1 / 22

Musiksociologi

Musiksociologi. Globalisering. MM2 27.09.12. Hvad karakteriserer globaliseringen? Hvordan forstår vi musik og identitet i en stadig mere globaliseret verden?. Hvad lærte vi sidst?. Jensen (2010), s. 9. Nationalisme, globalisering, historie og musik.

kaspar
Download Presentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Musiksociologi Globalisering MM2 27.09.12 Hvad karakteriserer globaliseringen? Hvordan forstår vi musik og identitet i en stadig mere globaliseret verden?

  2. Hvad lærte vi sidst? Jensen (2010), s. 9

  3. Nationalisme, globalisering, historie og musik “Part of the problem of identifying music with the ‘nation’ is the tendency not to recognize that the image of the ‘nation’—and, so to speak, its historicity—does not grow from its soil, but is the outcome of historical, social and geopolitical constructions.” (Weisethaunet 2007, s. 171) “Musicians have always travelled—between villages, nations and across borders—and made sense of the world in which they find themselves situated.3 And even though these movements and mediations have become intensified they are in no way new to the recent processes of globalization. To the extent that music constructs place, there is no reason to assume that these experiences and possibilities are delimited to the ‘nation’ and its borders.” (ibid.) “I suggest that we should distinguish more carefully between the imagined ‘national character’ of music and what we might term its ‘national significance’ in the unruly order of history.” (ibid., s.195)

  4. Nationalisme, globalisering, historie og musik Grieg: http://www.youtube.com/watch?v=Rv6-Jc5De_w (Grieg udtrykker folkeånden, jf. Herder) Mapfumo: http://www.youtube.com/watch?v=o-mw9U5Fq4g (Mapfumos popularitet på verdensmarkedet skyldes hans lokale/nationale identitet. Orientalisme. Tjek i øvrigt kommentar) Alpha Blondy: http://www.youtube.com/watch?v=DGS8l7gKGgc (den afrikanske diaspora vender tilbage til Afrika. Gasolin’: http://www.youtube.com/watch?v=M9G047a5fEs (dansk sprog-international musik…?) Garbarek: http://www.youtube.com/watch?v=UYhrNcuWUWA&playnext=1&list=PLA49C7DB469CFBB62&feature=results_video (Nordisk eksotisme?)

  5. Globalisering. Brainstorm. Hvad forstår I ved globalisering? Gør globalisering os mere ens eller mere forskellige?

  6. Globalisering, forsøg på definition(er) Globalisering kan betyde: • En proces. • En tilstand. • Et system. • En kraft. • En tidsalder. Globalisering er sociale forandringer.

  7. Globalisering, karakteristika 1. Skabelsen nye og forøgelsen af eksisterende sociale netværk. 2. Udvidelsen og strækningen af sociale relationer, aktiviteter og gensidige forhold. 3. Intensiveringen og accelerationen af social udveksling og aktivitet. 4. Skabelsen, udvidelsen og intensiveringen af sociale forbindelser og afhængighedsforhold er både objektive (materielle) og subjektive (i den menneskelige bevidsthed).

  8. Globalisering og musik, karakteristika Feld (2000), s. 145-46 • Musikkens betydning ift. social identitet intensiveres. • Lydvirtualitet: Alle musikalske verdener er ved hånden. • Optageteknologi definerer musik i dag. Gør et globalt marked muligt. • Musikalsk homogenisering >< diversitet.

  9. Globalisering, forsøg på definition(er) ”Globalizationrefers to a multidimensional set of social processesthatcreate, mulitply, stretch, and intensifyworldwide social interdependencies and exchangeswhile at the same time fostering in people a growingawereness of deepeningconnectionsbetween the local and the distant.” (Steger 2003, s. 13)

  10. Kulturel overførsel Kulturel udveksling. - 1:1-forhold. Fri deling. Kulturel dominans. - En kultur påvirker en anden. Ulige forhold. Kulturimperialisme. - Kulturel dominans + økonomisk udbytning. Transkulturation. - Gensidig udveksling mellem forskellige kulturer og transkultur. Global kultur. Glokalisering.

  11. Verdensmusik Tidlig definition/problemstilling: Tredjeverdensmusik. Forhandlingen af repræsentation: Skulle være autentiske, uberørt af Vestens og musikindustriens klamme hænder. 1980’erne: Både et diskursivt og et kommercielt skift. Og et musikalsk. 1990’erne - nu : En eksplosion af verdensmusik. (Alt fra ”7 seconds” til Buena Vista Social Club.) Nu ligger det tværkulturelle i kernen af verdensmusik.

