Læsepædagogen nr. 3, 2020

LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 68. ÅRGANG >> MAJ 2020 >> Guided Reading på Mors >> Netværksmøder for læsevejledere >> Et gratis kompas til CD-ORD og AppWriter >> Hvad står der? >> Årets Læseinitiativpris 2020 >> Generalforsamling i Landsforeningen af Læsepædagoger

LÆSEPÆDAGOGEN >> INDHOLD 4 Copyright © 2020 Landsforeningen af Læsepædagoger og forfatterne. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af Læsepæ- dagogens indhold er ikke tilladt ifølge lov om ophavsret. LANDSFORENINGEN Formand: Thomas Ais Christensen, Strandhavevej 50, 1., 2650 Hvidovre. T: 4189 7428. thomas@laesepaed.dk 3 Fjern undervisning? / Lis Pøhler 4 Guided Reading på Mors / Lone Ekmann, Annemarie Brandt Kidmose og Ella Riisbank Betina Kjellerup, Frederiksholmsvej 3, 8260 Viby J. T: 6130 9937. Betina@laesepaed.dk Lis Pøhler, Lerager 11, 2605 Brøndby. T: 2521 1505. lis@laesepaed.dk Lisbeth Skov Thorsen, Kajerødvej 29, 3460 Birkerød. T: 7268 4409. lisbeth@laesepaed.dk 11 Marie Zacher Sørensen, Rahbeks Allé 2 c, 1. tv., 1801 Frederiksberg C. T: 3027 5067. marie@laesepaed.dk INVITATION 10 Netværksmøder for læsevejledere Mikael Stensgaard Nielsen, Præstegårdsvej 69, 8320 Mårslet. T: 2992 8447. mikael@laesepaed.dk Pernille Fjeldgaard, Vindegade 91, 5000 Odense C. T: 3013 5651. pernillef@laesepaed.dk 11 Et gratis kompas til CD-ORD og AppWriter / Astrid Monrad 15 Hvad står der? / Randi Hedelund Jeppesen Rikke Lund Gade, Due Odde 5, 8210 Aarhus V. T: 2886 8614. rikkelg@laesepaed.dk 15 Rikke Torbjørg Nielsen, Egeløkkevej 1, 5450 Otterup. T: 5167 1228. rikke@laesepaed.dk LANDSFORENINGEN AF LÆSEPÆDAGOGER ADMINISTRATION Skippervej 5, Uggelhuse, 8960 Randers SØ info@laesepaed.dk www.laesepaed.dk Indmeldelse, abonnement, særtryk m.v.: www.laesepaed.dk Giro: 6 07 86 48 Kontingent i Landsforeningen af Læsepædagoger: 545 kr. (indbefattet Læsepædagogen). Lærerstuderende og pensionister: 445 kr. Abonnement på bladet: 545 kr. årligt. Leveret gennem boghandler 680 kr., vejledende pris inkl. 25 % moms. Forsidefoto: Lisbeth Hjort Grafisk tilrettelæggelse og tryk: AKAPRINT A/S T: 8675 0033. info@akaprint.dk Redaktionen af dette nummer er afsluttet 1.5.2020. 19 Årets Læseinitiativpris 2020 22 20 Anmeldelser af faglitteratur til læreren 22 Anmeldelser af undervisningsmaterialer LÆSEPÆDAGOGENS REDAKTION Lis Pøhler, ansvarshavende. 31 Sally Hansen, anmelderredaktør, Ribelandevej 46, 6270 Tønder. T: 2262 0701. sally@laesepaed.dk GENERALFORSAMLING I LANDSFORENINGEN AF LÆSEPÆDAGOGER 25 Årsberetning 27 Vedtægter 30 Ny bestyrelse Kristoffer Wiedemann, Lille Istedgade 3, st. th., 1706 København V. T: 2862 9575. kristofferwiedemann@gmail.com Louise Rønberg, Skovbyvej 3, 2740 Skovlunde. T: 4189 8684. lour@kp.dk Torben Christiansen, Børglumvej 12, 2720 Vanløse. T: 2982 9116. tc@post.tele.dk Trine Gandil, Nøjsomhedsvej 4, 2. tv., 2100 København Ø. T: 4189 7201. tgan@kp.dk Redaktionen tager med glæde imod artikler fra læserne. Vi forbeholder os ret til at forkorte eller redigere indsend- te artikler. Det vil ske i samarbejde med forfatteren. Usignerede artikler og ledere samt artikler med initialer giver udtryk for redaktionens og bestyrelsens holdning. Artikler, der er forsynet med forfatterens navn, dækker ikke nødvendigvis i enhver henseende redaktionens og bestyrelsens holdning. 31 Arrangementer 31 Foreningsnyt

LEDER FJERN UNDERVISNING? med reel fjernundervisning, selv om den fysiske undervisning var fjernet. Vurderet efter de første uger forløb hjemmeunder- visningen efter omstændighederne superflot. Foræl- dre støttede i stor udstrækning op om skolen, skolerne støttede i stor udstrækning op om forældre og børn. Der blev sat mål, som de fleste kunne opfylde. Da genåbningen for de yngste klasser blev påbegyndt, blev det imidlertid klart, at den fortsatte hjemmeun- dervisning for de ældste klasser især var en belastning for elever med særlige behov, sårbare elever og elever fra udsatte eller ressourcesvage familier. Jeg håber også, der bliver tid til refleksion. Refleksion om, hvorfor undervisning ikke er det samme som aktivitet. Det er ikke nok at lære at gøre noget, man skal lære, hvorfor man gør noget, så denne viden kan overføres til andre situationer. Engang i 1990’erne læste jeg en rapport fra et kommunalt projekt med den rammende titel Vi såede radiser, men høstede salat. Elever og studerende har helt sikkert lært noget (også fagligt) i hjemmeunder- visningsperioden. De har også lært noget brugbart. Spørgsmålet er, hvordan lærerne kan bygge videre på denne læring. Hvis læreren såede radiser, men resultatet blev, at eleverne høstede salat, så er der jo ikke sket nogen ulykke. Spørgsmålet er så bare: Hvad er næste step? Netop derfor er en godt forberedt og veltilrettelagt undervisning altafgørende for elevernes læring. Net- op derfor kan man godt fjernundervise, men ikke fjerne undervisningen. Fjernundervisningen blev en nødvendighed, da skoler og andre undervisningsinstitutioner blev lukket ned med meget kort varsel i marts. Sådan var virkeligheden bare. Lærere og undervisere forsøgte efter bedste evne at skabe en hensigtsmæssig ramme for læring for elever og studerende. Den første uges tid blev af mange lærere brugt til at støve skolens arkiv igennem for at finde egnede digitale læremidler, som skolen allerede havde betalt for – og efterfølgende prøve at finde ud af, hvad der kunne fungere uden undervisning før, under og efter arbejdet med læremidlet. Den næste periode blev brugt til at støve markedet igennem for gratis digitale læremidler og igen prøve at sætte sig ind i, hvad der kunne fungere uden undervisning. Sideløbende med det forsøgte mange lærere at fastholde en eller anden form for fællesskab i klassen via digitale møder, videohilsner og breve. Og samtidig skulle mange lærere – som resten af landets befolkning – være lærer for egne børn og i det hele taget forsøge at få en hverdag til at fungere i det nedlukkede samfund. Vi både skal og kan lære meget af coronakrisen også i forhold til undervisningen. Nu har vi gennem- ført et meget langt forsøg med en fjernundervisning, hvorfra en stor del af undervisningen faktisk er fjernet. Tænk, hvis vi kunne skrue tiden tilbage til februar, og alle lærerne på det tidspunkt fik tid til at forberede sig på en eventuel nedlukning, så hjemme- undervisningen blev didaktiseret og elever og foræl- dre instrueret i, hvordan de skal gå til opgaverne og komme ind på portalerne. Så ville vi have haft en tid >> Vi såede radiser, men høstede salat. Lis Pøhler LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/20203

>> AF LONE EKMANN Læsevejleder og lærer på Øster Jølby Skole & Børnehus. Lone Ekmann Odinsvej 30, Koldby 7752 Snedsted. Mobil: 2818 9790. E-mail: uv58tfx3@morsskole.dk GUIDED READING PÅ MORS I efteråret 2018 blev vi i Morsø Kommune meget nysgerrige på en læsemetode, som tilgodeser læseforståelse og differentiering i danskundervisningen på en anden og mere kvalitativ måde end den, vi praktiserer – nemlig Guided Reading. Denne artikel handler om implementeringen af denne metode set fra et elev- og lærerperspektiv og om den store succesrate på både det almene og det special- pædagogiske område. Vores nysgerrighed omkring Guided Reading Vi blev optagede af Guided Reading, da metoden understreger vigtigheden i at styrke læseprocessen i en tidlig alder, ved at eleverne læser bøger, de kan læse med stor nøjagtighed, og som sætter dem i en autentisk læseposition. Dette medfører, at eleverne ud fra få strategier, støtte og dialog får en god læseforstå- else og dermed kan relatere sig til indholdet. Med dette udgangspunkt besøgte vi Ny Holte Skole i Rudersdal Kommune og oplevede metoden i praksis. Meget engagerede elever, pædagoger og lærere deltog og udøvede undervisning med stor motivation, koncentration og glæde. Vi blev alle grebet af denne inspirerende undervisning og havde lyst til at komme et spadestik dybere ned i metoden. Vi så efterfølgen- de nogle muligheder for kvalitativt at forbedre vores kommunale læsepraksis. Hvad er Guided Reading? Guided Reading er en struktureret og differentieret metode til udvikling af læsekompetencer, hvor eleverne arbejder på små hold. Der er ca. 6-8 elever på hvert hold, og eleverne er på hold med andre elever, der er på samme læseniveau, som de selv er. Der er en voksen tilknyttet hvert hold. Guided Reading bygger på et balanceret læsesyn. Eleverne skal arbejde med enkle, spændende og meningsfulde tekster, hvor de kan identificere sig med og engagere sig i handlingen. De tekster, eleverne møder, skal passe til deres læseniveau. Derfor er det meget forskelligt, hvilke tekster de forskellige grupper arbejder med. Den enkelte elevs læseudvik- ling følges tæt. En gang om ugen er der Guided Reading-møde for de voksne, hvor elevernes udvikling og progression evalueres og sammensætningen af grupperne revideres. Guided Reading som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2019-2020 Morsø Kommune opstiller hvert år fælles indsatsom- råder på dagtilbuds- og skoleområdet. I de foregåen- de år har kommunen haft stort fokus på børns sprogtilegnelse, og på baggrund af dette udarbejdes hvert år et grundlæggende kommunalt arbejdsdokument, »Fælles Mål & Rammer«, for at alle elever skal opleve at høre til i et fællesskab, udvikles fagligt, personligt og socialt i forhold til deres forudsætninger og poten- tialer samt opleve at have en tæt, tryg og positiv vok- senkontakt. Guided Reading er tidligere omtalt i Læsepædago- gen, februar 2019, nr. 1 og februar 2020, nr. 1. Guided Reading som metode ville kunne bygge videre i arbejdet med sproget og sprogtilegnelse samtidig med at tale tydeligt og kvalitativt ind i den kontekst, hvor den enkelte elev bliver tilgodeset på alle parame- tre. 4LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

