De 4 trin - Sådan kommer vi i gang

1. De 4 trin- Sådan kommer vi i gang

2. De 4 trin Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4Fælles grundlag Spot og skab Vurder grundlag Samtale anledninger for dialog med borgeren

3. Trin 1: Fælles grundlag

4. Trin 1: Fælles grundlag Handler om at arbejde med: • Viden om rygning og socialt udsatte • Holdninger til rygning • Rutiner og arbejdets tilrettelæggelse • Den pædagogiske praksis • Fysiske rammer • Mål for arbejdet - Og opbakning fra ledelsen.

5. Viden om: • Tobakkens farlighed • Fordele ved rygestop • Socialt udsattes rygevaner • Socialt udsatte vil og kan holde op med at ryge • Det mener socialt udsatte borgere og medarbejdere om rygning • Det skal medarbejderen være særligt opmærksom på i forhold til socialt udsatte og rygestop.

6. Rygning dræber • Hvert år dør knap 14.000 danskere på grund af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. • Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end ikke-rygere. • Rygere, der dør direkte på grund af rygning, mister 15 års levetid. • Storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end folk, der aldrig har røget. • Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), også kaldet rygerlunger. Kilde: Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen, 2006.

7. Rygning fører til mange sygdomme Rygning er årsag til ca. 14.000 dødsfald om året i Danmark: • 6.000 tilfælde af hjerte-kar-sygdom • 2.500 tilfælde af lungekræft • 3.500 tilfælde af rygerlunger • 2.000 tilfælde af andre sygdomme relateret til rygning Rygning giver mange år med sygdom. Kilde: Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen, 2006

8. Andre konsekvenser af rygning • Dårligt immunforsvar og flere infektioner • Flere problemer i forbindelse med operation • Åreforkalkning • Bleg og grålig hud, flere rynker, mere gråt hår og skaldethed hos mænd • Større risiko for paradentose og løse tænder • Nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder • For gravide: Barnet fødes oftere for tidligt og/eller med lav vægt. Der er øget risiko for dødfødsel og for, at barnet dør i løbet det første år.Kilde: Lind og Jaspers, 2008

9. Helbredsfordele ved rygestop 20 minutter efter: Blodtryk og puls normaliseres, og blodcirkulationen øges. 8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og konditionen forbedres. 24 timer efter: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes. 48 timer efter: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssansen begynder at blive normal.4 uger efter: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner.1 år efter: Risikoen for hjertesygdomme er halveret.5 år efter: Risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er næsten den samme som for ikke-rygere. 10 år efter: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 %..15 år efter: Risikoen for lungekræft er næsten på samme niveau som hos aldrig-rygere.Kilde: www.xhale.dk

10. Socialt udsatte dør af rygning • Rygning er den væsentligste årsag til, at socialt udsatte lever mindst 10 år kortere end andre.1 • Blandt rygere, der har været behandlet for alkoholmisbrug eller stofmisbrug, dør mere end halvdelen af deres rygning.2 • Flere socialt udsatte dør af rygning end af alkohol- eller stofmisbrug. Kilder: 1) Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen, 2006. 2) Hurt et al., 1996.

11. Tobak er stærkt vanedannende WHO’s definition på afhængighed: • Trang • Svækket evne til at styre indtagelsen eller brugen • Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå abstinenser • Der skal stadig mere til for at opnå samme virkning • Styrer hverdag og prioriteringer • Vedvarende forbrug, selvom man kender skadevirkningerne.

12. Næsten alle socialt udsatte ryger Kilder: Pedersen et al., 2007. Sundhedsstyrelsen, 2010.

13. Socialt udsatte er meget afhængige • Udsatte borgere ryger flere cigaretter og er derfor mere afhængige af nikotin endandre. • Psykisk syge rygere inhalerer dybere end andre. Det er med til at øge afhængigheden. Kilde: Pisinger, 2006.

14. Socialt udsatte vil gerne holde op med at ryge Kilder: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle). Sundhedsstyrelsen, 2010

15. Socialt udsatte kan holde op med at ryge • Rygere, som er hjemløse, har en psykisk lidelse eller et misbrug kan stoppe med at ryge. • Stopraterne er lavere end i befolkningen som helhed. Kilde: Bjornson, 2008.

16. Mennesker med psykisk lidelse får det bedre efter rygestop • Psykisk syge rygere har flere symptomer på deres sygdom end psykisk syge, der ikke ryger. • Psykisk syge rygere har øget risiko for misbrug af rusmidler end psykisk syge, der ikke ryger. • Generelt får psykisk syge det ikke værre, når de holder op med at ryge. • Mange mennesker med psykisk lidelse vil få det bedre af at holde op med at ryge. • Psykisk syge rygere kan ofte sætte deres medicin-dosis væsentligt ned, når de holder op med at ryge. Kilde: Pisinger, 2006

17. Rygestop fremmer misbrugsbehandling • Hvis man stopper med at ryge, samtidig med at man stopper med at drikke eller tage stoffer, er der mindre risiko for tilbagefald til alkohol- eller stofmisbrug.1,2 • Behandling af nikotinafhængighed hos borgere i alkoholbehandling forbedrer behandlingsresultatet med 25 %2 Kilder: 1) Friedmann et al., 2003. 2) Prochaska et al., 2004.

