Unge på kant

1. Unge på kant Moderne ledelse og fremtidens elevtyper

2. Unge og de mange valg • Et overblik over ungdom • Unge, identitet og kanter • Handlingsorienterede individualister Barnagtiggørelse • Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’ • Uddannelseskulturer • Ledelse

3. Unge og generationer • Den klassiske ungdom - parat til arbejde eller dannelse • Gadehjørnet og 1950'ernes unge rockere – ungdom som fænomen. Arbejdet stadig i centrum. • 68'erne og ungdomsoprøret - ungdomskultur som alternativ og nøglen til personlig udvikling • Punk-kulturen - bruddet med 68'ernes naive optimisme. No future generationen. Fuck ord - smerte er ok. • Generation X: 1980'ernes selvoptagne generation - ny optimisme og tro på den enkeltes egne valg. Åbner for rastløshed. • Generation Y: 1990'ernes og 2000'ernes ambivalente unge – Valget i sig selv gives betydning – kan være svært • Generation Z: 2010'ernes kommunikative unge – kommunikation som overblik og orden

4. Myter for det offentlige: Mangler unge • Myten: Kampen om arbejdskraft vindes ved at give de unge hvad de vil have – indret arbejdspladsen / uddannelserne efter dem • Problemet: De unge ved ikke hvad de vil have – intensiverer valgene • De søger mere ’desperat’ end andre holdepunkter og perspektiver – men tør ikke • Perspektivet: Tilbyde de unge en fast position • Unge går efter kanter for at finde: • Fordybelse • Tilhørsforhold • Anerkendelse og respekt • Eksistentielle refleksioner

5. Perspektiver på de unge • A. Gør ikke som de andre - måske marginaliserede • Forudsætter forestillinger om de ’normale’ unge / de boglige • Forældres og institutioners perspektiv • B. Opsøger kanter – identitet Selvforståelser der udfordrer det etableredes kanter – målet er selvstændighed • ’Kant’ som selvstændighed – og oprør • De unges perspektiv

6. Kanter og identiteter Finder sig selv gennem markering af forskel • 1. Som den selvstændige nørd • 2. Som tilhørsforhold – knytter sig til andre med kant: os / dem • 3. Som overskridning af det normale: Respektløshed • 4. Som oplevelse af det virkelige: kroppen på spil

7. 1. Den selvstændige • Dyrker et bestemt felt: • Musikken, rejsen, skituren, knallerten, motoren, bogen osv. • Fraværende på andre felter – hvad forældre og lærere ser • Udsætter måske de ‘rigtige’ valg • ’Det nørdede’ som modkultur • Der er altid nogen der ved fantastisk meget

8. Du er en vinder! Bruger 3-4 timer dagligt på sport, f.eks. svømning eller cykling Omgivelserne strukturerer deres tid efter cyklingen – først begejstret, så forstående og siden – måske - uforstående

9. 2. Os / dem • Stammekrigere • Vi – noget særligt • De andre – mangler noget • Derfor undertrykt • Har særlige interesser • Kæmper den ’retfærdige’ kamp • Spejler et samfund der dyrker markering af forskellighed

10. Fight Club for Weekend talibanere Peter Mærketøj Studerende ...... Casuals / FC København Man skal være bedst til at slås og se bedst ud. Det er ridderånden som i krig, hvor halvdelen også altid har været show. Og når vi ikke har klubfarver på, kan det dårligt være os, der giver klubberne et dårligt ry. ....... Hvis du først har være i et stort riot, så går det i blodet. Det er dit sus. Nogle gange kan det tage overhånd,for du får en form for misbrugermentalitet, og skal jo have dit fix. Hvis det er vildt nok, kan du ikke huske detaljerne bagefter ..... Der er ingen kæmpe fascistisk sammensværgelse om at overtage verden. Det er nogle drenge, der har det skide sjovt med at slå løs på hinanden og nogle gange også blive slået på, når det er kampdag. Du viser passion og kærlighed for klubben. På en ekstrem måde. Du får dit adrenalinfix, og det er sjovt. Dagen, den 20.11.2002

11. Nørrebro • Kampen om et marked – hash markedet • Adgang til alternativ økonomi og kontrol med en by • Kampen for overlevelse – for nogle få • Giver basis for tilhørsforhold – for nogle få • Når man taler om racekonflikt – mobiliseres brede dele af rockersympatisører og indvandrere • Mobiliseret af racesnakken – skal forsvare egne farver – for bredere dele • Våben som symbol på fællesskab og bred mobilisering