>> AF ANNEMARIE BRANDT KIDMOSE Læsevejleder og lærer på Sydmors Skole & Børnehus. Annemarie Brandt Kidmose Nordmorsvej 16, 7900 Nykøbing Mors. Mobil: 2035 8643. E-mail: anne710d@morsskole.dk Ud fra disse overordnede betragtninger besluttede den kommunale ledelse, at indsatsområdet i skoleåret 2019-2020 skulle være indførelse af læsemetoden Guided Reading på alle kommunens skoler, der havde indskoling. Guided Reading var et godt indsatsområ- de til at støtte disse forebyggende sproglige foranstalt- ninger. Rent økonomisk var investeringen ikke så voldsom, fordi der var besparelser på indkøb af en- gangsmaterialer. læsekonsulent var koordinator og facilitator i im- plementeringsfasen. En styrke i denne beslutning var, at den både var besluttet oppefra hos den kommunale ledelse og ne- defra i danskfagudvalgene og netværk. I forhold til dette skulle man derfor ikke diskutere, om skolerne skulle anvende og praktisere Guided Reading, men netop hvordan skolerne skulle gøre det. Fordelen og styrken ved denne implementerings- plan var, at den foregik på kommunalt niveau og ikke kun på skoleniveau. Indkøb af bøger og materialer samt fordeling af disse foregik centralt og udførtes af kommunens læsekonsulent og belastede derfor ikke den enkelte skole – underforstået var læsevejlederne fritaget fra disse ressourcekrævende opgaver. Dette betød, at læsevejlederne kunne koncentrere sig om den pædagogiske og didaktiske opgave ved implementeringen af Guided Reading på skolerne – herunder også etablering af samarbejde med lærere og pæ- dagoger, at stå i spidsen for det ugentlige evalueringsmøde, være ansvarlig for kompetenceud- viklingen af personalet til metoden og samarbejdet med skolelederen. På mors.dk/read ses en video med et eksempel på det ugentlige evalueringsmøde. Implementering af Guided Reading i Morsø Kommune Vi fulgte følgende plan for implementerings af Guided Reading: 1) Orientering af skolechefen 2) Orientering og dialog med skolelederne – først egne skoleledere og dernæst alle 3) Orientering af og respons fra »Netværk for læsevejledere« 4) Orientering af og respons fra »Netværk for Børnehaveklasseledere« 5) Orientering af og respons fra fagudvalgene for danskfaget på alle skoler – her er læsevejleder- ne formænd 6) Fællesmøde – hvor skolechef, alle skoleledere, læsevejledere og kommunens læsekonsulent deltager 7) Skoleledermøde – hvor skolechef og alle skoleledere deltager 8) Fælles kommunalt kursus i Guided Reading for alle skoler – 1. kursusgang – august 2019 9) Fælles kommunalt kursus i Guided Reading for alle skoler – 2. kursusgang – februar 2020. Strukturen i organiseringen af Guided Reading En Guided Reading-lektion varer ca. 25 minutter. Der arbejdes med Guided Reading 3-5 gange om ugen. Strukturen er den samme hver gang og er bygget op med aktiviteter før, under og efter den selvstændige læsning. Til dette arbejde bruges der på forhånd ud- arbejdede læseguider med nøje beskrevne undervis- ningsaktiviteter. Samtale om, forståelse af og refleksion over det læste vægtes højt i hver Guided Reading- lektion. >> Man skulle ikke på skolerne diskutere, hvorvidt skolerne skulle anvende og praktisere Guided Reading, men netop, hvordan skolerne skulle gøre det. På skoleledermødet blev det på baggrund af positive anbefalinger fra kommunale netværk og fagudvalg besluttet, at alle kommunens skoler, der har indskolingsklasser, skulle benytte Guided Reading fra skoleårets start i skoleåret 2019-2020, samt at alle børnehaveklasser skulle følge i januar 2020. Økonomien for indkøb af bøger til skolerne blev også verificeret og aftalt på mødet. Kommunens LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/20205

>> AF ELLA RIISBANK Læsekonsulent ved Morsø Kommune. Ella Riisbank Fjordvej 1, 7900 Nykøbing Mors. Mobil: 2442 0762. E-mail: ella.riisbank@morsoe.dk Undervisningen kan organiseres, så alle elever arbejder med Guided Reading på samme tid. Det kræver mange undervisere. Guided Reading kan også organiseres, så nogle elever arbejder med Guided Reading, mens en større gruppe af børn eksempelvis arbejder med bevægelse eller anden understøttende undervisning med en underviser tilknyttet. Efter 25 minutter roteres der, og en ny gruppe af elever arbejder med Guided Reading. Begejstrede elever og voksne »Guided Reading er godt. Vi skal læse bøger, der er gode og ikke for svære. Jeg lærer, at det er sjovt og godt at læse bøger. Man bliver rigtig klog af det.« (Malthe, 1. klasse). Eleverne er begejstrede for metoden. Vi bliver mødt af forventningsfulde elever, der har stor læse- og lærelyst, hver gang vi har Guided Reading. Vi oplever elever, der er undervisningsparate, aktive og koncentrerede i arbejdet med udvikling af skriftsproglige kompetencer. Spørger man ind, er der mange ting ved Guided Reading, eleverne synes er godt. De kan godt lide de varierede aktiviteter, at være på et lille hold med en voksen tæt på, at være på hold med børn fra andre klasser og de bøger, der arbejdes med. »Det er godt, at vi skal læse forskellige bøger. »En snu ræv« var den bedste. Det var så spændende, at ræven hoppede ned i vandet, og så vidste hunden ikke, hvor den var!« (Magnus, 1. klasse). I Guided Reading skal eleverne møde meningsfulde og spændende historier, som de kan identificere sig med. Det må man sige, at de gør, når Magnus flere uger efter at have arbejdet med »En snu ræv« detaljeret og med begejstring i stemmen fortæller om historien. Endvidere oplever vi, at Guided Reading er med til at udvikle elevernes sprog om læsning og læsestrate- gier. Som Malthe i citatet øverst i afsnittet har børne- ne en følelse af, at de bliver dygtigere læsere ved at arbejde med metoden. Andre fortæller, at de øver sig på at bruge punktum og læse i et roligt tempo, og at de bruger tegn som spørgsmålstegn, udråbstegn og citationstegn til at læse, så det lyder spændende. Det er ikke kun eleverne, der er begejstrede for metoden. Det er de voksne også. Den faste struktur, Figur 1. Før læsning – læreren læser historien for eleverne. nærværet og den tætte kontakt til den enkelte elev, muligheden for at følge elevernes læseudvikling tæt, elevernes store læselyst og det ugentlige Guided Rea- ding-møde for de voksne er nogle af de fordele, der nævnes. Guided Reading-mødet for de voksne giver mulighed for fælles sparring og inspiration. Her dis- kuteres elevernes faglige udvikling samt læse- og fagdidaktiske temaer. Det kan fx være, hvordan man med åbne spørgsmål kan dykke endnu mere ned i historierne, eller hvordan man kan arbejde med udtryksfuld oplæsning. Specielt de voksne, der ikke er læreruddannede, giver udtryk for, at disse møder øger deres følelse af sikkerhed i forhold til at bruge metoden. Det vil sige, at der foregår en kompetence- udvikling og udvikling af et fælles læringssprog for de involverede voksne. Udfordring til alle Ved Guided Reading udfordres alle elever på deres eget læseniveau, og ingen oplever derfor, at det er for svært eller for nemt. De elever, der har nemt ved at knække læsekoden, keder sig ikke med en fælles læ- sebog, der måske er for nem, men arbejder i stedet 6LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

med udvikling af forskellige læsestrategier, flydende læsning og læsning på, mellem og bag linjerne i bø- ger, der udfordrer. Endvidere er der ikke mulighed for at gemme sig, når man har Guided Reading. I den lille gruppe er alle elever nødt til at forholde sig aktivt og reflekterende til bogen, der arbejdes med. De fagligt svage elever møder gennem Guided Reading tekster, de magter, og som også er spænden- de. Alle kan være med i et fagligt fællesskab og opnår herved en følelse af succes med læseundervisningen. Det er i den grad motiverende og selvforstærkende. Her kan vi fx nævne en dreng fra 1. klasse, der er meget udfordret i sin læseudvikling. Han havde på intet tidspunkt villet læse i klassen, hverken alene, sammen med andre børn eller voksne. Derhjemme ville han heller ikke læse. Han ville overhovedet ikke åbne en bog eller deltage aktivt i danskfaglige aktiviteter, der indebar nogen form for læsning, og det ville han heller ikke, de første gange han deltog i Guided Reading. Men efter nogle uger blev han mere og mere deltagende i de forskellige aktiviteter, hvor den voksne præsenterede bogen og stillede åbne spørgsmål til bogens handling og tema, indtil han en dag af sig selv gik i gang med den selvstændige læs- ning. Han læste for første gang i en bog, og da han var færdig, læste han den på ny! Metoden har givet denne dreng lyst til og mod på at begive sig ind i bøgernes verden. Et inkluderende læringsfællesskab Eleverne fra tvillingeklassen – klassen med elever med særlige behov – mødes i fælleslokalet med deres 25 jævnaldrende kammerater. Her indgår de på lige fod med eleverne fra almenklassen i Guided Reading. De mødes med løver, pandaer, elefanter, bjørne og giraffer (Guided Reading-grupperne). Eleverne fra tvillingeklassen er gazeller, og på holdet er de sammen med tre elever fra almenklassen. Med sig til Guided Reading har de en af deres kendte voksne, som også underviser gazellerne. Gazellerne læser i de allerførste begynderbøger. Og der arbejdes med før-læsekompetencer, som læseret- ning, ord, sætninger, linjer, mellemrum og sammen- hængen mellem det talte og det skrevne sprog. Gazel- lerne kæmper med læsningen, har svært ved at knække læsekoden og suser ikke afsted – men det er rart at have et hurtigt navn. Og eleverne får i det inkluderende læringsfællesskab mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Her kan netop Guided Reading byde ind, da det faglige, det sociale og det personlige sættes i spil i denne differentierede læseundervisning. Vi oplever især, at eleverne fra tvillingeklassen profiterer i forhold til: • at hver undervisningssession er struktureret på samme måde • at de ser og efterligner, hvordan de andre elever gør • at deres egne oplevelser og erfaringer sættes i spil • at de oplever et fællesskab med børn fra almenklassen • at de møder meningsfyldte tekster, der passer til deres læseniveau. Eleverne fra tvillingeklassen har ikke samme fart på i den faglige progression, som eleverne fra almenklassen. Hos disse elever skal vi i vores evaluering være dygtige til at se de små skridt i den enkeltes læseud- vikling. Her sættes Guided Reading-teamets faglige kompetencer i spil. Det foregår ved teamets ugentlige Figur 2. Efter læsning – elev fra tvillingeklassen i dyb koncentration. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/20207

>> Guided Reading er sjovt, fordi vi laver mange forskellige ting. Jeg synes, det er godt, når vi læser, skriver på tavlen og laver puslesætninger. (Sigrid, 1. klasse). møde, hvor vi har et særligt fokus på inklusionsopga- ven i Guided Reading. ne mulighed for at udvikle sig læsemæssigt. For alle elever giver Guided Reading et trygt læringsfælles- skab, hvor de oplever, at deres personlige initiativer og kompetencer bliver sat i spil, ligesom de oplever en samhørighed med de andre i gruppen. Det er tre psykologiske behov, som ifølge Louise Klinge (2016) er afgørende for skoleelevers trivsel og læring. Vi er dog også blevet opmærksomme på, at vi ikke kan nå alle elever med metoden i forhold til den faglige progression. Vi har elever med store kognitive udfordringer, som har behov for helt særlige faglige tiltag. Evaluering – 4 måneder med Guided Reading Vi startede med Guided Reading på 1. og 2. årgang i august 2019, og i december 2019 evaluerede vi elevernes faglige progression og læselyst. Evalueringen af den faglige progression foregik på den måde, at vi sammenlignede, hvilket Guided Reading-niveau den enkelte elev var på fra begyndelsen, og hvilket niveau eleven havde nået i december. For de 51 elever på 1. og 2. årgang (48 elever i almenklassen og 3 elever i specialklassen) kunne vi konstatere følgende: Guided Reading på Erslev Skole – en specialpædagogisk folkeskole Erslev Skole er en folkeskole, der tilbyder et helheds- tilbud til børn og unge i den skolepligtige alder med autismespektrumforstyrrelser. Skolens elever omfatter hele autismespektret fra elever med et lavt funktions- niveau til elever, som fagligt fungerer alderssvarende og bl.a. er i stand til at gennemføre folkeskolens af- gangsprøver. Efter forgæves at have afprøvet flere forskellige læsemetoder til en elev på mellemtrinnet prøvede læsevejlederen i starten af dette skoleår Guided Rea- ding med eleven. Det var en succes! Metoden gav eleven en følelse af at være læser. Hun kunne nu selv- stændigt læse en bog, hvor hun også kunne spejle sig • Hos 37 elever var der sket en tydelig faglig progression, idet de var rykket 2 til 7 Guided Rea- ding-niveauer op. • 9 elever var rykket 1 Guided Reading-niveau op. • 5 elever (herunder 3 fra specialklassen) var på samme Guided Reading-niveau som ved starten. Det vil sige, at 91 % af eleverne var rykket 1 til 7 Guided Reading-niveauer op. De resterende 9 % af eleverne profiterede af metoden set ud fra et inkluderende perspektiv – dog uden at have rykket sig fag- fagligt. I forhold til evalueringen af læselysten oplevede vi: • at eleverne er glade og gerne vil deltage, når vi skal have Guided Reading • at eleverne kan lide bøgerne og er spændte på, hvilken bog vi har med • at eleverne er aktive og problemløsende i samta- lerne • at eleverne gerne vil læse for os • at eleverne siger: »Jeg elsker den bog«, »Du skal huske at læse med mig«, »Jeg kunne godt tænke mig at læse den bog, som »elefanterne« har læst«. I vores evaluering så vi, at Guided Reading – i samspil med det danskfaglige arbejde i klassen – giver elever- Figur 3. Efter læsning – elever i 1. klasse arbejder mål- rettet og koncentreret. 8LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