19. Socialt udsatte ønsker hjælp til rygestop • 1/3 af borgerne ønske hjælp til rygestop. • 2/3 af borgerne mener, at væresteder mv. bør have tilbud om rygestopaktiviteter. Det viser en holdningsundersøgelse gennemført blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Kilde: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle)

20. Personalet tror ikke, at socialt udsatte ønsker at stoppe med at ryge • 33 % af borgerne mener, at brugerne på stedet generelt ønsker at holde op med at ryge. • 19 % af medarbejderne mener, at brugerne ønsker at holde op med at ryge. • 24 % af lederne mener, at brugerne ønsker at holde op med at ryge.Det viser en holdningsundersøgelse gennemført blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte.Kilde: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle)

21. Personalet tror ikke, at socialt udsatte kan holde op med at ryge • 24 % af borgerne mener, at brugerne på stedet er i stand til at holde op med at ryge. • 16 % af medarbejderne mener, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge. • 31 % af lederne mener, at brugerne er i stand til at holde op med at ryge. Det viser en holdningsundersøgelse gennemført blandt medarbejdere, ledere og borgere på institutioner for socialt udsatte. Kilde: Christensen, 2010 (Røgfrihed for alle)

22. Det skal man være særligt opmærksom på Socialt udsatte kan have vanskeligere ved at holde op med at ryge end andre. De har derfor større behov for: • Støtte • Nikotinprodukter. Borgerens læge eller psykiater bør inddrages ved rygestop og rygereduktion • Lægen bør generelt følge og vurdere borgerens tilstand • Dosis af nogle typer psykofarmaka skal sættes ned. Kilde: Bjornson, 2009

23. Øvelse: Overvejelsesbalancen S P E J L S V A R E NE • Forandringens pris Forandringens gevinst

24. Øvelse: Hvilken adfærd understøtter vi? • I vores fysiske omgivelser • I vores omgangsregler • I vores aktiviteter • I vores sociale liv • I vores budskaber • I vores tilbud • I vores rådgivning. Kig både på rygeadfærd og på ikke-ryge adfærd

25. Øvelse:Hvordan vil vi arbejde med tobaksforebyggelse? • Hvilke rygestoptilbud vil vi have til borgerne? • Hvordan vil vi støtte borgerne til rygestop i dagligdagen? • I forhold til de fysiske rammer • I forhold til vores pædagogiske praksis • I forhold til vores rutiner • I forhold til den måde, vi tilrettelægger arbejdet.

26. Trin 2: Spot og skab anledninger

27. Trin 2: Spot og skab anledninger Mange situationer i dagligdagen kan bruges til en snak om rygning, fx: • Når man skriver en ny borger ind • Når man laver handleplaner eller opholdsplaner sammen med borgeren • Når man udleverer metadon • Ved sundhedstjek • I forbindelse med andre sundhedstilbud fx motion – sammenhængen mellem rygning og kondition • Når man gennemgår borgerens økonomi – det er dyrt at ryge • Når borgeren selv bringer emnet på banen – direkte eller indirekte.

28. Øvelse: Spot og skab anledninger Oplist eksempler på: • Faste, tilbagevendende anledninger til en dialog om rygning • Spontane/ad hoc-anledninger til en dialog om rygning.

29. Trin 3: Vurder grundlag for dialog

30. Trin 3: Vurder grundlag for dialog Inden du griber en anledning til en snak om rygning, skal de grundlæggende forudsætninger for en konstruktiv samtale være på plads, fx: • Der skal være tid og ro til samtalen • Borgeren skal være i stand til at gennemføre en konstruktiv samtale • Du skal føle dig klar til at tale om rygning med netop denne borger • Du skal tro på, at det giver mening at tale om rygning med netop denne borger.

31. Øvelse: Tjek timingen Oplist, hvilke ting der har betydning for en konstruktiv samtale i forhold til: • De ydre rammer • Borgeren • Dig selv.

32. Udforsk motivation for rygestop og vurder parathed Praktisk vejledning Skab diskrepans Udforskambivalens Trin 4: Samtale med borgeren

33. Øvelse: Ånden i Den motiverende samtale • Genkald dig en ting, som du gerne vil ændre, men som du har svært ved at komme i gang med • Forestil dig, at du opsøger en rådgiver for at få hjælp • Hvordan er det vigtigt, at rådgiveren er? • Hvad er det vigtigt, at rådgiveren siger?

