3 videnskilder

1. 3 videnskilder • erfaring: sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processer  data • tænkning: ”fra og med Kant bliver ordet 'forstand' til en betegnelse for den analyserende, diskursive tænkning …. Hos Kant er forstand evnen til at give begrebslige bestemmelser og fælde domme, hvorved sanseindtrykkene bliver forbundet (syntetiserede)” (Lübcke 1996, 137). ”… i tænkningen gentager eller strukturerer sig … en (objektivt) givet virkelighed (afbildningsteori). … tækning er … fra og med Kant bundet til den metodiske skridtfølge: begrebsdannelse, prædikation, slutning” (Mittelstrass, 1995, I, 449)  analyse/syntese • handling: meningsfuld aktivitet, hvorigennem en aktør (handlende) realiserer (virkeliggør) en mening (hensigt, intention)  projektarbejde SIV-videnskabsteori værksted 2.21

2. Erfaring: subjektiv, objektiv Erfaring har en subjektiv og en objektiv side. Erfaringens subjektive side består i oplevelsen af noget, vi sanser. Erfaringens objektive side består i noget, der er givet for vores sanser; dvs. noget, der pirrer vores sanseapparat. Det kalder jeg data. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

3. Erfaring: fysisk, informationel Erfaring har også en fysiskog en informationel side. Den fysiske side er, at erfaring altid finder sted eller er tilfældet et bestemt sted i det fysiske rum og på et bestemt tidspunkt (hhv. i et bestemt tidsrum). Det er den erfarendes krop, der lokaliseret i tid og rum bliver påvirket af noget. Opmærksomhed og bearbejdelse af denne påvirkning opleves som erfaring. Erfaringens informationelle side er, at vi kun bemærker de påvirkninger, der er forskellige fra det, vi lige har sanset før. Erfaring er, at vi bliver informeret om en forskel mellem det, vi allerede ved, og det, vi oplever nu. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

4. Fænomenologi Fænomenologi er en videnskabsteoretisk metode til undersøgelse af oplevelser. Et fænomen er – fænomenologisk set – oplevelsen af noget, der er givet for et subjekt, der er opmærksom på dette givne. Opmærksomheden kaldes fænomenologisk intention dvs. bevidst at rette sig mod dette givne. Den måde, hvorpå et bevidsthedssubjekt oplever det for ham/hende givne, er grundlaget for det givnes betydning for dette subjekt. Erfaring er en kombination af det givnes beskaffenhed og sammes oplevelse gennem et subjekt. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

5. Mening Erfaring er ikke bare, at man bemærker en påvirkning, men at man også bliver bevidst om, hvad det, der påvirker én, betyder. Vi ser ikke bare, men ser noget, som vi opfatter fx som en hund. Vi hører ikke bare, men hører noget, som vi opfatter fx som lyde fra en kvidrende fugl. Erkender vi hhv. forstår vi, hvad vi sanser, så er der tale om perception. Perception og den erfaring, vi gør derigennem, er meningsfuld oplevelseaf noget, vi sanser. Fænomenologi er en metodologi til undersøgelse af de processer, hvorigennem vi danner os en mening om det, vi oplever. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

6. ’Teori’ står her for ’interpretationsmønster’ eller ’forståelsesmønster’ Erfaring er ”teoriafhængig” Kik på figuren ved siden af: Hvad ser du? Hvad man ser, afhænger af, hvad man ved (har erfaret) i forvejen. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

7. Hermeneutik Hermeneutik er en metodologi til interpretation af meningsfulde data. Den skifter mellem genkendelse (analytisk) og opdagelse (a posteriori) af nye meningsaspekter. Interpretation/fortolkning af meningsfuldt materiale kan opfattes som en proces, der skifter mellem forsøgsvis at fastlægge sig (analytisk) på en bestemt betydning (= forståelsesmønster) og afprøve (a posteriori) denne betydning på andre dele af materialet. Sprogytringer, diskurser/tekster, billedmateriale m.fl. har altid en på forhånd fastlagt (analytisk) standard-betydning (”ordbogsbetydning”) og en situativ erfarings- eller oplevelsesbetydning. Fx er en teksts analytiske betydning fastlagt gennem tekstens data – dvs. tekstens objektive givethed. Noget lignende gælder for ikke-sproglige (auditive, visuelle, multimediale) meningsudtryk eller ytringer. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

8. Diskurs, tekst, multimediemateriale som datum Meningsfuldt materiale er ikke kun meningsstørrelser, nærmere sagt en mere eller mindre kompleks meningsstruktur, men også empiriske størrelser. Alle meningsudtryk har et sansbart fysisk grundlag. Mening bæres af en struktur af fysiske (audiovisuelle, statiske eller dynamiske) tegn. Fx: En teksts udformning som en struktur af skrifttegn – lad os sige: tekstens grafiske form – er tekstens datastruktur. Tekstens datastruktur bærer og former dens meningsstruktur. Undersøgelse af en teksts datastruktur er en vigtig del af undersøgelsen af dens mening. Det samme gælder for ikke-sproglige menings- eller værdiudtryk. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