>> Guided Reading er godt. Bøgerne er gode, og de voksne kommer rundt og hjælper. (Mathias, 1. klasse). og finde mening i indholdet. Det var i den grad motiverende og styrkede læselysten. Denne undervisning foregik en til en. Efterfølgende er metoden afprøvet på gruppeni- veau med elever på 3.-6. klassetrin. Metodens struktur, genkendelighed og forudsigelighed har været afgørende for elevernes udbytte, og hos alle elever har der været en klar og tydelig læsefaglig progression i løbet af de tre måneder, der er blevet arbejdet med metoden. Ligesom hos føromtalte elev har metoden bidraget til en styrket læselyst og en selvopfattelse af, at eleverne er blevet læsere. Dette har resulteret i, at Guided Reading nu er indført på hele skolen fra 0. til 6. klasse. Der er etableret små grupper på fem elever, og der undervises i Guided Reading tre gange ugent- ligt. Reading. Den enkelte læsevejleder skal derfor ikke i sit team eller i sit fagudvalg diskutere og forsvare metoden. Den diskussion er taget. Den er foretaget på et tidligere tidspunkt i den fælles kommunale ledelse. Fokus for læsevejlederne er primært løsninger, der er af pædagogisk og didaktisk karakter. Selvom rammen og beslutningerne er foretaget på det kommunale niveau, så er udmøntningen af Guided Reading alligevel forskellig rundt på skolerne. Skolerne finder deres egen vej i organisering, lokaler, det ugentlige evalueringsmøde m.m. Det har vist sig, at selve undervisningen og det ugentlige evaluerings- møde er blevet eksemplarisk i forhold til samarbejdet mellem forskellige faggrupper. Der er selvfølgelig sten på vejen, der skal formind- skes. Det er spørgsmål af organisatorisk og ressource- mæssig karakter. Vores strategi er, at disse udfordringer må løses hen ad vejen og ikke være bremsende i den pædagogiske proces. Det har vist sig at være en udmærket strategi. Som anført tidligere er de tre psykologiske behov, der nævnes af Louise Klinge, afgørende for elevers trivsel og læring skolen. En understøttelse af disse behov vil give eleverne bedre læringsresultater og øge deres faglige engagement, selvværd og vedholdenhed. Vores erfaring er, at Guided Reading også rammer ind i denne kontekst. Der er megen positiv respons fra både forældre, pædagoger og skoleledere. Vejen fremad for os Børne- og Undervisningsministeriet har udloddet en pulje på 9,5 millioner til en 3-årig læseindsats til fremme af læselyst blandt skoleelever. Guided Rea- ding har et godt bud på at imødekomme og udvikle elevers læselyst. Vi ved, at elevers lyst til at læse er central for udviklingen af deres læsefærdigheder. Vil man fremme elevers lyst til at læse tekster i undervisningen, er det vigtigt at give eleverne strategier, der kan støtte deres læseforståelse og dermed hjælpe dem til at imøde- komme formålet med at læse teksten og at magte disse opgaver i et fællesskab med andre elever. Dette vil gøre eleverne til bedre læsere. Guided Reading taler også direkte ind i denne kontekst. Vi er på Mors kommet godt i gang med implementeringen af Guided Reading. Indtil nu er vi ikke blevet skuffet – tværtimod. I en erkendelse af, at metoden ikke kan alt men er med til at kvalificere lærerens pædagogiske og didaktiske værktøjskasse sammen med andre metoder, er vi glade for at være kommet ind i en god dynamisk proces i implementeringen af modellen på kommunens skoler. Den store styrke i denne proces er, at indførelsen af Guided Reading er en fælles kommunal beslutning. Alle skoler er forpligtiget til at arbejde med Guided REFERENCER Klinge, Louise: Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring. https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-psykologiske-behov-er-afgorende-skoleelevers-trivsel-og-laering mors.dk/read: video med et eksempel på det ugentlige evalue- ringsmøde. Redaktion: Kristoffer Wiedemann LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/20209

NETVÆRKSMØDER FOR LÆSEVEJLEDERE Invitation til en eftermiddag i selskab med læsevejlederkolleger fra hele landet! Kom og lad dig inspirere af vinderne af Notas Læsevejlederpris 2019, læsevejlederne Mette Søndergaard og Line Degn Christensen, og af læsevejleder Malene Ross-Hvam, som fik prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt. Kom og bliv INSPIRERET! Ordblinde i overgange ved læsevejleder Mette Søndergaard, læsevejleder Line Degn Christensen og sous- og udviklingschef Christian Møller fra Randers Realskole. Dagens første oplæg vil handle om, hvordan skolen organiserer støtteundervisning og læsevejledning. Ordblinde elever har et særligt fokus, og der fortælles om det nye tiltag ‘Ordblinde i overgange’, som er et koncept, der hjælper ordblinde elever bedst muligt på vej til ny uddannelse. Netværket Læsevejlederne i grundskolen opstod i 2017, fordi vi ønskede at give læsevejledere mulighed for at hjælpe og inspirere hinanden på tværs af skoler, kommuner og landsdele. Vi har indtil nu dannet netværk og afholdt møder i Jylland/Århus og på Sjælland/København. Netværksmøderne er tilrettelagt sådan, at der både er oplægsholdere og tid til videndeling. På baggrund af dagens oplæg skaber vi et forum for at Tidlig indsats for elever, der har læseforståelsesvanskeligheder ved læsevejleder Malene Ross-Hvam fra Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg. Dagens andet oplæg handler om tidlig indsats for elever, der har læseforståelsesvanskeligheder. Der vil være konkrete anvisninger på, hvordan man tidligt i skoleforløbet kan udrede elever, og hvordan man kan arbejde eksplicit med læseforståelsesstrategier i praksis – både for at forebygge vanskeligheder og for at støtte de elever, der allerede har læseforståelsesvan- skeligheder. • dele tanker omkring læsevejlederens arbejde • stille spørgsmål og få andre læsevejlederes gode råd og ideer med hjem • finde svar på nogle af de udfordringer, vi mø- der i dagligdagen • videndele i forhold til løsninger eller mangel på samme • sætte fokus på forventninger til læsevejlede- rens rolle og funktion • diskutere læse-/skrivepolitikker • lytte og lade sig inspirere af andres kreative ideer • i fællesskab at finde løsninger sammen med kolleger fra hele landet. Århus 3. september 2020 og København 10. september 2020. Mere info og tilmelding på www.laesepaed.dk. 10LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

>> AF ASTRID MONRAD Læsevejleder og underviser på efter-/videreuddannelsen på UC SYD. Cand.mag. i lingvistik og begejstret LST-praktiker. Astrid Monrad UC SYD Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø. Mobil: 7266 2888. E-mail: ASMO@ucsyd.dk ET GRATIS KOMPAS TIL CD-ORD OG APPWRITER Kender du det? Man står der som ny læsevejleder eller ordblindeunderviser, og man tænker at CD-ORD eller AppWriter da vist kan noget smart som den her elev kan bruge, men hvad er det nu helt præcist? Man var på kursus for noget tid siden, men de funktioner man ikke bruger til daglig, er godt nok langt væk nu … Så er der hjælp at hente! lade sig gøre. Men det potentiale programmerne rummer, bliver ikke udløst automatisk når eleven får programmet installeret. Det kræver i langt de fleste tilfælde en grundig instruktion fra en fagperson der kender programmet rigtig godt. Fra nybegynder til superbruger Mit arbejde indebærer blandt meget andet at jeg underviser kommende læsevejledere, ordblindeundervisere og FVU-læselærere i at udnytte de tekniske muligheder der findes på læse-skrive-området. Her har jeg blandt andet fokus på de dedikerede hjælpepro- grammer CD-ORD og AppWriter. Blandt de studerende på de pågældende efter-/videreuddannelser møder jeg rigtig mange forskellige tilgange og forud- sætninger når det kommer til læse-skrive-teknologi (LST). Nogle studerende er superbrugere allerede inden de starter på uddannelsen, og andre har knap nok set et hjælpeprogram. Alle har det tilfælles at de godt ved at LST kan være en kæmpe hjælp for deres elever eller kursister, men derfra og så til at have et overblik over funktionerne i programmerne kan der godt være et stykke. Jeg møder også nogle som egentlig har kendt til programmerne i lang tid, men som stadig ikke rigtig føler sig kompetente til at bruge dem fuldt ud. Og det er en skam! Uudnyttede resurser Nogle steder bliver disse fagpersoner desværre ikke klædt godt nok på til den opgave, og konsekvensen af det kan være at eleven bare får vist hvordan man kan få læst markeret tekst højt, samt hvordan man starter listen med ordforslag og så ikke andet. Det er slet, slet ikke nok, og det er spild af potentiale og resurser – både hos eleven, programmet og dem der har betalt for det! Fra kursus til hverdag Producenterne holder heldigvis gode kurser så man kan få en introduktion eller en grundigere gennem- gang af programmernes funktioner. Det kommer man rigtig, rigtig langt med. Der kan dog komme ting i vejen for at den viden man tilegner sig på et sådant kursus, resulterer i bedre støtte for ens elev. Dels kan man hurtigt glemme kursets indhold, især hvis man ikke har lejlighed til at bruge sin viden hur- >> Det potentiale programmerne rummer, bliver ikke udløst automatisk når eleven får programmet installeret. Programmer med potentiale Rigtig mange kommuner og skoler betaler for licenser til et af de nævnte programmer. Derudover får en masse elever og studerende hjælpeprogrammer bevil- get gennem SPS-ordningen. Alt i alt bliver der brugt ganske mange penge på hjælpeprogrammer rundtomkring. Det er der også god grund til! Et hjælpe- program kan være en uvurderlig støtte for en elev i undervisningen. Nogle gange er det ligefrem en for- udsætning for at projekt uddannelse overhovedet kan LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202011

Fokusområde Indstillingsmuligheder i CD-ORD 10 og AppWriter Funktioner og strategier Figur 1. LST-kompasset. Inderste ring (ring 1) viser de fokusområder man kan have sammen med eleven. Den midter- ste ring (ring 2) giver forslag til indstillinger der kan justeres direkte i programmet, og den yderste ring (ring 3) giver forslag til funktioner og strategier som eleven kan lære at bruge. 12LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

