Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget……

1. Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget…… • Hvad kan vi gøre for at blive mere sikre i vurderingerne af leret i de øverste 30 m? • Geologisk forståelse for hele lagserien • En samlet geologisk historie for hele lagserien • De øvre lag kan afspejle dybden • Terrænudformningen kan afspejle de øvre lag • Flere iagttagelser understøtter hinanden

2. De øvre lag og den dybereliggende geologi • De øvre lag repræsenterer en fortsættelse af den geologiske historie for de dybere lag • Geologiske årsager til lerets forekomst - leret kan afgrænses/lerforekomster kan skilles ad • Zoner, hvor leret ikke er sammenhængende, kan udpeges • Lave modstande, som ikke er ler, kan udpeges • Eksempler

3. 1) Varierende geologi – og hvor er magasinet? • Øverste 30 m • ML, GL, SL/LL • Magasin over ler? • Områder med for- skellig geologi

4. 2) Begravede dale • Dalskrænt helt til terræn • Daludbre-delse • Lertyper • Usammen- hængende ler

5. 3) Salt porevand TEM; middelmodstand i interval -30 til -40 m Udbredelse af paleocæne aflejringer og kalk Paleocænt ler Fra: Mielby & Sandersen: Indsatskortlægning i Nyborg-området, ATV Vintermøde 2005 Kalk

6. Delkonklusioner - 1 • Det kræver ikke en nødvendigvis en geologisk model for at udnytte den dybereliggende geologi i vurderingerne af lerforekomsterne • Man bør sætte sin lerkortlægning ind i en større geologisk sammenhæng • Det er ikke sikkert, at vi kan finde ud af hvordan det hænger sammen – men vi bør i det mindste gøre et forsøg!

7. Den overfladenære geologiog topografien • Landskabet vil i større eller mindre grad afspejle geologien nedenunder! • Det kan vi bruge! • Topografien kan bidrage til lerkortlægningen • Hjælp til afgrænsning af lerlegemerne • Hjælp til tolkning af lagserien • I fht. det overfladenære ler, så kan de topografiske kort hjælpe os på flere fronter:

8. 1) Overordnet terrænanalyse • Områder med forskellig terrænudformning • Afgrænsning og adskillelse af aflejringstyper • Stenalder-/senglacialt hav • Dalskrænter • Bakkeøer og smeltevandssletter A B C

9. 2) Terrænelementer og jordlagstyper • Isolerede bakker (issøer eller erosionsrester)

10. 2) Terrænelementer og jordlagstyper • Bakkedrag (israndslinier – deformerede zoner)

11. 3) Kurvebillede og jordlagstyper • Terrænets kurvebillede afspejler sedimenttyperne i de terrænnære lag, f.eks.: • Vandløb og søer i kuperet terræn • Udformningen af skrænter er et resultat af jordlagene og erosionen

12. Vandløb og søer peger på ler! Vandløb der forsvinder peger på sand (og ler)!

14. Delkonklusioner - 2 • Det er en god idé at gå ind og supplere sin lerkortlægning med iagttagelser i terrænet • Det er desværre en overset disciplin!

15. Geologi og grundvandsmodeller • Grundvandsmodellen kan beregne oplande og konsekvenser af ændringer i indvindingen • Som grundlag anvendes typisk en geologisk model • Problemstilling: Lertykkelseskortet har en bedre opløsning! • Detailrigdommen i lertykkelseskortet kan gå tabt! • Lertykkelseskortets detaljer skal indgå i grundvandsmodellens beregninger!

16. Konklusioner • Udarbejdelsen af de geofysiske lertykkelseskort udgør kun en del af arbejdet hen mod de endelige sårbarhedskort • De udarbejdede lertykkelseskort udgør ikke i sig selv sårbarhedskort • Det er vigtigt at opnå en samlet hydrogeologisk forståelse, når lertykkelser og sårbarhed for et indsatsområde skal vurderes