110 likes | 300 Views
Præsentation af ICS - Integrated Children’s System. For medarbejderne i XX kommune. ICS i England, Sverige og Danmark. Udviklet i England omkring 1990: Assessment Framework. ICS er en videreudvikling Implementeret i Sverige under navnet BBiC, Barnets Behov i Centrum fra 2000
E N D
Præsentation af ICS - Integrated Children’s System For medarbejderne i XX kommune
ICS i England, Sverige og Danmark • Udviklet i England omkring 1990: Assessment Framework. ICS er en videreudvikling • Implementeret i Sverige under navnet BBiC, Barnets Behov i Centrum fra 2000 • 62 kommuner er tilsluttet ICS. De første kommuner implementerede allerede ICS i 2007. ICS indgår i it-systemet DUBU.
ICS er den systematik, som sagsbehandlerne arbejder efter i: • Den børnefaglige undersøgelse • Opstillingen af mål i handleplanen • Opfølgning på mål i handleplanen
Hvordan arbejder man efter ICS? • Sagsbehandleren tager udgangspunkt i barnets udviklingsmæssige behov (venstre side af trekanten) og holder forældrekompetencer (højre side af trekanten) op imod hvert behovsområde • Minianalyse: Hvilke behov hos barnet er dækket og hvilke er ikke • Familieforhold – familien og omgivelser (bunden af trekanten) undersøges og der kigges efter ressourcer der kan understøtte barnets behov eller barrierer der kan udgøre risiko
Forældrenes udsagn Anna er fagligt med i engelsk, men meget bagud i de andre fag. Skolen har ved skole-hjem samtale udtalt, at Anna ikke deltager i undervisningen og er fraværende. Det er en kamp for Sara at få Anna i skole om morgenen. Anna sidder om natten og er på facebook, chatter osv. Og hun kan ikke komme op om morgenen. Disse diskussioner udvikler sig til store konflikter, hvor Anna bliver rasende, og i de værste tilfælde har hun slået Sara. Barnet/den unges egne udsagn Anna er glad for vennerne i skolen, mens timerne og undervisningen er kedelige. Når hun bliver spurgt, fortæller hun, at hun ingen overvejelser og ønsker har om fremtidig uddannelse eller job. Andres udsagn Skolen: Anna har en høj fraværsprocent og har svært ved at følge med fagligt. Hendes høje fravær medvirker til, at hun har store faglige huller og ligger under middel i de fleste fag. Anna tager sjældent selv initiativ, men indgår i de aktiviteter, som hun bliver bedt om. Hun er ikke mundtlig aktiv i timerne, men forholder sig tavs. Sagsbehandlerens observationer Anna ønsker ikke hjælp til at indhente det forsømte, og afviser muligheden for at skifte skole. Hun begrunder ikke afvisningen, men udtaler ’det vil jeg bare ikke’. Har taget kontakt til skolen og bedt dem om at være opsøgende, når Anna er fraværende for at lette Sara for konfrontationen. Ressourcer: Anna har gode venner i skolen, som hun sætter pris på og gerne vil omgås. Problemer: Anna har et højt skolefravær, der medfører at hun kommer bagud og ikke kan følge med. Hendes faglige niveau ligger langt under middel. Forældrekompetence ift. skoleforhold og læring Ressourcer: Sara udtaler, at det er vigtigt at Anna kommer i skole og følger undervisningen. Problemer: Konflikterne mellem Anna og Sara er voldsomme, og Sara magter ikke at tage konfrontationen om Annas skolegang. Barnet/den unges udækkede behov ud fra beskrivelsen ovenfor Anna har et udækket behov for at få hjælp til at komme på niveau fagligt med resten af klassen. Hun skal samtidig have hjælp til at acceptere, at det er i orden at få hjælp til lektier. Eksempel på beskrivelse af ”Skoleforhold og læring”
Hvad har man opnået internationalt ved at arbejde efter ICS? • Barnet/den unge sættes i højere grad i centrum • Øget deltagelse af børn og forældre i sagsbehandlingen • Øget klarhed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen • Større grad af helhedsorientering • Øget tværfaglig samarbejde • Øget struktur i sagsbehandlingen Kilde: 'Toward a general model for child welfare and protection services: A meta-evaluation of international experiences regarding the adoption of the Framework for the Assessment of Children in Need and Their Families (FACNF)'.
Hvad vil vi gerne opnå her i kommunen med at arbejde med ICS • [Indsæt ledelsens vision for indførelsen af ICS] • [Husk: • Anerkend det som medarbejderne allerede er gode til, og vær konkrete på hvordan ICS stadig kan understøtte dette • Tag afsæt i områder, hvor I ved, at der er en fælles oplevelse af at ”det kunne vi godt gøre bedre” • Sæt lokale mål for, hvordan ICS kan være løftestang for at forbedre disse områder. ]
Hvad skal der til for at implementering af ICS bliver en succes? Medarbejderne bliver klædt på i forhold til ICS • Alle medarbejdere, der skal anvende ICS skal på 3 dages grundkursus i ICS, som varetages af de sociale højskoler • Der udpeges lokale ICS superbrugere, som kommer på ICS grundkursus før kollegerne, så de er et skridt foran ICS bliver en del af den daglige praksis • ICS superbrugerne giver kollegial sparring i anvendelsen af ICS • Suppler evt. med lokale aftaler for ICS superbrugernes rolle og funktion i jeres kommune (hvad er deres rolle/hvad er ikke deres rolle + hvilke opgaver har de evt. udover den kollegiale sparring) Hvornår skal vi gå i gang med hvad? • Fortæl medarbejderne hvad der forventes af dem i forhold til anvendelse af ICS, når de kommer hjem fra kursus
Mere information om ICS Der er etableret et ICS Metodesekretariat i Socialstyrelsen, som skal understøtte kommunernes anvendelse af ICS i sagsbehandlingen I kan finde mere information om ICS på deres hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/ics ICS superbrugerne kan få hjælp og vejledning i forhold til anvendelsen af ICS hos ICS Metodesekretariatet i Socialstyrelsen: Ditte Ehrenreich: 50 81 09 55, deh@socialstyrelsen.dk Maja Sylow Pedersen: 41 93 24 42, msp@socialstyrelsen.dk Laura Pilegaard: 50 81 09 67, lpi@socialstyrelsen.dk