>> LST-kompasset er et opslags- og inspirationsværktøj til de fagpersoner der skal give eleverne instruktion. tigt bagefter, og dels tager kurserne naturligt nok udgangspunkt i programmerne. Det betyder at det kan kræve lidt oversættelse når man bagefter sidder med en specifik elev der har sit helt eget behov. eller vejlederen måske i første omgang godt kan være den der tager sig af (indstillinger). For elever der skal lære et helt nyt program at kende, kan det være en fordel at tingene kan tages én ad gangen. Det betyder ikke at eleven ikke på sigt skal lære at lave sine egne indstillinger, men det kan være en fordel at starte et andet sted. Sådan virker LST-kompasset Her kommer LST-kompasset ind i billedet (se fig. 1). LST-kompasset er ikke et kursus. Jeg har lavet LST-kompasset netop for at forsøge at afhjælpe oven- nævnte udfordringer lidt, og jeg har forsøgt at gøre det så let at gå til som overhovedet muligt. LST-kompasset er et opslags- og inspirationsværktøj til de fagpersoner der skal give eleverne instruktion. Man skal have en lille smule basisviden om programmerne for at det giver mening, men det er nok at have set en introduktionsvideo. Derefter starter man i den inderste ring i kompasset (se fig. 1) med at finde dét som man selv og eleven gerne vil fokusere på lige nu. Er det vigtigste fx at eleven kan få læst en tekst op (fokusområdet ‘afkodning’)? Er det at eleven bliver bedre til at rette sine egne stavefejl? Eller måske at programmet ikke læser højt midt i timen (fokusom- rådet ‘irritation/blufærdighed’)? Man udvælger et fokusområde ad gangen, og så kan man finde forslag i kompassets ring 2 og 3 til hvordan man kan gå til dét. Dels forslag til indstillinger der kan laves mere eller mindre fast i programmet (ring 2), og dels forslag til hvilke arbejdsgange og strategier eleven med fordel kan indøve (ring 3). For hvert forslag der handler direkte om programmet, er der en henvisning så man kan slå op i de medfølgen- de opslagsbøger hvordan man laver lige præcis dén indstilling eller bruger lige præcis dén strategi. Alle de andre fokusområder, indstillinger og strategier kan ignoreres i første omgang, og så kan man vende tilbage når der er nogenlunde styr på første fokusområde. Hvem er ‘eleven’? Jeg har talt meget om ‘eleven’, så det er relevant at spørge hvem det egentlig er. Hvem er den endelige målgruppe? Det er egentlig min tanke at det kan være en hvilken som helst LST-bruger der ikke af sig selv giver sig til at gå på opdagelse i programmet og selv finder alle de smarte knapper. Og selv dem der tør kaste sig ud i det, kan have glæde af at nogen spørger ind til om de egentlig forstår det de får læst højt, eller om de altid kan finde de ord de skal bruge i ordlisten, for måske har de overset en enkelt smart funktion eller to. God brug af LST-kompasset LST-kompasset er ikke en facitliste, og det kan på ingen måde erstatte en dygtig vejleder eller underviser der har en god snak med eleven om hvad der er vigtigt. Det er tværtimod et supplement. LST-kompasset giver forslag, men de skal altid fortolkes af en fagperson med en god kontakt til eleven, og man skal altid overveje om forslagene nu også giver mening til lige præcis den elev man har med at gøre. Kompasset er ikke et forsøg på at sætte elever på skemaer, men derimod at sætte programmer på skema så de er nemmere at gå til når man godt ved hvad man gerne vil. Den lektiologiske grundmodel kan kvalificere brugen af LST-kompasset En måde at finde ud af hvad man selv og eleven gerne vil, kan være at have en samtale ud fra den lektiologiske grundmodel (Kongskov, 2019). For dem der ikke kender den, er den lektiologiske grundmodel et vej- ledningsredskab som kan støtte den dialog der er mellem en vejleder og en elev der skal til at modtage Indstillinger versus strategier Jeg har valgt at lave en opdeling mellem indstillinger og strategier. Jeg mener det er nyttigt fordi det giver mening at skelne mellem hvad eleven er nødt til at lære fra starten (strategier), og hvad underviseren LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202013

>> LST-kompasset er ikke en facitliste, og det kan på ingen måde erstatte en dygtig vejleder eller underviser der har en god snak med eleven om hvad der er vigtigt. Det er tværtimod et supplement. støtte. Fokus er på at bevidstgøre eleven om egne behov og strategier, og det kan være en rigtig god indgang til en snak om fx hvordan det giver mening at bruge LST. Modellen har seks elementer som alle er relevante for at forstå det samspil der er mellem elevens skrift- sprogskompetencer, individuelle faktorer og miljøfak- torer. To af modellens elementer er særligt interessante i LST-sammenhæng: ‘strategier’ og ‘teknologi- grundlag’ (flere kan dog også være interessante, fx ‘selvforståelse’ og ‘uddannelsesrammer’). kelte at bruge. Det gælder for alle forslagene i kompasset at det netop er forslag, og at man selv skal overveje om de er gode i den situation man sidder i, men det gælder nok i særlig grad for dette fokusom- råde, og det er helt afgørende at man har en god samtale med eleven om det. Det tekniske LST-kompasset har en opslagsbog til CD-ORD og en til AppWriter. For at projektet ikke skulle blive helt uoverskueligt, har jeg fokuseret på CD-ORD 10 til Windows og AppWriter til Windows. Jeg vil dog mene at værktøjet kan bruges, også selvom man må- ske i stedet sidder med fx CD-ORD til Mac eller AppWriter til iPad, for de samme funktioner går igen i de forskellige programversioner når man lige har fundet de rigtige steder at trykke. Materialet består af en introduktionsvideo til LST- kompasset som jeg anbefaler at man starter med at se, en billedfil med selve kompasset og to opslagsbøger: én til CD-ORD og én til AppWriter. Du finder det hele gratis tilgængeligt her: https://www.ucsyd.dk/ nyheder/nyt-gratis-vaerktoej-til-laesevejledere-og- ordblindeundervisere LST-kompasset kan kvalificere brugen af den lektiologiske grundmodel Hvis man kender den lektiologiske grundmodel og bruger den i sin vejledning, har man måske indimellem siddet og overvejet hvilke teknologier og strategier man kan spørge ind til. Her kan LST-kompasset give inspiration fordi der er en masse forslag til strategier i forvejen, og man kan faktisk bruge fokusom- råderne som en slags spørgeguide – selvfølgelig stadig med øje på hvad der er relevant i hver enkelt elevs tilfælde. Man skal holde sig for øje at ‘strategier’ kan være meget andet end de strategier der er en del af LST-brugen, men LST-strategierne kan være et sted at starte. Det didaktiske – videre fra kompasset Som nævnt kan LST-kompasset ikke stå alene, og der kan siges rigtig meget klogt om den didaktik der knytter sig til LST. Jeg har i kompasset primært holdt mig indenfor programmerne og er fx ikke gået nær- mere ind i LST-strategiarbejde i forbindelse med læseforståelse, som ellers er et både interessant og vigtigt område. Man kan med fordel supplere kompassets læsefortåelsesgren ved at læse videre her: https://nota.dk/aktuelt/lær-eleverne-læse-strate- gisk-med-læseteknologi-0 Fokusområdet ‘irritation/blufærdighed’ Langt de fleste fokusområder i LST-kompasset handler direkte om læsning og skrivning, men jeg har også taget et fokusområde med der knytter sig til elevens forhold til selve programmet: ‘irritation/blufærdig- hed’. Det har jeg gjort fordi det er et område der erfa- ringsmæssigt kan fylde rigtig meget for eleven og nogle gange stå i vejen for at eleven kommer ordent- ligt i gang med programmet og får det brugt i hverda- gen. Rigtig meget på dette område ligger udenfor selve programmet, og det afspejles også i at der er ret få henvisninger på dette område. Der er imidlertid også indimellem fabriksindstillinger som kan være en unødvendig ulempe, og forskellige personlige indstillinger som kan gøre programmet rarere for den en- REFERENCER Kongskov, Laura (2019). Den lektiologiske grundmodel. I: Anne Leth Pedersen & Kirsten Margrethe Hjorth (red.): Uddannel- se og skriftsprogsvanskeligheder. Grundbog i lektiologisk pædagogik (s. 225-253). 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Redaktion: Torben Christiansen 14LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

>> AF RANDI HEDELUND JEPPESEN Uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole i Ollerup med linjefag i dansk, religion, drama og idræt, 2008. Forfatter af bogen Hvad står der?, 2018. Selvstændig iværksætter i virksom- heden Hjælp til Ord, 2017. Ekspert, bruger og underviser af diverse læse- og skriveteknologier. E-mail: randi@hjaelptilord.dk Tlf.: 6168 7055. Web: www.hjælptilord.dk HVAD STÅR DER? Jeg har ikke tal på, hvor mange gange i mit liv jeg har stillet spørgsmålet »Hvad står der?«. Men det er helt sikkert det spørgsmål, som jeg har stillet oftest. Da jeg sad i de små klasser i folkeskolen og puttede mig, havde jeg aldrig troet, at jeg som 41-årig ville stå med en læreruddannelse og egen virksomhed. Heldigvis var der flere vigtige begivenheder i mit liv, der gjorde det muligt for mig. Min tid i folkeskolen var svær. Jeg følte mig anderledes, og jeg fik hurtigt opfattelsen af, at hvis jeg ikke kunne læse, så kunne jeg heller aldrig blive til noget. Dét at kunne læse blev til det absolut vigtigste i hele verden. Og hvordan lærer man så at læse, når ordene driller? Dengang troede man, at motorisk træning kunne helbrede ordblindhed, og derfor har jeg brugt uende- lig mange timer på at lave krydsbevægelser, hoppet i trampolin, trillet, krøbet og kravlet. I dag ved man heldigvis, at ordblindhed hverken kan eller skal kure- res, men at man med de korrekte og individuelle hjælpemidler kan det, man vil. I dag har jeg accepteret, at jeg læser med ørerne og skriver med munden. Mit tredje store vendepunkt var i 2000, da jeg fik en computer med syntetisk tale. Lige pludselig blev jeg selvhjulpen, og jeg kunne selv læse det, som jeg tidligere skulle have hjælp til. Jeg har altid haft en stor tørst efter viden, og nu blev det muligt for mig at tilegne mig den viden uden hjælp fra andre. Jeg suge- de til mig som aldrig før, og det var også dette, der gjorde det muligt for mig at få 9. og 10. klasses af- gangsprøve samt hf-enkeltfag på VUC. Uden disse var jeg aldrig kommet ind på Den Frie Lærerskole. I dag er jeg selvstændig iværksætter i min virksomhed Hjælp til Ord. Her benytter jeg mine erfaringer som ordblind, min læreruddannelse og det at være forældre til en ordblind til at undervise i læse- og skriveteknologier samt udbrede kendskabet til ordblindhed. Tre vigtige vendepunkter Mit første vendepunkt efter folkeskolen kom på efter- skolen. Jeg var så heldig at få plads på en ordblindeef- terskole ved Hedensted. Her oplevede jeg for første gang følelsen af at være en del af fællesskabet, og at det faktum, at jeg havde svært ved at læse, var fuldstændig ligegyldigt. Alle havde det på samme måde som mig, og derfor var jeg en helt almindelig teenager. I 1997 tog jeg på Brande Højskole, og her oplevede jeg mit andet vendepunkt: dét, at jeg var god til at spille teater og ‘være på’. Jeg kunne holde foredrag for en større forsamling, og jeg var faktisk rigtig god til det. Det var her, grundstenene til min efterfølgende læreruddannelse blev skabt. Jeg var en fantastisk for- midler – noget, jeg aldrig havde forestillet mig i folkeskolen. Hvad jeg kan hjælpe ordblinde med Jeg giver ordblinde en redningsvest på, så de kan holde sig oven vande i det hav af ord og skriftsprog, som vi er omgivet af i dag. Dengang jeg var færdiguddannet lærer, tænkte jeg: Hvor er det godt, at ingen ordblinde elever skal sidde og opleve det samme, som jeg gjorde, da jeg gik i >> Jeg giver ordblinde en redningsvest på, så de kan holde sig oven vande i det hav af ord og skriftsprog, som vi er omgivet af i dag. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202015