12. 3. Respektløshed • Det omgivende samfund iscenesætter dagligt en udgrænsning: Dem der kan viden og de andre • Normaliseringsstrategi – skaber modstand • Fra ord / hånd til ord / de andre • Unge finder sig selv i dyrkelsen af respektløshed – dyrker det frække, det ekstreme, dem der ikke lader sig indordne

13. Unge nydanskere Deres situation præget bl.a. af: Egen kultur – udfordres gennem integrationsproces f.eks. Forskellige livsformer – trods Befinder sig i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet – uforudsigelig Begrænsede ressourcer – behov for markering af status – stolthed Respektløshed som mulighed

14. 4. På jagt efter ’virkeligheden’ • Eksistentiel afprøvning af grænser for livet • Ord, ord og atter ord – alt er relativt og alt kan siges • Smerten – cuttere, spiseværing, osv. • Smerten kan man ikke løbe fra

15. Marilyn Manson - eksistentialisten a. Navnet: krydsning ml. sex og vold - det skønne og det dyriske og køn b. Opgør med: Kristendom og satanisme, Teknik - mennesket som irrelevant og overflødigt og Diktatur, demokrati - politik: Dukketeater Kan ikke tro på nogen autoriteter  c. Dyrker ny sanselighed: Lort og spyt - mennesket som affaldsproducent Mennesket - et dyr, hvor man ikke kan skjule sig (Dope) Smerte - virkelig Seksualitet - en menneskelig / dyrisk handling, løsrevet fra mening Kredser om områder, hvor mennesket er tvunget til at give sig hen. Hvor mennesket mister kontrollen. Marilyn Manson søger væren - hvor man må overgive sig - for sandheden er kun i selve væren.

16. Unge og kanter • Fordybelse – efter egne veje • Tilhørsforhold • Ønske om anerkendelse og gensidig respekt • Eksistens

17. På sporet af tendenser der fremmer barnagtiggørelse • Velfærdsstaten – den individuelt kalkulerede service • Markedet – jo mere forbrug, jo bedre • Hverdagens livsform: Flere valg – færre forpligtelser

18. Barnagtiggørelse • Det voksne: har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden – kan se sig selv i fællesskabet – medborgeren! • Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der er større end dig og mig • Kan tænke strategisk inden for givne rammer • Den barnagtige kulturs credo: Fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige • Barndommen forkortes og medborger-rollen undergraves

19. Barnagtiggørelse • Det barnagtige: Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra • Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen • Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov • Abstraktion: Relative vurderinger (med tal) af det konkrete (ranglister osv.).

20. Moderne politisk identitet Højreorienteret De gamle Den moderne højre-venstre skala: Værdipolitik Omfatter syn på u-lande, indvandring, miljø og strengere straffe 80’erne 68’erne De unge omk 30 Højreorienteret Venstreorienteret Den klassiske højre-venstre skala: Fordelingspolitik Omfatter syn på statsindgreb, ulighed i samfundet, skattetryk og sociale reformers omfang De unge Venstreorienteret

21. Grundlæggende identitet • Handlingsorienteret individualisme • Handlingsorienteret – skal selv gøre noget her og nu (ikke overladt til en ’elite’) • Individualisering – ikke fællesskab med forpligtelser • Netværk – man er med når man er med • Manglende bremse og stabile spilleregler som udfordring • Ny polarisering: Institutionerne (nogen) eller egne handlinger (mig selv) som nøglen til sikkerhed

22. Et mønster – og en balance Selvværd Lille Stor Den moderne underklasse Uanset om de kan læse eller ej … Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Lille Selvtillid Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance Stor

23. Ny personlighed Overjeg – evnen til at se den generaliserede anden, dvs. fællesskabet Overvejende jeg – evnen til at se hvad der er gang i - ud fra egne behov Id Id jeg jeg

24. Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’ Overvejende jeg: et radar der afsøger muligheder Det moderne individ konfronteres – i princippet - dagligt med grænseløshed Hvor man tidligere blev konfronteret med grænser, er det moderne individ dømt til nydelse - og afreagering Det moderne individ har ingen mål – men masser af midler

25. Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’ Uddannelsesperspektiv Fra demokrati og kristendom som ramme for forskellige kulturer (klasse, land-by, m.m.) Til kompetencer, mægtiggørelse og forskellighed (med elite, bredde - og tabere) Kurser, coaching, consulting, osv Det moderne individ bliver et a-politisk individ.

26. Kommunikation som midlertidig orden • Omverdenskaos • Kan etablere en form for orden gennem individuel kommunikation • Sender og modtager – mobiltelefonen • Etablerer scener: interessant på de interessante steder – fra scene til scene…. • Perspektiv: Spejler sig selv i kommunikationen – se hvor god og energisk jeg er • Facebook!