34. Motivationssamtalen Respekt Samarbejde Støtte motivation Autonomi – valgfrihed Motto: ”Du er eksperten” Traditionel rådgivning Bedreviden Konfrontation Påfylde motivation Autoritet – intet valg Motto: ”Hvis jeg var i dine sko” Ånden i MI vs. traditionel rådgivning

35. Case til analyse: En samtale om rygestop En midaldrende mand fortæller, at tanken om rygestop har strejfet ham. Men når han sidder hjemme ved sin computer hele dagen, tager den ene cigaret den anden, og cigaretterne er ofte hans eneste selskab. Borger: Det er ikke meget, men jeg vil da godt indrømme, at tanken om at stoppe har strejfet mig enkelte gange, selvom jeg også nyder at ryge. Jeg hoster en del, særligt om morgenen. Og nu, hvor vi ikke engang må ryge inden for på værestedet længere, eller andre steder hvor jeg mødes med gutterne, så er det sgu ikke det samme – man er jo slave af det skidt … Rådgiver: Det lyder da godt, at du har tanker om at ville stoppe. Har du overvejet, om du vil tage en kold tyrker (altså stoppe fra den ene dag til den anden), eller om du vil bruge nikotinerstatning i starten? Borger: Øh, det må du ikke spørge mig om … Rådgiver: Kender du noget til nikotinerstatningspræparater?

36. Case fortsat Borger: Øh.. Ja, men ... det er skide dyrt, har jeg hørt. Jeg er inkarneret ryger. Jeg har prøvet et par gange før, men begge gange faldt jeg i med begge ben. Rådgiver: Det, du jo kan gøre, er at bruge plaster og nikotintyggegummi som erstatning for cigaretterne i starten, og så supplere med det, vi kalder en inhalator, når du er sammen med gutterne eller på værestedet. Hvad kunne du ellers gøre for at aflede dig selv, når rygetrangen kommer? Kunne du rejse dig og gå ud eller noget andet i de 5-7 minutter, indtil trangen aftager igen? Borger: Jamen, det har jeg prøvet, det virker ikke for mig. Som sagt har tanken også kun strejfet mig … jeg vender måske tilbage på et andet tidspunkt. Borgerens kropssprog bliver lukket, og han rykker tilbage på stolen med armene over kors. Han slutter samtalen med at sige, at han måske vender tilbage. Borgeren er tydeligvis mindre motiveret for at overveje/gå i gang med et rygestop, end da han kom.

37. Analyse af case i plenum Hvad gør, at borgerens motivation mindskes i løbet af samtalen? Hvor opstår der modstand i samtalen? Hvad gør, at der opstår modstand i samtalen?

38. Forandringscirklen Kilde: Kræftens Bekæmpelse

39. Spejling Enkelt spejling Gentag det sagte, eventuelt med en lille omformulering Dobbelt spejling Spejl begge sider af en ambivalens ”Når jeg hører, hvad jeg selv siger, bliver jeg klar over, hvad jeg mener”

40. Effekten af spejling Viser, at du lytter og forstår Forebygger, mindsker og takler modstand Virker som et godt spørgsmål, ingen har stillet Fungerer som løbende opsummeringer.

41. Ambivalens Modsatrettede tanker, følelser og handlinger: ”På den ene side vil jeg gerne stoppe, på den anden side nyder jeg at ryge” Almindeligt ved store beslutninger Første skridt mod forandring.

42. Hvad skal man kigge efter? • Forandringsudsagn • Udsagn om: • Fordele ved forandring • Ulemper ved nuværende adfærd • Forandringsadfærd • Adfærd som signalerer: • Fordele ved forandring • Ulemper ved nuværende adfærd • Diskrepans • Udsagn eller adfærd som viser: • Uoverensstemmelse mellem det, man gør, og det man vil.

43. Hvad skal man gøre? • Spotforandringsudsagn/forandringsadfærd og diskrepans • Spejl • borgerens udsagn: ”Du siger… • den observerede adfærd: ”Jeg lægger mærke til …” • Stilåbne spørgsmål– vær nysgerrig på udsagn/adfærd • Spejl borgerens svar • Opsummér eventuel ambivalens – nævnte fordele og ulemper • Afslutopsummering med forandringsudsagn • Afklar borgerens interesse i at snakke videre • Reager på et ja; stil flere spørgsmål til ambivalens og spejl svarene • Respekter et nej – du har ofte allerede gjort en forskel.

44. Øvelse: Overvejelsesbalancen • Øvelse to og to • Find en ting i dit liv, som du gerne vil ændre på, men har svært ved at komme i gang med • Makkeren bruger overvejelsesbalancen som udgangspunkt for samtalen og spørger til fordele og ulemper ved hhv. den nuværende adfærd og ved forandring • 20 min. til hver samtale, derefter bytter I.

45. Åbne spørgsmål • Velegnet til åbne spørgsmål: • Hvad … • Hvordan … • Hvor … • Hvem … • Fortæl noget mere om … • Pas på med • Hvorfor … (kan virke anklagende) • Hvad med at gøre …

46. Opsamling på øvelse • Hvordan var det at være fokusperson? • Hvordan var det at blive spejlet? • Hvordan var det at være interviewer? • Hvordan var det at spejle?

47. Overvejelsesbalancen til borgere S P E J L S V A R E NE • Forandringens pris Forandringens gevinst

48. Fordele/ulempe-skemaet