Figur 1. Avislæsning med smartphone. skole – at føle mig anderledes og ikke kunne følge med i undervisningen. Nu findes alle hjælpemidlerne jo, så de ordblinde kan følge med og klare sig godt i skolen. Sådan er det desværre ikke altid. Min erfaring er, at det primært er uvidenhed og ikke mindst mangel på resurser fra lærerne rundtomkring på skolerne, der gør, at der stadig er mange ordblinde elever, der sidder og ikke får den hjælp, de har brug for. Og netop derfor er jeg særligt glad for, at jeg afhol- der flere og flere kurser for lærere i at bruge læse- og skriveteknologi. Så kan alle elever være med, uanset om de læser med øjnene eller ørerne. Nogle af mine absolutte yndlings-kursusdage er dem, hvor alle de ordblinde elever får undervisning sammen med både deres lærere og forældre. Ofte ser det således ud: • Undervisning for eleverne om formiddagen • Kursus for alle lærere på skolen om eftermidda- gen • Foredrag og kursus for forældrene om aftenen. >> Min erfaring er, at det primært er uvidenhed og ikke mindst mangel på resurser fra lærerne rundtomkring på skolerne, der gør, at der stadig er mange ordblinde elever, der sidder og ikke får den hjælp, de har brug for. Det er samme viden, dog er den tilpasset de tre forskellige grupper. Nogle gange har jeg alle parter samlet på en gang. Grunden til, at dette er mit yndlings-setup, er, at så har både elever, forældre og lærere fået den nødven- 16LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

dige viden og undervisning. Det gør en stor forskel, at alle har den samme viden og forstår vigtigheden af at bruge læse- og skriveteknologien. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det på ingen måde er snyd at benytte it-hjælpemidler. Tværtimod er det at snyde sig selv for at blive så dygtig som muligt, når man undlader at bruge den hjælp, der helt naturligt findes. Følelsen af at være anderledes kan vi måske aldrig få til at forsvinde helt, for det er stadig mere almindeligt at læse med øjnene end med ørerne. Det er et vilkår, som både den ordblinde selv, forældrene og læreren må tage højde for. Tre gode råd til dig, som har ordblinde elever i din klasse 1) Spørg altid den ordblinde elev, hvad der er bedst for ham/hende. Vi ordblinde er præcis lige så forskellige som alle andre. For nogle vil det måske være forfærdeligt at skulle læse højt, hvor det for andre vil være helt fint, hvis der har været tid til at øve det. 2) Gør altid alting digitalt tilgængeligt, og sørg for, at de ordblinde kender deres læse- og skriveteknologier. Mind dem om, hvornår de skal bruge hvad, så de altid har mulighed for at anvende deres læse- og skriveteknologi der, hvor der er brug for det. 3) Stil samme krav til den ordblinde elev som til alle andre, for ordblinde elever kan godt, når de har deres læse- og skriveteknologier. Det at >> I dag har jeg accepteret, at jeg læser med ørerne og skriver med munden. Figur 2. Brug af flere læse- og skriveteknologier. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202017

være en del af læringsfællesskabet giver meget mere selvværd og selvtillid. lommen, fremfor de store kassettebånd-kasser, der var, dengang jeg var barn. Der er også ting, som er blevet sværere. Dengang var der ikke så meget skriftsprog over det hele, som der er i dag. Hvis jeg fx som barn ville lege med en, gik jeg enten fysisk over til dem eller ringede fra hu- sets eneste fastnet-telefon og spurgte, om de var hjemme. I dag foregår det meste online på Snapchat, Messenger, sms o.l. Vi er ofte sammen online og kom- munikerer derved i skriftsproget fremfor at mødes i virkeligheden eller ringe og tale sammen. Jeg har lært at acceptere, at jeg aldrig kan holde fri fra at være ordblind. Jeg kan stort set det samme som alle andre, jeg skal bare bruge læse- og skriveteknologien. På trods af alle de hjælpemidler, der findes, er det at være ordblind stadigvæk et handicap, som gør, at jeg indimellem kommer til kort. Fx ved parkerings- automater eller på busserne, hvor jeg ikke kan læse, hvad jeg skal gøre, eller hvor de kører hen. Jeg skal altså stadig spørge: »Hvad står der?« Det er både nemmere og sværere at være ordblind i dag Jeg er helt utrolig taknemlig for alle de it-hjælpemid- ler, der i dag findes, og som blandt andet gjorde det muligt for mig at tage min uddannelse. Det havde jeg ikke kunnet gøre uden min computer med oplæsning og ordforslag. I det hele taget er der meget, der er muligt i dag, som ikke var det bare for få år siden. Fx er det nemt at tage et billede af en tekst og få den læst op. Det er muligt at få oplæst undertekster på DR, på streaming- tjenester og i biografen. Det er nemt og naturligt at lytte til lydbøger, og jeg kan have dem i min telefon i REFERENCER Hedelund Jeppesen, Randi & Charlotte Strøm (2018). Hvad står der? Forlaget Mellemgaard. Findes også som lydbog. Redaktion: Trine Gandil – Kører den her bus til Aalborg? Buschaufføren så ikke rar ud: – Det gider jeg ikke svare på. Se, hvad der står på bussen. – Hvad hvis man ikke kan læse? – Ja, så skal man gå i skole igen! Havde han ret? Burde Randi gå i skole igen? Var det hendes egen skyld, at hun ikke kunne læse? Var hun doven? Var hun dum? Hvad står der? er fortællingen om at kæmpe og yde sit allerbedste uden nogensinde at lære at læse. Randi fortæller ærligt og usentimentalt om at vokse op som ordblind, om nederlag, ensomhed og afmagt, men også om viljestyrken til at insistere på at få en uddannelse på trods af sin ordblindhed. Figur 3. Hvad står der? Min fortælling om at finde vej gennem livet som ordblind. 18LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

ÅRETS LÆSEINITIATIVPRIS 2020 Årets Læseinitiativpris gives til ildsjæle, som i årets løb har stået bag initiativer og indsatser, som har til formål at styrke skriftsproglige kompetencer – herunder også læse-/skrivelyst – hos børn, unge og/eller voksne. Prisen kan tildeles enkeltpersoner eller flere personer i et samarbejde, dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner, biblioteker, kommuner og virksomheder. Tøv ikke med at indstille dig selv eller en kollega. Der er så mange initiativer rundt i landet, der bør præmieres. Lad os hjælpe med at sætte spot på dem. Deadline for indstilling er 1. september 2020. Du finder indstillings- skemaet på Landsforeningen af Læsepædagogers hjemmeside www.laesepaed.dk Vinderen af Årets Læseinitiativpris vil modtage en check på 15.000 kr. på Munkebjergkonferencen i Vejle den 20. november 2020. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202019

10958 Læsep 6-18.qxp_s1.qxd 18/11/18 13:38 Side 20 10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 29 10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 29 >> FAGLITTERATUR TIL LÆREREN ning af læseforståelse og delfær- digheder i læsning. Testen er tiltænkt mellemtrinnet, men del- prøver kan anvendes allerede fra 3. klasse. EVALD står for EVAlue- ring af Læseforståelse og Delfær- digheder i læsning. EVALD Lærervejledning beskriver funktionel læseforståelse og vigtige delfærdigheder for børn på mellemtrinnet. Det er et præcist, velformuleret, praksisnært og brugbart materiale. Læsestrategierne, der beskrives grundigt i lærervejledningen, samt de foreslåede øvelser virker konkrete og brugbare ligesom forslag til opgaver og samtaler i forhold til en læst tekst. På mange måder kan lærervejledningen i sig selv være et brugbart materiale med konkrete forslag til brug på mellemtrinnet. Den grundige test af eget materiale virker præcis og verificerbar. Testen virker velafprøvet og gen- nemtestet. Man bliver som lærer vejledt til, hvordan, hvornår og til hvem materialet skal anvendes. ANMELDELSER SØS BAYER DANNELSE DEMOKRATI FAGLITTERATUR TIL LÆREREN til UNDERVISNINGSMATERIALER >> Dannelse til demokrati AF SØS BAYER Bogen ønsker at være en faglig bog – et oplæg til debat blandt professionsbachelorer, lærere og pædagoger. I indledningen gøres læseren opmærksom på, at bogen er forskningsbaseret og perspekti- verende, og det er værd at skrive sig bag øret. Bogen har et flot layout, og dens opbygning er overskuelig. Den starter med en enormt grundig begrebsafklaring og historisk udredning, hvor begreber som demokrati og ytrings- frihed filtres ud af hinanden. Der- næst bruges begreberne til at se på børns egen (lege)kultur, og ende- lig repeteres alle bogens kerne- pointer og -begreber. Der stilles relevante spørgsmål, aktuelle og meget vigtige aspekter af pædagog- og lærergerningen tages op, men der går i min optik uforholdsmæssigt megen tid med at namedroppe, uden at det som sådan har relevans for bogens kernespørgsmål. Jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt bagsideteksten er retvisende for, hvor bogens fokus ligger. Det er en generel udfordring for bogen, at den sprogligt og teoretisk er meget tung, og jeg vil derfor i højere grad tænke bogens målgruppe som værende akade- mikere med særlig interesse i demokratiets tilblivelse, end jeg tænker målgruppen som værende lærere og pædagoger med interesse i at trække demokratisk praksis ind i børnenes daglige arenaer. Når bogens fokus skifter til dannelse til demokrati i praksis, er indholdet relevant og velskre- vet, men for at leve op til bagsideteksten kunne repetitionen, som udgør sidste afsnit, have været dækkende ift. teoretisk og historisk baggrundsviden, så perspek- tiveringen til pædagog- og lærer- gerningen havde kommet mere til sin ret. ANMELDT AF/AMALIE SIF THOMSEN Søs Bayer: Dannelse til demokrati. 92 sider. Kr. 148,-. Samfundslitteratur, 2020. >> EVALD AF LOUISE RØNBERG OG DORTHE KLINT PETERSEN EVALD består af en lærervejled- ning samt digital test til afdæk- 20LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 29 10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 29 EVALDs digitale evaluerings- redskab til mellemtrinnet er godt og grundigt. Man får god forklaring før hver test, og der er to prøvetests forud for hver test, så eleven kan nå at forstå, hvad testen går ud på. Vejledningen un- dervejs er tilstrækkelig for eleven, og der behøves ikke megen forklaring – om nogen – forud for testen. Som lærer ville jeg synes, at denne test er kompetent, og jeg ville føle, at jeg trygt kunne lade mine elever tage denne test indivi- duelt. Den virker sjov, men samtidig fagligt udfordrende. Indtalin- gen i testen er behagelig at lytte til, og tempoet er godt. Jeg kan fore- stille mig enkelte elever, for hvem testen ville virke for tidskrævende og svær, hvis hele testen skulle tages på en gang, men da testen giver mulighed for at dele op i delprøver, ville dette problem være løst. Som lærer får man et solidt grundlag for at vurdere hver enkelt elevs forståelse af fagtekster og skønlitterære tekster. Sammen- holdt med lærervejledningen får man konkrete forslag til, hvordan man videre kan arbejde individu- elt med de faglige udfordringer, der måtte komme til udtryk ved testen. – En teksttypekendskabsprøve – En samtaleguide om læse- strategier. Efter testen får man et samlet overblik over den klasse, man har testet, og man kan også vælge individuelle rapporter. På den måde er det meget overskueligt at se, hvor man skal sætte ind i sin undervisning for at opnå de bedste resultater, og man kan se, hvilke elever der kræver ekstra op- mærksomhed på de givne tests. I bogen beskrives forskellige zoner. En zone er et lukket samfund eller område, hvor mennesket, hvis det drejer sig om en farezone, udsættes for eller lever i konkret fare for sit velbefindende. Det er vigtigt, at vi skaber sikre zoner for alle mennesker. Når barnet føler sig trygt i skolen, har han/hun en meget bedre chance for at hjælpe sig selv i de zoner, som er en farezone. Dette giver bogen flere konkrete bud på. Bogen springer mellem ordene ‘eleverne’, ‘børnene’, ‘menneskene’, ‘voksne’ og ‘studerende’, hvilket gør det svært at holde fokus. Den beskriver flere metoder og værk- tøjer til at lære eleverne at være deltagende og have øje for de positive ting i livet, så de positive ting vokser og udvider sig. Jeg mangler, at indholdet passer bedre til titlen, og jeg savner, at de mange metoder og værktøjer har udgangspunkt i noget teori og forskning. ANMELDT AF/JANE PORSBORG LINDGREN Louise Rønberg og Dorthe Klint Petersen: EVALD Lærervejledning. 94 sider. Kr. 350,- ekskl. moms. Dansk Psykologisk Forlag, 2020. >> Hvordan Lærer Vi Børn At Læse i 2020+ AF HELENE LARSEN Hvordan Lærer Vi Børn At Læse i 2020+ beskriver flere metoder til at undervise børn i dag. Den har et bud på, hvilke metoder der er vellykkede for forfatteren. Hun kommer også med et bud på, hvorfor mange elever glemmer, hvad de har lært, og hvorfor vi møder forvirrede elever, der mangler initiativ og vitalitet. Bo- gen omhandler desuden samarbejdet med forældre og vigtigheden af, at vi skal have fokus på det positive, så mennesket får en fø- lelse af at være kaptajn i egen læringsproces. EVALD består af: – Otte forskellige læseforståel- sesprøver: fire skønlitterære og fire fagtekster – To ordkendskabsprøver – En ordlæseprøve ANMELDT AF/KRISTINA GRINDSTED Helene Larsen: Hvordan Lærer Vi Børn At Læse i 2020+. E-bog. Kr. 70,-. Omfang: ca. 110 sider (25.000 ord). Udgiver: 1pen ePublish. Webshop: 1pen-ePublish.com LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202021

