelsen/ identiteten – såvel for person som institution Udvikling af øget adgang til egne og andres ressourcer og potentialer Fremkomst af subjektive ”mellemværender”
3. Succeskriterier der virker i processen: -Deltagernes ”talentprofiler” afkodes og tydeliggøres -Deltagernes vitale interesseområder afkodes og inddrages i processerne -Holistisk læringsbegrebet – mere end den institionaliserede målsætning -”Både – og”- tænkning og handlen –
-Rummelighed og elaborering af såvel de kognitive, emotionelle som sociale reaktioner -Vi ved og kan mere end vi ved og gør ”Tavs viden”: viden : bevidsthed -Der arbejdes i ”den nærmeste udviklingszone” baseret på: -Den voksnes faglighed -udfordringer der kan magtes -stimulering af lyst, undren og nysgerrighed -modstand og barrierer nedbrydes. -Tagen ejerskab
-Begge parter får ”mere ud af ”mulighedsrummet” end de havde regnet med. -Antallet af faldgruber nedbringes. -Der praktiseres konflikthåndtering
Medarbejderholdninger og kvaliteter hos de professionelle Mere eller mindre blev følgende grundlæggende holdninger og færdigheder omsat til praksis:
-alle har styrkesider – De skal findes, tydeliggøres, og det er dem man skal satse på -accepterer og erkender at alle er præget af at fortidens erfaringer stikker dybt og at de i stor udstrækning er styrende for såvel egen som deltagernes adfærd.
-Er opmærksom på, at man – om man vil eller ej - gennem hele sin adfærd i en vis (ofte stor) udstrækning er enimitationsfigur for de unge, - og det er hele vejen rundt mht adfærd – drømme, håb, holdninger, andres rettigheder, konflikthåndtering, spisevaner, make up, påklædning …….
-Har et realistisk - åbent og optimistisk syn på livet. –Dilemmaer, modsætninger, konflikter og problemer hører til i hverdagslivets domæne. Det er her de skal løses -Har en aktiv holdning til modstand og problemer. De er udfordringer
-Reagerer ofte med ”både – og” i stedet for ”enten – eller” -Udøver ”den sunde fornuft” - dvs magter at holde sammen på modsætninger og kompleksitet -Etablerer personlige-subjektive relationer – ikke kun som ”lærer til kursist” (men også) – dvs at der etableres ”mellemværender”
-Arbejder med et holistisk udviklings- lærings- og undervisningsbegreb -Har engagement og entusiasme . – dvs både at ”VILLE” de unges vel og samtidigt UDFORDRE sin egne kvaliteter. -Bruger intuition og empati -”liver op” ved at bringe god ”energi” ind i fællesskabet.
-Muliggør og tydeliggør successer og fremgang. -Vælger og giver respons på handlinger og tanker som kommer til udtryk -Ritualisererpositive symbolværdier så selvforståelse har noget håbefuldt at knytte sig til..... -Åbner for en utopisk tilgang
Udover ovennævnte arbejde knytter følgende kvalitetstræk sig til disse professionelle : -de kan deres faglige felt -de kan formidle og skabe relationer så processerne udvikler sig -de kan skelne mellem egne og andres interesser og synspunkter og mellem ”du” og ”det”.
-de kan tage vare på både sig selv, kollegerne – og kursisterne -de er tydelige med deres signaler, hvilket udmærket kan være ret kontant -de er udholdende og vitale – -de er konstruktive når de tackler konflikter og problemer – kort sagt de er autentiske