9. Undersøg, hvori nedenstående teksts datastruktur består. Øvelse: tekstens datastruktur SIV-videnskabsteori værksted 2.21

10. en større el. mindre helhed af sammenhængende rækker af ord, fx den skrevne del af en bog i modsætning til illustrationer og noter Diskurs Sprog samfund/kultur virksomhedkommunikation Tekst: latin textus 'vævning, sammenføjning (fx af ord)’, afl. af texere 'væve' Handlingsnormer, målsætninger, etik Meningskriterier, æstetik, ? menneskers udtryk af mening, oplevelses- og handlingsværdier ? ? SIV-videnskabsteori værksted 2.21

11. ’= df.’ skal læses som ’er defineret som’ eller ’betyder det samme som’ Det empiriske bevidsthedsindhold skelnes fra bevidsthedens, dvs. tænkningens, form. *Sansedata s. = df. det sansemæssigt givne, teoriløse sanseoplevelser s. = df. bevidsthedens stof eller indhold Locke: bevidsthed er en tabula rasa (tom tavle) der venter på at der bliver skrevet på. Empirister: al bevidsthedsindhold kommer fra sansedata (sanseindtryk) Tænkningens former er: fatte sanselige informationer under begreber; tilskrive sansningens genstand egenskaber/relationer i form af påstande; relatere påstandes informationer til hinanden i form af slutninger. Med disse tænkningsformer beskæftiger sig bl.a. logik. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

12. Husk: forskel mellem bare at se et eller andet og at se noget bestemt (jf. dalmatinereksempel fra 1. møde) Sansning, perception Sansning er ikke det samme som perception! (jf. bevidsthedsmodel fra forelæsningen) Perception er sansning (sansedata) forarbejdet til meningsfuld oplevelse perception (lat. opfattelse). Den proces hvormed vi iagttager og forarbejder information om os selv, andre og vores omverden. P. omfatter både sanseprocesserne via sanseorganerne, forarbejdningen i nervesystemet og hjernen, og den personlige opfattelse vi danner os af det iagttagne. Dvs. at p omfatter både de fysiske, de fysiologiske, de sanse-, tanke- og fø1elsesmressige elementer ved det at opfatte noget. Det er vigtigt at bemærke, at p ikke er en rent objektiv foreteelse, men også en stærkt personlig affære. percept. Det der er perciperet (opfattet), …. Med p menes ikke genstanden i sig selv, men netop genstanden. som den opfattes af os. (Abrahamowitz, F. 2001, Psykologi leksikon, Kbh.: Høst & Søn, 198) SIV-videnskabsteori værksted 2.21

13. Det er fx en kendsgerning, at drengen i den viste situation har lyst hår og at cursoren bevæger sig på computerskærmen. Genstand, prædikat, kendsgerning Empiriske data er sansbare informationer omkring en eller anden type genstande med bestemte egenskaber og relationer i bestemte (rumlig og tidslig fastlagte) situationer. Har en genstand en bestemt egenskab eller relation i en bestemt situation, så er det en kendsgerning. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

14. Øvelse: indsamling og bearbejdelse af data Med udgangspunkt i jeres projekts data: valg og markér de dele, der nærmere skal undersøges (analyseres) i forbindelse med problemstillingen. Gem dataene til videre bearbejdelse (fx kondensering) og analyse. Overvej (og skriv en liste om), hvilke(n) metode(r) der skal anvendes til analyse af de valgte data (=tekstpassager). Overvej (og skriv en liste om), hvilke(n) teori(er) der formodes at kunne forklare de forventede analyseresultater. Overvej (og skriv en liste om), hvilke(n) metode- og teorilitteratur, der skal søges. Check din arbejds- og tidsplan mhp. de bearbejdede data. SIV-videnskabsteori værksted 2.21

15. Fænomenologisk øvelseforskel mellem fænomen og fordom Fænomenologi skelner mellem fænomen som det, vi faktisk oplever (sanser, tænker), og mening eller interpretation af vores oplevelse. Viden har fænomenologisk set sit grundlag i fænomenet, ikke i dets interpretation. Vi kan ifølge fænomenologien ikke tage fejl i vores oplevelser, men vi kan på mange forskellige måder tage fejl i vores forståelse/interpretation af disse. Fælles øvelse: kik på det efterfølgende billede og prøv at finde ud af, hvad billedet handler om (= billedets overordnede mening). Undersøg derefter, hvordan din mening om billedet hænger sammen med det, du faktisk kan se på billedet (hvilke farver, figurer, genkendelige (= meningsfulde) objekter, hvor de er placeret i billedrummet, og hvilke relationer de har til andre ting). SIV-videnskabsteori værksted 2.21

16. Kik på billedet (Paul Signac 1863-1935) nedenunder og prøv at skelne mellem billedet som menings- og som datastruktur Øvelse:data og mening SIV-videnskabsteori værksted 2.21