10958 Læsep 6-18.qxp_s1.qxd 18/11/18 13:38 Side 22 10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 29 >> UNDERVISNINGS- MATERIALER >> Serie: Træningsbanden Navneord, tillægsord, udsagnsord Punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn, komma AF CAMILLA GARFORT To træningshæfter med dansk grammatik henvendt til mellemtrinnet, henholdsvis 4.-5. klasse og 5.-6. klasse. Begge hæfter er tænkt som supplerende materialer til danskundervisningen. En del af opgaverne har tjek- ord, så eleverne selv kan finde ud af, om de har løst dem korrekt. Opgavetyperne er set før, men de er gode og relevante, og der er gjort lidt ud af farver og opsæt- ning, så et for mange lidt kedeligt danskindhold ser appetitligt ud. Der indgår små meget forskellig- artede tekster, så grammatikken indlæres i en relevant kontekst. Man skal dog som underviser være opmærksom på, at layoutet er meget tæt, og opsætningen minder om computerskærmsider. Der er ikke meget plads at skrive på, hvilket nok vil være en ekstra udfordring for især 4.-5.-klasse- elever, som i forvejen har svært ved at tilegne sig grammatikken. Måske kan der suppleres med undervisning i, hvordan og i hvilken rækkefølge man læser ned over siderne. God gedigen træning til en meget overkommelig pris. Indgår i en serie af træningsmaterialer, Træningsbanden. MESTER LÆRE SKRIV MED FUPZ af Trine May og Kim Fupz Aakeson GYLDENDAL ANMELDT AF/GITTE DURINCK 111803_cover_mesterlaere_skriv med fupz_r2_.indd 1 24/10/2019 11.52 Camilla Garfort: Navneord, tillægsord, udsagnsord. 32 sider. Punktum, spørgs- målstegn, udråbstegn, komma. 28 sider. Kr. 25,- ekskl. moms pr. stk. Alinea, 2020. dog både læreren og eleverne i hånden og fortæller meget struktureret, hvad man skal gøre, så alle kan være med. Grupperne introduceres til grundfortællingens fire byggesten (konflikt, personer, plot og sprog), og der arbejdes i dybden med hvert tema. Fra start til slut er forløbet gennemsyret af Kim Fupz’ forfatterskab. For det første er bogen fuld af teksteksempler fra hans bøger, der skal danne udgangspunkt for diskussion i gruppen og i klassen, fx om, hvordan Fupz lader sine personer tale til hinanden, eller hvordan han bruger showing og telling. For det andet er der gennem bogen en mængde tekstbokse med overskriften »Fupz siger …«, hvor forfatteren taler direkte til læseren for bl.a. at inspirere os til at forstå, at vi kan finde gode historier overalt omkring os: »Pinlige foræl- dre, dumme bedste venner, at være jaloux, at gøre det forkerte, at øn- ske sig noget vildt og inderligt og ikke have penge til det.« Det er en >> MESTERLÆRE Skriv med Fupz AF TRINE MAY OG KIM FUPZ AAKESON MESTERLÆRE bringer eleverne på mellemtrinnet helt ind i Kim Fupz’ eget skriveværksted, hvor de lærer om den gode fortællings grundstruktur. Eleverne skal eks- perimentere med forskellige skri- veteknikker, der omhandler fx karakteropbygning, sproglige virkemidler og plotstruktur, igennem denne bog, der fra første side fremstår inspirerende og overskueligt opbygget. Bogen er omdrejningspunktet for en undervisning, hvor eleverne er inddelt i grupper på fire, der arbejder sammen gennem hele forløbet. Feedback mellem grup- pens medlemmer er et bærende princip i undervisningen. Dette kan være svært for klassens sva- geste elever, men bogen tager 22LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 29 rigtig god idé at gøre Fupz’ stemme så tydelig i processen, og den giver et ekstra lag til opgaverne og lærebogsteksten i øvrigt. For det tredje er bogen fuld af illustrationer fra Fupz’ forskellige bøger, så vi også visuelt bliver trukket ind i hans litterære univers. Hver gang gruppen skal i gang med et nyt element i skriveproces- sen, er der fire tekststykker i bogen, som viser, hvordan fx et an- slag kan skrives på mange forskellige måder. Hvert gruppe- medlem skal læse en af teksterne højt og så diskutere med gruppen, hvad Fupz har gjort her. Denne metode gør, at grupperne kommer igennem mange forskellige ud- drag på en overskuelig måde, og derefter er der konkrete opgaver at arbejde med, før man går i gang med at skrive, fx at skrive idéer til karakteristika til forskellige typer af hovedpersoner. Gennem hele bogen opfordres eleverne til at gemme alle deres lister, udkast og idéer i en onlinemappe, som så kan være inspiration til den for- tælling, de hver især skal skrive som afslutning på forløbet: elevens svendeprøve efter endt me- sterlære. Bogens didaktiske afsæt er metoden Creative Writing, der netop har som grundprincip, at eleverne skriver med inspiration fra en kendt forfatters tekster og giver feedback til hinanden i grupper. En sidegevinst ved denne metode er, at eleverne bliver klo- gere på litteratur generelt og kan bruge den viden, de får fra skrive- processen, når de efterfølgende skal analysere teksters plot, personer, sprog osv. Jeg kan varmt anbefale ME- STERLÆRE til dansklæreren på mellemtrinnet, som har lyst til at arbejde med skrivning på en struktureret og kreativ måde. Der er materiale til mange ugers undervisning, som ikke kræver voldsom forberedelse ud over at læse denne bog samt selvfølgelig en masse Fupz-inspirerede fortællin- ger fra klassens elever. søge på internettet. Bogen er inddelt i tre dele. Første del, klar, hvor eleverne byder ind med egne erfaringer og viden fra deres dag- ligdag. I anden del, parat, arbejdes der på at udvide kendskabet til internettet og hjemmesidernes opbygning. I tredje del, søg, er der fokus på søgeord, og hvordan søgeordene kan hjælpe en til at finde de bedste hjemmesider at få viden fra. Der er konkrete opgaver, hvor eleverne først bliver opmærksom på, hvad det er, de søger/bruger på nettet, samt finder ud af, hvad en internetadresse er. En rigtig god opgave var at undersøge Knuthenborg Safariparks hjemmeside. Kommentaren fra mine to unge medanmeldere, på hhv. 9 og 11 år, var straks: »Spændende. Der må vi hen til sommer.« End- videre skulle de undersøge deres egen skoles hjemmeside. Den fik nu ikke mange plusser hos pigerne, så nu har de noget at snakke med deres skoleleder om, når de kommer i skole igen. Begge piger havde glædet sig meget til at arbejde med hæftet, da de så, at de skulle søge på nettet. Stor var deres skuffelse, da de først fik en opgave, hvor mobilte- lefonerne skulle bruges, på s. 17. De syntes dog, at det var spæn- dende nok, at de skulle snakke med deres kammerater og voksne om, hvad de bruger internettet til, og hvor lang tid alle bruger på nettet hver dag. De syntes begge to, at det var meget spændende at fremstille ANMELDT AF/KRISTOFFER WIEDE- MANN Trine May og Kim Fupz Aakeson: ME- STERLÆRE Skriv med Fupz. 96 sider. Kr. 212,- ekskl. moms. Gyldendal, 2019. >> Klar parat søg Bliv skarp til at søge på nettet AF CHARLOTTE RYTTER Klar parat søg er et arbejdshæfte, der er beregnet til indskoling og det tidlige mellemtrin, hvor der arbejdes med at blive klar til at Charlotte Rytter For at blive en skarp informationssøger skal man lære at bruge internettet på den smarte måde. Klar parat søg består af konkrete og afgrænsede opgaver, hvor eleverne tilegner sig internettets begreber, lærer at søge og navigere på internettet samt at vurdere hjemmesider. Eleverne er aktive og undersøgende i processen, og opgaverne foregår både i arbejdsbogen, mellem eleverne og på internettet. Klar parat søg henvender sig til indskolingen og det tidlige mellemtrin og er første skridt på vejen til, at eleverne udvikler sig til kompetente og kritiske internetsøgere. Bliv skarp til at søge på nettet Find gratis arbejdsark til elevernes videre arbejde med at søge på nettet på gu.dk under Klar parat søg. ISBN 978-87-02-26253-7 Gyldendal 9 788702 262537 112317_cover_klar-parat-soeg_r1.indd 1 28/01/2020 07.21 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202023

10943 Læsep 4-18.qxp_s1.qxd 15/8/18 03:29 Side 28 deres egen hjemmeside. Det blev en side med sport, katte og spej- der. At bruge søgeord gør det nemmere at søge på nettet, var også noget af det, pigerne fandt ud af. Alt i alt synes både pigerne og jeg, at det er et rigtig godt arbejds- hæfte, som har givet dem god viden om, hvordan de i fremtiden skal søge efter viden på internettet. Til læreren er der nederst på siderne en god forklaring på, hvad eleverne skal arbejde med. Endvi- dere er der på sidste side en god forklaring om tankerne bag hæftet og bogens opbygning samt målet for undervisningen. Målet bliver til fulde opfyldt. På gu.dk kan der findes nogle enkelte kopiark, som eleverne kan bruge til det videre arbejde med internettet. Vi tre ønsker alle god arbejdslyst med arbejdshæftet. Charlotte Rytter SKRIVEKLAR Charlotte Rytter SKRIVEKLAR skrive KLAR skrive KLAR Charlotte Rytter Charlotte Rytter SkriveKLARer: 7 8 SKRIVEFORLØB til en varieret årsplan. Materialets tilrettelæggelse lægger op til, at dine elever arbejder med skriftlig fremstilling på en veltilrettelagt og overskuelig måde i løbet af hele skoleåret. SKRIVEØVELSER med fokuserede opmærksomheds punkter. Eleverne kan bruge det, de lærer gennem skriveøvelserne, i tekster de skriver i skolen, til prøven og i livet udenfor skolen. SkriveKLAR er: 8 7 SKRIVEFORLØB til en varieret årsplan. Materialets tilrettelæggelse lægger op til, at dine elever arbejder med skriftlig fremstilling på en veltilrettelagt og overskuelig måde i løbet af hele skoleåret. SKRIVEØVELSER med fokuserede opmærksomheds- punkter. Eleverne kan bruge det, de lærer gennem skrive- øvelserne, i tekster de skriver i skolen, til prøven og i livet udenfor skolen. SKRIVEOPGAVER tilrettelagt til rigtige læsere og autentiske skrivesituationer. Der lægges op til at alle tekster skal læses af andre end læreren og eleven selv – det kan fx være tekster til andre elever på årgangen, forældre, læsere af den lokale avis eller nye elever på skolen. SKRIVEEVALUERING hvor eleven refl ekterer over egen arbejdsproces og skriveudvikling. Eleven vurderer, hvad der er lykkedes i teksten, og hvad der med fordel kan arbejdes videre med. SKRIVEOPGAVER tilrettelagt til rigtige læsere og autentiske skrivesituationer. Der lægges op til at alle tekster skal læses af andre end læreren og eleven selv – det kan fx være tekster til andre elever på skolen, lokalavisen, en virksomhed, forældre eller andet. SKRIVEEVALUERING hvor eleven reflekterer over egen arbejdsproces og skriveudvikling. Eleven vurderer, hvad der er lykkedes i teksten, og hvad der med fordel kan arbejdes videre med. G Y L D E N D A L G Y L D E N D A L 111143_cover_skriveklar-8_.indd 1 17/12/2019 13.54 bejdet med skrivestrategier, sproglig opmærksomhed og tekst- bevidsthed, herunder indhold og kilder. På skriveklar.gyldendal.dk kan der til bøgerne gennem hele forlø- bet hentes skriveværktøjer med modeltekster, arbejdsark, feedback-skemaer, instruktionsvideo- er og lærervejledning. I SkriveKlar struktureres elevernes skriveforløb med tre korte skriveøvelser efterfulgt af en stør- re skriveopgave, også kaldet »tre ryk og en aflevering«. I alle skri- veøvelser er der forskellige skrive- teknikker. Strukturen er: Hjælp teksten på vej, hvor eleven guides til skrive- øvelsen. Herefter kommer Del og overvej, der er et arbejde i mindre elevgrupper med skrivesamtaler om elevens produkt. Sidste skrive- øvelse er Tænk og tal. Her reflek- teres over egne og andres tekster. Eleverne er nu klar til selve skri- veopgaven, hvor de skal bruge tillærte dele fra tre skriveøvelser til at skrive en opgave ud fra en tekst. Dette gøres efter samme grundstruktur i alle skriveopgaver. Teksten forberedes og tilrette- lægges, hvorefter den skrives og revideres. Sluttelig sker der en korrektur og tjek på layout. SkriveKlar giver et varieret skriveforløb gennem hele året. Skrivningen indgår herved direkte i årsplanen. Med SkriveKlar gives der mulighed for at give eleverne et meget selvstændigt forløb med refleksion over egen fremgang og formåen samt feedback fra såvel klassekammerater som lærer. Dette sker på en måde, hvorpå de bliver bevidstgjort om, hvad der fungerer godt i egne og andres tekster. Budskabet er, at tekster der skrives, er tekster, der tales om. ANMELDT AF/ANNE-MARIE MELLER med hjælp fra ISABELLA SØRENSEN og OLIVIA MELLER Charlotte Rytter: Klar parat søg – Bliv skarp til at søge på nettet. 32 sider. Kr. 44,- ekskl. moms. Gyldendal, 2020. Serie: SkriveKlar SkriveKlar 7 SkriveKlar 8 AF CHARLOTTE RYTTER SkriveKlar7 og 8 tilhører serien SkriveKlar. Tidligere er nr. 6 ud- kommet. Her er der fokus på ar- ANMELDT AF/SONJA HENRIKSEN Charlotte Rytter: SkriveKlar 7 og Skri- veKlar 8. Hver 68 sider. Kr. 163,- ekskl. moms. Gyldendal, 2020. 24LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