  12. Verdensmusik Skeptikere (”anixious narrative”): • Musikindustrien kvæler det autentiske. • Fokus: Det lokale skal frem. Det traditionelle skal bevares. Optimister (”celebratory narrative”): • Musikindustrien får denne musik frem i lyset. • Fokus: Musikalsk blanding/hybrid. Lokale rødder, global pop.

  13. En transnational, glokal musik Nielsen’s ”folkelige” songs: • Communal singing, national romantic ideology and Grundtvig • Schulz: “Schein des Bekannten” • Nielsen was Signifyin(g) upon a tradition and repertoire. Vernacular repertoire in Scandinavian jazz: • Ca. 1950- • Johansson: Jazz påsvenska (1964) • NHØP/Drew: Duo (1973) • Vernacularmaterial in jazz. One genre Signifyin(g) upon another.

  14. En transnational, glokal musik Primarily the “folkelige” songs. • Part of a living tradition. • Melody and form: Jazz improvisation. Earliest example: • Erik Moseholm Trio (1961): “Jens Vejmand” (arr. F. Savery) Boom in recordings since mid-nineties. • (All in all more than 50 albums with almost 100 recordings of Nielsen’s music. See discography.)

  15. En transnational, glokal musik Emancipation from America and Danish nationalism? or Double-voiced intertextuality. • Signifyin(g) across the Atlantic: The double traditions of Nielsen and jazz • Signifyin(g) the glocal: local/national and the global, and the past and present Intertextuality and dialogue: • Repetition and revision of musical tropes • Differences extends and tropes figures

  16. Litteraturhenvisninger,noter, bibliografi,citater etc.

  17. Bibliografi/litteraturliste Bog: Forfatter(e): Titel, (Forlag, by, udgivelsesår) Eks. McClary, S.:ConventionalWisdom, (Uni. of CaliforniaPress, Berkeley & L.A., 2000) Antologi: Redaktør(er) (red.): Titel på antologi, (Forlag, by, udgivelsesår) Eks. Harper-Scott & Samson (red.): An Introduction to Music Studies, (Cambridge Uni. Press, Cambridge, 2009 Kapitel/artikel i antologi: Forfatter(e): Titel på kapt., redaktør(er) (red.): Titel på antologi, (Forlag, by, udgivelsesår), s. sidetal Eks. Gebesmair, A.: ”The Transnational Music Industry”, Scott (red.): The Ashgate Research Companion to PopularMusicolgy, (Ashgate, Farnham, 2009), s. 468-83

  18. Bibliografi/litteraturliste Artikel fra tidsskrift: Forfatter(e): ”Titel på artikel”, Tidsskriftnavnnr[evt. /årg] (årstal), s. sidetal Eks. Weisethaunet, H.: ”Historiography and complexities: why is music ’national’?”, PopularMusicHistory 2/2 (2007), s. 169-99 Artikel fra avis/magasin: Forfatter(e): ”Titel på artikel”, Magasin-/avisnavn [evt. sektion], dato, s. sidetal Eks. Gonzales, M.J.: ”De kulturpolitiske vinduer skal åbnes”, Gaffa januar 2012, s. 28-29

  19. Bibliografi/litteraturliste Internet: URL, (tilgået dato) Eks. http://www.rmc.dk/om_konservatoriet/ (tilgået 03.09.12) Fonogram: Kunstner: ”Titel på skæring”, Albumtitel, (pladeselskab, årstal) Eks. Anderskov, Jacob: ”Sænk kun dit hoved”, På dansk, (ILK, 2006)

  20. Referencer To måder: • Fodnote: ”Popularmusic […] is usuallycharachterized ny its difference from serious music.”1 1Adorno, Th.: ”OnPopularMusic”, Frith & Goodwin (ed.): OnRecord, (Routledge, London, 1990), s. 301 Anden gang: 2Adorno (1990), s. 304 2. I teksten: Adorno skelner mellem popmusik og seriøs musik (Adorno 1990, 301).

  21. Informations- og litteratursøgning Gode steder: • The New Grove (Oxford Music Online, via kb.dk eller andre bibl.) • Wikipedia. (Kun til hurtige tjek o.lign., ikke i opgaver) • RILM og andre lign. databaser (via kb.dk) • JSTOR (via kb.dk) • Infomedia (via kb.dk) • GoogleBooks • GoogleScholar • Bibliotek.dk • Københavns hovedbibliotek, musikafd. • Det kgl. Bibliotek, musikafd. (spørg evt. efter Henrik Smith-Sivertsen)

  22. Kort snak om opgave/projekt

More Related