27. Udfordring • De unge udfordres af: • Manglende grænser • Uendelige projekter • Relativ viden – til forhandling • Uddannede pædagoger med fokus på kompetencer / midler frem for mål • Symptomer: ADHD, Damp……. ? • Er det uoverskueligheden? Eller er det hjernen?

28. Et samfund uden voksne? • En tilværelse med projekter, styret af egne ønsker og behov • Flere valg – færre forpligtelser • Ingen erfaring, ingen livsforløb – men brud og nye udfordringer • Kan ikke holde igen i forhold til arbejde, projekter, leg, forbrug, kommunikation, osv.

29. Pædagogiske roller • Autoritet – i kraft af institutionen • Vejleder – i valgmuligheder • Lærer – i kompetencer • Fokus – selvtillid • Mulighed – selvværd • …og tilhørsforhold

30. Uddannelseskulturer Projektorientering Høj Lav Karriere-orienteret – den selvoptagne Høj Faglig orientering Den opofrende – den pæne Hjælpsom og lidt tung at danse med – den langsomme Livsstils-orienteret – den glade Lav

31. Udfordringer…. Projektorientering Høj Lav Den der er kuet af de andre – og alligevel med / Overgår de andre Alt for mange selvcentrede valg / Kritiske og krævende Faglig orientering Høj Alt for overfladisk – og altid glad / ligeglad? Ved ikke hvad der foregår / eller fuld af respektløshed Lav

32. Pædagogiske holdepunkter Projektorientering Høj Lav Marker grænser som nøglen til anerkendelse og selvværd Skærp udfordringerne Sammen med andre Faglig orientering Høj Tving til fordybelse og til at bidrage til andre Selvtillid skal styrkes gennem anerkendelse Lav

33. Ledelsens fixpunkter • Institutionelle forhold – motiveret af omgivelser (og egen uddannelse) • Motiveret af udviklingen (begrænsningen – kompleksiteten?) i de pædagogiske muligheder • Motiveret af de ansatte – kloge primadonnaer • Værdiledelse, kommunikation, branding, it, klagehåndtering, m.m.

34. Offentlig ledelse Autoritet Synlig tilbagetrukken Høj Den ’ideelle’ kombination af faglighed og professionel ledelse Ledelse som team Detail-styring Leder med faglig autonomi – dialog og demokrati Faglighed Ledelse ’by luck’ – kommunikation og omstilling som svar – uden at kende problemet Lav Professionel ledelse med karakter og målsætning Corporate branding

35. Et perspektiv • At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. • Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. • Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. • For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. • Når jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke.

36. De anerkendende fællesskabers lov • Det nye perspektiv • Du skal tro, at du er noget • Du skal tro, at du har noget at bidrage med • Du skal tro, at du har erfaret noget, vi andre ikke kender til, og som kan komme os alle til gavn • Du skal tro, at du kan noget, vi andre ikke kan, og som kan komme os alle til gavn • Du skal tro, at du er med til at styrke forskelligheden i fællesskabet • Du skal tro, at andre respekterer dig for det du står for • Du skal vide, at andre har tillid til, at du også bidrager med noget vigtigt • Du skal vide, at andre tolererer dig og det du står for • Du skal vide, at vores fællesskab ikke er et fællesskab uden dit bidrag

37. Farvel til Janteloven • Janteloven – den traditionelle lov. Man skal leve andres liv • Janteloven – et fængsel for den enkelte • Du skal ikke tro, du er noget. • Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os • Du skal ikke tro, at du er klogere end os • Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os • Osv….

38. X-factor lovens perspektiv • Man skal lære at tro på at man er noget særligt • Ved mere, er klogere, bedre osv. • Uanset hvad man kan • Man skal tro på at alle – også dig - kan ligge over gennemsnittet. Samtidigt. • Og man skal lære at tro på, at når man ligger over er man god • Der er ikke længere noget der hedder storhedsvanvid

39. X-factor loven • 1. Du skal virkelig tro, du er noget • 2. Du skal virkelig tro, du er mere end os • 3. Du skal virkelig tro, du er klogere end os • 4. Du skal virkelig tro, du er bedre end os • 5. Du skal virkelig tro, du ved mega mere end os • 6. Du skal virkelig tro, du er mere end os

40. X-factor loven • 7. Du skal virkelig tro, du dur til mere end os • 8. Du skal hovere over os, når du bliver valgt • 9. Du skal tro, at alle er helt pjattet med dig • 10. Du skal tro, at du er det naturlige forbillede for alle os • 11. – og reserven. Du skal tro, at der stadig er noget vi ikke ved om dig