GENERALFORSAMLING DEN 24. APRIL 2020 Landsforeningen af Læsepædagoger måtte pga. coronasituationen gennemføre generalforsamlingen på et onlinemøde den 24. april. Bestyrelsens årsberetning, de nye vedtægter og den nyvalgte bestyrelse præsenteres på de næste sider. Landsforeningen af Læsepædagoger Member of International Literacy Association ÅRSBERETNING 2019 blev et vanvittig hårdt, men også et spændende og udfordrende arbejdsår for bestyrelsen af Landsfor- eningen af Læsepædagoger. Ud over udgivelsen af Læsepædagogen, afholdelse af Læsevejlederdagen og Munkebjergkonferencen og gennemførelse af fire regionale møder for Læsevejlederne i grundskolen brugte bestyrelsen mange ressourcer på planlægning og afholdelse af den 18. nordiske konference og den 21. europæiske konference om literacy, som blev afviklet i august 2019. Bestyrelsen afholdt i 2019 tre ordinære bestyrelses- møder. Et planlagt bestyrelsesmøde blev aflyst pga. sygdom, og det årlige sommerevent for bestyrelse og redaktion samme dag blev ligeledes aflyst. Medlemstallet i 2019 var på 984 medlemmer i indland og 14 i udlandet. Økonomisk var 2019 et godt år for Landsforenin- gen af Læsepædagoger, idet regnskabet viser et pænt overskud. Bestyrelsen bestod i 2019 af: Thomas Ais Christen- sen (formand), Rikke Thorbjørg Nielsen (næstfor- mand og webredaktør), Pernille Numelin (kasserer), Susan Møller (CPH2019-ansvarlig), Rikke Lund Gade (ansv. for Læsevejlederne i grundskolen), Betina Kjel- lerup (ansv. for Årets Læseinitiativpris) og Lis Pøhler (ansvh. redaktør af Læsepædagogen). Suppleanter: Karina Elsig Thøgersen og Lisbeth Skov Thorsen. Midt i 2019 valgte Karina Elsig Thøgersen at træde ud af bestyrelsen. overskriften: Learning from the Past for the Future: Literacy for all. Vi arbejdede næsten i døgndrift i dagene op til og under de fire dage, konferencen strakte sig over. Det lykkedes os med fælles hjælp at få styr på alle de mange detaljer, som afviklingen af en så stor event kræver: konferencebog, tilmeldingssy- stem, økonomi, infostand, forplejning, oversættelse, lokalefordeling, forlagsudstillinger, transport, aften- events, oplægsholdere, skiltning og meget mere. Ca. 500 deltagere fra hele verden havde tilmeldt sig, deriblandt ca. 200 oplægsholdere. Ud over at logistikken klappede, udtrykte deltagerne stor begejstring for konferencen, for at tingene fungerede, og ikke mindst for den venlighed og hjælpsomhed, de blev mødt af. HF-Centret Efterslægten dannede en perfekt ramme for konferencen i velholdte og smukke historiske bygninger. Ledelsen og medarbejdere på Efterslægten bakkede i den grad op og var til stede under konferencen, hvilket var en kæmpehjælp, som vi stadig er taknemmelige over. Det var heller ikke gået uden de 17 frivillige, som hjalp til med stort som småt. Det vil vi gerne sige dem tak for. At vi så ovenikøbet var begunstiget af 4 dages augustsol, var helt fantastisk. Læsevejlederdagen og Munkebjergkonferencen Foreningens konferencer blev vanen tro afholdt i november på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Allerede i inden sommerferien var Læsevejlederdagen udsolgt, og i september var alle værelser booket til Munke- bjergkonferencen. I 2019 havde vi hhv. 265 og 235 deltagere ved konferencerne. 137 deltog alle tre dage. Bestyrelsen har efterfølgende besluttet, at vi på bag- Den europæiske konference I august måned afholdt bestyrelsen den 18. nordiske konference og den 21. europæiske konference med LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202025

grund af den tidlige lukning for tilmelding til Læse- vejlederdagen i 2020 vil afholde en ekstra læsevejle- derdag i København med nøjagtig det samme program som den på Munkebjerg. Vi afventer spændt, om der er interesse for dette. Konferencerne på Munkebjerg bygger på et velaf- prøvet koncept, som vi hvert år forsøger at finjustere og udvikle på. De fine evalueringer viste, at deltagerne følte, vi ramte plet både ift. program og rammerne omkring konferencerne. Markedsdagen med oplæg fra forlagssessioner har vist sig at være et velkomment supplement til konferenceform og giver større interesse for de mange udstillinger. Vi forsøgte i 2019 at tone Læsevejlederdagen med et større grundskoleper- spektiv ift. læsevejlederens arbejdsfelter, og vi be- stræbte os på, at oplæggene på dagen samlet set skulle spænde over hele skoleforløbet. Kristoffer Wiedemann, Sally Hansen og ansvarshavende redaktør Lis Pøhler. Årets Læseinitiativpris Årets Læseinitiativpris (ÅL) uddeles på Munkebjerg- konferencen hvert år i november, og i 2019 var det 23. gang, prisen blev uddelt. Frem til og med 2020 har vi indgået en sponsoraftale for Årets Læseinitiativpris med Gyldendal Uddannelse. Prisen er på 15.000 kr., og de nominerede projekter får hver et gavekort til Gyldendal på 1.000 kr. Prisen på 15.000 kr. gik i 2019 til læsevejlederne Pernille Terkelsen, Kirsten Stilling, Wenche Kortbæk og Malene Villumsen fra Rudersdal Kommune. Læse- vejlederne har med projektet Guided Reading sat både de stærke og de svage læsere i centrum og sikret en både differentieret og balanceret undervisning i læsning fra skolestarten. Læsevejlederne var for nogle år siden på en studietur til London, hvor de så Guided Reading praktiseret, og de blev så inspireret af det, de så, at de tog hjem og udviklede en dansk version. Resultatet og erfaringerne har med kommunens støtte til indkøb af materialer ført til, at alle skolerne i kommunen nu gennemfører Guided Reading. I 2019 blev tre andre projekter nomineret: Sprog- gaven, Læseklub og Minibibliotekerne. Såvel vinder- projektet som de tre nominerede projekter blev efter- følgende præsenteret i artikler i Læsepædagogen nr. 1/2020. Læsevejlederne i grundskolen I 2019 videreførte vi netværksmøderne for læsevejle- derne i grundskolen. Programmerne for dagene i hhv. København og Aarhus skulle have været identiske, men på grund af sygdom var det ikke tilfældet i år. Vores plan er, at møderne afholdes i både for- og efterår. I alt deltog 177 læsevejledere på de i alt 4 afholdte møder, hvilket bekræfter behovet for et sådant forum med oplæg og videndeling om de mange aspekter af rollen som læsevejleder. Møderne suppleres af en lukket facebookgruppe med over 900 medlemmer. Ekstern repræsentation Landsforeningen deltog i FELA’s (Federation of Euro- pean Literacy Association) ordinære generalforsamling i Hamburg i januar måned, hvor vi fremlagde planerne for sommerens europæiske konference i København. Susan Møller var i 2019 foreningens internationale repræsentant. I 2018 nedsatte Undervisningsministeriet en række faggrupper for at sikre en mere systematisk dialog om udviklingen af folkeskolens fag med folk tættere på virkeligheden i skolen. Rikke Lund Gade var i 2019 foreningens repræsentant i faggruppen for dansk, hvor der i årets løb blev afholdt to møder. Årets Skriverpris blev overrakt på Bogforum i Bella Centret i oktober, og prisen gik i 2019 til letlæsnings- bøgerne om Kaj skrevet af Mette Vedsø. Landsfor- eningen af Læsepædagogers repræsentant i Skriver- prisudvalget i 2019 var Thomas Ais Christensen. Læsepædagogen Læsepædagogen udgives med usvigelig sikkerhed seks gange om året takket være en ulønnet redaktio- nel stab, som sammensætter indholdet og redigerer artiklerne. Tak til de mange forfattere, som bidrager med artikler. Også tak til de frivillige anmeldere, som gør sig umage med at vurdere årets mange udgivelser. I 2019 valgte Læsepædagogens anmelderredaktør Birthe Antonsen og medlem af redaktionen Mette Anker at stoppe med arbejdet i redaktionen. Vi siger både Birthe og Mette tak for indsatsen. Heldigvis gik skiftet til en ny anmelderredaktør, Sally Hansen, smertefrit, idet Sally hurtigt fik smøget ærmerne op og sat sig ind i arbejdsopgaverne. Bladet har et velfungerende samarbejde med AKAPRINT, som står for layout og trykning af bladet, med fotograf Lisbeth Hjort, som tager forsidebil- lederne, og Torben Christiansen, som læser korrektur. Redaktionsgruppen bestod i slutningen af 2019 af Torben Christiansen, Trine Gandil, Louise Rønberg, Landsforeningen af Læsepædagoger takker hermed alle, der har medvirket til at løse årets opgaver. Vi ser frem til samarbejdet i 2020. 26LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

Landsforeningen af Læsepædagoger Member of International Literacy Association VEDTÆGTER Stk. 6. Medlemmer, der ikke har betalt kontingentet 15. februar, slettes som medlem. Stk. 7. Personer, der melder sig ind i løbet af et kalenderår, betaler fuldt kontingent og får til- sendt de numre af tidsskriftet, der allerede er udgivet samme år. § 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Landsforeningen af Læsepædagoger, og foreningen er hjemmehøren- de i den til enhver tid siddende formands bopæl. § 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er at – understøtte udviklingen af skriftsproglige kompetencer hos børn, unge og voksne – formidle viden om skriftsproglige vanskeligheder, herunder dysleksi – fremme forståelsen for den sproglige og be- grebsmæssige udviklings betydning for børn, unge og voksne. Stk. 2. Formålet søges opnået ved bl.a. at – udgive et fagligt tidsskrift med titlen Læse- pædagogen målrettet foreningens medlemmer – afholde kurser og konferencer med emner inden for foreningens formål – samarbejde både i Danmark og i udlandet med institutioner og foreninger med lignende formål. – rette henvendelse til og samarbejde med myn- digheder, institutioner og andre, der beskæftiger sig med emner, der berører foreningens formål. § 4. Generalforsamlingen Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens høje- ste myndighed. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts eller april måned og indkaldes med mindst en måneds varsel i Læsepædagogen og på foreningens hjemmeside. Stk. 3. Alle medlemmer, der senest 1. marts i året for generalforsamlingens afholdelse har betalt kontingent, er møde- og stemmeberettigede. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er: 1. Valg af dirigent. 2. Konstatering af generalforsamlingens lovlighed. 3. Bestyrelsens årsberetning til godkendelse. 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab for seneste regnskabsår (kalenderår) til godkendelse. 5. Indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen. 6. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingent. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen: Lige årstal: formand, ansvarshavende redaktør af foreningens hjemmeside og et bestyrelsesmedlem. Ulige årstal: næstformand, kasserer, ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen. 8. Valg af to suppleanter til bestyrelsen (lige årstal). 9. Valg af to revisorer (lige årstal). 10. Valg af en revisorsuppleant (lige årstal). 11. Eventuelt. § 3. Medlemskreds Stk. 1. Indmeldelse sker på foreningens hjemmeside. Medlemskabet er først gyldigt, hvis med- lemmet har betalt kontingent. Stk. 2. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert kalenderår. Stk. 3. Kontingentet omfatter, foruden medlem- skab af foreningen, abonnement på tidsskriftet Læsepædagogen. Stk. 4. Opkrævning af kontingent og abonnement udsendes i november måned. Ved mang- lende betaling udsendes op til to rykkere. Stk. 5. Evt. udmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen med virkning fra udgan- gen af kalenderåret. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202027

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på general- forsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar. Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke er medlem af bestyrelsen. Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsopræk- ning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot en mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maksimalt afgive et antal stemmer svarende til det antal personer, der skal vælges. Stk. 8. Forhandlinger og afstemninger på gene- ralforsamlinger refereres i kort form og under- skrives af dirigenten. suppleanter. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for to år. Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne vælges med tre medlemmer i lige årstal og fire medlemmer i ulige årstal. Valgperioden følger generalforsam- lingsdatoen. Stk. 4. Valgperioden er for suppleanter to år, og valget foregår ligeledes hvert andet år og i lige årstal. Valgperioden følger generalforsamlings- datoen. Stk. 5. Er der flere kandidater end ledige pladser, sker afstemningen frit mellem kandidaterne, og de, der har opnået flest stemmer, er valgt. Stk. 6. I tilfælde af stemmelighed mellem to eller flere kandidater foretages en ny afstemning. Viser afstemningen igen stemmelighed, foretages lod- trækning. Stk. 7. Bestyrelsen konstituerer sig på det først- kommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, dog senest 2 måneder efter. Alle tillidspo- ster gælder frem til næste generalforsamling. § 5. Ekstraordinær generalforsamling Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, hvis mindst 10 medlemmer fremsætter skriftligt begrundet anmodning om det over for formanden. Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger. Indkaldelsen sker på foreningens hjemmeside og på foreningens facebookside. Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde en angivelse af sted og tid samt dagsorden og emnet for denne ekstraordinære generalforsamling. Stk. 4. Såfremt et medlem af bestyrelsen optræ- der groft uacceptabelt, kan bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen kan stille et mistillidsvotum til besty- relsesmedlemmet. Generalforsamlingen skal derefter stemme, om der fortsat er tillid til besty- relsesmedlemmet. Hvis ikke, skal der stemmes om et nyt medlem til posten. § 7. Foreningens konstitution Stk. 1. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, ansvarshavende redaktør af foreningens hjemmeside og ansvarshavende redaktør for Læsepædagogen samt beslut- ter, hvem der er henholdsvis 1. og 2. suppleant. Stk. 2. Suppleanterne deltager i bestyrelsens mø- der og virksomhed og er stemmeberettigede. Stk. 3. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til vare- tagelse af særlige opgaver. Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fem stemmeberettigede er til stede. Stk. 5. Forslag til bestyrelsen vedtages med absolut flertal. Stk. 6. Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp. Stk. 7. Foreningen tegnes af formanden, eller ved dennes forfald ved næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem. § 6. Foreningens daglige ledelse Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af syv medlemmer og to 28LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretnings- orden. § 11. Opløsning Stk. 1. Opløsning af foreningen kan, efter et fremsat forslag herom på en generalforsamling, kun ske, såfremt 2/3 af alle de i denne forbindelse stemmeberettigede medlemmer efterfølgende stemmer for. Stk. 2. Stemmeberettigede ved et forslag om foreningens opløsning er kun de personer, der har indbetalt kontingent efter gældende regler jf. § 4, stk. 3. Stk. 3. Et forslag om opløsning af foreningen skal udsendes til orientering for alle foreningens medlemmer. Stk. 4. Forslag om opløsning af foreningen skal indeholde en begrundelse og et forslag til anvendelse af foreningens eventuelle formue. Stk. 5. Foreningens formue skal i tilfælde af op- løsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling. Stk. 6. Foreningens eventuelle formue kan ikke anvendes til personlig fordel for nogen. § 8. Økonomi, regnskab og revision Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalender- året. Stk. 2. Bestyrelsen er over for generalforsamlingen ansvarlig for budget samt regnskab. Stk. 3. Bestyrelsen skal årligt udarbejde forslag til budget, herunder forslag til kontingent for det kommende år. Stk. 4. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister. Stk. 5. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer. Stk. 6. Foreningens opsparing må placeres i værdi papirer som f.eks. obligationer og aktier, der af bestyrelsen anses for pålidelige og etisk forsvarlige. § 9. Tegningsregler og hæftelse Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden, eller næstformanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Stk. 2. Kassereren og formanden står for vareta- gelse af foreningens formue. Kassereren og formanden kan råde over foreningens konti og beta- lingskort, samt kan indgå aftale herom. Kassereren har adgang til foreningens netbank. Stk. 3. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. § 12. Datering Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 24. april 2020 Vedtægterne erstatter vedtægter for Landsforeningen af Læsepædagoger godkendt af generalforsamlingen den 12. april 2018. Tidligere love for Landsforeningen af Læsepæda- goger blev vedtaget ved den stiftende generalforsamling mandag den 16. oktober 1950. Ændringer er foretaget i 1955, 1966, 1970, 1972, 1974, 1992, 1999, 2006, 2010, 2015, 2018 og 2020. § 10. Vedtægtsændringer Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændrings- forslaget fremgår af dagsordenen. Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202029

NY BESTYRELSE Landsforeningen af Læsepædagogers bestyrelse består af nedenstående medlemmer. Thomas Ais Christensen Formand Rikke Torbjørg Nielsen Næstformand, webredaktør af foreningens hjemmeside Lis Pøhler Ansvarshavende redaktør af Læsepædagogen Betina Kjellerup Kasserer Rikke Lund Gade Lisbeth Skov Thorsen Marie Zacher Sørensen Mikael Stensgaard Nielsen Pernille Fjeldgaard Afgåede bestyrelsesmedlemmer Susan Møller og Pernille Numelin har begge valgt at træde ud af bestyrelsen ved foreningens generalforsamling. Susan har tidligere været kasserer i bestyrelsen og har de sidste år fungeret som foreningens internationale repræsentant. Susan var hovedansvarlig for den 21. europæiske konference om literacy, som blev afholdt i København i august 2019. Pernille har tidligere været revisor i foreningen og har de sidste år haft hvervet som foreningens kasserer. Foreningen siger Susan og Pernille tusind tak for deres vedholdende indsats og engagement i bestyrelsen. De efterlader begge velfungerende arbejdsområder, som de har styret med sikker hånd. Susan Møller Pernille Numelin 30LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2020

ARRANGEMENTER Elever i læse-skrivevanskeligheder: Undervisning, der matcher elevernes behov, 2020 Arr.: VIA University College og Nationalt Videncen- ter for Læsning Mandag 28. september 2020 kl. 9.00-16.00 Humletorvet 3, 1799 København V eller Fredag 2. oktober 2020 kl. 9.00-16.00 Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N Pris: 950,- kr. Tilmelding: https://www.videnomlaesning.dk/ aktuelt/kalender/ European Conference on Literacy Dublin 5.-7. juli 2021 Information: https://www.literacyeurope.org/ dublin2021/dublin-2021-home/ FORENINGSNYT Læsevejledernetværket Torsdag den 3. september 2020 kl. 12.00-15.30 DGI-Huset, Værkmestergade 17, 8000 Århus C eller Torsdag den 10. september 2020 kl. 12.00-15.30 Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler, Fælledvej 12, 2200 København N Program og tilmelding: www.laesepaed.dk. Læsevejlederdagen Vest 18. november 2020 kl. 9.00-16.15 Sted: Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Program og tilmelding: www.laesepaed.dk. Munkebjergkonferencen 19.-20. november 2020 Sted: Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Program og tilmelding: www.laesepaed.dk. Læsevejlederdagen Øst 27. oktober 2020 kl. 9.00-16.00 Sted: DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. Program og tilmelding: www.laesepaed.dk. 19. og 20. november MUNKEBJERG 2020 DATOER FOR LÆSEPÆDAGOGEN Nr. Deadline for annoncer og artikler FOTOS/ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER Forside: Lisbeth Hjort. Side 4-9: Lone Ekmann, Annemarie Brandt Kidmose og Ella Riisbank. Side 11-14: Astrid Monrad. Side 15-18: Randi Hedelund Jeppesen. Udkommer uge 4 / 2020 15.06.2020 37 5 / 2020 6 / 2020 1 / 2021 2 / 2021 3 / 2021 15.09.2020 15.10.2020 15.12.2020 15.02.2021 15.04.2021 47 50 9 15 24 Landsforeningen af Læsepædagoger er medlem af International Literacy Association. LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/202031

Se Bob. Se Vips. Bob og Vips ler. Bob og Vips sidder med et evidensbaseret undervisningsmateriale. Kom og læs er et nyt læsesystem, som bygger på den nyeste læse- forskning. Systemet lægger op til en legende og varieret undervisning, hvor eleverne både læser og skriver fra start. Med systemet kan du både skabe gode fælles læseoplevelser og dif erentiere undervisningen til den enkelte elev. På den måde er det tilpasset en ny generation, der møder i skole med stadigt mere blandede forudsætninger og tårnhøje forventninger til skoledagen. Fælles om at læse forskelligt Kom og læs mere på komoglæs.gyldendal.dk 0080AN10 GU Kom-og-Læ s Evidens 190x275 Læ sepæ d3.indd 1 03/04/2020 10.24

Læsepædagogen nr. 3, 2020

Læsepædagogen nr. 3, 2020

Presentation Transcript

Healthy People 2020 Healthiest Wisconsin 2020 Healthy Sheboygan County 2020 in a nutshell

Systems Engineering 2020 SE-2020 Overview Annual FAA National Small Business Procurement Opportunities Training Confer

Het Energierenovatieprogramma 2020

OBZORJE 2020 Okvirni program EU za raziskave in inovacije 2014-2020

Euromed Horizon 2020

Gent 2020

HORIZON 2020

PLAN 2020

Horizon 2020 and Wales

HORIZON 2020 Bendroji programa tyrimams ir inovacijoms 2014 - 2020

Treibende Kräfte für das Gesundheitswesen 2020

Horizon 2020 Vanessa Davies, Horizon 2020 Unit Welsh European Funding Office

Horizon 2020

CapX 2020

HORIZON 2020

Welkom: Zorg 2020

ICT in HORIZON 2020

Założenia Regionalnego Programu Operacyjnego - LUBUSKIE 2020

Design Policy in Flanders towards 2020

Alabama State Board of Education

ORIZONT 2020

WAWASAN 2020